I efterhånden ganske lang tid har Politiken insisteret på at det alle andre kalder 'apps' i flertal, skal omtales som 'apper'. Hvilket er en sproglig vederstyggelighed, kort og godt.

Nej, den gør ej, Politiken. Interessen for apps, måske, men ingen er sgu interesserede i apper. #stopdetnu pic.twitter.com/BR2mPHxPbe
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 29, 2013

Politiken kan - hvis de virkeligt ønsker det - henholde sig til at de ikke gør noget galt, for Dansk Sprognævn har, af uransagelige årsager, optaget begge muligheder i retskrivningsordbogen, altså både 'apps' og 'apper'.

Derfor er denne rant også til dels rette mod Dansk Sprognævn, men ikke så meget, for skaden er trods alt ikke større end at stort set ingen i Danmark kan drømme om at bruge apper-formen. Altså bortset fra Politiken.

Og grunden til at gøre det må jo fremstå som oplagt, for den lægger sig helt op af hvordan vi gør med andre engelske låneord, ikke sandt? Som en drink, flere drinker; et job, flere jobber; en check, flere checker; en case, flere caser? Åhjo, naturligvis - det må være forklaringen, for det lyder edderrøvme godt.

@Leoparddrengen og de saver lige benene over på egen argumentation ved at skrive “Awards” og ikke “awarder”

— Jens Davidsen (@JensDavidsen) December 29, 2013

Eller - måske tager jeg helt fejl. Måske er der slet ikke tale om et engelsk låneord. Måske er Politiken gået den helt anden vej, og har lavet sit eget diminutiv på det gode danske ord 'applikation'? Som en parallel til det engelske?

Her er problemet nok, at applikation aldrig rigtigt har været et godt dansk ord, uden for software-verdenen. På dansk er det der på engelsk er blevet omtalt som applikationer (applications) generelt blevet omtalt som programmer (a word processing application=et tekstbehandlingsprogram). Så det giver ikke mening at lave den parallel.

Den nye bil?
Det kunne det have gjort - hvis nu Politiken havde lavet en læserdrevet konkurrence om at finde på et godt dansk alternativ til det engelske app - på linie med hvad samme dagblad gjorde, da man syntes der trængtes til et bedre og mere mundret ord end et automobil - og læserne kom frem til hvad der i Danmark er blevet det ganske unikke bil.

Jeg er bestemt ikke glad for hverken app eller apps, jeg synes sådan set det er lidt en øjebæ. Og jeg ville gladeligt hvis der nu var sådan en konkurrence foreslå for eksempel 'et prog/flere progger', eller 'en plik/flere plikker' eller måske endog 'en plik/flere pliker'.

Eller hvis et andet andet udtryk vinde gehør, ville jeg også se det som helt ok - ihvertfald ville det være fint hvis Politiken så kørte med det, og så hvor langt det bar, og om det blev til en ny bil.

Vederstyggelighedens triumf
Det er bare ikke det Politiken har gjort. I stedet har man taget øjebæen apps og gjort den til vederstyggeligheden apper. Jeg kan kun gisne om at en redaktionssekretær en sen aften på en rus af fordærvet Asti har tænkt at apper da viser et særligt tilhørsforhold til dansk sprog & giver det hele lidt kant fordi der ikke er andre der bruger det. & at det er meget, meget vigtigt at være konsekvente med ordet, da det er en særlig branding af avisens modernitet, kultur og fremsyn.

(Og så er ordet iøvrigt så tæt på Apple, og det er derfor vi kun omtaler iOS-apper, eller hvad er der lige gang i der?

@Leoparddrengen det er genialt at de helt selv har bestemt sig for at det er 'apper'. Og hos Politiken dækker det over ios apps..
— Lasse Schmidt (@LasseSchmidt) December 29, 2013

@Leoparddrengen @torpegaard og så er det KUN iPhone apps der nævnes #iFail
— sorenfrey (@sorenfrey) December 29, 2013

)

Sandheden er dog
at apper ikke er hverken hipt, smart, kækt eller dansk. Det er blot ganske forfærdeligt grimt.

Og ordet vidner i sig selv om elendig sprogfornemmelse og uvidenhed. Hvilket jeg føler er meget, meget sært at et dagblad virkeligt ønsker at insistere på at signalere.

Men, hvis I virkeligt ønsker det Politiken, så bliv dog ved. Det er jeres egen røv det handler om.

Jeg ville dog satse på den der læserinvolvering og lave en form for konkurrence, så hvis I vil bruge noget andet end det logiske og allerede brugte apps, at I kan påstå der er en folkelig, eller i det mindste læsermæssig, forankring.

Eller også ville jeg komme ud af Asti-tømmermændene, og slet og ret bruge apps.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Denne egnsret, som er noget så sjældent som en salt, havdyrsbaseret dessert, er især kendt fordi Adam Oehlenschläger blev så begejstret for den, at han endte med at skrive den ind på central plads i vor Nationalsang.

Hvilken ret er der tale om?

Svaret på quizzen findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En kort opfølgning, på min anmeldelse af Hobbitten 1.

Der er om muligt skåret endnu mere af selve historien fra Hobbitten ud af 2'eren - hvilket jeg egentligt synes er fint, for det var noget af det der holdt 1'eren lidt tilbage , efter min mening. Og meget af det der er fra bogen er lavet en del om.

Så hvis man skal have fornøjelse af filmen er det vigtigt at være så glad for Tolkien universet, at alt det andet Peter Jackson har stykket sammen til os har interesse - og at man samtidig ikke er så puritansk, at man ikke tåler ændringer i forhold til bogen. Eller - man kan også slet ikke gå op i Tolkien, og bare nyde en god gang ramasjang & eventyr.

Selv hører jeg til Tolkien-nørderne, men jeg elsker det Peter Jackson giver os - et bud på den sande historie, som vi der har læst bogen kender i én udgave, nemlig Bilbos fortolkning. Men der stikker jo meget mere under - som vi også har kunnet læse os til i appendix & andre skrifter.

Visse dele af historien er så tydeligvis tilpasset det cinetamografiske aspekt, men det lever ihvertfald jeg fint med når musikken spiller.

Så er der også blevet plads til et indflettet romantisk trekantsdrama, med elverinden Tauriel i centrum. (Hun er på alle måder ny i historien, spillet af Evangeline Lilly (Lost)).  Både hun og Legolas fungerer fint i filmen, men selve den romantiske del fungerer altså ikke rigtigt - det var vist noget af det eneste hvor jeg tænkte, "ok, kom nu videre!".

For at opsummere - jeg er stadig fan. Fed oplevelse. Jeg vil ha' mere, også efter små 3 timer timer - glæder mig til det bliver sommer, hvor 3'eren har premiere.

(Og det var iøvrigt også ganske herligt at se den i Imperial i dag, hvor der for alvor var premiere-stemning!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Via en læk i PET er jeg i dag kommet i besiddelse af det fulde trussesbillede, som Jakob Scharf sendte til Morten Bødskov. Og det er godt nok også stærke sager, jeg kan godt forstå at Morten Bødskov var nødt til at lyve, så Retsudvalget ikke blev præsenteret for billedet og tog på Christiania bagefter og kastede med sten, fyrværkeri og flasker.

Det lækkede trussesbillede

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sætter lige op til de som ikke har styr på hashtag søgninger på twitter i anledning af #bodil:

Tweets about "#husly"
Ceterum censeo Facebook esse delendam.