Men der er opstået problemer: den islandske præsident er nemlig lesbisk og endda gift med sin kone, Jónína Leósdóttir.
![]() |
Jenis av Rena efter en samtale med Gud. Eller også opdagede han pludseligt, at han skulle på toilettet. |
Han er sådan set nok mest bange for at blive smittet eller noget - jeg kan ikke se han støtter specielt meget forening ved at deltage i middagen. Men, whatever - man kan selvfølgelig ikke tvinge manden til at deltage hvis han har det sådan. Og man skal lige spise brød til: det færøske parti Miðflokkurin, som Jenis av Rena repræsenterer, har 3 mandater ud af 33 i Lagtinget.
Så det vil nok være lidt for tidligt at bruge det som en undskyldning til at smide Færøerne ud af rigsfællesskabet. Men jeg synes godt Jenis av Renas kolleger i det færøske kunne tage ham på ordet: hvis man virkelig støtter så meget ved at deltage i en middag, så må man jo også støtte Jenis av Renas oldnordiske homofobiske tankegang ved at spise frokost med ham - og ved at trykke ham i hånden.
Så jeg kan ikke se anden udvej, end at samtlige partiledere på Færøerne undgår ham i fremtiden, medmindre de ønsker at støtte hans synspunkter. Og det gælder ikke kun Færøerne - det må vel også gælde de danske kolleger, samt i Nordisk Råd hvor Jenis av Rena har sæde.
Alt andet vil være en støtte af homofobisk tankegang - for at følge Jenis av Renas tankegang. Så kan han få sin frokost i fred.
* Jenis av Rena er prædikant og læge (må være svært at kombinere de to gerninger forsvarligt?!) og har som kernepunkter modstand mod registreret partnerskab og retten til abort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).