Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 18. juli 2012, kl. 10.42

Kære Lasse Jensen

Du havde i aftes et indlæg i Information, hvor du harcelerer lidt over twitter, eller ihvertfald hvad du opfatter som andres forfejlede glæde over "mediet".

Du anfører at det beskedne antal danske twitter-brugere diskvalificerer det som betydende medie; at der i twitter kommer revl og krat; at man kravler ind i en isoleret, selvtilfreds puppe og at indholdskernen stadig er de gamle mediers solide, journalistiske arbejde. Og så har du iøvrigt problemer med de 140.

Du har naturligvis meget ret. Men der er også meget du har misforstået.

Hvis vi starter med indholdskernen: Ja, naturligvis skabes de vægtige historier og artikler uden for twitter. Der er ingen der påstår at twitter er historien i sig selv (selvom journalister i de gamle medier i stigende grad bygger deres historier på enkelte tweets, men det er så en anden historie...) - men twitter er idéelt til at sprede historier og kortfattede tanker om dem. Så se twitter som et medie for andre medier, et meta-medie om du vil.

De dybere, længere diskussioner er der ikke mulighed for på twitter, men der indeholder nettet heldigvis mange andre muligheder. Såsom blogs. Som du iøvrigt overser som del af indholdskernen, selvom de i min oplevelse af twitter er ligeså vigtige som de traditionelle medier.

Men altså: hvis nogen har prøvet at give dig indtryk af at twitter kunne stå alene, og ville erstatte alle andre medier, har du ret i at de tager helt fejl.

At man på twitter kravler ind i en isoleret, selvtilfreds puppe: Det kan du have ret i - alle skaber sin egen sammensætning af hvem ens timeline leveres af - og det kan være fristende kun at følge folk man er helt enig med, i praksis vil det sige at unfollowe så snart man ser noget man ikke bryder sig om. Men det er noget der kan undgås, hvis man er opmærksom på det.

Og rent faktisk vil jeg påstå, at jeg mediemæssigt er meget mindre isoleret og forpuppet end før jeg kom på twitter. Dengang læste jeg Politiken, Information og DR på nettet, ikke andet. Jeg kunne ikke drømme om at bevæge mig ind på Jyllandsposten, for eksempel. Men med twitter, hvor man får links direkte, havnede jeg der pludseligt ofte. Ja, selv "Den Korte Avis" har jeg ved grød været på et par gange. Og tænk jeg er ikke død af det (men har godt nok fået mig et grin ind i mellem).

Og så kan jeg ikke lade være at more mig en anelse over, at du på den ene side påstår at vi på twitter isolerer og forpupper os, mens du øjeblikket før brokker dig over alt det ligegylde revl og krat du modtager i din strøm, fordi twitter er baseret på den enkelte brugers vurderinger. Så man kan altså ikke undgå alt lortet, trods alt ;)

Danmark er desværre et twittermæssigt u-land, vi blev meget hurtigt besat af Facebook, og det har desværre betydet at mange ikke har fået øjnene op for eller prøvet twitter, fordi de tror det er en slags mini-Facebook (som du ind i mellem også skriver som om det er).

Så du har helt ret i at der er et begrænset antal danske brugere. Tilgengæld er de der er der, og som er aktive, gode til at bruge mediet - og man kan skabe kontakt på tværs af lag, faggrupper og interessesfærer som aldrig set før. Hvis man skal beskylde twittersfæren i Danmark for noget, er det efter min mening først og fremmest at den er for elitær, fordi "masserne" endnu ikke har opdaget twitter.

Men hvis twittersfæren i Danmark er unaturligt lille, så er twitter heldigvis et internationalt medie, hvor du kan følge mennesker over hele kloden. Utroligt fascinerende. For eksempel kan jeg ved at følge et par engelsksprogede japanske journalister få nyheder om Fukushima før de fleste herhjemme, og når der er noget (i mine øjne) interessant RT'e dem, så de som følger mig kan få informationen - hvis de altså synes det er interessant.

Du taler så afsluttende om fragmenteringen af nyheder, fordi vi alle kan vælge vores egen virkelighed - og at dette gør at fællesskabet forsvinder.

Well, ja - vi vælger stadig de folk der leverer vores timeline, og her kan det igen anbefales ikke kun at følge nogen man er enig med, eller leverer ting man allerede vidste i forvejen. Og ja - jeg har ikke så meget overblik i mine nyheder, som i gamle dage, da jeg gik ind og checkede avisernes hovedsider på nettet konstant. (Jeg gør det stadig indimellem, for det kan jo være man kan se noget nyt man kan dele på twitter.)

Men det der overblik - det savner jeg faktisk ikke. De enkelte artikler er helt generelt fint nok, og som regel er der jo links videre fra dem. Så den er go' fin for mig.

Og at fællesskabsfølelsen skulle være forsvundet - nej, der synes jeg godt nok du tager fejl, jeg føler mig i den grad som del af et fællesskab når jeg er på twitter.

Men nu følger jeg så også mere end 57, og har skrevet mere end 12 tweets... Der findes ikke nogen rigtige eller forkerte måder at bruge twitter på, så jeg kan ikke drømme om at sige du bruger twitter forkert på den måde. Men twitter er på den anden side også lige præcist hvad man gør det til - og der synes jeg måske du skylder dig selv at overveje, om dine konklusioner om twitter skyldes hvad du har gjort det til for dig selv?

Jeg er glad for at du bliver på twitter, ihvertfald - jeg følger dig, og det har jeg gjort siden jeg opdagede du var på for nogle måneder siden. Men jeg håber da at du promoverer dig selv lidt mere, snart :)

Se også indlæg fra den yngre kvinde, Elektronista, som også er svar til Lasse.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Dan Dahlin sagde ...

Tak for et godt indlæg om twitter, det er så rigtig det du skrive.

Leoparddrengen sagde ...

Selvtak :)