Et skud adrenalin

Så skete det. Jeg har undret mig over, hvordan der kunne gå så længe inden det skete, for han lever jo livet farligt.

Men den yngste fik sin ringfinger i klemme nede i den selvlukkende gadedør. Døren havde åbenbart ikke lukket ordentligt ved den tidligere gennemgang, og da han så begyndte at skubbe på den gik den fri af låsen og lukkede sig om han finger.

Og så står man jo der, med indkøb og nøgler og han skriger, og når man prøver at åbne skriger han højere, og man ved ikke rigtigt hvad der er bedst at lukke den lidt mere i så den kan komme op, eller bare åbne selvom han skriger, og man vælger heldigvis det sidste og så er døren heldigvis oppe.

Og så ser man jo at fingeren ikke er faldet af, faktisk ser det meget fredeligt ud, men han skriger naturligvis stadig - man ved jo godt hvor ondt det gør.

Og så er det hurtigst muligt op, bærende ham og indkøb, og af med det værste tøj, og på med våd & kold køkkenrulle og sidde og trøste. Og der er heldigvis kun kommet en lille rift, og der er plaster på, og nu er alt godt igen.

Men man får altså lige banket pulsen i vejret.