Jeg gav (på vegne af min mor) den ældste computerrollespillet Skyrim i fødselsdagsgave (det fulde navn er egentligt The Elder Scrolls V: Skyrim...).

Og det har han så været ret opslugt af siden. Han har også prøvet at lokke mig til det - men jeg var skeptisk. Det er et første-persons spil, og det har aldrig været min kop te. Men for en uges tid siden fik han mig alligevel overtalt til at lave en character, og jeg spillede en smule.

Jeg var ikke solgt - det der første-persons hejs var ikke mig. Men jeg kunne da godt se at det kunne være interessant, og rollespilsdelen ville jeg ihvertfald gerne udforske lidt mere. Så jeg lovede at give det en chance.

Screenshot fra hvor jeg, Whizz, er, netop nu - på vej til næste eventyr!

Det har jeg så gjort de sidste par dage - og jeg er helt solgt. Mest af alt på udforskningsdelen - det er så vanvittigt flot lavet, at man bare kan gå og nyde landskaberne. Hvis vejret ellers er til det, og man ikke befinder sig midt i en snestorm.

Jeg har det sådan med det, at det minder mig om, da jeg som 11-årig stiftede bekendtskab med en Colossal Cave Adventure variant i 1980. Og pludselig opdagede en ny verden.

Rollespilsdelen / historierne er hæderlige, men når nu ikke op på niveau med BioWares bedste spil (som Baldurs Gate / Neverwinter Nights / Dragon Age) - ihvertfald ikke hvad jeg hidtil har prøvet. Men oplevelsen, stemningen, realismen - det er fedt!

Så det bruger jeg en del tid på de her dage - meget længe siden jeg på den måde er blevet suget ind i et spil. Så hvis nogen mangler en julegaveidé - eventuelt til sig selv - kan det altså anbefales, til de som er til eventyr i det fremmede.

(Jeg har endda nu bestilt et gamer-headset, så jeg kan får lyden i surround, for den perfekte stemning - og så man kan høre når man bliver angrebet bagfra. Det kan ellers være et problem i første-person, har jeg fundet ud af!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.