torsdag den 5. januar 2012

XCOM / UFO nostalgi

Firaxis meddelte i dag at de laver er et remake af den klassike spil-serie X-Com, som skulle komme til efteråret. Det lyder ganske interessant, for det var faktisk ikke dumme spil. Det første spil UFO: Enemy Unknown har jeg brugt virkelig mange timer med midt i 90'erne.

Og så opdagede jeg på grund af det, at de gamle spil er på Steam, i en version så de kører under moderne Windows, men ellers helt sig selv. Normalt koster de €5 pr stk, eller €15 for hele pakken - men netop i dag er der 66% rabat - så jeg købte hele pakken for €5, det kunne jeg ikke stå for. Synes også ungerne skal se det.

Så har man lyst til en tur ned af memory lane, akkompagneret af SoundBlaster kompatibel lyd, så kan det altså anbefales.

søndag den 1. januar 2012

Tweet of the Year 2011 DK

Jeg ville meget gerne vælge et af mine egne tweets til dette, men æren må gå til @vestager for nedenstående. På en gang poetisk og  i en historisk ramme - og samtidigt aktuelt på flere fronter ved på en gang at give et indblik i en højdramatisk politisk forhandling på topniveau og samtidig rapportere fra en begivenhed i København/Frederiksberg, da K.B. Hallen nedbrændte.

Det blev da også grundigt citeret og gennemanalyseret senere, hvilket man kunne lave en udmærket meta-analyse af. Men tweetet i sig selv viser noget om hvad twitter kan.
(Klik på billedlinket for den fulde forståelse...)