Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Lech Kaczynski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lech Kaczynski. Vis alle opslag

torsdag den 15. april 2010

Statsledere håber på vulkan-aske

Ingen kommentarer
Som opfølgning på gårsdagens indlæg, om hvem der skal sendes til Lech Kaczynskis begravelse, kan jeg forestille mig at en del statsledere håber på, at den her aske-sky fra Island, som forhindrer lufttrafik i store dele af Nordeuropa, vil vare ved og brede sig. Så man har en rigtig god undskyldning for ikke at møde op.

Jaroslav Kaczynski vil selvfølgelig nok synes det er en tynd undskyldning - hans bror døde trods alt ved uforsvarlig flyvning, så hvorfor skulle de andre ikke også kunne det - men de fleste vil nok synes det er ok. Og ikke ærgre sig synderligt over ikke at kunne møde op.

Angela Merkel kunne sikkert strengt taget godt nå frem i bil, men kan sikkert finde på undskyldning for det også - støv i karburatoren eller noget.

Så med lidt held ender det med, at kun Hvideruslands diktator, Alexander Lukashenko, ender med at møde op fra udlandet. Og det vil faktisk også være ganske passende - for der er tale om to rigtigt flinke personer, som elskede at hade hinanden*. Og så kan Lukashenko jo få rig lejlighed til at fortælle Jaroslav, hvorfor Lech døde.


* Jeg kan også forestille mig, at det er den egentlige årsag til at Lech Kaczynski ikke lod sit fly omdirigere til Minsk, som det ellers blev beordret til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 14. april 2010

Send Lars Barfoed og Grev Ingolf

Ingen kommentarer
Det er endnu ikke meddelt hvem der er repræsentanter for Danmark ved den polske præsident begravelse lørdag. Det står dog fast at det bliver en fra kongehuset, samt en minister.

Og det er da heller ikke mærkeligt, at det kan være svært at finde ud af hvem det skal være, for det er jo ligesom dagen efter Dronningens 70 årsdag... og så er det jo det der med at skulle op næste dag med Chateau de Caïx tømmermænd.

Og at skulle stå der i Krakow, mens et dumt svin begraves, og polske soldater går æres-strækmarch imens gårsdagens alkohold langsomt forvandles til træsprit i ens indre organer. Det kan altså ikke være vildt tillokkende.

Meen - jeg er sikker på at Grev Ingolf og Lars Barfoed er friske på at tage en for holdet. Og hvis andre lande mener, at vi kunne have sendt nogen finere, når nu de sender Obama, Merkel, Sarkozy og Barroso - så er det ihvertfald noget småstatsmentalitet vi ikke skal ligge under for.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 10. april 2010

Sætter de reserven ind?

6 kommentarer
The Kaczynski Brothers - det er Lech til venstre
Polens præsident er død i et flystyrt. Jeg kondolerer i forhold til de 86 andre døde på flyet, men jeg kan ærligt talt ikke svinge mig op til meget medfølelse med præsident Lech Kaczynski himself - for mage til reaktionært røvhul skal man da lede længe efter...

Hvis det da ikke lige var for hans tvilling, tidligere premierminister Jaroslav Kaczynski - som vel er et røvhul af cirka samme dimensioner som sin afdøde bror.

Men det betyder jo så også for polakkerne, at de har en rimelig nem løsning, hvis de altså ønsker det: de kan indsætte Jaraslov på posten, og så er der ikke nogen der vil opdage nogen forandring. Ikke at jeg vil råde dem til det, dog.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.