Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 14. marts 2009

Her kommer regnen igen

Ingen kommentarer
En reklame for en Annie Lennox Collection på tv, fik mig til at undres over hvorfor jeg dog ikke har noget Eurythmics på her - og fik mig til at tænke tilbage på første gang jeg oplevede dem. Det har været tidligt i 1984 eller sidst i 83, DR har oppet sig og købt nogle udsendelser af det britiske musikprogram The Tube, som er noget af en afveksling i forhold til Jørgen Mylius og Eldorado. Jeg er ulykkeligt forelsket i en pige fra min klasse (det er jeg iøvrigt 4-5 år frem), og på skærmen kommer den her kvinde med kort, rødfarvet hår i noget der ligner pyjamas, som synger sangen for mig på det tidspunkt; jeg var solgt.

Jeg er ikke helt sikker på den holder på samme måde idag, men YouTube er nådesløst - jeg har fundet selve den udsendelse og det nummer.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 6: Hvilket derogativ?

Ingen kommentarer
Nedsættende udtryk, brugt om kvindelig ekspedient i konditorforretning?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Skøre malere

Ingen kommentarer
Hvad er det iøvrigt med malere, og deres tendens til at hive deres malerier med på værtshus? Jeg husker en anekdote om Frans Kannik som, før han blev anerkendt, havde en pose med malerier med på Andy's Bar - selvfølgelig med det resultat at nogen satte sig på dem, til stor sorg for F.K.

I nat var der så en der havde sit skilderi med på Amigo - og ikke et lille et, det var vel 60x160 cm - som han så placerede lige ved siden af sig, lige op af dansegulvet.

Jeg spurgte ham, om han dog ikke var bange for at hans dejlige maleri (det var noget sort noget, med nogle farvede streger nedover) ville komme til skade, når det sådan stod der; hvilket han så - kunne jeg se på hans kropssprog, jeg forstod ikke rigtig hvad han sagde, det var vist bare sådan nogle gutturale lyde - hidsede sig gevaldigt op over, jeg var faktisk lidt bange for han ville knalde maleriet i hovedet på mig.

Men mere skete der ikke, og han gik ikke så længe efter, med maleriet i god behold - men jeg undrer mig, hvad er det der gør malerierne skal med på værtshus? Har de tænkt sig at prøve at sælge dem (og glemmer det, euforiseret af alkoholen), eller kan de bare ikke lade deres seneste baby være alene hjemme?

[Opdatering]: Nå, nej, googlede jo lige Frans Kannik, og ordet video fik mig til at huske, at det faktisk ikke var billeder han havde med, men videobånd - som der på en eller anden måde kom øl i. Så anektdoten var lidt forkert, men gør ikke undren mindre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Glemt racisme, heldigvis

2 kommentarer
Natten på Amigo blev ellers præget af en mand der faldt om, og var væk fra omverdenen - han var jo nok bare for stiv, men det blev med ambulance og det hele.

Var ret absurd, for der var på et tidspunkt 4-5 personer der råbte og skreg af hinanden, og næsten kom op at slås, omkring hans hovede - emnet var hvem der nu var mest velegnet til at tage sig ham. Det kunne der komme en ny variant af "operationen gik-godt-patienten-døde" vittigheder ud af.

Men da jeg her til "morgen" lå og formulerede hændelsen for mig selv, opdagede jeg at den måde jeg ville beskrive manden der faldt om, var som typisk roma. Og så ringer der jo alarmklokker - for ville det ikke være en perfekt måde at aflede opmærksomhed så en partner kunne køre det store lommetyveri af?

Heldigvis tænkte superhelt Zappo ikke så langt og fordomsfuldt igår, ellers kunne det sikkert være gået helt galt med superheltetanker og overfald på sagesløse - for ingen blev, såvidt jeg da ved, bestjålet og natten tikkede videre i sin uskønneste orden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

My precious

Ingen kommentarer


Kan godt blive lidt lidt annoyed - på mig selv eller andre er jeg ikke helt sikker på. Men tag sådan en ting som forlovelses- eller vielsesringe. Det er ikke noget jeg lægger mærke til overhovedet. Så når jeg nu står og danser med en dejlig pige her i nat - hvorfor skal jeg så lige lægge mærke til at hun gemmer én ring væk? som jeg jo i virkeligheden er fuldstændig ligeglad med (men godt ved hun ikke er, and theres the rub) - hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af at ignorere det? Bare nogle timer?




Dumt, dumt, dumt. Men et godt tidspunkt at genoplive det gamle katastrofe billede: Sauron fik ringen.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Farvel Bush, farvel Cheney, farvel Rumsfeld

Ingen kommentarer
Er sgu lige ved at græde, nu når jeg ser at Obama-administrationen har strøget udtrykket "enemy combatants" fra deres ordbøger; der er allerede rullet meget lovgivning tilbage, så tingene begynder at se tilnærmelsesvis ok ud, men det her udtryk har nok for mig stået som det mest eklatante eksempel på Bush-regeringens skiden på enhver form for international lov-&-ret (hvilket så sidenhen gav undskyldning til at skide på selv interne amerikanske love, inklusive forfatningen, hvad angår tortur og retssikkerhed).

Så, endnu en lille stor dag.

Men gad vide om Brian Mikkelsen forstår noget?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 13. marts 2009

Det Ridende Politi Udtaler

Ingen kommentarer
Nørrebro? Ja, det vil vi skide på!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fredagsplaner

12 kommentarer
Nu laver jeg om et lille øjeblik en portion vodkasmoothie, og knalder ud til en del TV med videre. Regner så med at dukke op på Amigo ved 2-½3 tiden - som Zappo. Det må være hans tur i aften - og nu har jeg jo så også planer om et lille eksperiment ekstra :)

Hvis der er dødt på Amigo Bar kan det være jeg tester Ideal Bar, men der er jo konstant dødt for tiden, så det bliver vel den sædvanlige pendul-tur i så fald.

Jeg er iøvrigt blevet bedt om at specificere, af hensyn til blondiner med videre, at når jeg taler om Amigo er det beværtningen i Schønbergsgade på Frederiksberg (grænsen til Kbh V) - og ikke saunaklubben i Studiestræde... så skulle det være slået fast!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Watching the Watchmen

Ingen kommentarer
Der kommer en film baseret på tegneserien Watchmen om en uges tid. Og det er en god ting.

For hvad enten filmen er god eller dårlig, fik den henledt min opmærksomhed på dette mesterværk indenfor Graphic Novel genren, som jeg indtil nu har været uvidende omkring. Lykkeligt uvidende, kan man næsten sige, for som folkene i Fantask talte om da jeg købte den, misundte de dem der skulle læse disse mesterværker for første gang.

Jeg tror nu dog også man kan finde andre glæder i at læse dem senere.

En af grundende til jeg ikke har læst den da den kom frem - den er fra 1985, og da var jeg ret meget på amerikanske tegneserier - er at den er udgivet på DC, og jeg har altid mest været Marvel-mand, hvad angår superhelte.

Men den her indgår ikke i noget "univers", så hvor den er udkommet er totalt ligegyldig.

Vi følger, i ufatteligt mange historier og sidehistorier, to generationer af "super" helte. Super i gåseøjne, for de har ikke nogen superkræfter (bortset fra en enkelt, han er tilgengæld en gud...), de har blot valgt at iklæde sig kostumerne, tildels for at bekæmpe kriminalitet - men vel også for spændingen og opmærksomhedens skyld. (Det sidste lyder bekendt et eller andet sted - hvor har Leoparddrengen hørt om det før??)

Fra at handle om opklaringen af et tilsyneladende tilfældigt mord, ender den med at handle om verdens frelse eller fortabelse. Udover at gå igennem et parallel-tids USA fra 30'erne til 1985, foregår selve hovedhistorien i 1985 - fantastisk at få smækket op i sylten igen; for den skræk der gennemsyrer historien for atomkrig husker jeg ganske tydeligt, og i årene 1983-1985 føltes det ikke som et spørgsmål om der ville komme en sådan, men hvornår og hvordan den ville bryde ud. Først ca et år efter Gorbatjov kom til i Sovjet begyndte gemytterne at dæmpe sig.

Men i denne alternative verden er Nixon stadig præsident - for med heltenes hjælp vandt USA Vietnamkrigen og Watergate blev forhindret - Sovjet går ind i Afghanistan, og vi venter blot på der bliver trykket på den røde knap.

Så mens uret langsomt tæller ned til midnat, er vores fastelavnshelt Rorschach (helt? manden er psykotisk morder!) i færd med at undersøge hvem der tilsyneladende er ude på at slå hans gamle klubvenner ihjel - og det finder han da også ud af, men først efter at have gennemgået en del sammen med sit gamle sidekick, Nite Owl, som også er trukket i fastelavnstøjet igen. Undervejs har vi så også lige været et smuttur på Mars og Antarktis, samt fået fortalt nogle dystre, halve pirathistorier.

Der er stort set ikke noget action i bogen, så hvordan man har tænkt sig at lave den om til en slå-på-tæven film er jeg spændt på at se. Men den kan ihvertfald på det varmeste anbefales, ikke mindst for sine mange sidehistorier. Den er skrevet af Alan Moore, som også er manden bag V for Vendetta, hvis filmatisering jeg anmeldte for nogle uger siden. Alan Moore er efter sigende stærkt imod at bogen er blevet filmatiseret, men det har han åbenbart ikke haft så meget at sige i forhold til...

Iøvrigt er der også kommet et computerspil baseret på filmen/historien, lavet af danske Deadline Games. Det har jeg nu ikke prøvet endnu.

Og slutter lige med en video som meget godt beskriver stemningen fra dengang, Frankie Goes To Hollywoods Two Tribes, med en Reagan og Tjernenko lookalike i kløerne på hinanden.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Svømmesadisten

2 kommentarer
En af grundende til, at jeg blev så påvirket i sidste uge, er muligvis at dele af situationen har ramt et ekko fra min egen barndom, som har medvirket til at gøre mig ekstra modtagelig. Tag ikke fejl, jeg mener stadig min beskrivelse er korrekt, men det hele kan være gået mere direkte ind end det ellers ville være.

Da jeg i folkeskolen for første gang i idræt skulle have timer i svømning, foregik det ved at vi blev kørt i bus til Østerbro Svømmehal; den er jo blevet renoveret for nogle år siden, og skulle efter sigende være blevet ganske flot, men det var den bestemt ikke dengang.

Vi blev delt op i to hold: de som kunne svømme uden hjælpemidler, og de som ikke kunne. De som kunne fik vores sædvanlie idrætslærer og kom over i voksenbassinet, og de som ikke kunne fik en lærer eller bademester tilknyttet svømmehallen, og blev i det mindre børnebassin.

Jeg hørte til de som ikke kunne. Og den indbyggede svømmelærer lignede og lød som Ole Thestrup på en dårlig dag. Jeg kan ikke huske præcist hvordan det foregik, om det var noget med at vi skulle efter tur, eller hvordan, men husker ihvertfald at på et tidspunkt skulle jeg prøve at flyde (uden hjælpemidler) under hans udelte bevågenhed.

Det skal her lige siges at jeg var meget tynd og spinkel; og vandet i Østerbro Svømmehal var et par grader koldere end i Kildeskovshallen hvor jeg var vant til at gå med min mor. Så når jeg prøvede at gøre som han råbte op om at jeg skulle, hvilket vel basalt set var at ligge og slappe af, var det en fysisk umulighed; min arme og ben sitrede og spændte sig, og var vel allerede på vej til at gå i krampe, jeg var bange for manden, og kæmpede selvfølgelig så for ikke at drukne, når jeg begyndte at synke ned.

Det har sikkert ikke taget mere end et par minutter før han opgav mig; for mig føltes det som en evighed, af råben af skrigen og angst og druknefornemmelse og kulde og fornedrelse. Jeg husker ikke så meget af hvad han råbte til mig, men jeg kan huske at han på et tidspunkt råbte at jeg var umulig - mest fordi jeg kan huske min mor senere blev meget forarget over netop dette ord.

Og det var også noget af en omvæltning for mig - jeg var vant til at være bedste elev i stort set alle klasser, være vellidt af lærerne: og så denne pludselige ydmygelse der hørte skolen i 50'erne til.

Jeg tror jeg skulle med en gang mere, men blev syg i skolen så jeg undgik det, inden jeg talte med min mor om det, som siden talte med min idrætslærer og jeg blev flyttet til det "øvede" hold, hvor jeg fjumrede ligeså stille i den ene ende, mens jeg prøvede at lukke lyden af svømmesadisten der råbte af de øvrige ude.

Men selvom det forsåvidt endte ok, og jeg da også lærte at svømme* - mistede jeg aldrig rigtig frygten for de her ture til svømmehallen; hvergang vi stod og ventede på bussen, og i køreturen dertil, følte jeg jeg skulle dø, og havde lyst til at kaste op. Det gik over når jeg kom ned i vandet, og vidste jeg ikke skulle omgås ham, men indtil da....

Og jeg tror en flis af den frygt ubevidst er blevet vakt i mig, da jeg kørte med børnene op i "skoven" den anden dag.


* Jeg hader stadig at have hovedet under vand; og flyde kunne jeg aldrig, men må have faket det engang, for jeg menet det indgår i en af de første prøver, og såvidt jeg husker endte jeg med at tage både begynder- og bronzemærket.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 12. marts 2009

"Min Italienske Drøm"

Ingen kommentarer

[Opdatering]:
Lige en servicemeddelelse - jeg kan se på de søgeord der fører folk hertil, at en del kommer her og leder efter video af programmet. Det finder man ikke her, men man kan se tidligere afsnit på programmets side hos DR.
[/Opdatering]

Havde ikke troet jeg skulle komme til at anbefale sådan et I-får-et-hus-sæt-det-i-stand-og-vinderen-får-lov-at-beholde-det program.

Men det kommer jeg altså ikke desto mindre til, for det er ret underholdende. "Forhistorien" er at 4 par, af forskellig alder og baggrund, er udvalgt til at prøve at restaurere et mindre gæstgiveri i en lille by i Italien; de bliver så bedømt på områder som håndværk, sprog & madlavning - samt, vigtigst (og ukendt af deltagerne), det indtryk de gør på lokalbefolkningen generelt. Vinderen i sidste ende får så lov at drive gæstgiveriet videre.

Og det ville jeg jo ikke synes var spor sjovt normalt - men de her billeder af en gruppe mere eller mindre bøvede normaldanskere - et par af dem kunne sagtens fungere som biroller i Klovn - som skal prøve at fungere i et italiensk lokalsamfund, uden at have styr på sprog eller kultur... det er simpelthen morsomt, og godt stille og roligt tv.

Og så kan jeg godt lide værtinden, Eva Ravnbøl, som selvfølgelig har styr på det italienske, men også formår at holde programmet på et jordnært plan, hvor jeg ellers synes den slags har en tendens til at kunne blive meget hysterisk.

Kan ses på DR1 torsdage kl 20-21.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Androgyn

2 kommentarer
Tja, ser jeg nok ikke så androgyn ud, som jeg tidligere har gjort - men et liv, der ihvertfald i mine formative børne-, teenage- og ungdomsår, bar præg af at folk opfattede mig som lidt af hvert, har sat sine spor.

Og jeg legede da også en del med det - som da jeg konstant gik med neglelak i en periode (som regel 2 farver, vekslende skiftevis), det gav nogle skæve blikke eftersom jeg også arbejdede som vikar i en børnehave på det tidspunkt - nogle forældre var vist lidt bange for hvad jeg var for en, og om det kunne smitte.

Jeg gik så også med make-up, når jeg gik i byen; det er næsten ikke værd at nævne, for det var der en del (altså mænd), der gjorde dengang, men de fleste begrænsede sig til en sort eye-liner, hvor jeg vil sige jeg udnyttede det meste af paletten.

Jeg har jo så også indimellem spekuleret over hvorfor - når jeg nu ikke er bøsse, hvorfor så? Er jeg i virkeligheden en lesbisk, fanget i en mandekrop? Men, nej, den går heller ikke, for jeg nærer ikke noget ønske om at være kvinde - ikke at jeg som sådan ville have noget imod det, men har det fint nok som mand. Transvestit er jeg heller ikke, for det første klæder jeg mig ikke som kvinde, prøver ikke at føle mig som kvinde og der er iøvrigt heller ikke noget lyst-element i det.

Så jeg tror egentlig bare det handler om, at jeg ikke synes ét køn skal have monopol på diverse virkemidler med videre - hvilket i øvrigt ikke kun gælder make-up, etc; og så kan jeg jo nok heller ikke løbe fra at jeg har et eller andet exhibitionistisk gen, når det kommer til byture.

(Hvilket så også har givet mig en del problemer, når jeg har prøvet at gå i byen uden for København - jeg tror Kolding er det eneste sted, hvor jeg ikke har haft problemer.)

Men en form for makeup har jeg aldrig brudt mig om - læbestift; fordi det går ind og giver smag på alting, og iøvrigt smitter. Men kom til at tænke på, at det måske kunne være en ganske interessant effekt med en sølv-farvet, i kombination med Zappo - så nu går jeg og er lidt vægelsindet. Men det må jo vise sig hvad jeg når frem til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 11. marts 2009

Hysteria Lane

Ingen kommentarer



Hyggeligt med gensyn med Desperate Housewives i aften, men noget af et spring de har taget i tid, på over 5 år. Det ender jo med at blive en hel generationsserie, som Beverly er blevet. Men jeg er på.




