Ville jo så afsende svar til PostDanmark om hvor meget mine catsuits har kostet - men det viser sig ikke at være særligt enkelt.
De vil jo have at det skal være pr post - hvorfor det ikke kan være pr mail forstår jeg ikke helt, men det er vel noget med at sikre arbejdspladser (portoen betaler de dog, skal lige siges, så det brog'er jeg ikke over). Men husker så i tredie forsøg at få kuverten med - det er meget sjældent jeg sender gammeldags post - og finder en postkasse. Men den er fucking låst!
Det kan jeg som sådan også godt forstå - det er jo noget med fyrværkeri, og springes i luften og den slags. Men er der nogen henvisning til hvad man så skal gøre af brevet? Næ.
Tværtom står der på kassen at den tømmes næste gang søndag kl 14 (dvs om ca en ½ time da jeg var dernede). Og det er det som gør mig nærmest grædefærdig - for betyder det, at der kører en mand rund, og samler post ind fra de her aflåste postkasser, og lige opdaterer datoen for hvornår den næste gang "tømmes"? Og er sgu bange for at det rent faktisk er sådan det foregår!
Men jeg må vel gå forbi et posthus en af dagene, og spørge om de så vil tage mod mit brev. Men savner ærlig talt en brugervejledning.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar