fredag den 24. juli 2009

Always on My Mind

Mere hyldest til World Outgames.

Denne sang har i øvrigt også en lidt særlig betydning for mig, for første gang jeg mødte min senere sambo, var efter jeg havde været på en meget lang bytur med min bror, hvor vi var havnet på Cozy, og denne sang kørte konstant.

Jeg havnede hjemme i hans klub-lejlighed og sov, og da vi vågnede med rimelig meget bagskid på, var vi enige om at den måtte vi høre noget mere. Så jeg blev sendt ned af gangen til de århusianske piger, bankede på, og da hun - den senere sambo - åbnede døren spurgte jeg "Undskyld, har du Always on My Mind med Pet Shop Boys?"

En ofte senere citeret åbningsreplik - ihvertfald ofte citeret af hende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).