Dog, jeg synes altid Bree's rolle har været lat lidt vel meget op af en Martha Stewart - og nu er det da helt galt. Gad vide om det så betyder at Bree skal i spjældet i denne sæson?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lidt italiensk

2 kommentarer
...og lidt mere nostalgi.

Har prøvet at komme i tanker om hvad hun hed noget tid, men kombinationen af n'er, a'er og i'er har forvirret mig. I dag lykkedes det så, så jeg kan præsentere endnu en gamel gylden ting fra firserne, som det godt nok er længe siden jeg har hørt.

(og så er det endda en italiensk video med noget for kvinderne at kikke på! :) )

Gianna Nannini med I Maschi

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sexual healing

Ingen kommentarer
De er da også så sippede i Norge altså - så kan de også få lov til at blive ved med at være syge, når de ikke vil prøve vores gode veltestede medicin. Altså.
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-20980895.html

Jeg spekulerer godtnok over den der formulering, misbruge sin stilling - de kunne da godt lige sige hvad det var for en stilling, og hvordan den blev misbrugt?

[Opdatering]:
Med den overskrift kan det jo godt være - at nogle bliver skuffede, fordi de tror de her vil finde Marvin Gaye 80'er klassikeren af samme navn. Og jeg vil ikke have skuffede kunder i butikken, næ, nej - men desværre tillader youtube ikke embedding af sangen, så man må selv gå til linket, hvis man vil have lidt sexual healing.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 10. marts 2009

I seng med Leoparddrengen

7 kommentarer
Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Divya Das igen

Ingen kommentarer

Nej, og så har Jes Dorph netop sagt, at Divya er vært på 22 Nyhederne - altså ikke på News, men på hovedkanalen. Så kan jeg altså komme til at se hende igen - det må næsten være belønning for at nævne hende på bloggen, så ny gør jeg det igen. (At hun så kommer til at omkranse Brian Mikkelsen er selvfølgelig synd, men sådan er skæbnen så lunefuld.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Elliot Mikkelsen

Ingen kommentarer



...eller er det Brian Ness? Ligheden er i hvertfald slående!



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Riskoger?

Ingen kommentarer
Jeg har sgu lige købt en riskoger, i Netto. Egentligt nok noget jeg ville have forsvoret, for har i mange år henregnet det under et af de mindst nyttige køkkenredskaber, som tænkes kunne.

Men så så jeg Divya Das, i et eller andet kokke-indslag (hun har jo lavet en kogebog med Manu Sareen) anbefale sådan en varmt - sagde noget med at hun ikke kunne forestille sig livet uden. Og hun kan altså sælge mig det meste...

Så da jeg nu så sådan en i Netto, så var det altså noget jeg måtte have. For det kan da være meget godt rent faktisk at få kogt sine ris perfekt. Og hvis hun nu skulle komme på besøg en dag...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 9. marts 2009

Årstider & Finanskrise

Ingen kommentarer
Apropos årstider - når diverse kloge hoveder, som senest Lars Løkke, prøver at gøre sig kloge på finanskrisen, og hvornår/hvordan den vil slutte - kan jeg ikke rigtig lade være med at tænke på Mr Chance's visdomsord i Velkommen, Mr Chance /Being There - after winter comes spring etc.

Jeg tror det ville være et rigtigt godt tidpunkt for tv at vise den klassiker igen.

(For yngre seere, som måske ikke kender filmen (eller bogen - det gør jeg heller ikke), kan jeg kort referere, at den handler om Mr Chance som hele sit liv har levet afsondret; hans eneste stimuli har været den have han har tumlet rundt i, og et tv. Da han bliver lukket ud i den virkelige verden opfattes han af diverse årsager som orakel og sexsymbol. Mr Chance spilles af Peter Sellers i en af hans største og sidste (hvis ikke den sidste?) roller. Kan tildels sammenlignes med Rain Man og Forrest Gump.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Årstider

2 kommentarer
Nogen vil jo påstå at vi er trådt ind i foråret, i det vi er i marts. Den er jeg så ikke helt med på - jeg er blevet tilhænger af den (amerikanske?) metode efter hvilken årstiden først regnes som skiftet efter jævndøgn/solhverv. Den måde synes jeg langt henad vejen giver mere mening & passer bedre med livets barske realiteter.

Det eneste jeg ikke kan lide ved den metode - og det kan jeg så virkelig ikke lide! - er at det betyder jeg er født om efteråret, og ikke om vinteren. Det gælds altså ikke.

