Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 2. november 2011, kl. 04.00

Myten om myten om den lykkelige luder

Hvis man har fulgt med i prostitutionsdebatten herhjemme, er man også på et eller andet tidspunkt stødt på Myten om den Lykkelige Luder. Den tror modstandere af prostitution nemlig ikke på, og de elsker at fortælle det: Jeg tror ikke på Myten om den Lykkelige Luder, forklarer de, og så er man iøvrigt stemplet som idiot hvis man tror på, at folk selv skal have lov til at vælge hvad de vil med deres krop.

Myten er gået så meget ind i sproget, at selv en del folk som taler for at for at prostititution måske ikke kan reguleres,må tage stilling til den. Med åbninger som: "Jeg tror ikke på den lykkelige luder, men...."

Men hvad er myten om den lykkelige luder? Findes den?

Jeg ved ihvertfald ikke hvad myten består i - og det er det der gør at det er en retorisk guldgrube for prostitutionsmodstandere.

Men lad os lige se på myten: Den Lykkelige Luder - hvad kan det betyde?

Der kan vel være tale om en myte, som fortæller at alle ludere er lykkelige! Dette vil åbenlyst være forkert.

En anden mulighed er, at nogle ludere er lykkelige. Det er så tilgengæld ret svært at argumentere imod, for det er forbandet svært at argumentere for hvordan alle ludere har det. Dækker den Lykkelige Luder - som man ikke tror på - over at der findes et antal ludere (som man ikke tror på) som er lykkelige hele deres liv?

Eller siger man, når man ikke tror på Den Lykkelige Luder, at man ikke tror på at en eneste ludernoget som helst tidspunkt har haft en lykkefølelse? Det vil vel være en påstand cirka lige så absurd som at alle ludere er lykkelige hele tiden?!

Pointen er, hvis man skal se det i en sammenhæng uden for prostitution: Der er vel ingen jobs hvor man som udgangspunkt går ud fra at mennesker er lykkelige hele deres liv?

Så hvad er den lykkelige luder, som man ikke tror på, egentlig? Er det en hjernedød kvinde, som ligger og bliver skampulet med et saligt smil i al evighed? Eller er der tale om en selvstændig person, som selv har valgt et arbejde. Som man muligvis ikke alle dage har lyst til at stå op til - ligesom det gælder for alle mulige andre jobs?

Hvad med myten om den lykkelige renovationsarbejder? Eller myten om den lykkelige bogholder? Myten om den lykkelige kasseassistent?

Den meget enkle sandhed er, at Myten om Den Lykkelige Luder, er et retorisk trick. Noget udefinerbart, tydeligvis uholdbart (er alle ludere lykkelige? latterlig påstand!) man skal forholde sig til, hvis man er for sexarbejderes ret til at bestemme over eget arbejde.

Indenfor retorikken er der et ord for den metode: et straw man argument, som handler om at man i en debat opsætter en karrikeret udgave af et argument for modstanderen, som ikke kan forsvares, og gennemhuller det.

Desuden er udsagnet jeg tror ikke på myten om Den Lykkelige Luder en pleonasme. I ordet myte ligger at det er en usandhed - hvorfor det ikke giver mening at sige man ikke tror på den. Og det er vigtigt fordi man umuligt kan vende argumentet om. Hvis jeg vil sige at jeg skam tror på myten om den lykkelige luder, fremstår jeg naturligvis som idiot.

I øvrigt ligger der i ordet myte, at det kan være noget nogen tror på, fordi det bliver gentaget igen og igen. Hvilket er interessant, da de eneste som gentager det igen og igen, er de som vil fortælle at de ikke tror på den. Hvad den end er.

Min opfordring er: næste gang nogen nævner Den Lykkelige Luder i en debat, få dem til at definere hvad de taler om det er, de ikke tror på. Det andet er for nemt, og gør ingen klogere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Alexander Gorm Øst sagde ...

Det er lidt længe siden, men God Pointe!

Jeg for min part tror ikke på myten om den lykkelige embedsmand.

/Alex

Leoparddrengen sagde ...

Tak. Og, nej, den må man længere ud på landet med! ;)