onsdag den 4. februar 2009

Mocambo

Nu hvor jeg er på kursus i (Lak- &) Læderstræde i disse dage, kommer jeg lidt mere i sidestræderne end jeg plejer. Således er jeg gået gennem Hyskenstræde nogle gange, og kommer til at tænke på Mocambo som lå der sidst i 80'erne.

Nok det mindste sted i forhold til antallet af etager, jeg umiddelbart kan komme på; og med det mest klaustrofobiske dansegulv - men føj da hvor blev der spillet god musik.

Den faste rute dengang hed Floss/Yow - > Radiobar -> Floss/Yow -> Mocambo -> Umatic -> Yow. Eventuelt sluttende med Cozy eller Staden om morgenen; kom lidt an på årstiden.

(Er ikke helt sikker på stavning af Yow faktisk, tror aldrig jeg har set det på skrift - men altså Floss' søsterbar, det nuværende l'Educatione Nationale.)

Ach ja, som tiden dog går. Men det største mirakel er vel jeg overhovedet kan huske noget fra de nætter.