fredag den 27. august 2010

Ennyn Durin aran Moria. Pedo mellon a mino.

Jeg er vist meget nørdet. For jeg synes da det er herligt, at arkæologer nu har fundet Porten i Dannevirke - eller skal vi kalde den Porten til Danmark? - men når jeg læser en jublende overskrift om en fundet port - så tænker jeg jo altså straks på porten til Moria.

Men om inskriptionen i Dannevirke har været ligeså fredsommelig som den over bagindgangen til Moria er nok et åbent spørgsmål, som næppe bliver besvaret i denne omgang. Men måske har forholdende mellem Danere og Germanere faktisk været ligeså fredelige som de engang var mellem dværgene og omverdenen? Ennyn Durin aran Moria. Pedo mellon a mino - Durins døre, kongen af Moria. Tal, ven, og træd ind.

Mellon! - der kunne Dansk Folkeparti lære noget. Men jeg forestiller mig, at Tolkien meget sjældent er deres godnatlæsning. De foretrækker vist en anden port...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).