Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 28. september 2016, kl. 16.08

I graven…

Shimon Peres døde i nat. Ham kan man sige meget om, Rigtigt meget. Jeg vil dog i dagens anledning afholde mig fra det meste, og blot huske den idé jeg havde om ham gennem 80'erne og ihvertfald første halvdel af 90'erne, hvor han for mig fremstod som det bedste bud på fred Israel havde.

Og det var han nok også — men en fredens mand kan man kun kalde ham, hvis man vælger at lukke øjnene for en masse andet. Og det kan vi jo så godt lege at vi gør i dagens anledning.

Men med Peres' død er alle de tre ledere, der sammen modtog Nobels Fredspris i 1994 for deres arbejde for at skabe fred i Mellemøsten ovenpå Osloaftalen, døde.

Og så tænker jeg, at det måske er tid til et fordomsfrit kig på den Osloaftale de var sammen om, som I en periode gav næring til håb om en holdbar, fredelig løsning.

Kan vi ikke, please, erklære den lige så død?

For den — og tankerne om en tostatsløsning — har ikke tjent til andet end forværrede forhold for palæstinenesere, og mere og mere frygt og had mellem befolkningsgrupperne i Israel/Palæstina. Og mest af alt har den tjent som en sovepude for det internationale samfund, især EU, som har undslået sig enhver form for handling med at de ikke ville lægge sig i vejen for fredsprocessen.

Hvilken fredsproces? Der er intet sket i 15 år. Og i Oslo — der i starten af 90'erne — lå en deadline der hed, at man skulle komme videre fra den foreløbige aftale den var indenfor 5 år; for man var udmærket klar over at den var komplet uholdbar i længden.

Men tiden er gået, med "status quo" — et status quo hvor Israel & bosættere langsomt, men sikkert, tvinger palæstinenserne til at bo i stadig mindre og mere isolerede enklaver.

Alle og enhver ved, at det der måske i 1995 kunne forestilles at blive "en levedygtig palæstinensisk stat" i dag er en utopi. Selv hvis der nogensinde skulle blive en palæstinensisk stat, vil den aldrig kunne blive levedygtig på andet end Israels nåde & barmhjertighed.

Og selv det er der på ingen måde udsigt til — for er der noget der passer Israel er det status quo. De har altid levet fint med dualiteter, og elsker at de med de palæstinensiske områder kan bruge både love fra det Osmanniske Rige, Jordan i 60'erne eller israelsk millitærret — alt efter forgodtbefindende.

Så, please, mens vi nærmer os 50 året for besættelsen, erklær Oslo død, erklær fredsprocessen død. Fortæl Israel, at de enten må rømme de palæstinensiske områder fuldstændigt (herunder naturligvis Østjerusalem) og betale erstatning for de ødelæggelser de har forvoldt, eller annektere de besatte områder — med fuldt statsborgerskab og lige rettigheder til alle nuværende og fordrevne beboere.

Det vil der garanteret være en masse mennesker — på begge sider — som ikke er interesseret i. Men det er den eneste vej ud af den konstante etniske rensning der er pågået siden Israels udråbelse — som vi alle sammen er medansvarlige for.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

1 kommentarer:

epcs93012o sagde ...

Hit the roulette wheel for some thrilling action with Lightning Roulette, or try completely different variations of Auto Roulette. Fourth on our list is Fortune Jack, an internet website with one thing for everyone. But in case you are also into blackjack, for 1xbet example, you'll be able to|you possibly can} play Blackjack Early Payout, which comes with an incredible 99.5% RTP.