lørdag den 21. februar 2009

Sne revisited

Okay, har brogget mig en del over sne den sidste tid - synes også det er et malplaceret fænomen i en by, hvor det hele forvandles til sort sjap i løbet af no time, og det i øvrigt er i vejen når man skal noget.

Men er for få timer siden kommet hjem fra min mor, hvor jeg var til middag med ungerne - og må da tilstå at det var en hel hyggelig hjemtur gennem et snedækket nattemørkt København, med de to drenge lykkeligt kastende snebolde på mig.

Så selv jeg må give mig - det kan faktisk være ok indimellem. Lover dog at piben nok skal få en anden lyd i morgen hvis det væmmelige stads stadig ligger der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Se eventuelt dette indlæg med hjælp til kommentar-formatering (hvordan man linker, for eksempel).