Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 24. juni 2017

Paradise-Inger

1 kommentar
Igen ringede telefonen. Igen var det Inger Støjberg:
Leoparddrengen: Ja, det er Leoparddrengen…?

Inger Støjberg: Ja, hej igen, Leoparddreng, det er Inger. Inger Støjberg…?

LPD: Øh, hej…? Hvad skylder man så æren denne gang?

IS: Jeg forstår du går og siger ukvemsord ord om mig!

LPD: Øh, ukvemsord? Det husker jeg ikke lige…

IS: Jo, du går og siger jeg lyver. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i!

LPD: Okay, men så kan du jo…

IS: Så nu kan du eksklusivt (på nær Berlingske) få historien om hvorfor der ikke var nogen af de der partshøringer. Og så kan du vel holde op med at sige jeg lyver?

LPD: Jamen, den vil jeg da gerne høre!

IS: Jo, men det er sådan set meget enkelt. Det var Mark der tjekkede min mail, og der var så en mail fra Udlændingestyrelsen, hvor de skrev at de jo også skulle lave partshoringer, og det var…

LPD: Partshoringer?!

IS: Ja, det er jo det. Det undrede jo også mig. Det har så siden vist sig, at det var fordi Mark printede mailen ud på Dots Matrix Printer og…

LPD: Dots Matrix Printer…?

IS: Ja, jeg ved ikke lige hvorfor den skulle forbi Morten, men det var i hvert fald en okay Mikro-Line Firs printer, siger Mark. Og det lagde jeg jo så til grund.

LPD: Okay, det var en oldssag af en printer, men hvad har det…

IS: Altså, hvis jeg kunne få mulighed for at tale færdig? Jo, altså meget uheldigt, så er Dots Matrix Printer åbenbart ikke indstillet til at printe ø'er, så derfor stod der ikke partshøringer, men partshoringer, ikke?

LPD: Jo, det kunne faktisk godt ske. Jeg har mest oplevet at det blev et cent-tegn, men…

IS: Nå, men partshoringer, det undrede os jo. Men så tænkte Mark at der jo nok skulle stå parhoringer, så det tog jeg til efterretning.

LPD: Så, du troede at at Udlændingestyrelsen spurgte om I ikke skulle gennemføre parhoringer…?

IS: Ja, jeg troede simpelthen at de troede det hele var noget med Paradise Hotel. Og det kan da også minde lidt om, unge mennesker der bliver adskilt og så bliver de sendt hjem, så det gav da egentligt meget god mening, ikke?

LPD: Mjo, måske…

IS: Men i hvert fald, så blev jeg og Mark enige om, at sådan nogle parhoringer skulle der ikke være nogle af, for vi ville jo have alle par adskilt hvor den ene var ældre end den anden, den ene i Gedser og den anden i Skagen, og tænk hvis pressen hørte om de parhoringer, sikke en ballade der så ville blive, kan jeg godt sige dig, bortset fra hvis det var Berlingske, for Berlingske er en ordentlig avis.

LPD: Øh…

IS: Ja, så jeg skrev i hvert fald tilbage til Udlændingestyrelsen, at nu havde jeg lagt til grund, at sådan nogle parhoringer skulle der slet ikke være noget af…

LPD: Og hvad skete der så…?

IS: Ja, så skete der ikke så meget. Eller det gjorde der måske, men vi hørte ikke om det, for Dots Matrix Printer løb tør for farvebånd, sagde Mark, og det er åbenbart svært at få fat i, selvom Morten vel kunne have søgt om blyantspenge til den. Så jeg lavede kage.

LPD: Det lyder også dejligt med kage…

IS: Ja, men så pludseligt en dag, så må der være kommet farvebånd, for så fungerede Dots Matrix Printer igen. Og så var der kommet en ny mail fra Udlændingestyrelsen. Og her forklarede de så, at partshoringer ikke var noget med parhoringer, men at det handlede om at man skulle stille spørgsmål til barnebrudene og de ulækre gamle mænd de var tvangsgift med…

LPD: Altså, nu…

IS: Og det syntes jeg var en god idé, for det er jo ligesom i Pandoras i Paradise, ikke? Og så tænkte jeg, at så kunne de stille nogle spørgsmål, så parrene blev sure på hinanden uden at sige hvem der havde spurgt, for så kunne de komme ud og bo i Pusterummet. Så det skrev jeg tilbage til Udlændingestyrelsen at det måtte de gerne tage til efterretning.

LPD: Og det var så der de begyndte at partshøre?

IS: Ja, det går jeg ud fra, men det er ikke noget jeg vil lægge til grund. Men der blev i hvert fald stille, indtil Embedsmanden begyndte at blande sig. Så blev der straks en masse medarbejdere der fik travlt med at lave notater og alt muligt. Men det skulle jeg ikke være urolig for, sagde Mark.

LPD: Det lyder altså også som en ret troværdig forklaring — den får da de løse ender til at hænge sammen!

IS: Ja, jeg tænkte nok du ville lægge den til grund!

LPD: Så vil jeg straks få skrevet den ned, Inger. Du skal have tak fordi du ringede!

IS: Ja, du må hellere skynde dig, Leoparddreng. Hvis du er virkeligt hurtig kan det være du kan nå at få historien ud inden Berlingske. Så mangler jeg bare at snakke med Ralf…
Jeg lagde på. Jeg skulle jo skynde mig!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. juni 2017

Udlændingestyrelsen om IS-forløbet

Ingen kommentarer
Der var så endnu et samråd med Inger Støjberg i dag (efter det seneste, hvor hun forklarede om sin pressemeddelelsesinstruks, som hun så uddybede over for mig).

Foreløbigt har talen i dag efter samrodet mest handlet om de manglende partshøringer. Det er også interessant nok, men jeg hæftede mig nu mere ved en tidligere forklaring fra Udlændingestyrelsen, som Støjberg læste op.

Det må være svaret på dette spørgsmål om hvordan Udlængestyrelsen vil beskrive forløbet fra 10. februar 2016, et spørgsmål som mens dette skrives stadig står med status ubesvaret på Folketingets site. Det havde ellers været lettere med det skriftligt, men indtil videre har vi det altså kun mundtligt på Folketingets TV fra samrådet (ca 23 minutter og 20 sekunder inde, 3 minutter frem - linket skulle gerne gå direkte til stedet).

Indtil videre har vi jo fået at vide, at det godt kan være at at Støjbergs pressemeddelsesinstruks var ulovlig, men at ministeriet samtidigt informerede mundtligt om at konventioner naturligvis skulle overholdes.

Men ifølge dette svar fra Udlændingestyrelsen fik de umiddebart efter udsendelsen af pressemeddelelsen en mundtlig instruks om administrativt at effektuere efter indholdet af pressemeddelelsen. Og om straks at oplyse indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslinjer. Udlændingestyrelsen fortalte derfor operatørerne at der fremover skulle ske adskillelse ifølge de nye retningslinjer, uden undtagelser, i tilfælde hvor en mindreårig var indkvarteret med en ældre ægtefælle eller samlever. (Hvilket vel rent logisk vil betyde altid, medmindre ægtefæller/samlevere er født i samme sekund…)

Men Udlændingestyrelsen siger til operatørerne, at de skal give styrelsen besked, hvis der er sådanne par, de skal ikke selv skille dem, det vil være Udlændingestyrelsen der skal stå for det.

Men der bliver ikke der 10. februar adskilt nogle — Udlændingestyrelsen kan godt vurdere at den er gal, det vil være mod internationale forpligtelser, hvis der ikke kan gøres undtagelser udfra individuelle vurderinger.

Det tager Styrelsen op med ministeriet, og det bliver over de næste dage og uger drøftet frem og tilbage. Og det ender ud med, at hvis Styrelsen virkeligt synes der er problemer med nogle adskillelser, så kan de da forelægge de konkrete tilfælde for Departementet, for en vurdering i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Og så orienterede Styrelsen ellers løbende ministeriet om status.

