I hele denne i bunden tåbelige konflikt mellem lærere og KL (og, dare I say it, Regeringen) har en af de ting som har gået mig mest på været, hvor problematisk hele konstruktionen omkring KL er.

For nu at gøre mit udgangspunkt klart, er jeg forælder til to børn i den skolegående alder, og dermed i princippet relativt hårdt ramt. Dog er jeg arbejdsmæssigt i en lidt sær situation - hvor jeg ikke skal være nogen steder - så det er ikke så meget mine unger, som mig det går ud over - de har det helt fint med ikke at skulle være i skole, ser det mere som ekstra ferie. Og det ville jeg nok også i deres sted.

Jeg prøver så også at give dem lidt anden undervisning end de ville få i skolen, programmering og lignende. Så udover det jeg arbejder på, er der egentligt ingen der lider nød.

Men jeg forstår naturligvis udmærket alle de, som ikke er i en så ... fleksibel ... situation som jeg er i. Eller hvis børn ikke ligefrem nyder at være smidt ud af skolen. Med mere.

Og i den egentlige konflikt er jeg klart på lærernes side. Ikke at jeg ikke synes Anders Bondo kan virke som noget af en klovn, men den bulldozeragtige måde KL har kørt frem på, har gjort at enhver forståelse der er forduftet langt, langt væk. Og så har de altså ikke nogen synderligt overbevisende argumenter, andet end edn at det er my way or the high way.

Måske ikke så underligt, idet der er tale om en bunden opgave. Fra en regering, som i sin mpotens har fundet ud af, at det er den eneste måde den kan få noget som helst igennem på - med hammeren. Og så skide være med at det er en møtrik eller en skrue den har med at gøre.

Så altså - jeg er ikke desperat, men så gerne at lockouten blev stoppet; min sympati er hos lærerne, uden at jeg er forelsket i Bondo.

Og der er det så, jeg har undret mig og spekuleret.

For I en konflikt på det private arbejdsmarked går strejker og lockouts udover begge parter. Arbejderne får ingen løn, arbejdsgiverne tjener ingen penge.

En konflikt i mellem arbejdere og staten er lidt anderledes: her får arbejderne ingen løn, staten sparer penge - men politikerne står til ansvar overfor vælgerne, for det lort de får lavet.

En konflikt imellem arbejdere og kommuner burde være på samme måde som med staten, bare i miniformat. Hvis det altså var hver enkelt kommune der lavede lockout/var strejkeramt.

Men med konstruktionen KL er det ikke sådan. Her er der tale om at lønmodtagerne mister penge, mens KL - tjah, kommunerne sparer penge, og der er intet politisk ansvar. Vi kan ikke i den enkelte kommune sige at det er den eller den borgmesters skyld, for de kan gemme sig bag KL, og sige at det er dem der har besluttet det hele, og at alle kommuner bakker op om KL for sådan er det.

Og så skide være med at enkelte byrødder hist og pist råber op om, at de synes KL går for langt eller håndterer sagen elendigt.

For kan vi som vælgere stille nogen som helst kommunalpolitikere til regnskab for hvad KL laver? Og har vi et alternativ vi kan stemme på? Nej, tilsyneladende ikke. For deres musketer-ed gør, at du kan stemme KL eller du kan stemme blankt.

Man siger sammenhold gør stærk. Og det gør det også i tilfældet KL. Spørgsmålet er, om det ikke er en styrke, der er opnået på et kujonagtigt grundlag. Jeg synes ihvertfald hele konstruktionen omkring KL er meget tvivlsom, set fra et demokratisk synspunkt. Ikke kun i denne sag.

Men, anyway - hvis der skal lægges et pres, er det nok meget godt at vide, hvem det er som (officielt) træffer beslutningerne i KL. Det havde jeg faktisk ikke sat mig ind i før i aftes. Men altså de, som officielt er direkte ansvarlige får det mega-fuckup som har stået på de seneste uger er:

• Formand Erik Nielsen (A), Rødovre Kommune
• Næstformand Erik Fabrin (V), Rudersdal Kommune
• Borgmester Anker Boye (A), Odense Kommune
• Borgmester Jacob Bundsgaard (A), Aarhus Kommune
• Borgmester Lis Tribler (A), Slagelse Kommune
• Overborgmester Frank Jensen (A), Københavns kommune
• Rådmand Thomas Kastrup-Larsen (A), Aalborg Kommune
• Kommunalbestyrelsesmedlem Jane Findahl (F), Fredericia Kommune
• Borgmester Mette Touborg (F), Lejre Kommune
• Borgmester Kirstine Bille (F), Syddjurs Kommune
• Borgmester Michael Ziegler (C), Høje-Taastrup Kommune
• Borgmester Søren Pape Poulsen (C), Viborg Kommune
• Kommunalbestyrelsesmedlem Poul Nødgaard (O), Ringsted Kommune
• Borgmester Martin Damm (V), Kalundborg Kommune
• Borgmester Lars Krarup (V), Herning Kommune
• Borgmester Johnny Søtrup (V), Esbjerg Kommune
• Borgmester Anny Winther (V), Rebild Kommune

Så, hvis man bor i en af disse kommuner, synes jeg især man bør gøre sin "repræsentant" opmærksom på, hvor utilfreds man er med deres ageren. Så har man - sådan har KL gjort det - et særligt ansvar. Alle vi andre bør slevfølgelig også skrive til vores borgmester og til kommunalrådet, og meddele dem at vi mener de er nogle klaphatte. For så vidt vi altså mener det.

Ikke at jeg tror det fører til noget, reelt. Men hvis vi ikke prøver, har vi da helt overgivet os til dette kommunale Anonymous. Og det synes jeg faktisk ikke er særligt fedt. Guy Fawkes masken bør - i det omfang den skal sidde på nogen - sidde på private, ikke på hverken kommunalpolitikere eller landspolitikere.

Og så er vi iøvrigt næsten tilbage til ved offentlighedsloven. Men det er en anden kamp.

Jeg håber blot med dette indlæg at skabe lidt tanker om hvad KL egentlig er for en størrelse. Og hvordan man kan påvirke den demokratisk.

Og, åhja, det glemte jeg næsten.

Indtil videre ligger det hele jo officielt hos KL. Men når der kommer et regeringsindgreb, engang - så husk på, at der hidtil i poltisk praksis har været to muligheder for regeringsindgreb:

Enten at ophøje mæglingsforslag til lov.

Eller at vedtage at gældende regler fortsætter.

Nu er der jo - på grund af KLs arrogance (ja, min tolkning) - ikke så meget som et mæglingsforslag. Så det vil sige, at regeringen har én mulighed: at sige at gældende overenskomst fortsætter.

Hvilket er alt andet end de ønsker. Så derfor bliver loven næppe sådan.

Og så er det det går helt galt.

Men i det mindste er der da så nogen vi kan holde til regnskab!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.