Jeg har bemærket i den seneste tid, hvordan min ældste søn begynder at lyde mere og mere som mig; både i diktion og stemmeføring, men også simpelthen i hvordan stemmen lyder.
Og det er lidt scary; og ikke ubetinget noget jeg er glad for - jeg har nemlig aldrig været særlig glad for at høre min egen stemme.
Men det er vel ikke noget der er så meget at gøre ved - udover at sende ham nogle år på kostskole...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).