Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 23. januar 2010, kl. 00.15

Gratis online spil

Jeg tænkte, at jeg ville viderebringe lidt erfaringer fra verdenen af gratis spil, så andre måske kan have glæde af dem... ligesom hvis du har nogle anbefalinger, må du meget gerne skrive dem i en kommentar.

Jeg har selv fundet nogle steder - men ungerne, især den ældste, har jo også lært en del at kende gennem sine netværk. Det her er kombinerede erfaringer, gennem mit kvalitetsfilter, og hvad der har bidt sig fast:

PopCap Games
De er mine klare favoritter, men jeg må indrømme at vi ikke spiller dem ret meget online; det skyldes udelukkende at vi har købt en hel del af deres spil. Da vi i sin tid læte dem at kende var det ved at spille Insaniquarium online, hvilket siden blev til Rocket Mania og Zuma, og så var vi solgt.

Deres spil har som regel et twist af en ret skæv humor, og er meget vanedannende.

Nitrome
De har efterhånden et væld af spil, deres udgangspunkt er som regel at det er en form for platform/puzzle games. Hvor man på de første niveauer har ret begrænsede muligheder, men efterhånden for flere og flere ting man kan, efterhånden som banerne bliver mere og mere indviklede.

De er ret intelligent opbygget og kan generelt anbefales. Et af dem jeg selv har spillet mest er Cheese Dreams.

Miniclip.com
Det er mere et spil samlingssted, end et egentligt spil-sted. De har rigtig mange spil der, af vekslende kvalitet - men ungerne har brugt det meget. Personligt ville jeg holde mig mere til PopCap og Nitrome (som man i øvrigt også kan finde på Miniclip).

På det seneste bruger drengene (især den yngste) dog mere

Friv.com
Hvor der også er rigtig mange spil. Jeg synes det ser ud som om det er svært at få et overblik, men de er lette at starte og gå til, og blive trætte af.

Semi-gratis spil
Det er så dem man kan spille gratis, men hvor man får ekstra fordele hvis man betaler noget. De er jo som regel for lidt større børn (og opad, kan se der er rigtig mange teens og voksne imellem også) - og man kan vel heller ikke bruge betegnelsen casual gaming om dem.

Af dem den ældste har haft fornøjelse af kan nævnes:
DragonFable (ret humoristisk adventure spil - men på engelsk)
AdventureQuest
Gladiatus (vær en helt i Romerriget)
OGame (opbyg et rumimperie)
Battlefield Heroes - bestemt ikke casual, online krigs/first person shooter

Og så for de som eventuelt er havnet her ved en søgning, et lille Zombie-spil herunder, som jeg kun lige har prøvet. Men det er dejligt ved at man kan embedde det, hvilket man også kan med andre fra AddictingGames - så dem vil jeg checke ud herefter, og muligvis bringe et spil fra i ny og næ.

(Opdateret: Well, skiftede zombie-spillet ud med et lille Adventure der ser meget sjovt ud. Der var egentlig ikke noget galt med Zombie-spillet, men selvom man ikke spillede det, spillede det sin musik - og man kunne ikke slå det fra. Så det ville nok ikke være godt for bloggen...)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, jeg vil bare lige sige, at jeg er sådan en, der bliver totalt afhængig af små og relativt enkle spil, så jeg kom simpelthen for sent i seng i aftes, fordi jeg skulle prøve det der Dungeon-Zombie-spil, som du har postet her... Argh - jeg prøvede ca. 5 gange og udviklede mig de første 3 gange, og pludselig kunne jeg simpelthen ikke finde på mere at gøre efter klik på DET HELE, syntes jeg selv. Tilsidst blev jeg desværre nødt til at snyde af ren og skær arrigskab og Google efter hjælp, som jeg fandt, og kunne så se, at jeg åbenbart havde overset en skuffe i skrivebordet - øv, øv og øv igen. Men det hele løste sig så tilsidst, selvom min stolthed forsvandt en del, over at jeg måtte finde snyde-hjælp på nettet. Men der var intet at gøre, for jeg var virkelig stuck og prøvede som sagt alt, hvad jeg kunne.

Men ellers kan jeg anbefale YOUDA SUSHI CHEF fra Miniclip, som jeg faktisk også har købt, fordi det er et helt fantastisk spil:

* Det er flot lavet
* 'Kunde-figurerne' udvikler sig sjovt
* Man skal bruge sin hjerne til at huske
* Man skal være hurtig
* Jeg får tilfredsstillet mit gen for 'time management' og målrettet planlægning :-)

Men der er dog en ulempe ved det: Man får en helt vanvittig trang til sushi, når man spiller det tit!!!

Og i det spil kan man ikke snyde sig til sejr - ens hjerne og musearm kommer virkelig på overarbejde...

Mvh, Århus-Lullu

Leoparddrengen sagde ...

Det glæder mig at have ødelagt din aften ;)

Hvis det til gengæld kan glæde dig, måtte jeg også snyde - men jeg syntes det var helt hyggeligt med sådan et oldschool grafisk adventure, det mindede mig helt om sen-firserne.

Jeg må checke sushi-spillet ud ved lejlighed - hvem ved, måske fører det til at jeg begynder at spise sushi...?

(Efter kort at kigge på det, tror jeg nok jeg har prøvet en tidlig variant af det engang, med mere primitiv grafik - som ungerne satte mig til at spille. Rimeligt stressende, vistnok! ;) )