I den ældstes klasse holdt vi sommerafslutning her til aften - med klassen, forældrene og søskende. Og det var faktisk rigtigt hyggeligt.

Og da jeg mest rendte rundt med børnene fik jeg bevæget mig uhyggeligt meget. Som overskriften siger deltog jeg i ting, som det ellers er ret sjældent jeg laver - og kan da også mærke det nu efterfølgende, det kom vist lidt bag på mine fødder og tæer.

Men hvad jeg næsten var mest glad for - udover det altså var hyggeligt - var at den yngste troligt gik hele vejen til Frederiksberg Have, legede der nogle timer, og så gik hele vejen hjem igen. Uden at brokke sig. Det syntes jeg faktisk var lidt imponerende, og det glæder mig ekstra da jeg altid selv har fundet stor glæde i at gå (langt), og jeg da håber det er noget jeg på en eller anden måde kan give videre til mine børn.

For mig var det først noget jeg opdagede i løbet af puberteten, så ser ingen grun til at pushe det nu - men glædes lidt kan man jo alligevel.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.