Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 10. marts 2010, kl. 18.21

I Fokus

Velkommen til partiet Fokus. Det lyder jo lidt som et venstrefløjsparti med et borgerligt udgangspunkt. Eller noget. Ikke helt til at blive klog på.

Men der er jo ikke umiddelbart noget i partiprogrammet - som jeg har set ihvertfald - som skræmmer væk. Og det er vel også meningen. Men det gør det ikke lettere at blive klog.

Hvad der virkelig undrer mig, er dette billede, sakset fra partiets hjemmeside. Og det viser jo unægtelig Christian H. Hansen i Fokus. Men hvad med de tre andre - de er jo ikke i Fokus? Betyder det at de er dømt ude på forhånd? Er de ekskluderet allerede? Er de der bare for at vise hvor meget Christian H. er i Fokus?

Iøvrigt - hvis nogen skulle være interesseret i hvordan kronologien omkring partiets opståen skulle være, kan jeg afsløre at det ihvertfald har været under overvejelse fra 29. januar. For da blev domænenavnet registreret.

[Og ved nærmere eftertanke]: Jeg undrer mig også over den pil der, mod højre. Som også indgår i navne-logoet, og går igen hele tiden. Har den pil & retningen en betydning? Eller er det bare en grafiker der har været grafisk, uden at tænke over symbolik?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: