Leoparddrengens
Public Key

mandag den 22. november 2010, kl. 23.07

Skrot i Finansloven medfører måske skrotning

Bedst som regeringen gik og troede at der var kommet ro i rækkerne i forhold til pointstramninger med videre i forhold til Finansloven... så popper Venstres Marion Pedersen op, som trold af en æske, og nægter at stemme for Finansloven.

Ikke på grund af integrations- eller udlændingelove eller noget i den boldgade. Men fordi den nye Finanslov åbenbart åbner mulighed for at skrotte biler, som før ville skulle repareres. Jeg aner jo intet om biler, og vidste heller ikke der var regler for det. Men det er der åbenbart, og hvis der skrottes flere biler, istedet for at få dem repareret, vil det btyde færre ansatte på Auto-værksteder.

Og det er åbenbart Marion Pedersens niche. Igen, jeg aner ikke meget om det, men i forhold til arbejdspladser burde mere skrotning vel så tilgengæld betyde flere ansatte på skrotpladser, og flere bilsælgere.

Under alle omstændigheder synes jeg det er herligt - for selv om hun jo nok enten bliver banket på plads, eller får en hurtig indrømmelse, udstiller det i den grad hvor lidt der fungerer for den regering - og selv på de indre linier er det hele ved at falde fra hinanden, på baggrund af - undskyld alle autoværksteder og skrothandlere - hvad der forekommer som ret bagatelagtige ting.

Man kunne vel fristes til at mene, at regeringen er klar til at blive skrottet?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: