Lad os tage idéen først: et frimærke fungerer som et bevis på at man har betalt nogle penge til postvæsnet. I princippet kan man vel tale om at det er en fysisk manifestering af en konto hos postetaten.
Frimærker kommer i forskellige værdier - det mest almindelige frimærke på et givet tidspunkt er vist det, som svarer til hvad det koster at sende et standard brev med A-post det vil sige, i øjeblikket kr 5,50 - men efter den obligatoriske portostigning til nytår stiger prisen gevaldigt til 8,00 kr. Men også mindre beløb findes, ned til 25 øre, så man kan sammensætte et korrekt beløb ved at hæfte flere frimærker på et brev. Man kan finde ud af hvad det koster at sende et brev på PostDanmarks hjemmeside.Den mest almindelige brug af frimærker er at de påklæbes breve, som bevis på at portoen er betalt. Undervejs i forsendelsen stemples frimærket så, så det ikke kan bruges mere - i forhold til posten bliver det værdiløst. (Men ikke i forhold til filatelister - frimærkesamlere).
Man har også tidligere kunnet indløse frimærker på posthuse, veksle dem til andre beløbsstørrelser eller betale med dem - men det er vist ikke tilfældet længere, eller også koster det et gebyr. Jeg kan ellers huske da jeg var barn, at det ofte blev brugt, hvis man skulle betale for en vare via postordre, at man kunne sende beløbet som frimærker.
Rent praktisk fungerer frimærker ved, at de har en klæbrig masse på bagsiden. Mange frimærker kræver at denne bagside fugtes, for at klisteret fungerer - derfor taler man om at slikke dronningen bagi - men nye typer frimærker er mere som klistermærker, og kommer med en bagbeklædning man skal pille af, hvorefter man kan klistre dem på en kuvert.
Læs mere om frimærker på Wikipedia. Eller se eventuelt hvordan man sender et brev, hvis det var det du ville vide.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.




