Der er en del kvidren på twitter i dag, om denne artikel i Information, hvor af det fremgår at de danske MF'ere sgu ikke rigtigt vidste hvad de gjorde, da de gav Forsvarets Efterretningstjeneste lov til at lade være hvem de har lyst til med på en lytter.

Herunder har mange hæftet sig ved denne lidt kryptiske bemærkning fra Marie Krarup, som skal forklare hvorfor hun ikke rigtigt interesserede sig for sagen: Ligesom der godt kan komme en dame i en rød kjole til en fest, uden at jeg rigtigt lægger mærke til det, mens min mand måske synes, at det er enormt interessant, siger hun.

Det bliver udlagt fra bare at være underligt til at være udtryk for hendes lamhed.

Men intet kunne være mere forkert! Marie Krarup kommer her med en dybsindig og klog observation - naturligvis indpakket i kode, for det er jo efterretningstjenester vi taler om.

Her skåret ud i pap for de mindrebemidlede:

Humlen ligger naturligvis i en dame med en rød kjole. Her taler hun bestemt ikke om at hendes mand er en lidderbuk, men hun henviser til filmen Kvinden i Rødt / The Woman in Red med Gene Wilder. Fra året 1984(!).

Det er en film som, sandsynligvis med god grund (jeg har aldrig set den), er stort set glemt i dag. Men den huskes for én ting: sangen I Just Called To Say I Love You.

Af Stevie Wonder.

Så med andre ord, det Marie Krarup så elegant for formuleret er: Vi lever i en orwellsk dystopi i stil med 1984, når vi ringer til hinanden overvåges det, og vi er alle sammen blinde negre i efterretningstjenesternes øjne.

Kortere og klarere kan det vist ikke siges. Tip: Hold øje med når Marie Krarup begynder at citere filmen Wargames, så er der fare på færde!!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.