tirsdag den 22. juni 2010

Naturligvis er kvinder seksuelle objekter

Ligesom mænd er det. Vi er alle seksuelle individer og ser indimellem på hinanden på den måde. Og de fleste af os får vel et kick af når det sker. Ihvertfald sålænge det ikke er konstant, og det eneste vi ses som.

Så jeg synes det er så forbandet anstrengende når personer som Karen Sjørup, kønsforsker og lektor i socialvidenskab på Roskilde Universitet, skal rulle sig ud - og fortælle omverdenen hvad der er kvindenedgørende og hvad der ikke er. Og det handler jo altså om, at når noget bliver for seksuelt betonet for hende, så er det kvindenedgørende. Og pornoficerende.

Aktuelt er det altså strip-fitness hun ikke kan døje tanken om. For de træner sig jo i at bevæge sig som i pornofilm, og hvad er nu det for noget. Selv har Karen Sjørup i mange år danset mavedans. Strip-fitness-instruktør Mill Jober pointerer at det er udviklet til haremet, med mange købte kvinder. Men det er noget helt andet, mener hun - det er nemlig ikke lummert.

Hvorefter hun brokker sig over, at strip-fitnessen foregår uden at mændene kan se på, at det skal ske bag nedrullede gardiner.

Og der hopper kæden af for mig - for hvordan kan det være noget der gør kvinderne til sex-objekter for mænd, når mændene ikke kan se det?

Men problemet med de nedrullede gardiner er at signalerer at det åbenbart er noget fordækt, som skal foregå uden andre kan se det. Mener Karen Sjørup.

Og så er det jeg tager mig til hovedet: det der med mavedansen & haremet? Ordet harem kommer fra arabisk haram - forbudt. Det var der alt det forbudte og lumre kunne foregå. Og netop afskåret fra verdenen.

Forvirrede kvindemenneske.

Selv er jeg nu også ret skeptisk i forhold til det der strip-fitness, men det er mest fordi det jeg har set har set utroligt tåbeligt ud. Men det må folk da ved grød selv ligge og rode med.

Men er vi helt ærligt ikke kommet videre end det der med at tale om, hvorvidt noget gør nogen til seksuelle objekter?

6 kommentarer:

  1. Tror i hvert fald jeg springer mandestripfitness over.

    SvarSlet
  2. Jeg er ihvertfald et sexobjekt!! Mhm og har intet imod det..

    As for mandestripfitness.. så tror og håber jeg at det aldrig bliver aktuelt.. jeg kan godt lide mænd, og så uden tøj, men mandestrip.. not so hot!

    SvarSlet
  3. @Steen AA

    Jeg kan ellers forestille mig det ville være et ømt syn.


    @little miss phoenix

    Jeg kan ellers forestille mig det ville være et ømt syn. ;) Bortset fra det giver det vel meget god mening, jeg mener mandstrippere er jo som regel i forvejen ret pumpede er mit indtryk - så når bøfferne alligevel er nede og pumpe jern, kan de vel ligesågodt lige lære lidt moves?

    SvarSlet
  4. Nej, vi er ikke kommet videre, og jeg tror fuldt og fast på, at debat om seksualisering er væsentlig. Folk må vride sig op af poles og svede så meget de har lyst til (også Karen Sjørup), for hinanden, for instruktøren, for manden hjemme i stuen. Men det, der for mig synes problematisk, er det voldsomme fokus på at være sexet på en bestemt MÅDE. Nemlig den måde, kvinder, som er til salg, er sexede på. Og DET er et problem. I moden, i fitnesstrends, whereever. For ikke alle kan skelne, især hvis de er meget unge og endnu ikke aner, hvad deres seksualitet kan gøre for dem/mod dem.

    Synes jeg.

    SvarSlet
  5. @Fie

    Jamen, hvis vi begge er imod en ensretning af, hvad seksualitet er eller anses at være, og er imod nogens - eller nogets - forsøg på at tage patent på hvad rigtig seksualitet er eller bør være - så kan jeg ikke se andet end at vi er enige.

    SvarSlet
  6. Jeg synes det samme som Flo (Fie?) kunne bare ikke få det formuleret.

    Og Leo, jeg synes, du skal være forsigtig med din forestillingsevne :o)

    SvarSlet

Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).