Leoparddrengens
Public Key

fredag den 30. september 2011

Når éns ord tages ud af sammenhængen.

3 kommentarer
Jeg er ved at blive en kendis. Ihvertfald citeres jeg i dag på DR for denne vittighed (mener de det er):
Vidner oplyser at Sass under besøget på det tadjikiske Bandidos-bordel råbte '12 minutter mere - bare 12 minutter mere!
Men sådan noget ville jeg aldrig drømme om ud af det blå at skyde Henrik Sass Larsen i skoene. Det er taget ud af en sammenhæng - men det er jo den skæbne man må lære at leve med når man bliver kendt. Heldigvis kan jeg dokumentere det fulde forløb af samtalen, som det var:

Leoparddrengen
Hvis Sass virkelig blot (?) har talt i telefon og mødtes en enkelt gang med rocker er der IMO tale om alvorligt demokratisk problem.

NH17
@Leoparddrengen mon ikke der er en del mere idet, og mon ikke journalister graver løs lige nu?

vingband
@Leoparddrengen jeps. Jeg tvivler på, at selv den argeste konservative ville forfølge den sag. Der stikker noget under.

Leoparddrengen
@vingband @NH17 Det tror (og ikke mindst håber) jeg også. Det virker ret langt ude.

vingband
@Leoparddrengen måske en lille korruptionssag? Med ham Kampesjukken fra Køge? Det er mit gæt. @NH17

Leoparddrengen
@vingband Tja, man kan gætte på meget.... @NH17

vingband
@Leoparddrengen at fabrikere ubegrundede rygter er min yndlingshobby! @NH17

Leoparddrengen
@vingband Hvis jeg skulle finde på noget her ville det involvere et bordel! @NH17

NH17
@Leoparddrengen @vingband At gætte er den sjove del.

vingband
@Leoparddrengen det er for trivielt ... med mindre det er narkoludere fra Tadjikistan. @NH17

Leoparddrengen
@vingband Synes ikke de behøver være narko, bare de er handlede. Evt tadjikiske ladyboys. @NH17

vingband
@Leoparddrengen NU taler vi slibrige historier! OG de er garanteret sande! :D @NH17

Leoparddrengen
@vingband "Vidner oplyser at Sass under besøget på det tadjikiske Bandidos-bordel råbte '12 minutter mere - bare 12 minutter mere!' " @NH17

NH17
@Leoparddrengen hahaha. Se det sjovt.

vingband
@Leoparddrengen "... hvorefter en tydeligt befippet Sandberg stikker hovedet ud af en bås og råber 'Minutter? De sagde ÅR til mig!'" @NH17

Leoparddrengen
@vingband LOL! @NH17

Mener således også at den bedste joke - med en udmærket kulmination - leveres af @vingband.

Bortset fra det stinker hele den sag. Jeg kan se 3 scenarier for hvad der kan ligge til grund:

1) Historien er som den er blevet beskrevet. Sass Larsen har haft en enkelt samtale face-to.face og muligvis noget telefon/mail korrespondence med en Bandidios fyr, som gerne ville snakke om sine problemer med at få samkvemsret med sit barn. Sass Larsen hjælper ham ikke og lover ikke noget, lytter blot til ham. PET vil ikke cleare Sass Larsen.

2) Der gemmer sig noget meget værre i Sass Larsens baggrund. Eventuelt noget i stil med hvad vi nåede frem til i twitter-strømmen.

3) Som scenarie 1, men PET anser det for ubetydeligt. Nævner det dog lige for Helle T. Helle T vil af en eller anden grund af med Sass Larsen, og tvinger ham til at trække sig.

De forekommer mig alle lige sandsynlige - eller usandsynlige om man vil. Jeg håber virkeligt ikke det er scenarie 1, for i så fald ser det meget, meget skidt ud for vores demokrati. Og både Helle T og Sass Larsen ville skulle sætte en fod ned i den situation.

I stedet har Sass Larsen hele dagen gået og forklaret hvor forkert han dog handlede ved at tale med den Bandidos-rocker. Og det er næsten det værste. For har han virkelig blot talt med ham, har han intet gjort galt. Og vi må da for alt i verden ikke få et demokrati, hvor der er grupperinger i vores samfund, som politikere bare ikke tale med. Det vil være totalt ødelæggende!

For så kan man vel også blive dømt ude, hvis man engang har diskuteret med en mand fra Hizb-ut-Tahrir? Eller treehuggers i en Klitplantage eller på Enghave Plads?

Jeg håber ihvertfald virkelig, at hele sagen bliver ordentligt belyst meget hurtigt, for det er ikke kønt nu.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 27. september 2011

Derfor finder du ingen Like-knap her...

2 kommentarer
(....og hvorfor du også burde fjerne dem fra din blog).

At Facebook overvåger hvad du gør på nettet burde ikke komme som nogen overraskelse - deres koncept er at sælge målrettede annoncer, og i øvrigt sælge så meget viden om dine vaner som muligt.

Hvad du måske ikke har tænkt over er, at de også overvåger din gøren på nettet, når du ikke er på Facebook. Ja, selvom du er logget ud, sporer de dig stadig, også når du laver alt muligt andet end at være på Facebook.

En af måderne de gør dette, er ved at spore cookies, som sendes sammen med de allestedsværende Like-knapper.

Det show gider jeg ikke være en del af - så nu har jeg fjernet alle knapper fra bloggen her. Inklusive deleknapper til andet end Facebook - jeg ville gerne tro at Mark Zuckerberg er den eneste som er et svin, men det ville nok være naivt. Reelt set er der stort set alligevel ingen der nogensinde bruger de knapper, og folk kan som regel godt finde ud af smække et link op selv, hvis de gerne vil dele noget.

Så der er ikke noget tab for mig - og hvorfor skal jeg fungere som spioncentral for Facebook. Nu vil jeg så bare bede dig om at overveje at gøre det samme.

Læs eventuetlt også denne storartede og relaterede artikel.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 25. september 2011

Underskriftindsamling for at Ripa kan blive i Danmark

Ingen kommentarer
Jeg har startet en online underskriftindsamling for at Ripas sag - og andres som hendes - skal kunne afgøres på en mere human måde end tilfældet tilsyneladende er i dagens Danmark.

Så - kære Læser - vil du ikke nok gakke derhen, og give din underskrift? Og meget gerne sprede links til Indsamlingen på Twitter, Google+ etc. - hell, selv på Farcebook, hvis du skulle bruge det.

Her er teksten man skriver under på:

På grund af en lov vedtaget i 2004, som partierne VKO og S stod bag, er en del børn kommet i klemme, hvis de ikke er kommet sammen med deres forældre til Danmark - de kategoriseres som "ikke integrerbare", og udvises derefter af landet.

Mest grotesk rammer dette nu 8-årige Ripa, som står til udvisning til Bangladesh. Hvor hun ganske vist har en mor, men denne kan/vil ikke tage sig af hende, da hun er blevet gift igen - og den lokale kultur gør at hun ikke kan tage børn fra tidligere ægteskab med i sin nye familie. Det kan man mene om hvad man vil, men det er under alle omstændigheder ikke Ripas fejl, at kulturen er sådan.

I Danmark lever hun med sin far, og dennes nye kone, og deres fælles barn. Og alt fungerer tilsyneladende fint - hun går i skole og fritidshjem uden problemer, på trods af at hun altså åbenbart er uintegrerbar.

Men systemet har talt - Ripa skal udvises, og der er ikke flere appelmuligheder. Udover hvis vi danskere gør opmærksom på at det er helt forkert - og politikerne tvinges til at få øjnene op for det åbenlyst forkerte.

Og begynder at overholde den børnekonvention vi har forpligtet os til, hvor blandt andet Artikel 3, Stk 1 siger:
"I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række."

Ved at skrive under her, viser du at du tager afstand fra et System som kan finde på at udvise en 8-årig pige på den måde, og opfordrer på det kraftigste lovgivere og udøvere til at finde andre løsninger og til at de overholder internationale konventioner.

Henvisninger:

Omtale i DR1 AftenShowet:
http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Artikler/2011/09/19091345.htm

Blogindlæg: Er det vores land?
http://blog.leoparddrengen.dk/2011/09/er-det-vores-land.html

Blogindlæg: Man kunne jo forestille sig:
http://labeet.dk/children/man-kunne-jo-forestille-sig-5/

Blogindlæg: Hvad skal Ripa udvises til?
http://x-hund.dk/2011/09/hvad-skal-ripa-udvises-til/

Blogindlæg: Børn af udlændinge er ikke velkomne i Danmark...
http://udsigt.wordpress.com/2011/09/21/born-af-udlaendinge-er-ikke-velkomne-i-danmark/

Følg også diskussion om sagen på Twitter, under hashtagget #RipaiDK ( http://twitter.com/#!/search?q=%23ripaidk )

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 20. september 2011

Don't Be Afraid of the Dark... og bare bryster

2 kommentarer
Er blevet bedt om at bringe nogle reklamer, og det gør jeg så ganske ukritisk.

Med for det første en forfilm til filmen Don't Be Afraid of the Dark. De skriver ikke meget om den, men så vidt jeg kan se taler vi klassisk gyser, og det ser lidt kedeligt ud. På IMDb kan jeg dog se, at filmen er fra 2010 - og ikke har fået pæne anmeldelser af brugerne. Så det er vist ikke en jeg gider se. Efter den omtale forstår jeg godt, hvis du ikke gider se traileren. Men så kan du scrolle lidt længere ned....


...her finder du nemlig en reklame for Jack & Jones. I sig selv en ret intetsigende reklame - men hvis nu jeg siger den indeholder bare bryster, så får det dig jo nok til at se den.... ikke?


(Jeg skal selvfølgelig understrege, at jeg betales meget beskedent hvis du starter filmene - hvis det ikke fremgik.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er det vores land?

Ingen kommentarer
Er det virkelig det Danmark vi vil leve i, som kan finde på at udvise en 8-årig pige til Bangladesh? Hvor det er uvist hvem som vil tage sig af hende - om nogen?

Fra et hjem i Danmark, hvor hun bor med sin far og dennes nye kone. Et hjem som tilsyneladende fungerer fint. Pigens eneste brøde er, at hun ikke kom tidligt nok til Danmark - og at myndighederne da hun kom som 6-årig, ikke mente hun kunne integreres, fordi kulturforskellen var for stor. (What the fuck - hvordan kan kulturforskellen nogen sinde blive for stor for en 6-årig? Nå, jeg glemmer at vi taler Udlændingeservice.)

Loven, som gør at hun kan udvises, er hvis man skal være meget diplomatisk, i bedste fald elendigt formuleret. I virkeligheden er den blevet til for at please DF, og meget tragisk gik Socialdemokraterne dengang med, i deres iver efter at vise at de ikke skulle stå tilbage for VKO på udlændingeområdet.

Det har mange siden lidt under, men mest vanvittig er muligvis Ripas sag. Som vel også kommer på det mest ubelejlige tidspunkt for Socialdemokratiet, lige som de skal til at overtage regeringsmagten. Jeg håber dog at de vil gribe chancen, og vise at det ikke længere er DF der sætter kursen (de må også have kunnet se at der blæser andre vinde i dag, end for 7 år siden, udfra valgresultatet), og sørger for at at beslutningen genovervejes administrativt.

Hvis de mangler en undskyldning for det, er det ikke svært: Vi har ratificeret FNs Børnekonvention i 1991, og man behøver blot henvise til Artikel 3, stk 1:
I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
Længere burde den sådan set ikke være. For vi får vel forhåbentligt nu, en regerings som rent faktisk har tænkt sig at overholde de internationale konventioner vi har tilsluttet os - i modsætning til den afgående?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 14. september 2011

Radikale svar på Valget Store Spørgsmål

Ingen kommentarer
For at rekapitulere: Jeg stillede spørgsmål omkring holdning til sexkøb til Radikale og Enhedslisten. Svarene gjorde det klart, at jeg ikke længere kan stå inde for at stemme på Enhedslisten, der med deres politik på det område, efter min mening, er at sammenligne med de som driver klapjagt på kvinder i tørklæder ("for deres eget bedste").

Men da det er en sag der jo kan være meget personlige meninger omkring, gav jeg spørgsmålet videre til de kvindelige københavnske kandidater jeg kan stemme på til valget.

Kvindelige af 2 grunde: For det første har jeg stort set altid stemt på kvinder - delvis vane fra 70'erne, da jeg var med min delvis rødstrømpe mor i stemmeboksen, og hun stemte naturligvis altid på en kvinde (dengang som regel VS). Mere taktisk fordi det er kvinder der er den udfarende kraft i denne debat, det er kvinderne der vil "redde" de prostituerede. Mændene er følgagtige på dette punkt - og jeg tror ikke jeg tager meget fejl, hvis jeg påstår at en del af de mænd, som kører med på sexkøbsforbudstanken gør det, fordi de er bange for at fremstå som liderlige sexkunder hvis de ikke gør.

Så i denne sag tæller en kvindestemme i Tinget mere end en mandlig. Og derfor har jeg koncentreret mig om dem.

Jeg har fået svar fra 4 af de 7 jeg skrev til. Jeg skal ikke hænge de 3 der svarede ud for det, der kan være mange grunde til ikke at få svaret i en sikkert travl valgkamp, men det er klart at jeg må vælge blandt dem jeg fik svar fra.

Som iøvrigt alle var ganske fornuftige (og iøvrigt bar præg af at Linda Kristensen havde været der først), jeg bringer dem herunder, i den rækkefølge jeg modtog dem:

Svar fra Karen Lumholt:
Hej Leoparddrengen,

Jeg kan gengive et svar, jeg for kort tid sendte til en anden, der spurgte om det samme - nemlig min medkandidat Linda Kristiansen.

Til hende skrev jeg - og jeg håber svaret er relevant også for dig (ellers må du endelig skrive igen):

Kære Linda,

Jeg har været meget i tvivl - for eller imod et forbud mod sexKØB - men efter indgående samtaler med folk, der arbejder med området, er jeg kommet frem til at
1. NEJ - jeg ønsker ikke et forbud mod sexkøb. De sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer for de svage prostituerede, herunder trafficking, bliver ikke løst ved et forbud - det er til gengæld helt uacceptabelt efter min mening at vi ikke gør meget mere for disse kvinder!
og
2. JA - jeg ønsker rettigheder for prostituerede kvinder (selvfølgelig!)

Mine overvejelser jvfr. pkt. 1. har naturligvis gået på, hvordan de kvinder, der føler sig presset ud i prostitution - og hvis sociale, psykiske og fysiske tilstand forværres under prostitution - hjælpes bedst. Med et forbud - eller ikke.

Den anden del af mine overvejelser går på, hvordan vi forhindrer og evt. håndterer, at Danmark bliver en magnet for handel med kvinder og alfonseri, når og hvis vi skiller os ud fra landende omkring os med en mere liberal lovgivning vedr. sexkøb.

Jeg er kommet frem til, at sexkunderne stadig vil være der, hvis vi får en kriminalisering - de vil blot være mere, ja, kriminelle. Dvs. tilhøre et miljø, der er mere kriminelt.

Uanset om den prostituerede har følt sig presset ud i prostitution eller ej, skal hun/han naturligvis behandles med ligeværdighed og respekt.


Jeg har ingen moralske eller etiske problemer med sex som en vare, der handles.

Det er i bund og grund et anliggende mellem to mennesker om man vil tage penge for sex - og om man vil betale for sex.

Det kan vi som samfund dybest set ikke blande os i. Men vi kan drage omsorg for dem, der bliver ofre. Hvordan vi gør det bedst, har vi endnu ikke løst!

Som samfund kan og skal vi beskytte mennesker, som er udsat for vold, fysisk og psykisk ydmygelse, gældsslaveri og tab af rettigheder.

Hvordan gør vi bedst dette, når det gælder de prostituerede? Det er stadig et stort spørgsmål.

Jeg er ikke ekspert, men tror at der er brug for regler, hvorefter vi overvåger alfonseri i prostitutionsmiljøet meget mere intensivt, for at finde de kriminelle bagmænd.

Vi ved jo de er der - også selv om sexkøb i dag er legalt.

Mange hilsener
Karen Lumholt


Svar fra Lone Loklindt:
Hej

Jeg tror ikke et generelt forbud mod sexkøb vil gavne. Jeg går ind for forbud mod køb af sex fra mennesker der er ofre for menneskehandel og jeg vil arbejde for en massiv social indsats over for de mange prostituerede som er udsatte og gerne vil have en ny start på deres liv.

Venlig hilsen
Lone Loklindt


Svar fra Mia Nyegaard:
Hej igen, så fik jeg lige fem min,

Og her er et svar jeg lige har brugt på fb til en anden.

Sexarbejdere er en ting og trafficking noget helt andet! Jeg har været med til at starte Hopenow, men eller måske netop derfor mener jeg, at folk har ret til at bestemme over deres egen krop, som der står i menneskerettighederne, men hvis den ret også skal gælde retten til at være sexarbejder, så skal der være ordentlige forhold.

Og så er jeg på alle måder imod, at andre tjener penge på sexarbejderne, samt det siger sig selv handel med mennesker!

Også lige et personligt lille surt opstød, eller bare noget jeg ikke forstår, forstår ikke mænd, der vælger at gå til nakoprosituerede i skelbækgade, forstår det bare ikke!

Skriv hvis du har flere spørgsmål

dbh
Mia


Svar fra Sofie Plenge:
Hej Leoparddrengen,

Der rammer du ned i en af de meget væsentlige debatter i mit parti. Som du skriver har særlig Linda Kristiansen bidt sig fast i det og hun stillede mig samme spørgsmål tidligere på året. Her er mit svar til hende:

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et klart svar. Jeg har før hældt til et ja til første spørgsmål, men jeg er sgu blevet i tvivl om, om jeg er ude i et moralsk og ikke et politisk ærinde. Dybest set er jeg interesseret i at skabe menneskelige vilkår for de kvinder, der af den ene eller den anden grund prostituerer sig. De skal sikres mulighed for at beskytte sig og blive beskyttet, de skal klart kunne se en udstrakt hånd, der kan hjælpe dem ud og videre og de omstændigheder, der måtte være "rundt omkring" prostitutionen skal adresseres. Svaret ligger givetvis ikke i én foranstaltning og under alle omstændigheder er der ingen lette løsninger. Jeg tror ikke på illusionen om den lykkelige luder, men jeg mener samtidig, at individet er frit til at træffe beslutninger om, hvordan det vil forvalte sin krop og seksualitet.

Som du kan se, er jeg ikke overbevist om hverken det ene eller det andet, men godt og grundigt - og meget typisk radikalt - i tvivl. Kom det til et konkret forslag lige nu ville jeg dog stemme imod et forbud. Det ville jeg ud fra den samme betragtning, som gør at jeg er imod 24-årsreglen: Det er en regel, der rammer for bredt og der må være - eller jeg håber inderligt der er - andre løsninger.

Jeg ved ikke, om du blev klogere, men jeg håber alligevel, du kan bruge mit svar.

Tak fordi du henvender dig direkte. Det er der alt for få, der gør.

Mange hilsner
Sofie

Der er ingen af ovesntående, som jeg er grundliggende uenig med. Men min stemme kommer til at gå til Karen  Lumholt, som giver det mest reflekterede svar, og indrømmer tvivl og samtidig evne til at lytte til dem det handler om. Hvilket er hvad jeg synes det drejer sig om.

Under alle omstændigheder mange tak til jer der svarede - og også til I andre jeg forstyrrede. Og jeg kan sige det har været interessant rent faktisk for første gang at gå kandidater på klingen. Der vil jeg godt gentage Sofie Plenges ord: Tak fordi du henvender dig direkte. Det er der alt for få, der gør. Og internettet gør det faktisk muligt for os (vælgere).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 11. september 2011

Hov - Immortals - en ny 300?

1 kommentar
Det skal jo ikke være valgkamp det hele - sålænge der er kamp...

Sad lige og skimmede de der reklamer jeg kan få penge for, da jeg stødte på den her forfilm til Immortals. Først troede jeg egentligt det var en decideret omvendt 300 (de persiske elitetropper kaldtes Udødelige), men det er vist et mikx-up af græske myter.

Ligemeget - det ligner en ny 300 - og det kan jeg sgu godt klare en mere af!

Immortals har premiere 1. december. Måske det skal være tidlig fødselsdagsfilm for undertegnede?


(Skal lige sige at jeg (små)penge hvis du klikker)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 9. september 2011

Fokusgruppen

4 kommentarer
Det hele er noget drømmeagtigt, men jeg må fortælle begivenhederne som jeg husker dem, hurtigst muligt:

Det må have været i går eftermiddags. Jeg var inde ved Israels Plads, jeg havde tænkt jeg skulle se de nye Torvehaller. Da 3 mænd pludselig hopper ud fra en hvid mercedes. PET-typer.

"Hop ind," siger en af dem, øjensynligt deres leder. Jeg overvejer mine muligheder, men han åbner lidt for jakken, jeg kan se han har en Uzi i et skulderhylster. "Det har du ikke lyst til," siger han. "Der er for mange der kan komme til skade!"

Og han har desværre ret, så jeg sætter mig ind i merceren, hvor de giver mig strips på arme og ben, og lænker mig til sædet. Og vi kører.

"Leoparden er i hus," melder en af dem over en radio.

"Hvor kører I mig hen - og hvem står bag det her?" spørger jeg. Mest for at få ro på mine tanker, undgå panik.

"Op til Lars," siger den ordførende. "Han siger du skylder ham noget."

Jeg ved ikke lige hvad det kan være. Ved vores seneste møde var jeg af den opfattelse at Lars havde snydt mig godt og grundigt. Men det er svært at finde ud af hvordan hans underlige sind fungerer.

Efter ca 35 minutters kørsel nordpå kommer vi til et mondænt, moderne bygningsværk med udsigt over Øresund - omkring bygningen er en mindre park, og uden om den en høj mur. Privathospitalet Holger Danske fortæller et skilt, at der er tale om. Chaufføren melder os ved et samtaleanlæg ved et støbejernsgitter i muren - gitterporten svinger op, og vi kører op til selve bygningen.

Hvor Lars Løkke står og modtager os. Hans lille korpus virker endnu mere absurd på grund af proportionerne på stedet - alt er større end normalt, bortset altså fra Lars.

"Velkommen, Leoparddreng, så mødes vi igen!" siger han, da jeg bliver lempet ud af bilen. Han gør tegn til en kittelklædt person, som jager en sprøjte i min skulder. "Bare noget som får dig til at slappe af, " siger Lars. "Vi vil jo helst undgå uheldige episoder..."

Jeg mærker hvordan kontakten til min krop hæmmes, som er jeg fuld. Jeg kan godt bevæge mig, men tiden er forkert - min krop reagerer for langsomt.

Jeg bliver ført ind i bygningen og ned ad gange som straks virker labyrintiske. Men jeg bemærker hvor sterilt alt er - og dyrt. Der er stuk på lofter og vægge, belagt med pladeguld, og moderne kunst på væggene.

"Velkommen til Privathospitalet Holger Danske," siger Lars Løkke. "Hvad ikke alle ved, er at det også er hjem for Venstres Pressetjeneste."

Vi kommer forbi en glasrude som viser et mareridtsagtigt sceneri et et stort rum - i 12 senge ligger overvægtige mennesker med gennemsigtige slanger ind i deres maveområder, hvorigennem klumper bliver suget ud. Fra deres hoveder går elektroder til computere - men mest uhyggeligt: de er ved fuld bevidsthed og deres hoveder er spændt fast så de kigger på en stor fladskærm for endevæggen, der viser noget der ligner turistfilm for Danmark. Fokusgruppe 3 står der på et skilt på ruden.

"Your tax dollars at work," ler Lars Løkke. "Det er her vi klarer fedmeoperationerne og fedtsugninger. Og samtidig tester vi altså, hvordan vi bedst stiller Danskeren tilfreds - de her er i gang med at udvælge scenerne til vores præsentationsvideo til TV. Det var oprindeligt Anders' idé med fokusgrupperne, men han overlod udførelsen til mig, da jeg var Sundhedsminister. Og jeg er ret stolt over resultatet!"

Han kigger på mig, mens vi fortsætter ad gangene: "Og hvorfor fortæller jeg dig så alt det? Som en tåbelig overskurk i James Bond med storhedsvanvid, tænker du sikkert." (Og det har han ret i.) "Det skal jeg fortælle dig, Leoparddreng: Fordi du aldrig kommer til at fortælle nogen om det her. Og fordi du skal hjælpe mig!"

Han åbner en dør, til et lokale på vel ca 3x3 meter. Der er et skrivebord og en enkelt stol. Jeg bliver sat i stolen og spændt fast. På væggen overfor er endnu en fladskærm, fra Samsung, bemærker jeg.

"Forstår du, Leoparddreng. Alle mine fokusgrupper har ikke kunnet give mig overtaget i denne valgkamp. Der mangler noget. Og mine analytikere - vel nok mest deres programmer - har undersøgt Danmark og nettet, og fundet ud af at der findes et nexus - et sted hvor videnen om den del af danskerne jeg ikke kan nå samles. Og det er i dig, Leoparddreng!"

Det gibber i mig. Jeg føler mig som om jeg er del af de hvide mus' eksperiment i Hitchhikers'.

Løkke fortsætter: "Det er ironisk, Leoparddreng, at det lige skulle være dig. Min værste fjende. Men der er vel også en form for symmetri i det!" Her aner jeg faktisk ikke hvad han ævler om...? Hans værste fjende?

"Det der gik galt var fedmen," fortsætter Lars Løkke uanfægtet. "Alle der kommer ind her er jo overvægtige - og med de seneste ændringer i regelsæt skal de være endnu federe end før. Og det forskruer billedet. Men du - du kan udjævne det, give det sidste nøk..."

Han trykker på en knap. En hvidkitlet person kommer ind, en anden end før, og giver mig en ny indsprøjtning. "Bare lidt penthotal-natrium og lidt barbiturater," forklarer Løkke. "Et sandhedsserum!"

Fjernsynet tændes, og Løkke fingerer ved sin iPhone. Op på skærmen kommer 4 kvadranter, med et motto i hver.

"Se på disse," beordrer Løkke mig. "Analytikerne har fundet frem til at det er et af disse to par, det øverste eller nederste vi skal bruge, men vi kan ikke afgøre hvilket. Og det er det du nu skal fortælle os, Leodreng. Den venstre side er det vi vil sige om oppositionen, og den højre er det vi vil sige om os selv. Hvad er det bedste, det øverste eller nederste?"

Her er hvad der stod på skærmen:

Stress & JagChips & Hygge
12-Minutters PengeRigtige Penge

Det står øjeblikkeligt klart for mig hvad det rigtige svar er - måske er jeg virkelig sådan et nexus?

Selvfølgelig er det Stress & Jag man skal skræmme danskerne med - for de gider sgu ikke arbejde længere, om det er 5 minutter, 12 minutter eller én time, eller hvad. At fortælle danskerne at de 12 minutter aldrig ville blive til noget har været regeringens helt store fejl gennem valgkampen - det har kun beroliget danskerne i forhold til Helle Ts plan

Og danskerne er fint tilfreds med Chips & Hygge (det vil sige Paradise og andet reality) i den tid de helst ikke vil være på arbejde - altså sålænge som muligt.

12-minutters penge / rigtige penge - det er tilgengæld for latterligt. Nok en fancy copywriters våde drøm, men han stemmer så også på Venstre.

Men jeg vil selvfølgelig ikke sige, at de skal gå med den øverste. Problemet er de her stoffer der cirkulerer rundt i min hjerne, som gør at jeg føler at jeg må sige det. Men noget må være galt med stofferne - nok min sære leopard-metabolisme, som de nok ikke har regnet med, en bieffekt af min mutation.

Ihvertfald får jeg efter en hård kamp fortrængt impulsen, og fremstammet: "D-d-den nederste!" hvorefter jeg kollapser på bordet, dog stadig ved bevidsthed.

"Storartet, Leoparddreng, storartet. Det giver mig lige 4 år mere!" Efter en pause: "Og nu tror du sikkert vi vil slå dig ihjel? Men sådan er vi slet ikke - selvom du tror det. Og vi kan jo få brug for dig igen… Om lidt kommer en af de rare læger, og du får en indsprøjtning så du glemmer det her - ligesom det sker for alle vore andre patienter. Og så kører vi dig hjem."

Kort efter kommer der ganske rigtigt en ind, og jeg mærker endnu en indsprøjtning. Ting bliver mere tåget fra nu af, men på et tidspunkt er Peter Christensen i rummet og snakker med Løkke.

