Leoparddrengens
Public Key

søndag den 27. september 2009, kl. 07.03

En aften der udartede

Gik jo på Amigo igen i aften. Selvom jeg må sige jeg overvejede at blive hjemme, men jeg havde sagt at jeg ville komme. Og det skal ikke hedde sig!

Men det var til at starte med en meget død aften, på en eller anden måde. Der var mange mennesker, men ikke meget tryk på. Og jukeboxen var tom, hvilket jo så betød at jeg kunne få mine numre i hurtigt.

Og fint nok, og sådan set ok respons, men stemningen faldt tilbage. Og jukeboxen kørte stadig eget trip. Så jeg måtte hælde nole flere mønter i, og gi' en serie mere.

Hvilket så resulterede i, at en fyr der sad ved et af bordende ville blande sig i den første dans jeg havde puttet på, Like a Prayer. Og det var faktisk herligt, han gav den hele armen, og kunne godt finde ud af det - og det skal være ham tilgivet, at han vist nok prøvede at parodiere mig ind indimellem. Det endte op med at blive en rigtig fin dans os imellem, og han fik vist sit brystparti som var Tom Jones værdigt.

Det er sjældent jeg har stor fornøjelse af at danse med andre mænd, men det her var faktisk en fornøjelse.

Jeg kørste så resten af sættet videre, og så igen stilstand.

Jeg tænkte at det ikke kunne passe at jeg både skulle levere musik & underholdning, så jeg hjemsøgte området omkring baren, hvilket jeg jo ellers sjældent gør. Røg så ind i nogle givtige samtaler, og mindr danse. Men var efterhånden på nippet til at trille hjemad.

Da jeg bliver spurgt af en herre om det er mig der er Leoparddrengen... det må jeg jo tilstå, jeg prøver at placere ham, er det en jeg har snakket med i leopardragten - men jeg kan ikke lige komme på noget.

Han begynder at sige at vi kender hinanden, eller det gør vi egentligt ikke... jeg er på det tidspunkt lidt forvirret. Men det viser sig så at det er Steen AA - en jævnlig gæst her på bloggen, ligesom jeg er fast læser hos ham. Han kom fra Christianshavn med sin norske tidligere logerende - og ville nu se giraf... øh, leoparden. Og så blev stemningen straks noget hyggeligere, som det vist hedder i reklamen.

Det var faktisk særdeles hyggeligt - det er kun anden gang i min tid som blogger, at jeg (mig bekendt) møder en med-blogger. Det er jo interessant at få sat både ansigt og personlighed på de mennesker man på en eller anden måde kender og følger, og samtidig overhovedet ikke kender.

Jeg var lidt ked af at jeg ikke var dansende, og musikken ikke var til det, så det endte med at jeg fik Steen AA til at punge ud med en tier, så jeg kunne få noget ordentligt på. Og så prøvede jeg jo igen, og det blev vist også rimeligt, selvom det ikke var min bedste performance ever.

Men stemningen blev generelt løftet som natten skred frem, og der kom parykbeklædte fødseldagspiger og bedre musik. Og Steen AA var ude og danse til Abba, hvilket han heldigvis ikke vidste det var, for det er han åbenbart allergisk overfor.

Så som det nok kan læses og forstås endte det med at blive rigtigt festligt. Jeg gik da de var ved at lukke - og det skal ikke overraske mig om Steen AA stadig står med Kristoffer (don't ask) på Gl. Kongevel eller Guldregn og diskuterer om det er Kristoffer eller mig som bør tage på Leoparden i Hvidovre og omvende de homoobiske stamkunder dér.

Og nu? - skal jeg vist sove inden jeg overtager børn før tid imorgen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.