Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 28. september 2013

Ånden fra '86

Ingen kommentarer
Der kan være masser af grunde til at være skeptisk og slå koldt vand i blodet i forhold til hvad der sker i Iran i forhold til resten af verden (og måske på sigt også i Iran).

Der kan nu også være masser af grunde til ikke at være for skeptisk. Ikke mindst fordi optimisme kan skabe momentum, som kan løsne op for fastlåste fjendebilleder.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne situationen i øjeblikket med Sovjetunionen i 1985 da Gorbatjov kom til. Ret hurtigt stod det klart, at han ihvertfald i tale var en del forskellig fra sine forgængere. Men kunne han levere?

De fleste vestlige kommentatorer var skeptiske, og mere så des længere man kom på højrefløjen (naturligvis). Og, mente man, selv hvis Gorbatjov var ægte, så ville han næppe få lov til de ting han talte om - han havde jo også et politburo, der skulle stilles tilfreds.

Alligevel skete miraklet - indenfor et år var der topmøde om nedrustning i Reykjavik, mellem Reagan og Gorbatjov. Et topmøde der i første omgang ikke førte til noget direkte, men åbnede op for flere - som gjorde. Så meget at det der før var utænkeligt snart var rutine.

Og i Sovjet kom glasnost og perestrojka, som snart blev en uafvendelig proces, indtil nogle hardliners prøvede at kuppe det hele tilbage - hvilket førte til Sovjets sammenbrud.

Idag taler de datidens højrefløjsfolk om, at det naturligvis var deres hårde linie der var skyld i det, og at våbenkapløbet kørte Sovjet økonomisk ned, og de skal have medaljer.
På samme måde kan det garanteres, at de som idag ikke mener man skal give Rouhani en chance, vil tage æren for det hele hvis der kommer reelle forhandlinger, og de fører til noget.

Men det er sådan set arbitrært nu - jeg synes det vigtige er at holde fast i den positive tilgang.

Og hvis nu EU er smarte, og kender deres besøgelsestid, anerkender de Irans ret til a-kraft, men går ind og tilbyder nogle gode deals på solenergianlæg til opstilling i Irans ørkener - for eksempel i et joint venture, der kan give gensidig know how og klimavenlig strøm til Iran, og gøre atomenergi mindre attraktivt. Og verden kan blive bedre, både miljø- og spændingsmæssigt.

Ja, jeg er sikkert naiv - men det skal altså også til ind imellem.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 25. september 2013

Om Englands talibanere

Ingen kommentarer
Det undrer mig gang på gang meget, at Englands grumme historie med talibanere aldrig nævnes, selvom det med udviklingen i Afghanistan i 1990'erne og frem burde stå klart hvor meget det er en gentagelse af hvad der skete i England for 600 år siden. Hvilket burde stå klart, når man husker at taliban betyder studerende - og at alt handler om skoling.

Først må man forstå, at der dengang ikke fandtes mange skoler, så hvis man skulle undervises måtte forældre eller værger selv ansætte en hjemmelærer - som først og fremmest underviste børnene i katekismus, så de ikke endte i Helvede.

Som så mange revolutioner startede det tilfældigt, og med hvad der i dag kan synes som en lille ting.

En gruppe hjemmelærere gik sammen og skrev i 1455 til Pave Nikolas V om noget der lå dem meget på sinde; og noget de havde en formodning om han ville give dem ret i: nemlig at der ikke længere skulle undervises i Højsangen - den var simpelthen for fræk og ukristelig, mente de. Som eksempel fremdrog de indledningen på Højsangen 2 (Song of Solomon 2), som lyder:
I am the rose of Sharon, and the lily of the valleys.
Det var simpelthen for stærk kost, mente de - i det rosen naturligvis er en reference til de kvindelige kønsorganer - og sangen således vel nærmest kan sammenlignes med de moderne Vagina-monologer.

Var anmodningen nu blevet behandlet af den meget misogyne Pave Nikolas havde de såmænd nok fået ret, og Højsangen ville være blevet strøget fra bibelen. Men mens brevet var undervejs døde Nikolas og Callixtus III indtog Pavestolen. Og han var ikke sådan at bide skeer med: versene i biblen var blevet fastlagt ved Synodet i Hippo i AD 393, og resultatet var velsignet - og forsøgte man at lave om på det, var det kætteri. De havde bare at undervise i hvad der stod, om de så fandt det syndfuldt eller ej, var svaret fra paven.

Det var ikke noget der bekom lærerne i England vel, da de modtog svaret. De var i mellemtiden vokset til en landsdækkende organisation, The Tudors - tutorerne, hjemmelærerne. (Idag ville det naturligvis staves The Tutors på engelsk, men der sker jo noget med sprog på 600 år - og man bruger stadig den gamle stavemåde, nok af hensyn til traditionen.)

Så de gjorde oprør - i første omgang mod den katolske kirke i England, men da Kongen, Richard af York, støttede kirken - det var trods alt med Pavens velsignelse han var konge - blev det med tiden også et oprør mod kongemagten og (dele af) adelen.

Men Tutorerne fik store dele af befolkningen med sig - nok ikke fordi de gik synderligt op i doktrinen, men de så en mulighed for et bedre liv. Denne borgerkrig kendes som Rosenkrigen, opkaldt efter argumenterne i Tutorernes oprindelige pavelige anmodning - og endte med Kong Richards død i 1460, og biskoppernes tvungne undsigelse af Paven i Rom.

Hvis folket havde troet de ville få det bedre, tog de imidlertid fejl - de næste 100 år under Tutorernes hierokrati bød blot på et rædselsregime af yderligere undertrykkelse. Offentlige halshugninger for de mindste forseelser hørte til dagens orden. Især kvinderne blev undertrykt - det var jo trods alt deres forbudne frugt som Tutorerne i første omgang havde set sig sure på, så kvinder blev bandlyst i det offentlige rum, og betragtet som en ren handelsvare til bryllupper og "24 timers giftermål".

Og havde man troet at Tutorerne herredømme ville skabe fred, tog man også fejl - for nu hvor der først var ændret i Biblen fik forskellige grupperinger naturligvis lyst til at ændre andre ting som faldt dem for brystet. Og andre grupper brød sig ikke om disse ændringer - hvorfor det naturligvis førte til kampe mellem de forskellige fraktioner, om hvilken lære der nu var den rigtige.

Stort set det eneste varige det lykkedes dem at bygge var Tower of London, som de brugte til opbevaring af de få dødsdømte, som ikke blev henrettet umiddelbart. Tutorerne var meget bedre til ødelæggelse, og som talibanerne gjorde de meget for at ødelægge symboler på tidligere tiders tro - det værste var nok, at de flåede taget af Stonehenge.

Dette varede indtil Elizabeth - efternavn ukendt. Hun var en "24-timers brud", som på klog vis ved sine mange giftermål blandt ledende Tutorer fik samlet en magtbase, som pludselig i 1758 samlede sig - og gjorde hende til Dronning Elizabeth I af England.

Det kan synes besynderligt at store dele af Tutorerne skulle samle sig bag en kvinde, men det giver i historisk perspektiv ganske god mening - det var simpelthen den eneste måde at opnå fred og en samlet doktrin, som Elisabeth - ironisk kaldet The Virgin Queen - stod for: Church of England. At meget af Tutorernes oprindelige idéer var udeladt eller ændret gjorde ikke så meget - de fleste havde alligevel glemt hvad de egentligt kæmpede om - det vigtigste var at der ikke var tale om en tilbagevenden til Pavevældet.

Elizabeth kaldte sig også en Tudor, omend hendes rolle mest var en afvikling og normalisering. Hvorfor hun også endte med at omtale sig som Den Sidste Tudor. Og en af hendes sidste love var et forbud mod undervisning i hjemmet, så et lignende regime aldrig mere skulle kunne opstå - dette er årsagen til den udbredte Engelske tradition for kostskoler, som stadig ses i dag.

Under afviklingen af Tutorernes æra skete der en kulturel opblomstring. Det ses måske tydeligst  i dag i Shakespeares løsslupne værker, som ikke lægger fingrene imellem. Her for eksempel hans slet skjulte hilsen til Tutorerne i Romeo & Julie (2. akt, første scene):
Juliet:

'Tis but thy name that is my enemy;
Thou art thyself, though not a Montague.
What's Montague? it is nor hand, nor foot,
Nor arm, nor face, nor any other part
Belonging to a man. O, be some other name!
What's in a name? that which we call a rose
By any other name would smell as sweet;
So Romeo would, were he not Romeo call'd,
Retain that dear perfection which he owes
Without that title. Romeo, doff thy name,
And for that name which is no part of thee
Take all myself.

I dag hører man imidlertid meget lidt om Tutorerne - jeg tror englænderne basalt set er skamfulde. Pink Floyd forsøgte sig med en musical, The Tower (All in all you're just another brick in The Tow'r og Hey, Tutor, Leave Them Girls Alone ), men dette viste sig for kontroversielt, så istedet blev det til en musical om onde lærere i Vestberlin, The Wall. Don't mention the war, indeed.

Så i dag kendes Tutorerne mest når der dukker møbler op fra den tid - Tudor-stilen. Dette er som regel hårde bænke og pulte, hvor børn har kunnet sidde og lære den katekismus der nu var gængs på det tidspunkt, hos deres hjemmelærer.

Om man direkte kan lære noget i forhold til Taliban i Pakistan og Afghanistan ved jeg ikke, men det virker ihvertfald helt forkert at undertrykke historien - vi burde kunne lære af den. Og hvem ved - måske Taliban kan få en Elizabeth på et tidspunkt?

Find andre af mine historiske essays i bogen Til almeen Dannelse.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 24. september 2013

Tip: Undgå kalenderspam i din Google Calendar

Ingen kommentarer
Et nyt smuthul for spammers og scammers til at få din opmærksomhed, og overtale dig til at købe de der viagra-piller fyldt med pullimut som du så længe har sukket efter, er at oprette deres spam som del af din Google Calendar.

På den måde kan du få spammen to gange: som notifikation når tiden for "begivenheden" oprunder, og når du er inde i kalenderen.

Der er grundlæggende 3 måder dette kan være sket, som jeg her gennemgår, men de første metode er med garanti den mest udbredte, da den er meget enkel. Heldigvis er den også enkel at stoppe.

1. Luk for at alle og enhver kan invitere til begivenheder
Som default er der åbent for at alle kan oprette en event, ved at invitere dig til den - alt det kræver er din email-adresse. (Jeg gætter på denne default muligvis laves om på et tidspunkt ...)

Så det skal du lukke af for. Inde i Google Calendar klikker du på tandhjulet oppe til højre, og vælger Indstillinger.


I Kalenderindstillingerne du kommer til, finder du mod bunden knappen Føj automatisk invitationer til min kalender - den retter du til Nej, vis kun invitationer jeg har svaret på.

(Du kan også vælge midterste punkt - så undgår du notifikationer, men tillader stadig at de optræder i din kalender - hvis du gerne vil bevare den mulighed.)

Bum. Det udrydder med ret stor sandsynlighed fremtidig kalenderspam. Der er dog også andre muligheder for at det kan komme:

2. Check du ikke har givet uønskede apps eller sites adgang
Det gælder sådan set for alt hvad der vedrører din Google-konto, ikke blot din kalender, at du kan være kommet til at give nogen adgang, som egentlig ikke skulle have haft. Eller at adgangen måske var fin nok, men dem du har givet adgangen til så siden er blevet hacket.

Så det kan være en god idé at gennemgå hvem og hvad der egentlig har adgang til de forskellige områder af din Google-konto.

Det gør du ved at klikke dig ind på din Google-konto, ved at vælge dropdown'en
øverst til højre, og vælge Konto.

Under din konto vælger du punktet Sikkerhed - i bunden af siden vælger du så Tilknyttede applikationer og Websites.

Hvis noget ser skummelt ud, kan du så klikke Tilbagekald Adgang.

3. Du har delt din kalender
Hvis du har delt adgangen til din kalender, kan spammen i princippet også stamme fra dem du har delt med. Hvis du har mistanke om det, må du få dem til at gå deres indstillinger i gennem. Eller stoppe med at dele kalenderen med dem.

Jeg håber det virker - tak til Amit Agarwal hvis indlæg hjalp mig til at finde første del af forklaringen

[Opdatering:] @dortetoft - hvis spørgsmål var den oprindelige årsag til jeg undersøgte fænomenet med kalenderspam - har efterfølgende også blogget om emnet - samt om hvor smart eller usmart opbygningen af vores given rettigheder til apps med videre i grunden er.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 7. september 2013

Confidential - Casting Slot: (The New) Princess Leia, Star´Wars VII

Ingen kommentarer
Movie: Disney Star Wars VII
Director: J.J. Abrams
Set: Moon of Endor
Characters: Princess Leia, C3PO ("Goldenrod"), various Ewoks in background

Primer:
The time is appx two months after the celebration of the victory of the Battle of Endor and the Death of the Emperor.

The Emperors Hand (Mara Jade) has kidnapped Han Solo and Luke Skywalker.

Princess Leia has after a long search in the wilderness without food discovered their location.

She now has to pass that information on to C3PO ("Goldenrod" - the God of the Ewoks), so he can tell R2D2, and start a release of the prisoners.

However, they're are under surveillance - so Princess Leia has to pass her message using subterfuge. Which is further complicated by her tongue being stunned by accident (see Jar Jar Binks in the SW I: The Phantom Menace how that works).

Knowing C3PO is fluent in over 6 million forms of communication, Leia decides to tell the location of Han and Luke using the dance of the Giant Honey Bee of Alderaan - disguised as an Ewok. Also - she is carrying Luke Light Sabre, which she has to use as a prop in the dance, so that it is not discovered as being what it really is.

And.... Action!

Applicant: Former actor in Disney Productions. She'll ace this one!

Tape: Princess Leia Ewok Dance Routine

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 5. september 2013

Ny version af Kindle Paperwhite

Ingen kommentarer
Knapt havde jeg færdiggjort gårsdagens indlæg om oversættelse fra engelsk til dansk på Kindle, før næste version af Paperwhite blev annonceret - den skulle være på "gaden" 30. september. Om der så laves nok til at vi i første omgang får lov at købe dem i Danmark, eller der skal gå noget tid før det amerikanske hjemmemarked er mættet, må vise sig.

Jeg tror dog ikke der bliver det store run på - det virker som om der mere er tale om en mindre update, end den store fornyelse Paperwhite var i forhold til forgænger. Men hvis man står og skal købe, vil jeg da nok foreslå at vente på den nye - eventuelt forudbestille.

Da en del havner her på søgninger på Kindle, ville jeg lige liste de nye features, som jeg læser dem. (Gå her, hvis du er ude efter anmeldelse af Kindle Paperwhite.)
  • Der er forøget kontrast i displayet
    Dette er hvad jeg vil sige var det vigtigste punkt før i tiden, men med lyset i Paperwhite er det ikke længere helt så vigtigt. Men hvis man ikke bruger lys er det alfa og omega - og man kan sikkert nøjes med mindre lys med forøget kontrast.
     
  • Lyset skulle være forbedret med Next Gen
    Det er så svært at sige noget om, uden at have set det. Men mon ikke uregelmæssighederne i bunden er formindsket / forsvundet
     
  • Hurtigere processor
    Skulle betyde hurtigere bladring, blandt andet.
     
  • Forbedret nøjagtighed i touch
     
  • Nyt Page Flip
    Skulle gøre det enklere at bladre frem og tilbage, for eksempel hvis bogen har et kort eller en list-of-characters man tit slår op i.
     
  • Ny integration med Goodreads
     
  • Nogle Parental Controls
    Indstillinger i forhold til børn, så de kan få læse-belønninger, blandt andet.
     
  • Opbyg egne ordbogslister
     
  • Smartere opslag, integreret med bl.a Wikipedia
     
  • MatchBook
    Hvis du allerede har købt en trykt bog hos Amazon, kan du købe den i Kindle-udgave til $2.99 eller mindre. Det dækker dog kun nye bøger, og kun dem er er omfattet af programmet. Lidt svært endnu at vide hvor mange det er - her lidt mere om Kindle Matchbook-programmet.
Af de tekniske nyheder synes jeg ikke de lyder vildt epokegørende, men bestemt nice to have - bedre skærm/lys/kontrast/hastighed er jo ikke noget man kimser af. 

Men den sidste halvdel lyder for mig som software opdateringer, så dem ville jeg også tro ejere af eksisterende Paperwhites kommer til at nyde godt af. Måske endda også Touch-ejere.

Og jeg går da udfra at Matchbook kommer til at gælde alle Kindle-versioner. Det lyder tilgengæld som en virkelig, virkelig interessant nyhed, det afhænger dog selvfølgeligt af hvor mange bøger der bliver omfattet.

Men har jeg ret, at der også kommer software update til eksisteren Paperwhites, tror jeg godt jeg kan holde igen med at købe den nye. Hvis man ikke allerede har en, kan jeg tilgengæld kun sige at jeg bliver gladere og gladere for min … Prisen bliver den samme på den nye version som på den gamle, altså $139 i standardversionen uden reklamer.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 4. september 2013

Tip: Oversæt Engelsk til Dansk på din Kindle Paperwhite / Touch

Ingen kommentarer
Jeg blev forleden i et kommentarspor spurgt, om jeg vidste hvordan man dog kunne få en Engelsk->Dansk ordbog ind på sin Kindle Paperwhite, istedet for det indbyggede Oxford Dictionary.

Selv bruger jeg sjældent dictionary'et, og har det fint med at det er engelsk/engelsk. Og min umiddelbare tanke var, at det kunne man næppe, men jeg prøvede at undersøge det.

Så jeg googlede løs. Og fandt frem til måder at installere alternative (og oversættende ordbøger), problemet var at man skulle have en ordbog i et brugbart format. Og dem vrimler det ikke med i Engelsk->Dansk version - jeg kunne ihvertfald ikke finde noget brugbart.

Det måtte jeg så fortælle - at jeg ikke kunne se nogen måde.

Heldigvis vendte spørgeren selv tilbage - Ursula, hedder hun - og gav det fine svar: at oversættelser faktisk er indbygget!

Det må jeg sige var nyt for mig. Og jeg gætter på en hel del andre - og det var i hvertfald ikke lige noget som poppede op da jeg ledte efter andre løsninger. Så tak for den oplysning, som hermed gives videre.

For at oversætte et ord:

  1. Markér ordet ved at longclicke det - det åbner dictionary-opslag for ordet.
  2. Nedenunder opslaget er en menu - vælg More
  3. I den menu der popper op, vælg Translation (!)
  4. Så kommer ordet frem i oversættelse. Hvor du også kan vælge til & fra sprog.
Lidt cool. Især når det er funktion man anede fandtes.

Bemærk at der er flere interessante ting under menupunktet More, bl.a kan man også hente Wikipedia-info om ordet.

Du kan også oversætte længere udpluk:
  1. Marker første ord som før, men flyt så fingeren så hele udplukket er markeret.
  2. I menuen der kommer frem vælger du igen More
  3. Og igen Translation 
  4. Og så får du din oversættelse! Wow. Måske, for:
Det er ikke perfekt. Det du får er Kindle'n som kontakter Bing's oversættelsestjeneste, som oversætter det for dig. Med andre ord, en maskinoversættelse i stil med Google Translate.

Med enkelt ord kan det nok for det meste fungere nogenlunde, men længere sætninger vil nok give sætninger man i bedste fald skal tage med et gran salt.

Desuden kræver det at Kindle'n kan komme på internettet, så du kan ikke have slået Airplane Mode til, og du skal have WiFi i nærheden (eller køre 3G versionen). Jeg tror desuden kun det fungerer på Paperwhite og Touch modellerne, men jeg er ikke sikker - det kan i princippet sagtens være kommet med i software update på ældre modeller også.

Der kan oversættes frem og tilbage mellem: Dansk, Engelsk, Finsk, Fransk, Hindu, Hollandsk, Italiensk, Japansk, Kinesisk (Simplified + Traditional), Koreansk, Norsk, Portugisisk, Russisk, Spansk og Tysk.

(Hvor meget man får brug for ved jeg ikke - men jeg kunne faktisk godt have brugt portugisisk da jeg læste Speaker for the Dead. Så ...)

Tak til Ursulas nabo for at fortælle Ursula om sagens rette sammenhæng, og til Ursula for at viderebringe det til mig :)







Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 3. september 2013

Science Fiction anbefaling: Ender's Game

Ingen kommentarer
For godt en uge siden var jeg løbet tør for læsestof, og prøvede så noget nyt. Normalt har jeg rimeligt god idé om hvad jeg nu vil læse, men ikke her. Kunne bare mærke at jeg havde lyst til noget Science Fiction, så prøvede simpelthen at gå ind på Amazon under den genre.

Øverst lå så bogen Ender's Game af Orson Scott Card, som jeg da vist en eller anden gang havde hørt omtalt. Og som vist kommer som film. Og som havde fået voldsomt mange stjerner af læserne. Og som kostede $4,78 til Kindle. Så den købte jeg, og kort efter var jeg igang med at læse den.

Og det var sgu fedt - det er længe siden jeg har været så opslugt af en bog. (Eller - det var jeg vist også da jeg læste Hunger Games-bøgerne for 1½ årstiden siden, men det er da også lidt tid.)

Det er straight, velfortalt Science Fiction: Ender, som egentlig hedder Andrew,  udvælges blandt få talentfulde til at blive trænet til at være officer i jordens rumforsvar. Som er ganske nødvendigt, for man ved at solsystemet indenfor en overskuelig fremtid vil blive invaderet af en hær af bug-eyed monsters - allerede to gange før har der været slag. Vi overlevede mirukløst sidste gang, næste gang bliver det afgørende.

Det ret specielle er at Ender, og de øvrige udvalgte er børn, fra de er 6 år gamle bliver de trænet - træning der er kamufleret som spil og lege, men udvikler sig til dødsens alvor.

Det er udviklingen af Ender bogen handler om - en ret formidabel person - samt hans to søskende, som er lige så intelligente, og på anden vis ender med at få stor betydning for hvad der kommer til at ske i bogen.

Det er intet mindre en moderne Science Fiction-klassiker (ok - moderne og moderne, den er fra midt-firserne ...), og hvis man som jeg ikke kender den bør man unde sig at læse den. Også selvom man ikke er vant til Science Fiction, jeg tænkte undervejs at den virkede som god begynderbog til genren - det er basalt set bare en god historie.

Og læs den gerne inden den kommer som film - den er garanteret fyldt med ramasjang, og det er fint nok - men bogen klarer sig uden. Og tror det er godt med egne billeder af Ender.

Så kan man jo efterfølgende hoppe videre til fortsættelsen, Speaker for the Dead - det gjorde jeg ihvertfald. Og inhalerede den på to dage. Der er sket en del siden Ender's Game, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det kan spoile en del i forhold til første bog. Men den er ihvertfald også fremragende - en del anderledes i stil end Ender's Game, jeg kom en del til at tænke på Asimov's The Gods Themselves. Og jeg skal nu til at gå igang med tredie bog.

P.S. Men lige et råd: begge bøger indeholder ret lange introduktioner. Drop dem, vent med at læse dem til bagefter, jeg synes det er too much information inden handlingen.

[Opdatering 16/9:] Er så blevet færsig med tredje bog, Xenocide, og den må jeg tilgengæld sige jeg finder ret skuffende. Alt for meget semi-religiøst pseudo-filosofi, og bogens karakterer bruger meget tid på at småskændes indbyrdes - og de fungerer ikke. Den kan til nød læses, men så heller ikke mere. Og jeg kan fra anemelselser se at det fortsætter i det spor, så jeg står af her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 2. september 2013

Please, Twitter - enough with the #BlueLines-nonsense!

Ingen kommentarer
When I first saw the tweet about the new Twitter-App update with a new style of conversations, I was curious: How would it work.

So, I pretty soon updated my app - and shortly after regretted doing so. Because - these Blue Lines in the timeline really ruins my twitter experience.

At first I was hopeful that the update would be rolled back quickly, or a new update launched without them. But nothing had happened (at least not on Android - I have heard about iOS-users updating later, and not having the lines, but getting other updates instead.)

It is not like I am alone in disliking this update - I think I have seen two tweets being positive, out of hundreds of negative ones. And it's really not just a matter of "getting used to them" - I really hope I'll never become used to them.

The Blue Lines ruin the most important part of twitter - the timeline - for me. This is why:
  • They are ugly

    Granted, if I liked the way they worked I might not feel this way. But I don't - and I really don't think they are pleasing to look at.
     
  • They are confusing

    When I skim my timeline I find it hard to see where one conversation stops and another starts. Especially because I find myself more and more skimming faster over tweets with blue lines, because I don't want a repeat of the conversation I'll probably get.
     
  • They are annoying

    I just mentioned it, above. The repeats. I see the same tweet, again and again - because it has engaged a lot of people. That would normally be a good thing for a tweet to do that. But I find myself beginning to hate these engaging tweets, because they keep turning up in my feed, and I have read them.
     
  • They ruin the flow

    Before the blue lines there was a logical flow to my timeline, the chronology made sense. Not so now, now I have to remember that tweets above other tweets, were actually made before, not after, the one before, if there is a blue line. That takes a lot of mental energy - so much that I feel skimming my timeline is becoming stressful.
The last part is really the worst. I especially noticed it when I was using twitter in the middle of the night last night. Now for me, because of time zones, in the night it is mostly American or Australian tweeps I have in my timeline - and they don't have many conversations, as they are some I have randomly picked up, and probably not many follow each other.

The result being, in the night my timeline is almost entirely without blue lines - and it felt so good. So relaxing - after under a week of the blue lines filling my timeline during the day.

Please, Twitter - I love the fact that you try to make a better interface, and I don't mind you experimenting. But this was a dead end. It's bad. So, can we please get rid of it?

I can see why you wanted to make it clearer when a tweet is part of a conversation, but really a small blue dot, or other visual hint should be more than enough.

Or, if you really insist on keeping these horrible lines, then at least give us an option not to have them.

Otherwise I can only recommend people use another app for twitter. (I myself are more or less forced to use them, as I write a guide for them. *sigh*)

(BTW, if you see the lines on the web, and they are not ble - and wonder how come I talk about blues lines: it's because on the web the color used is the same as you have chosen for links. Whereas in the apps the color is always twitter-blue.)

QED (a real-time search for the term "blue lines"):

Ceterum censeo Facebook esse delendam.