Okay, når jeg nu godt kan lide at lave sjov med andre og deres dumheder, er det vel også på sin plads at jeg deler nogle af mine egne.

Her er en af de mest tæerkrummende dumheder, jeg umiddelbart kan komme på. Det må dog siges at det skete for 21 år siden, og tingene var lidt mere afslappede på nogle områder.

Af en eller anden grund bliver jeg næsten altid taget ud til kontrol/samtale i lufthavne, jeg må vel passe ind i et eller andet profiling mønster. Men dennegang må jeg jo nok tilstå jeg selv var årsag til en smule opmærksomhed:

Jeg havde været en uge i London på et IT-kursus - min første udlandsrejse alene. Og det var min første gang i London, og som hardcore rollespiller var jeg selvfølgelig på shoppingtur i spillebutikker omkring Oxford Street i weekenden. Dengang var udvalget virkeligt meget større & billigere derovre. Så fik købt en del stuff, ikke mindst en masse miniaturer: et par kasser i plastik, men de fleste var klassiske Warhammer metal-miniaturer.

Der er mange andre sjove historier fra den weekend, men vi spoler frem til hjemtur fra Gatwick lufthavn. Af en eller anden grund var jeg pludselig i panik over om jeg havde overvægt (hvilket der overhovedet ikke var grundt til, måske det mest pinlige - men altså min første tur på egen hånd). Så hvad kan man gøre for at lette sin baggage?

Jo, man har jo alle de her miniaturer af metal; de fylder ikke meget, men vejer en del. Og hvad gør man så med dem? Jo, altså nogle kan man jo stoppe i håndbaggagen, men der var ikke meget plads. Men jeg havde store & dybe lommer (det var i marts, og jeg havde vist en vinterfrakke på). Så jeg stoppede vel ialt ca 2½ kg metal-miniaturer i diverse lommer i frakke og bukser.

Fint nok, ingen panik længere, problemet løst. Baggage afleveret. Gennem sikkerhedskontrol.... hvorfor bipper den maskine så meget - typisk altså. Ok, tømme lommerne.....

Hold da kæft hvor de gloede på mig.... hvis det var sket idag (eller ihvertfald for 1 måned siden, i USA) tror jeg jeg var blevet sendt direkte til Guantanamo. Nu blev det bare til nogle pinlige 5 minutter med en del hovedrysten. Jeg tror ikke engang de gad spørge mig hvad helvede jeg havde gang i.

Men hjem kom jeg... en erfaring eller to klogere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.