Som jeg hører dette har ministeriet givet en lodret ulovlig ordre til Udlændingestyrelsen, som med det samme har vidst at den er helt gal. De har orienteret nedad, men har selv påtaget sig ansvaret med adskillelser, og har så prøvet at overbevise departementet om det uholdbare i ordren. Og er altså til dels lykkedes med det, ved til sidst at få den indrømmelse, at de kan bringe konkrete sager til vurdering i departementet.

Med andre ord, i følge Udlændingestyrelsen, er det dem der forhindrer at der ikke sker undtagelser. Ministeriet var helt klare: alle skulle adskilles uden undtagelse.

Ligeledes er det her meget klart, hvornår pressemeddelelsen blev til en instruks: med det samme.

Og endnu engang er det noget der ikke matcher særligt godt med Inger Støjbergs mange forklaringer. For nu at sige det diplomatisk.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 3. juni 2017

Den opklarende forklaring

Ingen kommentarer
Ih, altså, jeg har netop haft en samtale jeg må videreformidle, for den opklarer virkeligt en del! Det der skete var:
Inger Støjberg: Hej, Leoparddreng, det er Inger. Inger Støjberg?

[Jeg var først lidt forundret, for jeg plejer ikke sådan at dele mit superheltenummer, men jeg kom i tanke om at Inger Støjberg allerede har opsporet mig én gang, dengang hun havde inviteret mig på Vejlegården. Så det var nok ikke så mærkeligt.]

Leoparddrengen: Øh, hej Inger, det var en overraskelse?!

IS: Hæhæ. Tak for sidst i øvrigt… beklager hvis bølgerne gik lidt højt. Men det er ikke derfor jeg ringer…

LPD: Hvad handler det så om…?

IS: Jo, altså, jeg har forstået på Mark, at du på Twitter har undret dig lidt over min Pressemeddelese?

LPD: Pressemeddelelsen, som også var en instruks? Jo, det er rigtigt. Jeg tweetede vist noget om at det jo var helt kvante-agtigt — at den sådan kunne være begge dele og ingenting på en og samme tid, og ingen vidste hvornår den var hvad…

IS: Ja, haha, du løber stadig med en halv vind, kan jeg høre!

LPD: Jeg så altså samtlige 5 timer af det samråd, jeg synes jeg har gjort en indsats for at følge med…

IS: Jaja, den er god med dig. Men hvorom alting er, der er en helt naturlig forklaring på det med den pressemeddelelse.

LPD: Okay? Men det vil jeg da meget gerne høre, for blandt andet det er vi vist mange der undrer os over de her dage…

IS: Jo, men altså, forklaringen er jo, at jeg sendte en strux ud.

LPD: ? ? En instruks, men du sagde jo…

IS: Nej, ikke en instruks, en strux. S-T-R-U-X. Strux.

LPD: Øhh, hvad er en "strux"?!

IS: Jo, altså jeg og Mark, vi kan godt lide at finde på ting. Vi går faktisk tit og finder på ting. Blandt andet altså det her ord for en Pressemeddelelse…

LPD: Så en 'strux' er en pressemeddelelse? Hvorfor lige det sære ord?

IS: Jo, det er fordi det altid skal gå stærkt når jeg vil have en pressemeddelelse ud, så det er "STRAKS" og "Lige på en STUDS" slået sammen. Og samtidigt minder det om at jeg ikke stikker hovedet i busken som en STRUDS. Så STRUX. Det er da et meget godt ord…?

LPD: Det har noget geschwung over sig, det må jeg indrømme…! Men hvordan forklarer det noget…?

IS: Jo det er jo nu gået op for mig, at mine dygtige medarbejdere i Ministeriet, må have misforstået. Jeg har sagt at jeg havde en strux der skulle ud, og de har så troet at jeg sagde det var instruks der skulle ud. Og så er det gået helt galt…

LPD: Uha, ja, det lyder ikke så heldigt. Men som en fejl der let kunne ske. Og det er var så ekstra uheldigt, når nu…

IS: Ja, når nu struxen var løgn og latin. Jeg vidste jo godt at den aldrig måtte komme ud som instruks. Den var jo dybt kriminel! Men det var altså også kun meningen den skulle ud til Pressen og vælgerne.

LPD: Aj, stakkels dig, det var da virkeligt uheldigt!

IS: Ja, det har virkeligt givet meget bøvl…!

LPD: Men jeg forstår stadig ikke, da det gik op for dig at din pressemeddelelse, din strux, var blevet opfattet som en INSTRUKS, hvorfor fik du så ikke rettet det?!

IS: Men det fandt jeg da heller aldrig ud af, før Ombudsmanden skrev det i sin rapport, og jeg straks tog det til efterretning!

LPD: Det forstår jeg bare ikke, fordi der tit blevet talt om instruksen senere, i alle mulige spørgsmål og svar?

IS: Men, altså Leoparddreng, det er jo den samme fejl. Fordi jeg har troet at embedsmændende talte om den strux jeg havde sendt ud, Pressemeddelelsen. Og den var jo helt fin løgn. Jeg strammer altid mine struxer mere end de egentligt kan bære.

LPD: Så de troede du talte om en instruks, og du troede de talte om din strux?

IS: Ja!

LPD: Okay, ja, jeg kan godt se den misforståelse let kan opstå, det lyder meget ens — og dansk er jo et svært sprog. Men, hov, hvad så skriftligt? Der må da have bimlet nogle alarmklokker hos dig, når du så ordet instruks på skrift. Ligesom du da vist også selv har brugt det skriftligt og på Facebook…?

IS: Der kan jeg kun sige: damn you autocorrect!

LPD: Hvordan det…?

IS: Jo, jeg har jo simpelthen troet det var noget autokorrekturen har rettet, når folk har skrevet om en instruks til mig — jeg var jo sikker på de mente strux. Og så er der simpelthen et program der har rettet det. Ligesom det har gjort for mig flere gange, hvor jeg har skrevet strux, og det så er kommet ud som instruks. Teknologien kan virkeligt ødelægge meget for os, hvis vi ikke passer på…

LPD: Ved du hvad, Inger, jeg er virkeligt glad for at du fortæller mig det her, for nu begynder historien at give mening, synes jeg. Der var mange ting før der ikke gav mening, men med struxen… ja, så falder det på plads. Og det er et godt ord, det har du ret i!

IS: Ja, jeg og Mark, vi er gode til at finde på!

LPD: Bare en ting jeg stadig ikke helt forstår… Det er det her med dine interviews i Politiken og DR den 21. maj, hvor du bliver ved at tale om at dine embedsfolk havde sagt god for din instruks, at den var lovlig? Hvordan kan det passe, når der slet ikke var nogen instruks, og den i hvert fald slet ikke var lovlig?!

IS: Du siger du så hele samrådet?

LPD: Øh, ja…?

IS: Så ved du også at jeg blev spurgt om det der…

LPD: Ja!

IS: Ikke bare én gang, men… mange gange…?

LPD: Ja, nok mindst 15 gange, tror jeg.

IS: Og svarede jeg på det der?

LPD: Nej, ikke en eneste gang…

IS: Så vil jeg nok heller ikke svare på det nu, vel?

LPD: Øh, nåh, nej, det kan jeg godt se…

IS: Så det synes jeg ærligt talt var et groft spørgsmål. Nærmest som om du mistænker mig for et eller andet. Ligesom Holger K!

LPD: Undskyld, Inger…

IS: Her er jeg flink og stiller mig til rådighed, og så…

LPD: Undskyld! Men altså… hvis du engang vil fortælle det, må jeg så ikke høre det først. Det kan blive et scoop for bloggen, her…

IS: Jeg skal overveje det. Måske jeg sender dig en vitasjon…

LPD: En invitation, ih, mange… Eller hov, nej, hvad er en vitasjon?!

IS: Det er et andet ord jeg og Mark har fundet på. Det betyder: en mail, hvor vi skriver at du kan rende og hoppe, din røde lejesvend af en muslimelskende superhelt. Farvel!!
Og så lagde hun på.

Men jeg ser så frem til min vitasjon.  

Ceterum censeo Facebook esse delendam.