I den sidste uges frost har jeg fået mere & mere lyst til en god gang indisk mad at varme mig på, som en gang murgh makhni (butterchicken), eller noget.
Men jeg har ikke haft energien til rent faktisk at lave det - som jeg sjældent har, når det kun er mig selv der skal laves mad til.
Så i går aftes var jeg ude for at finde et eller andet hurtigt, enkelt og varmt - uden at jeg havde de store forventninger. Men jeg valgte at gå i Irma, for da lige at se på deres udvalg i den henseende. Og opdagede så, at de har fået nogle indiske færdigretter, som udfra pakken at dømme var ganske tiltalende.
Så det måtte jeg jo prøve - der var fire varianter (Tandoori Chicken, Tikka Masala, Lamb Curry og Chicken Vindaloo). Jeg endte op med at købe en Lamb Curry og en Chicken Vindaloo (eller Lam Curry og Kylling Vindaloo, som ser står på pakkerne - det er nemlig
norsk færdigmad, fandt jeg ud af!)
To pakker fordi jeg følte mig trængende - stadig på grund af frosten - og der ikke er noget værre end når pakker med færdigmad viser sig at være for små. Pakkerne her virkede nu pænt store.
De koster 40 kr per pakke, så det var lidt en udskrivning og et sats. Altså - ikke fordi 40 kr er meget i sig selv, hvis kvaliteten er god, slet ikke. Men meget færdigmad er billigere - og heller ikke af en kvalitet til 40 kr.
Nå, men hjem og smække Chicken Vindalooen i fryseren, og Lamb Curry 11 minutter i mikrobølgeovnen. Retten var delt i 2 rum, i den ene var basmatiris, farvet gule af gurkemeje, og i den anden del var currysovsen med lam. Det så ganske fint ud.
Og efter de 11 minutter spredte sig en dejlig duft af indisk mad. Rimeligt genialt fuldte der en pose med krydderi med, som man selv kunne tilsætte efterfølgende - og dermed efter hvor meget man nu valgte at hælde i, selv sætte styrkeniveauet for retten.
Jeg kan godt lide at der er lidt power i (og det var jo koldt!), så jeg forsøgte mig med 2/3-dele, tror jeg det var. Og fik også en pænt stærk ret ud af det. Ikke for meget, men der hvor det er lige ved at være over stregen.
Herligt i en færdigret! Og smagen i øvrigt var rigtig lækker og ganske autentisk, ligesom råvarerne der var brugt virkede ganske reelle - såvidt man nu kan bedømme det i en Lamb Curry. (På pakken skriver de da også at maden er håndlavet og uden tilsætningsstoffer - men den slags ved man jo aldrig om man kan stole på. I dette tilfælde kunne jeg nu godt tro på det.)
Faktisk sad jeg bagefter tilbage med det indtryk at jeg havde købt indisk takeaway fra en restaurant - og så må man sige, at 40 kr ikke er galt, tværtimod. Og den anden pakke, Chicken Vindaloo'en, blev der ikke brug for i går, så den fyrer jeg nok af i dag.
Hvis man gerne lige vil pifte retten lidt op, og give den et friskere indtryk, tror jeg det kan betale sig lige at købe noget frisk koriander, og drysse over. Det vil jeg ihvertfald prøve næste gang.
Så det vil jeg altså godt anbefale - selvom jeg nok ikke havde regnet med at jeg skulle få dækket mine indiske lyster via Norge. Men de har nu i øvrigt også
et sympatisk site, Saritas / Taste of India.
[Opdatering]: Se eventuelt også indlægget
Tikka Masala i Fakta.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Okay - jeg indrømmer det. Jeg romatiserede lidt på sandheden i går, da jeg påstod at det var det officielle Anders Fogh-statsministerportræt jeg bragte. Det var det nemlig ikke - jeg havde fusket lidt med at få den gode Anders Fogh til at gå i takt med tapre Nordkoreanske tropper. Og det var jo helt galt.
(Og jeg spekulerer altså stadig over hvad stjernen i mellem bøgebladende over Fogh betyder - er det Julestjernen selv, som viser vej til Frelseren?)
Ja, der er jo nok nogenlunde ligemeget blod i en nøgen mand, som i en påklædt. Men overskriften gør ligesom det hele lidt sjovere...
Spørgsmålet er i dag, hvor lang tid man får karantæne i forhold til bloddonation, hvis man har rejst i et malariaområde - 1 måned, 3 måneder eller 6 måneder.
Og måske er det lidt snyd, men det gav mig blod (høhø) på tanden til at fortsætte med at bringe svarene - hvis jeg altså selv kan finde ud af dem. Men jeg plejer jo at være rimeligt god til det med research.
Ritzau har udsendt et telegram om et mystisk NASA-pressemøde i morgen, som tilsyneladende vil handle om en opdagelse i forbindelse med søgning efter liv i rummet.
Det kunne ikke lade være at undre mig - for jeg har altid fået indtryk af Rom som en by for biler - men de er altså også villige til at poste en del penge i den offentlige transport. For jeg regner ikke med at de får overskud på den ene euro.
Én ting er at mene at DSB skal være selvfinansieret, det er reelt nok. Men at bruge offentlig transport som en pengemaskine? Det stinker!
Men her er der ganske vist tale om tonsvis af fortroligt materiale, men for langt størsteparten er det jo netop bare det - fortroligt, men ikke noget hvor befolkningen føres bag lyset. Og langt det meste, er det da ganske naturligt har været fortroligt - tag for eksempel USAs drøftelser med Kina om Nordkorea. Som jeg da ganske vist synes er interessant - men det ville nok være bedre for alle parter, hvis de ikke kom ud.
Nej, det er ikke for det - den ældstes 11 årsdag i dag forløb sådan set udmærket. Men da jeg - af hensyn til eget stressniveau omkring fokus og klassearrangement hjemme i morgen, havde valgt at henlægge festligholdelsen på La Glace er overskriften rimeligt dækkende.
Jeg fik en googling ind på nude fodbold - og satte mig for at undersøge sagen. Og jeg ved selvfølgeligt ikke helt, hvad det var søgeren var ude efter - måske var det de bodypaintede, kvindelige spillere/pornoskuespillere som BT har bragt en billedserie med.
Og det at ghaneserne ikke måtte kommer ind, men haitianeren gerne, er faldet Erik Kjelgaard for brystet. Han mener ikke at man sådan på papiret blot kan afvise borgere fra ét land, blot fordi man har en mistanke om at borgere fra det land kan finde på at bryde visumreglerne.
