tirsdag den 16. februar 2010

Gratis Online Curling

Det er jo i aften Dupont & Dupont* & Co, også kendt som curlingpigerne, kommer i aktion for første gang under dette OL - mod Sverige, kl 23.

Og vi er jo mange som nu gribes af curlingfeber - derfor ville jeg lige henlede opmærksomheden på et par spil jeg fandt på nettet, som man kan dulme nerverne med:

En flash udgave, ingen koste, men fin grafik og lyd.
Et java-spil; ultra simpelt - ingen koste, ingen skru.
Og så er der den fancy: onlinemultiplayer med koste og fin grafik

Hvis nogen skulle undre sig over hvad Duponterne har med sagen at gøre (og hvorfor jeg ikke staver den ene med 'd' som han jo retteligen hedder): Det er ikke de Duponter, men på curlinglandsholdet finder vi søstrene Madeleine og Denise Dupont!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).