Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Henrik Høegh. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Henrik Høegh. Vis alle opslag

fredag den 23. april 2010

Er Fødevareministeren bindegal?

2 kommentarer
Der har vist sig en vis uenighed mellem Pia Dyhr (SF) idet Pia Dyhr mener Fødevareminister Henrik Høegh - det er ham den sexede - er bindegal, fordi han vil tillade flere sprøjtegifte i fødevarer.

Det mener Henrik Høegh imidlertid ikke han er.

Det er jo en svær en at afgøre, for hvis Henrik Høegh er bindegal, så kan han jo nok ikke selv udtale sig om hvorvidt han er det. Derfor vil jeg bede jer, kære læsere, om at tage stilling til pollen her øverst til venstre, så vi kan få afgjort det, på en statistisk korrekt måde.

Pollen løber til midnat på søndag.

[Opdatering]: Afstemningen er nu slut, og resultatet blev, at kun 20% mente at Pia Olsen Dyhr havde ret i at fødevareministeren var bindegal, hvorimod 80% mente at han var knaldhamrende sindssyg.

Der blev kun afgivet 5 stemmer, hvilket gør den statistiske usikkerhed meget lav, idet det må forventes at de som så har afgivet stemme, har haft styr på tingene!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 25. marts 2010

Sex sælger

3 kommentarer
Uimodståelige Høegh
Det har den relativt nye fødevareminister, Henrik Høegh, måttet sande, efter han igen og igen - ganske ufrivilligt - benyttes som blikfang af grådige købmænd i forstæderne og provinsen.

De har simpelthen fået øjnene op for, at kvinderne er vilde med hans udseende, og benytter det faktum skrupelløst for ussel mammon.

Henrik Høegh er lækker og udstråler sex - det kan man ikke komme udenom. Men bed da i det mindste om hans tilladelse, inden i misbruger ham sådan! Og betal ham da et ordenligt honorar, hvad ligner det...

Det næste bliver vel at en eller anden blogger skriver noget med Henrik Høegh nøgen, blot for at lokke kvinder til som vil have hans krop?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.