torsdag den 9. april 2009

Koldt og sumpet

Nej, det var godt nok en kende køligt nede i parken, især når solen gik bag skyer, hvad den af en eller anden grund har valgt en del de sidste timer. Og jorden var sumpet, men det regner jo også om natten de her dage.

Brød mig ikke om at se, at en af buskene ved min faste plæne tilsyneladende er gået ud, og nogle af de andre så heller ikke ud til at have det for godt - hvad har Klaus Bondam nu gang i? Er det fordi de er for tætte til at man kan hygge sig i dem, de skal væk?

Så jeg endte op med at sidde lidt ved søen og læse. Også ok, men ikke det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).