Men selvom jeg altså ikke rigtig synes det er blevet forår endnu, kan jeg da ikke sige mig fri for at bemærke at dagene er blevet lysere - og det selvom jeghar rodet i og på grænsen af depression den sidste uges tid; men jeg ser det så også som tegn på, at jeg vel er på vej ud af det, at jeg gik nærmest priapistisk rundt i går - og i dag, well, er ikke priapistisk, men er ihvertfald heller ikke langt fra at føle mig forårskåd.

Så kom bare igang, kvinder, med lidt god vilje er foråret lige om hjørnet - det rigtige. Drop det uformelige vintertøj, og lad os få noget livsglæde & looks på banen - så skal jeg nok forsøge på det samme. Jeg trænger ihvertfald til det!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mærkelige tegn?

Ingen kommentarer
Min (store)bror har altid været noget konservativ i forhold til at have noget med computere at gøre - nok i en form for oprør mod min far og jeg, som har haft med dem at gøre siden 1980.

Men engang i '90erne fik han en aflagt oldssag, og brugte Word Perfect en del. Og nogle år senere, blev han af arbejdsmarkedet tvunget på "PC kørekort" kursus, hvilket han stadig er stolt af - det er da også den eneste form for kørekort han nogensinde har taget. Og det blev også hans introduktion til Windows og internet verdenen, og han har da været sådan nogenlunde med siden.

Men jeg glemmer ikke, efter vi have mailet i ca et år, hvor han så skrev til mig, at han iøvrigt mente der måtte være noget galt med mit mailprogram.

"Nå, hvordan det", spurgte jeg. "Hvad er der galt."

"Jo, der dukker sådan indimellem nogle mærkelige tegn op, som ikke har noget at gøre der. som regel nogle parnteser og andre tegn midt i det hele."

Det tog mig et par sekunder, før det gik op for mig han talte om smileys - og jeg måtte lære ham hvad de betød. (Jeg er ikke sikker på han helt forstod det, han bruger dem ihvertfald aldrig selv - men han er da holdt op med at klage over dem.)

Så da min mor nogle år senere undrede sig over det samme, var jeg forberedt på "problemet" :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 8. marts 2009

Havde håbet bedre

Ingen kommentarer
Jeg ser at Pernille Rosenkrantz-Theil har holdt tale for forbud af købesex i dag - som tidligere nævnt er jeg langtfra enig. Det skuffer mig at hun er blevet så forbudsivrig, jeg havde håbet hun var for fornuftig til at hoppe med på det selvgode kor. Det næste bliver vel så, at hun mener det er fornuftigt at opretholde forbud mod hash.

Hun anerkender dog, at der findes kvinder som rent faktisk er prostituerede af egen fri vilje, og har det okay med det. Og så er det egentligt kæden hopper af for mig - for hvordan forsvare at forbyde et erhverv, for nogen som ahr det ok med det? For mig at se, sålænge der blot er en luder der har det okay med sit fag, er et forbud etisk uforsvarligt.

Så må man finde andre løsninger på de problemer, der selvklart er - hvilket man jo naturligvis er nødt til under alle omstændigheder, og de andre løsninger bliver sgu ikke lettere at gennemføre, hvis erhvervet er gjort ulovligt.

Men det er åbenbart blevet vigtigt for hende at sætte tomme standarder. Jeg er skuffet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Slap Af!

Ingen kommentarer
Citatet fra War! i det tidligere indlæg, fik mig til at tænke på Frankie Goes to Hollywoods udgave, hvilket igen fik mig til at tænke på Relax - og for nu at gøre det hele rigtigt superbøsset syntes jeg lige den måtte inkluderes her:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Længste forkortelse

Ingen kommentarer
Jeg finder det lidt morsomt, at en af vor tids mest brugte forkortelser, i udtale gør det, det forkorter tre gange så langt. Og så iøvrigt er fuldkommen overflødigt i brug, sådan som internettet har udviklet sig; muligvis var der i starten en grund til at bruge det, men den begrundelse findes ihvertfald ikke mere.

Brugen af den er da også ved at forsvinde mere og mere, og det vil ikke undre mig hvis den er et særsyn om 5-10 år.

Jeg taler om forkortelsen www - for World Wide Web. Som udtalt bliver til til double-u double-u double-u (eller på dansk dobbelt-v dobbelt-v dobbelt-v), ialt 9 stavelser, imod de oprindelige 3 stavelser for det som forkortes.

Good God! What is it good for? Absolutely nothing!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.