
Så jeg kom i tanke om en liter færdiggløgg jeg i et svagt øjeblik, Gud ved af hvilken grund, havde købt. Og tænkte, at hvis det ikke skulle være nu - hvornår skulle det så egentligt være?
Så - derfor sidder jeg og pimper gløgg, solo.
Men - det er nu ikke så galt. Skal ud med vennerne i morgen. Og ganske vist viste det sig at den gourmetburgerbiks jeg egentligt havde planlagt holder mandagslukket (sgu meget godt at jeg opdagede det i går aftes, og ikke i morgen, ellers kunne det hurtigt have udviklet sig til et Frank Hvam-moment) - men hoveddelen af planen ligger stadig fast: noget mad (nyt sted) - og Klovn. Som jeg har høje (lave!) forventninger til.
Anyway - vi ved jo alle - som man har vidst siden ihvertfald Oplysningstiden - at 42 er et særligt tal. Så det vil jeg glæde mig over. Sammen med de nice, friendly letters som skriver Don't Panic! for mit indre sind.
Tillykke med dagen og svaret på alt. Håber gløggen var god trods soloflyvningen. Og der er intet flovt i at pimpe lidt gløgg alene, hvis der var burde jeg være MEGET flov. Og det er jeg ikke. Hav en god dag!
SvarSletDet var skam også fint nok - jeg skulle bare have haft lidt portvin, on the side. Og snaps. Men det var nok meget godt i dag jeg ikke havde det.
SvarSletTak!