Leoparddrengens
Public Key

mandag den 18. januar 2010, kl. 14.30

Farce, igen igen

Jeg kan ikke andet end tage mig til hovedet i øjeblikket, over responsen på den stadig ikke offentliggjorte, men særdeles lækkede, burkarapport.

Over Naser Khaders angreb på metoden og terminologien - nu er han for eksempel ude, og er meget sur over man overhovedet taler om burkaer, da det jo kun er i Afghanistan den dragt overhovedet omtales sådan. Men var det ikke ham selv der overhovedet startede det hele med at tale om burkaer? Og han er sur over dem der er blevet talt med, man skulle hellere have spurgt nogle moderate muslimer (som han selv), mener han. Og ja, de har nok vildt meget styr på hvor mange der går i niqaber & burkaer...

Dansk Folkeparti er også ude med riven over at der bliver snakket med fundamentalister (som Abdul Wahid Pedersen), for de skal jo fryses ud af værdidebatten.

Og nu er en professor i statskundskab ude, også for at kritiesere metoden. Han mener at man i stedet for at spørge sig frem, skulle have lavet stikprøver, og talt hvor mange der fandets i udvalgt områder. Og så er jeg da glad for at det ikke er statistik han er professor i, for med de små tal der er tale om, bliver den statistiske usikkerhed jo enorm.

Lad os sige, at man rent faktisk i disse stikprøver opdagede 1 (én!) burkaklædt person - så ville rapporten nok komme ud med et skøn om at der væltede ca 1.000 rundt i burkaer i Århus alene...

Og al balladen om metode, antal og whatever er jo kodylhamrende ligegyldig, da den rapport bare blev lavet for at give de konservative et figenblad at gemme sig bag, ovenpå deres grundlovsstridige forslag. Der er jo ikke nogen der for alvor har regnet med at den rapport kunne anvendes til noget som helst.

Så at sovse rundt i metoder & indhold nu er blot endnu et selvmål. Hvor Naser Khader snart tenderer til at blive topscorer, men Brian Mikkelsen er nu svært at nå - og han kan jo stadig nå at udtale sig i denne sag.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: