…da jeg i aftes kom for skade at zappe forbi en genudsendelse af Quizzen med Signe Molde.

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg ellers har et godt øje til hende, så måske var det derfor jeg ikke med det samme hoppede videre, da jeg så at gæster var Brian Mikkelsen og Pia Kjærsgaard. Men man kan jo snart ikke være nogen steder på DR hvis man ikke vil se højreorienterede idioter, og programmet var snart slut — og jeg havde et godt øje til Signe Molde, så jeg blev hængende.

Og det skulle vise sig at det ikke var hverken Brian Mikkelsen eller Pia Kjærsgaard der i dag skulle gøre mig trist, det var Signe Molde. Eller hvem der nu skriver hendes tekster. For hun var da virkeligt i færd med at tude med de ulve hun var iblandt.

Da jeg kommer ind er hun ifærd med at forklare, at Copenhagen Jazz Festival har trukket i land, efter at de har sagt "at en jødisk musiker" ikke måtte spille på festivalen. Der har naturligvis aldrig været tale om, at det var fordi der var tale om det var en jødisk musiker, men en israelsk. Men lad os da endeligt rode det sammen. ("Og undskyldningen lyder måske lidt hul, efter det kom frem at arrangøren af jazz-festivalen er glødende Palæstina-fans" (sic) )

Hvorefter programmet & Signe Molde, fortsætter:

Signe Molde: "Hvilken religion ville I kun vælge for pengenes skyld?"
…pause…
SM: "Okay… fordi her er nemlig…"
Brian Mikkelsen: "Håhåhåhå"
SM: "…en historie om hvor mange penge der kan være i religion. Men er det i Hørup Sogn ved Silkeborg der fik 210.000 kroner til konfirmationsforberedelser, som præsten ved en smutter kom til at bruge på en sauna eller et nyt badeværelse, eller er det Islamisk Råd i Norge, som fik en halv million til at skabe dialog mellem muslimer og nordmænd, og besluttede at [zing! Pia trykker sig ind] pengene var bedst brugt på at hyre en kvinde i niqab som mente at jøderne stod bag nine-eleven? Hørup Sogn eller Islamisk Råd?"
BM: "Jeg gætter på hvad Pia gætter på, så vil jeg gætte på noget andet…"
Pia Kjærsgaard: "Islamisk Råd."
BM: "Det er da for indlysende, det må være Hørup Sagn. … Sogn."
SM: "Pia har ret [slår ud med hånden i retning af PK]. Du har ret. Desværre. [Hovedrystende] Det er Islamisk Råd i Norge, der har fået en halv million til at skabe dialog mellem muslimer og nordmænd, men har besluttet at hyre en kvinde i niqab som ansigtet udadtil…"
PK [sotto voce]: "Det er fantastisk."
SM: "[ryster lidt mere på hovedet] og det er hende her, ikke [griner vantro] som er Islamisk Råds nye fjæs, som altså skal berolige normændene,ikke."
BM: [Griner højlydt, kigger ned i bordet]
PK: [Nikker over utroligheden]

Hvorefter det kørte over i noget med, at hun ikke havde nogle kommentarer da den norske presse prøvede at spørge nærmere til det.

Men hovedpunktet i alt dette var tydeligtvis det med niqab'en. Og, jo, det kan man da godt synes er en anelse pudsigt. Dog: måske er min mobbe-radar bare påvirket af at have set 13 Reasons Why, men kan vi lige prøve at vende den et øjeblik; niqab-klædte kvinder er nogle, som Pia K og Co ynder at udstille som de mest undertrykte kvinder. Nu vælges en så som talsmand, og hvad er svaret så: hån & spot af hende i medier, endda nabolandets medier?

Skulle satire ikke være noget der vendte sig mod magthavere? Her er det istedet en formand for folketinget og en minister, der anført af en studievært jeg engang havde et godt øje til på dansk tv sidder og more sig over uhyrligheden af at en ultra-minoritetskvinde er blevet valgt til talskvinde for noget som helst. Med overskriften "Hvilken religion ville I kun vælge for pengenes skyld?"

Jeg ved ikke, jeg følte mig sgu nærmest som i Tyskland medio 30'erne, og slukkede da jeg fik nok styr på min motoriske kontrol,til at fingeren på fjernbetjeningen lystrede. Og så sad jeg noget tid og var trist.

Idag tænkte jeg så, at jeg hellere måtte se det igen. Hvis det stadig gjorde mig trist på samme måde, ville jeg skrive om det. Det gjorde det.

Jeg gør næppe kropssprog og betoninger ordentligt ære herover, så man kan selv se det her, ca 27:40 inde.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er netop blevet færdig med serien 13 Reasons Why, som er ny på Netflix. For så kort tid siden at øjenkrogen stadig er fugtig. Det er en rå sag…

Baseret på en roman af samme navn, som jeg ikke kender (på dansk Døde piger lyver ikke.)

De fleste kan nok sætte sig ind i at være ulykkelig forelsket i en i gymnasiet, og aldrig få sagt det til hende. Forestil dig så at hun begår selvmord, tilsyneladende uforståeligt. Men at du føler at du kunne have gjort mere, at det er din skyld. Og du får en stak kassettebånd (ja, kassettebånd!) hun har indspillet inden sin død, hvor hun forklarer om de 13 årsager der førte til hendes selvmord. Og du ved at du er en af de årsager.

Det er præmissen for 13 Reasons Why, der følger Clay, som netop har fået en æske med 7 bånd, indspillet af Hannah, den døde pige.

Han har en hård tur foran sig, som vi seere bliver taget med på, akkompagneret af teen angst musik i mol — i første afsnit er det Joy Division's Love Will Tear Us Apart, der lægger baggrunden, og så kører det videre derfra, i 13 afsnit — et afsnit per bånd.

Det kan nok lyde som om det kunne blive alt for meget, meget hurtigt. Og det er meget. Men det er skidegodt lavet. Som en blanding af Twin Peaks første afsnit i sin emotionelle direktehed og Breakfast Club i sin tilgang til hovedpersonerne.

Og så er der i tillæg et budskab og en anklage.

En på en gang meget tidløs og nutidig historie, som først og fremmest er en emotionel kajeryster, af den gode slags. Virkeligt god!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.