mandag den 27. april 2009

Den Mexicanske Syge

Eftersom de fleste medier vist skal til at gå i selvsving over Svineinfluenzaen, vil jeg også være med.

Ved bare ikke helt hvad jeg skal skrive. Ifølge sundhedsministeren er den ikke mere farlig end almindelig influenza - det synes jeg harmonerer dårligt med at 60-70 personer er døde i Mexico, medmindre den allerede er meget udbredt der (det ville iøvrigt være et interessant tal at få, hvor mange smittede der er i Mexico).

Og standard influenza er jo først og fremmest farlig for gamle og allerede svækkede - men den her siges at gå især efter unge; det harmonerer heller ikke rigtigt? Medmindre det med de unge hentyder til de ikke-mexicanere der er smittet; der vil det næppe være overraskende hvis det fortrinsvis er unge, da der nok er flest af dem der har rejst til Mexico.

Synes, i betragtning af hvor meget medierne allerede har hidset sig op, at det er utroligt lidt konkret information, der når ud. Men der skal jo nok komme mere de næste dage af information - eller misinformation...

2 kommentarer:

  1. Kom nu du skal blive hysterisk sammen med mig. PAAANIIIIIIIK!!!!!

    SvarSlet
  2. Hjæælp, hvad skal vi gøre? Mine børn... min gamle mor... og far. Det er forbi! Hele vores vidunderlige civilisation - sumererne, ægypterne, grækerne - det hele har været forgæves! Ach, skån os, kære Gud!

    SvarSlet

Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).