Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten leopardskjorte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten leopardskjorte. Vis alle opslag

lørdag den 12. september 2009

Premiere

Ingen kommentarer
Til fest i aften bliver det vist premiere på mit civile leoparddress. I den fredelige form. Tager almindeligt jakkesæt, og så leopardskjorte og leopardslips. Og tager leopardsko med (har ikke lyst til at slide dem for meget udendørs ved at gå hele vejen til fjerneste Nørrebro fra mig).

Skal blive interessant at se hvad folk siger - de gamle venner kender godt den gamle leoparddragt, men kender - så vidt jeg ved - ikke til min nuværende flerdobbelte identitet.

Og sådan håber jeg også det bliver ved med at være, selvom jeg jo lever livet lidt farligt i den forstand. Er også lidt i tvivl om jeg skal skifte til leopardlinser, eller om det bliver for meget.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 8. september 2009

Taking it to the next level?

Ingen kommentarer
Dette er lidt en fortsættelse af tidligere skriveri. For nu kom skjorten jo så igår - nice!

Men den logiske forlængelse af hvad jeg nu er ude i, er jo så et jakkesæt i leopard. Og selvom jeg har googlet og ebay'et det bedste jeg har lært er det ikke lige til at finde (til mænd, ihvertfald).

Jeg kom så i tanker om et sted jeg har set, hvor man kan få skræddersyet jakkesæt efter mål man selv leverer - de sender vel så bestillingen til østen går jeg ud fra. Siger at det er top kvalitet cashmere/silke.

Og prisen er billig, hvis det virkelig er god kvalitet, og taget i betragtning at det er syet til mål.

Så jeg spurgte om det kunne lade sig gøre, at få lavet i leopard. Og det kunne det, no problem.

Så nu er jeg i syv sind - vil jeg eller vil jeg ikke. Det er alligevel lidt af en udskrivning. (Og også med mulighed for at købe katten i sækken, men jeg har nu meget god tiltro til det.)

Og hvad er det jeg vil med det - hvor er jeg på vej hen. Har jeg tænkt mig at være en excentrisk særling i bybilledet om dagen også, ikke nok med om natten? Og vil jeg egentlig noget med det?

Men det kunne altså også være så sejt! Og så kan man for alvor tale om one of a kind. Så det ender jo nok med at jeg gør det, om det så skal ende op med at jeg bare går og kigger på mig selv i spejlet...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 28. august 2009

Decisions, decisions

3 kommentarer

Jeg fandt denne skjorte i dag, på nettet. Og den ser ud som lige det jeg kunne tænke mig til et mere civilt Leopard-sæt. Desværre er den ikke helt billig... men pundet er jo lavt, så mon ikke det ender med et køb??
Tæller lige på knapper - og tæller knapper. Jeg skal jo snart til at være fattig arbejdsløs. Måske.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.