Jeg skrev i aftes lidt om Pia Kjærsgaards udtalelser i Deadline og foreslog der en demonstration med tørklæder i Gentofte - idet hun havde sagt at hun virkeligt ikke kunne forestille sig sådan en demonstration, ligesom Kalot-demoen.

Jeg synes stadig demonstrationen er en god idé, men ville måske i dag nok snarere foreslå en ordlyd i stil med dette:

Frihed, Lighed & Klædeskab

Pia Kjærsgaard har udtalt, at hun ikke kan forestille sig en demonstration til fordel for tørklædebærende kvinder i stil med den der var for kalotbærende mænd.

Det er således fristende at lave en demonstration, hvor alle bærer tørklæde i sympati med kvinder som bærer tørklæde og dagligt chikaneres både korporligt og verbalt, både på gader og stræder og fra politikere der udtaler sig i TV.

Men en demonstration udelukkende for tørklæder går i mod det der må være den væsentligste pointe: at vi alle må have lov til at være her, uanset hvilket tøj vi vælger at tage på. Og uden at nogen dømmer os ud fra viden de på ingen måde har - som at man automatisk skulle være viljeløs og underkuet fordi man vælger at gå i en bestemt klædning.

Desuden vil en demonstration udelukkende for tørklæder - med den forhistorie der har været - få det til at fremstå som om der er et modsætningsforhold mellem kalotter og tørklæder. Hvad der på ingen måde er.

Derfor indkaldes til demonstration for Frihed, Lighed og Klædeskab. Kom i godt humør og tørklæde, kalot, turban, hijab, shtreimel, fez, nissehue, wideawake hat eller hvad du nu kan finde på - for ingen skal bestemme hvad du skal have på i det offentlige rum!

Nu er idéen smidt derud. (Dette er et af de tilfælde hvor jeg kan ærgre mig over anonymitet, jeg ville egentligt godt selv gøre noget ved den.)

Jeg synes stadig Gentofte kan være en god idé for sted til afholdelse. Jeg er bekymret for om de får nok farve og morskab i hverdagen, ude i ghettoen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Pia Kjærsgaard sagde i sit - iøvrigt ganske vanvittige - forsvar af hendes dobbeltmoral omkring kalotter og tørklæder i Deadline her til aften, at der aldrig før denne tid har været problemer med at gå med kalot i Danmark. Jeg fik lige lyst til at bringe dette sjove klip, som jeg stødte på i forbindelse med noget søgen på anti-semitisme den anden dag:

Bag byggepladsen i Meyers Minde25 opholdt sig en del aeldre og fattige joder. De var bange, og Joden, der var blevet overfaldet, var lobet fra Meyers Minde for at hente hjaelp. Et brev fra en af de derboende joder viser deres sindstilstand: »Herr Abrahamsen er i den dodeligste Angst, da Huset her hele Dagen har lignet en beleiret Faestning, hvor Ingen tor at komme ud eller ind uden at blive kastet med Stene og raabt Hurra efter af Pobelen, hele Pladsen her vrimler deraf. Inspecteuren har bedet at sende Lund til dig, da han forgjaeves idag har sagt det til Lion Israel, som slet ikke vilde hore noget om det og sagde: »Lad dem kun komme. De gjor ingenting«. Vil du ikke enten gaae til en af Repraesentanterne og bede at lade Politimesteren det vide, maaske det kunde hielpe, og at der blev taget alvorlige Forholdsregler. Deter paa den hoieste Tid, da de vilde storme Poriten. I storste Hast og Angst (underskrift ulaeselig)

(Klip sakset her fra.)

Jeg elsker det på grund af det med at der bliver råbt Hurra! Egentligt var det også derfor jeg fandt det - jeg kunne huske at min far havde læst et lignende stykke op for mig engang, hvor der også blev råbt Hurra! af jøder.

Billede af nogle religiøse kvinder med tørklæde. De ser undertrykte ud - jeg kan godt forstå Pia Kjærsgaard provokeres! Foto: Thierry Suzan/Maxppp/colourbox.com

Her er det måske på sin plads at forklare, at Hurra! oprindeligt er et kampråb, jeg mener at huske det især stammer fra kavaleriet. Som vi så begyndte at bruge ved fødselsdage og andre festlige lejligheder.

Så jeg tænker: da nu Pia Kjærsgaard også sagde, at hun virkeligt ikke kunne forestille sig, at nogle ville lave en demonstration til fordel for tørklædebærende kvinder, på samme måde som Rasmus Jarlovs til fordel for kalotbærende mænd - skal vi så ikke lave en demonstration i Gentofte, hvor vi alle bærer tørklæder - og råber Hurra! for Pia Kjærsgaard?


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har åbenbart lidt gjort det til min continuing mission at gøre op med nogle af de mange stråmandsargumenter, med mere, der stilles op i disse dage.

De tjener jo gerne det formål fuldstændigt at afspore en reel debat - især på twitter, med sin tegnbegrænsning, er det eneste man rigtigt kan gøre ved dem at ignorere dem, som det ganske invalide, retoriske kneb de er.

Men det kan nogle gange være meget godt at kunne påvise hvorfor noget er usagligt. Eller knald i låget. Eller afsporende. Så derfor disse indlæg.

Efter den med hvorfor fordømmer du ikke Hamas, er et af de mest fantastiske argumenter man hører indimellem fra Israel-støtter dette: "Hvorfor kritiserer du Israel, når der hver dag i Syrien dræbes tusindvis af mennesker?!" Nogle gange brugt i kombination med, at når man stiller særlige krav til Israel [om ikke at begå folkedrab?!] er det anti-semitisme.

Argumentet findes i varianter - for eksempel var Mads Brügger den anden dag på Facebook ude med et tåget indlæg om, at Hamas blev støttet af Iran, så hvordan kunne det være, at de som nu begræd døde børn i Gaza ikke raser over Iran, som slår børn & unge ihjel med vilje. Og på det seneste er ISIS/IS blevet en yndet erstatning for Syrien.

Nordkorea sammenlignes der af en eller anden grund sjældent med - det ville ellers være lige relevant. Man kunne gisne om, at det har noget med at en bagvedliggende afsender ikke har så meget at skulle have klinket der - men det vil jeg holde mig fra.

Hvorom alting er - det er jo en forrykt sammenligning.

Hvis man skal lave en analogi, så svarer det til at sige: "Hvordan kan du tillade dig at anklage min ven for hustrumishandling, når Peter Lundin er meget værre!"

Kæden er hoppet af i dette argument, for - for nu at vende tilbage til Syrien - har man jo ikke sagt noget som helst om at det ikke er frygteligt hvad der sker der - eller at Assad ikke er folkemorder & klart burde spærres inde resten af sin levetid.

Men udover at være et fuldstændigt urimeligt argument, i form af denne stråmand, at man skulle være ligeglad med Syrien (eller præstestyret i Iran), er det en helt forrykt sammenligning - for Verdenssamfundet har jo gjort noget ved Syrien. Og Iran.

Det er meget muligt at man mener Verdenssamfundet har gjort for lidt, men der er trods alt sanktioner, og for Assad og hans regering & mange andre er der sket indefrysning af midler. Ligesom der er åbnet op for forsyning af våben til nogle af modstandshærene (det kan der komme meget interessante ting ud af, men det er så igen en helt anden historie).

I Iran er der endda tegn på at sanktioner - eller muligvis bare almindelig træthed med status quo i landet - har hjulpet. Der er sket en form for opblødning, selvom det stadig står gevaldigt skralt til med menneskerettigheder.

Israel, derimod, er det stadig sådan at vi belønner med ekstra fordelagtige handelsbetingelser fra EUs side, kalder vores ven (fra vores udenrigsministers side), og USA genopfylder gladeligt lagre af granater og bomber når der er behov for mere at skyde ind i & smide over Gaza.

Men, igen: hvis det er Syrien der skal sammenlignes med, så er jeg frisk på det. Lad os da behandle Israel som vi behandler Syrien: Lad os indføre sanktioner, indefryse værdier & lukke for indrejse for højtstående israelere, indtil blokaden af Gaza ophæves og Israel viser en villighed til reelle forhandlinger. Om en 2-stats- eller 1-statsløsning.

Det var egentligt ikke krav jeg havde ventet at høre fra den kant, men jeg er på! Men hvis det ikke var det der blev ment, med den sammenligning, så synes jeg bare man bør konstatere at det dog var en idiotisk og fornærmende argumentationsform - og komme videre.

@Leoparddrengen Man kunne også spørge: har vi behov for at rangordne adfærd som er helt og aldeles uacceptabel? Israel, Iran, Syrien, etc
— Jesper Lund (@je5perl) August 9, 2014

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I aftes nævnte Anders Breinholt mig i et tweet fra Skanderborg-festival. Det vil sige, i virkeligheden var det egentligt ikke mig - som jeg plejer at sige Vogt Dem for efterligninger! (Men i det mindste var der ikke tale om Anti-Leoparddrengen ...)

Spadserer gennem bøgeskoven. Og møder helt tilfældigt Twitters største danske helt @Leoparddrengen #legendarisk pic.twitter.com/68ZHOOo6WP
— Anders Breinholt (@AndersBreinholt) August 8, 2014

Hvorom alting er, med 120.000 followers når hr Breinholt ud til nogle stykker med sådan et tweet. Hvilket jeg straks kunne mærke på tilstrømning af followers til mig. Der er på 18 timer kommet ca 65 til.

Under normale omstændigheder ville jeg måske i gennemsnit få 5 nye followers i samme periode, så ca 60 kan nok tilskrives tweetet.

Dem har jeg nu været igennem - som bekendt sender jeg link til Twitterguiden til nye followers, som ikke har tweetet så meget. Og rigtigt mange af disse nye followers faldt ind under min definition af ny på twitter - det vil sige hvornår jeg sender link til guiden: under 100 tweets.

Men det er ikke nok for mig at kigge på antal tweets, jeg kigger også på hvornår de er begyndt at tweete - for hvis de har tweetet mere end ca 3 måneder kalder jeg det at de er (sort of) nye på twitter. Ellers fornærmer jeg for mange, er jeg bange for.

Der var rigtigt mange af disse nye followers der var (sort of) nye. Meget typisk havde de måske 30 tweets, som de havde været 2-3 år om at lave.

Det er der ikke noget overraskende i. Langt, langt størstedelen af danske bruger på twitter har under 100 tweets. Og jeg vil tro at Anders Breinholts følgerskare nok er meget tæt på normalfordelingen for hele det danske twitterverse.

Hvad jeg fandt overraskende, mens jeg sad og sendte twitterguide-links ud, var hvor mange af disse der havde set hans tweet så hurtigt.

Jeg har ihvertfald ofte forestillet mig at brugere med denne aktivitet kun er på twitter ret sjældent. Men når så mange - jeg forestiller mig det kun er en brøkdel af de som ser tweetet som også finder på at følge mig - reagerer så hurtigt, så fortæller det mig, at selv disse konti med så lav frekvens faktisk ofte er ret aktive.

De lytter stort set bare kun - og ikke til så mange. Men de er der, og læser.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I går, i mit indlæg om misbrug af begrebet anti-semitisme, henviste jeg til et indlæg i Berlingske om en underskriftindsamling rettet mod jødiske eller jødisk-gifte reportere fra Israel, som eksempel på noget som var anti-semitisme.

Men jeg har i dag opdaget at jeg ikke havde læst teksten fra underskriftindsamlingen grundigt nok - jeg havde istedet beroet på den tolkning Jacob Mchangama lavede af teksten - hvor han får drejet det over på at forbindelser til Israel / zionister er lig at man ikke skulle kunne være jødisk / have forbindelser til jøder.

Og det er jo helt forkert - det er faktisk et eksempel på netop det jeg prøver at bekæmpe i mit indlæg.

Jeg synes stadig underskriftindsamlingen er problematisk - men guddødemig ikke fordi den er anti-semitisk!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dette er et indlæg om hvordan jeg mener ordet anti-semitisme (ofte) misbruges når Israel kritiseres, og hvorfor dette misbrug er farligt - fordi det i sig selv indeholder en form for anti-semitisme, men mest af alt, fordi det kan og vil føre til mere, reel, anti-semitisme.

For at forvirre totalt kalder jeg dette misbrug for anti-semantik. Det er dog nok mest en gimmick til overskriften.

Men lad mig starte med at fortælle hvorfor diskussionen betyder noget for mig personligt. Også selvom det kan give et hint til eventuelle leoparddrengs-jægere.

Jeg er ikke selv jøde. Ihvertfald ikke i den egentlige religiøse/trosmæssige betydning. Jeg er, om noget, agnostiker. Jeg er heller ikke kulturel jøde - der har ikke i min barndom været nogen tilknytning til hverken ritualer eller samfund der havde noget med at være jøde at gøre.

Men jeg er delvis, en smule, jødisk hvis man kigger afstamningsmæssigt på det. Og afstamningen er, hvordan man end vender og drejer det, også en del af det at være jødisk. Eller ihvertfald hvordan nogle ser på det at være jødisk.

Når afstamningen så samtidigt har resulteret i et ret jødisk efternavn - så går det ind og får en betydning - hvad enten man vil det eller ej. Også selvom man skal mindst 3 generationer tilbage, før en enkelt af mine aner havde noget med jødedom at gøre, og det vist meget fredeligt.

Men min bedstefar var flygtning i Sverige under 2. Verdenskrig. Og jeg har oplevet anti-semitisme ved at både min far og min mor indimellem modtog anti-semitiske breve fra tydeligvis galninge. (Min mor havde så ikke engang afstamningen, hun havde været så "heldig" at gifte sig til navnet.)

Og en enkelt gang har jeg faktisk også selv modtaget sådan et brev. Hvilket jeg egentligt havde glemt indtil jeg nu skriver dette.

Det har været relativt udramatisk og bestemt ikke noget jeg vil jamre over (men det er naturligvis uacceptabelt, etc). Jeg bringer det bare op her for at anskueliggøre, at det er noget jeg har haft grund til at tænke over livet igennem - ihvertfald siden jeg fandt ud af der var forskel på jyde og jøde - og noget jeg et eller andet sted har en aktie i.

Samtidigt er jeg, for at sige det pænt, ikke den store Israel-tilhænger. Der er rigtigt mange problematiske problemer omkring det land, men det bliver for meget at gå i detaljer med her. Vigtigst for mig har dog altid været behandlingen af de arabere der boede i det såkaldte Mandatområdet Palæstina, og deres efterkommere. Dem vi idag kalder palæstinensere - og hvis skæbne verdenssamfundet i høj grad også har ansvar for, da vi har været med til at lave det fuck-up som hele området i dag er.

Men det var et sidespring. Pointen er at jeg er kritisk overfor Israels ageren. Ikke så kritisk at jeg glemmer at se andre sider af sagen - og her lige et link hvis en stråmand om hvorfor jeg ikke er kritisk i forhold til Hamas er på vej - men jeg har altså været kritisk i mange situationer, ikke kun i denne tid.

Så det med at kritisere Israel kender jeg også til. Ligesom jeg tidligere har mødt argumentet om at kritikken skulle være anti-semitisk. Og har måttet tænke over det.

Og er kommet frem til at det er ikke bare dybt forfejlet logik, der ligger bag - det er en direkte farlig logik.

Lad os starte med at slå fast: Israel er ikke Jødedom. Israel er ikke alle jøder (hvordan man end definerer dem). Ikke alle israelere er jøder.

Man kan diskutere hvorvidt Israel er en jødisk stat, men det er ihvertfald sikkert at Israel ikke er talsrør for alverdens jøder, ligesom Israels handlinger ikke er repræsentative for alverdens jøder. Hvordan disse jøder end er defineret.

Hele den zionistiske idé er noget ortodokse jøder er imod - fordi det sætter en politisk tanke over Torahen. Og mange andre jøder var ærligt talt heller ikke særligt begejstrede for den zionistiske idé, i sin tid.

Staten Israel må og skal ses som en politisk entitet.

At sige at Israel begår krigsforbrydelser, for eksempel, er ikke anti-semitisk. Man kan være uenig med udsagnet, men det er ikke et udsagn som i sig selv er udtryk for had mod jøder, hvadenten man tænker racemæssigt eller religiøst. Det er en kritik af landet Israel, og dets handlinger. En kritik man kan være enig eller uenig i - men kald det ikke anti-semitisk.

For gør man det siger man faktisk at Israel står for alle jøder.

Hermed påstår man også, at de rigtigt mange jøder over hele verden - inklusive hidtil erklærede zionister, og inklusive jøder i Israel - som i disse dage siger fra overfor Israel, som kritiserer Israel, som ikke vil se flere massakrer - at de er en form for forrædere mod den rigtige semitisme, som er Israel. Eller at de er self-hating jews, som jøder, der er tilhængere af Israel, ynder at kalde dem.

Og - hvis du således skærer en gruppe jøder over en kam, implicit påstår deres holdning er forræderisk i forhold til hvad det er, så er det i mine øjne i sig selv en form for anti-semitisme. Du fratager dem deres mening.

Og endnu værre. Ved at sige at kritik af Israel og Israels handlinger er anti-semitisme, så laver du det bånd: at Israels handlinger er semitisme. Du siger faktisk, at Israels handlinger ikke blot står for Israel - men for jøder over hele verden - hvad de end måtte mene og gøre.

Så hvis man kritiserer Israel for massakrer og krigsforbrydelser, og du siger det er anti-semitisk kritik, så siger du samtidigt at det er fordi jøder står for at begå massakrer og krigsforbrydelser.

Med andre ord - du laver præcis den kobling, som er medvirkende til anti-semitiske angreb. Forfærdelige angreb på jøder og synagoger, fordi nogle folk ikke kan adskille begreberne - og tror at Israels handlinger er noget alle jøder står for og har ansvar for.

Det er præcis den skelnen der er så vigtig - men som dette misbrug af ordet anti-semitisk udvisker.
Og for eksempel kan føre til reelt anti-semitiske underskriftindsamlinger, som den hvor man agiterer for, at journalister med jødisk baggrund eller tilknytning ikke skulle kunne dække Israel. (Bemærk dog, at jeg har set at bl.a både Adolf Hitler og Hermann Göring har skrevet under, så hvor mange der reelt har lavet lige den fejlkobling skal nok tages med et gran salt.)[Rettelse 7/8 2014: Dette eksempel holder efter nærmere læsning efter min mening ikke som reel anti-semitisme - det er faktisk tværtimod eksempel på fordrejelse, som jeg ikke først havde opdaget. Se dette supplerende indlæg.]

Not In My Name, eller #notinmyname, som jøder, der ikke deler Israels syn på hvordan man kan bruge disproportionelle midler, bruger som fælles handle er netop meget sigende: Det må være slut med at tage dem for indtægt for noget de ikke står for. Hvilket Israel er flittige til, og hvilket desværre rigtigt mange støtter af Israel, også er. Jøder eller ej.

Og naturligvis kan kritik af Israel være anti-semitisk baseret. Hvis nogen siger, at "Israel massakrerer uskyldige palæstinensere, for sådan er jøder" - så er det naturligvis anti-semitisk. Men det er faktisk lige præcis dette anti-semitiske udsagn man implicit selv siger, hvis man påstår at udtalelsen "Israel massakrerer uskyldige palæstinensere" er anti-semitisk.

Og hvis man ikke kan finde noget specifikt anti-semitisk, men blot mener at det må være fordi der ligger en anti-semtisk dagsorden bag en kritik eller et opråb for sanktioner - så må man som det mindste dokumentere at der er denne dagsorden. Ellers er vi ovre i motivforskning, som minder om den Martin Krasnik blev udsat for, efter sit interview med Mads Gilbert. Det var et ganske forfærdeligt interview - men at påstå det er fordi han er jøde er dybt tvivlsomt - og i bund og grund anti-semitisk.

