I går kom jeg med et humøroptimistisk tweet, og jeg egentligst syntes Danmark havde klaret sig OK gennem de seneste dages begivnheder, ihvertfald syntes jeg det var begrænset hvad jeg havde set af hysteri.

Måske har jeg bare være god til at undgå hysteri, men er godt nok lidt stolt over Danmark i dag. Den runde tabte Terroren, sgu. Synes jeg.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) February 15, 2015

Et respons gjorde dog opmærksom på, at for eksempel Søren Pind ikke havde det sådan; eller måske rettere, at han prøvede at skabe sit eget hysteri:

@Leoparddrengen Enig! Gid du kunne overbevise @sorenpind om det. Jeg tvivler
— Dorrit Danielsen (@dorritdanielsen) February 15, 2015

Men son jeg måtte sige, ham tror jeg ikke jeg kan overbevise om noget som helst. (Og tænkte for mig selv om dengang jeg mente han var med til at skabe antisemitisme, da han mente kritik af Israel var forkert, fordi det det var anti-semitisme. Et sørgeligt aktuelt indlæg.)

Og så i dag så jeg dette RT'et fra ham:

Billeder fra Svanevej, vi ikke vil se. Blomster for en fej usselryg: pic.twitter.com/b09RNWT8rD
— Søren Pind (@sorenpind) February 16, 2015

Først tænkte jeg, at det da egentligt var usmageligt, at Søren Pind ikke kunne forestille sig, at den døde, hvor meget usselryg han end var, ikke også skulle kunne have famile og venner, der havde brug for at sørge, lige meget hvor slem en handling han i øvrigt havde stået for.

Men så kom jeg til at tænke nærmere på, hvad Pind egentligt skrev. Billeder vi ikke vil se? For det første, hvem er vi? For det andet:

Nogle skælder ud over billeder af bomber i en turban. Andre skælder ud over billeder af blomster.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) February 16, 2015

Men så gav jeg mig til at tænke på, hvis nu der var et billede jeg ikke ville se, hvad skulle det så være? Og straks faldt et billede af Søren Pind mig ind — og det er ikke en bestemt inkarnation af Søren Pind, der er mange, men de er alle slemme.

Grunden til jeg meget gerne vil slippe for at han i tide og utide dukker op, er at hver gang jeg ser ham er reaktionen den samme: først kommer jeg i godt humør og morer mig over håret, minerne og udseendet; men derefter går morskaben over i skræk og rædsel: over hykleriet, idiotien, tankegangen. Og det sker hver eneste gang.

Faktisk, kom jeg til at tænke på, har jeg det med Søren Pind, som drengene i Stephen Kings horror-mesterværk It (Det Onde) har det med monsterklovnen Pennywise.

Analogien er faktisk så god, tænkte jeg, at jeg burde skrive et blogindlæg om det. Hvis bare, hvis bare, det endda var sådan, at Søren Pind kunne gøres til et anagram af Pennywise, ville det være perfekt. Og så studsede jeg.

Søren Pind. Pennywise. Anagram.

And I give you:

Sywen Pine / Pennørids

Der er tydeligvis noget der er lost in translation, men det kommer sådan set ikke bag på mig. Slet ikke.

Det er close enough for me. Og nu ved jeg så også hvem det mystiske 'vi' i Sywen Pines tweet er … We all float down here!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I disse for vort land så interessante tider, hvad angår vores valuta & vores renter, er der en klar fortælling medierne elsker at viderebringe:

Onde, blodtørstige, skruppelløse valutaspekulanter har set mål i den danske krone, og går nu efter den i jagten på simpel profit, uden at tænke over følgerne for stakkels Danmark, hvis kronen skulle blive opjusteret og vi alle sammen bliver rigere, men får sværere ved at sælge vore varer, hvilket vil koste os dyrt i arbejdspladser.

Det er sådan set ikke fordi der er noget galt i logikken, men perspektivet og værditilskrivningerne er helt syge at høre på. Ikke fordi jeg skal forsvare valutaspekulanter — synes det er en trist beskæftigelse at have, og iøvrigt er de formentlig ganske ligeglade med hvilke mærkater der klistres på dem.

Men fortællingen bidrager bare til et ganske skævvredet billede, der atter fremstiller Danmark i et glansbilledagtigt lys som en forfulgt uskyldighed.

Man kan også prøve at give et mere nøgternt billede af situationen:

I gennem snart en årrække har DKK fremstået stærkere end EUR, ikke mindst på grund af den måde Sydeuropa blev ramt af finanskrisen. Så for at fastholde fastkurs-politikken har vi kørt med lavere renter end euro-landene — for at opretholde balancen.

Nu har €-centralbanken så valgt køre løs med seddelpressen, for at prøve at få gang i de europæiske hjul. Noget de skulle have gjort for længe siden. Dette svækker naturligvis euroens værdi yderligere. Men det er ikke noget der egentligt svækker den danske krone, men på grund af fastkurspolitikken følger vi med ned.

Dette får dem der interesserer sig for den slags til at komme til den egentligt ret åbenlyse konklusion, at DKK er undervurderet. Og når noget er undervurderet så køber man.

Kald det ondt og blodtørstigt, men det er helt gement sådan markedet fungerer. Det er ikke valutaspekulanterne der i dette tilfælde prøver at skabe en ubalance; ubalancen står Danmark selv for, i form af vores fastkurspolitik, og i form af at vi ikke trykker penge som i €-zonen. At kalde valutaspekulanterne for onde & blodtørstige, svarer til at skælde ud på vandet der løber gennem en sluse der er i stykker.

Hvad der gør situationen speciel er at Nationalbankens sædvanlige træk, at sætte renten ned, på grund af den i forvejen vanvittigt lave rente, vil bringe os langt ind i negativt renteland, et uudforsket territorium, hvor udlandet betaler os for at låne penge. Here be dragons.

Eller man kunne droppe fastkurspolitikken, som ville føre til det i starten omtalte scenarie, hvor vi godt nok bliver rigere, men får dårligere konkurrenceevne og mister arbejdspladser. Og hvor fortællingen i medierne igen kammer over, for hvordan kan de onde spekulanter dog gøre det mod os?!

Hvortil man glemmer, at det i øjeblikket altså er os, der opererer med en for lavt sat valuta: så det er os der i øjeblikket nasser konkurrenceevne & arbejdspladser af resten af verden. Noget Kina i årevis er blevet skældt ud for; men det er åbenbart fint når vi selv gør det? (Det har nok også lidt mindre impact på den globale økonomi, men at påstå det er synd for os er sgu lige grumt nok.)

Nej, jeg har det virkeligt svært ved den måde medier fortæller historien på. Og iøvrigt med sprogbrugen, som er gearet til at nogen vil gennemtvinge en devaluering af kronen, og dermed i langt de fleste tilfælde giver et omvendt billede af hvad der sker. For eksempel kan man vel dårligt kalde kronen under pres — om noget er under pres er det fastkurspolitikken.

Selvom jeg sådan set tror at de første obligationsopkøbere er ganske godt tilfredse med den kursgevinst de har fået. Mens de sidst tilkomne nok ender med at brænde nallerne. Men sådan er det jo altid i det game.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.