Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 25. november 2010, kl. 08.33

Når sulten melder sig selv

Det var en af de sidste klassiske antropologiske ekspeditioner, fra den tid hvor der stadig var hvide pletter på landkortet: nu skulle man undersøge Karnaka-stammen på Borneo.

Ekspeditionen blev ledet af Rad de Montpellier, Fyrste af Karbadjo (et af de små Habsburgske fyrstedømmer, som lå som enklaver i det Osmanniske Imperium). Til at dokumentere og fortælle om ekspeditionen for den brede offentlighed var også den kendte, aldrende forfatter Thomas Danube Serd, samt hans kone, zoologen  Musse, deltagere i ekspeditionen.

Karnaka-stammen var interessante, fordi de var delvist civiliserede, men stadig levede som stenaldersamfund. Da de var blevet opdaget 48 år forinden, havde de endvidere afsværget deres kannibalistiske traditioner, for at kunne handle med repræsentatnter for det britiske imperium. (Vi vil aldrig mere spise mennesker - undtagen hvis de selv be´r om det!, lød den lidt underlige ed de havde afgivet, formuleringen havde noget med deres religion at gøre.)

Turen gennem junglen var strabadserende, men forløb uden de store problemer. Og de nåede frem til Karnaka-landsbyen, hvor de blev bragt for høvding Mauso. Høvding Mauso var den af karnakaerne som talte bedst engelsk  - han var dog naturligvis ikke helt flydende i sproget.

"Vær hilset, fremmed, velkommen! Hvad bringer jer hid?" spurgte høvding Mauso.

"Goddag høvding Mauso, jeg er Fyrst Rad af Karbadjo," præsenterede fyrsten sig.

Serd præsenterede sig og konen: "Vi er Musse og T.D. Serd."

Høvdingen lyste op, og slog ud med armene mod resten af ekspeditionens medlemmer: "Og flokken er?"

Serd var en anelse døv, han var jo lidt oppe i årene - og hørte spørgsmålet som at der blev spurgt hvad klokken var. Han tog sit lommeur frem, og kiggede på det: "Middag!" svarede han så.

"Åh, hvor er vi glade for at se jer," udbrød høvdingen. "Vore guder sagde I ville komme, men vi var så småt ved at miste modet! Men nu er I her - første ret af Carpaccio, en hel flok til middag, og mousse til dessert! I kan tro vi skal have et festmåltid, som vi ikke har fået i mange år!"

Og det fik de! Mums!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: