Det var lidt tilfældigt jeg stødte på det, for ganske vist har det fået fremragende anmeldelser, men det er alligevel lidt overset og ihvertfald ikke vanvittigt omtalt - hvilket nok skyldes genren. Som vel nærmest er en Eventyrfortælling - uden ord ganske vist - som lægger sig et sted mellem Brødrene Løvehjerte og Brødrene Grimm. Med mindelser om Limbo, selvom det grafiske udtryk er helt anderledes.
Historien starter med at de to brødre - som allerede har mistet deres mor - finder deres far syg, døende. For at redde ham er de nødt til at skaffe noget medicin - hvad & hvordan fremstår ikke helt klart (eller også var jeg tungnem), hvilket irriterede mig lidt, men de får et kort som de kan bruge til at spørge om vej.
Og så går det ellers afsted, over stok & sten og over land, by & bakketop. Og en hel del mere. Til at starte med er der lyst og solrigt, og stemningen er munter. Men sådan bliver det ikke ved med at være ...!
Spillet er uden ord, eller rettere, sproget de taler i denne verden er ikke et vi kender. Men meningen går nu klart nok igennem, og virker måske stærkere emotionelt netop af den grund. Hvilket spillet/historien gør - det lidt naivistiske udtryk slår ret hårdt, når man når til slutningen, hvor historien forløses - det er ikke så tit spil ligefrem giver mig tårer i øjnene, men det fik jeg her.
Selve spillet er en form for puzzle, hvor man skal løse små opgaver for at komme videre. De to brødre må hjælpe hinanden - den store er stærkest, mens lillebroren kan komme ind flest steder.
Og det er her spillets virkelige udfordring ligger - det er ikke fordi de forskellige opgaver er så vildt komplicerede, men de to brødre skal styres samtidigt, en med hver hånd. Så man for virkeligt trænet sin multitasking af fingrene.
Man får også en advarsel når man starter spillet på PC, at det er designet til at blive spillet med Controller. Men den billige jeg engang har købt fungerede ikke sammen med spillet, så jeg brugte tastatur. Og det kan man altså også sagtens. Eller - sagtens og sagtens - det er en ekstra udfordring, men det må det nu også være på controller.
Styringen af spillet har så stor en rolle, at en del af historien faktisk ender med at blive fortalt gennem denne styring - en ret genial detalje.
Det tog mig ca 4 timer at spille spillet igennem - udover jeg så kunne se på achievements, at der var en del mini-puzzles jeg ikke havde taget mig af. De er så heller ikke særligt relevante for den bærende historie, som er helt liniær. Og 4 timer syntes jeg var ganske passende.
Jeg må virkeligt anbefale spillet, hvis man har mod på at prøve noget lidt andet, genremæssigt - som på sin vis føles meget retro, i stil med tidlige Adventure-spil, men meget fint udført. Og hvis man har mod på at få sin motorik udfordret - og trænet - ikke mindst.
Det er en lille perle!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar