Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Nørrebros Runddel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nørrebros Runddel. Vis alle opslag

onsdag den 13. maj 2009

Ruth Evensen som biskop i København?

3 kommentarer
Bispevalget i København skal som bekendt gå om, på grund af problemer med stemmesedler. Men dette valg kan pludselig blive meget vigtigt, da biskoppen skal tage stilling til om et lig på Assistens må flyttes, selvom det kun har ligget 10 år - normalt skal der i følge lov om gravfred mindst gå 20 år.

Og det har betydning for, om der kan opføres Metro-station som del af city-ringen på det planlagt sted ved Nørrebros Runddel, i indgangen til Assistens.

Og hvor kommer Ruth-pigen så ind i billedet? Jo, hendes sekt råder jo som bekendt over en idéelt beliggende grund lige i nærheden, som hun jo passende kunne lægge ind i puljen - så kan liget blive liggende, Nørrebro kan få sin metro, hun kan reformere kirken, alle vil være glade.

Er der noget jeg har overset?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.