På samme måde er det dybt forkasteligt at anklage nogen for at være anti-semitiske, uden at have dokumentation for at de er det. Anti-semitisme er en dybt alvorlig sag, som ikke må misbruges, misrepræsenteres og misfortolkes.

Og, hvis en tidligere minister, som nogen mener er meget begavet, ikke kan finde ud af at skelne mellem Israel og jøder - så skal vi muligvis ikke blive overrasket hvis en arabisk rod fra en parisisk forstadsghetto heller ikke kan.

Det er naturligvis ingen undskyldning for anti-semitiske overgreb at ordet misbruges, men det viser hvor forbandet vigtigt det er at vi bruger begreberne rigtigt.

(NB: Meget er frataget dette indlæg, da det ellers ville blive for langt og rodet. Jeg ville fx godt være kommet ind på problemerne i selve ordet anti-semitisk, ligesom jeg gerne ville have linket noget mere til alle de jødiske og sågar zionistiske modstandere af Israel som overses alt for meget. Men det ville forstyrre indlægget. Se dog eventuelt dette indlæg af Rabbiner Michael Lerner, som udmærket behandler problematikken fra en jødisk synsvinkel.

Jeg skal også lige sige at jeg med vilje ikke så deadline i går, som vist netop handlede om emnet. For det første havde jeg planlagt at skrive dette indlæg, og gad ikke få det "forurenet". For det andet var jeg ganske sikker på det ville blive et clusterfuck af en diskussion - hvilket jeg da også forstod på twitter at det blev.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Guardians of the Galaxy er sidste skud på stammen af film i Marvels superhelteunivers. Og for første gang er der tale om en film hvor jeg intet kendte til hverken karaktererne eller historien før.

Jeg troede egentligt først at der var tale om noget nyt - altså fra efter jeg holdt op med at følge med i serierne - men det går faktisk langt tilbage. Jeg har bare overhovedet ikke været opmærksom på denne kosmiske side af Marvel, udover når den skvulpede lidt over til de jordiske historier.

Med andre ord, bortset fra traileren var jeg ganske blank.

Men føj da for et festfyrværkeri af Science Fiction der mødte mig - en extravaganza. Med et party af anti-helte der hver især er ganske langt ude, men som gruppe er freaking far out. På en så skør måde at de - sammen med fantastiskt visuelt arbejde - bliver troværdige. Og faktisk er de stille scener, hvor vore helte diskuterer indbyrdes det der fungerer allerbedst.

Dem er der ikke så meget af - de stille scener. Meget af tiden foregår i fuldt firspring, enten på jagt eller på flugt - og det er også godt.

Men det næsten aller-aller-bedste er det awesome soundtrack filmen er udstyret med, som også spiller en hovedrolle en decideret hovedrolle, og går ind i handlingen.

Historien er simpel, men effektiv, ligesom karaktererne er arketyper. Så der er ikke noget nyt der - vi taler Ringenes Herre og Star Wars, og Han Solo, Indiana Jones og Chewbacca. Og steder som minder om Linda & Valentin. Gode navne; effektivt og effektfuldt og charmerende leveret.

Den eneste anke jeg for alvor har ved filmen, er at det fremmedartede univers med et mylder af racer og personer med sære navne, kombineret med det
høje tempo, ærligt talt kan gøre det lidt svært at holde styr på hvem og hvad der nu er hvem. Eller også er jeg bare ved at være gammel.

Men det gør ikke noget når musikken (bogstaveligt talt) spiller. Det er bare at læne sig tilbage og spænde sikkerhedsbæltet - det skal nok gå. Og har du det som mig vil du bagefter have lyst til at gå ind og se filmen én gang til. For den er fed - og så kan man måske, selvom man er gammel, få fat i nogle af de missede detaljer. Eller ihvertfald grine endnu mere af deres åndsforsnåttede, herlige dialog.

I'm hooked on a feeling ...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.