Løkke skælder ham ud: "Nej, Peter, du bliver her som vi har aftalt. Du kan ikke snakke med nogen i øjeblikket. Der er for stor chance for at du kommer til at sige noget dumt!"

Per Christensen: "Må jeg ikke nok bare sende en lille sms? At hun spekulerer i skat?"

Løkke: "Nej, for helvede, Peter, du er gået for langt denne gang. Ingen kontakt til pressen for dig, før efter valget. Og slet ikke B.T!"

Og alt bliver sort. Til jeg vågner op i Ørstedsparken, midt om natten. Først forvirret - men så husker jeg - men kun sløret. Deres stoffer virker simpelthen ikke ordentligt på mig. Og jeg skynder mig hjem i Leopardhulen. Og deler nu min historie med Danmark.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 8. september 2011

En samling af Venstre-slogans

Ingen kommentarer
Da Venstre i foråret lavede deres annonce med Varig Vælfærd fik jeg øjnene op for hvor kreative de var sprogligt, og hvor fængende de kunne dreje deres idéer. Jeg har derfor siden holdt et vågent øje med dem, og har tweetet de mest kreative indslag siden. Dette er en samling af de disse slogans.

Desværre er der nogen af de tidligste der er gået tabt, da jeg ikke var opmærksom på idéen i at backe sine tweets op i tide.

Men jeg kan sige så meget, at jeg kan huske den første var Venstre - vi levere! Nogle slogans har haft med en aktuel sag at gøre, derfor angiver jeg også dato for sloganets udarbejdelse. Nogle af dem er længere - det er så udtalelser fra Venstres pressetjeneste.

Håber I, kære læsere, kan have fornøjelse af hvor kreative og præcise de kan være hos Venstre:

21. juni:
Venstre - fordi vi er imod måndkurve.
Stem Venstre - tro ikke på skrammebidler!

28. juni:
I Danmark skal vi kunne utrygge os frit!

1. juli:
Vi tager afstand til dommebøder!

3. juli (styrtregn)
Vi forbedre påmpefunktionerne!

4. juli:
Vi fejrer for egen dør først!

6. juli:
Vi sætter fuld damp på klimaet med Tøve-tøve planen!

10. juli:
Vi indfører fit-afgifter for folkesundhedens skyld!

11. juli:
Stem på os - det er synd fornuft!

13. juli:
Danske værdier: I Danmark tager vi hån om hinanden - også anonymt!

30. juli:
Vi stødter den kollæktive trafik for miljøets skyl - flere indenrisflyvninger i 2012!

8. august:
Vi indføre pasgaranti i børnehaverne!

14. august:
Har du rød til en råd Rægering?
Bag fasaden før fasaden bager dig!

15. august:
Kere Hælle og Vily - i må gi erlige svar på sære spørsmål!
Hælle og Vily - nu er det sludt med at geme jer mæns vi andre dåmmer os!
Kære Hælle og Vily - I vil ødelække Folkesgolen!

Vi ved hvordan loven skal fortoldes! (pressemeddelelse om stjålne fotos)

17. august:
Kære Hælle og Vily - Hvorfor skal danskerne bætale 18.0000 kr for Bætalingsring? Vi tog kun 150 mia for toldmur!

18. august:
Hjælp os og Danmark til en stor Pyrus-sejer - stæm på Venstre!

19. august:
Vi sikre udannelsen!
Man kan ikke knippe en skaldet - vi giver S kam til stegen!

20. august:
For at hjælpe husejerne sløjfer vi Undskyldspromillen!

22. august:
Vi investerer stort i fårskning
Vores indsats bæger fugt!

23. august:
Vi giver pakker med tilbagevirkende kræft

24. august:
Vi bruger dine penge rigtigt - vi er pisbevidste!
VI har leveret det bedste udspild!

25. august:
Vi sørger for at afsive økonomien
Vi er garanter for den danske tolderance!
Venstre - vi står for mere opløsning af befolkningen!
Det er Poul Nyrups skyld det hele! Og Marianne Jelveds! Og Mogens Lykketofts!

26. august:
Venstre - vi går til opgaven med udmughed
VI har den bedste Stadsminister!
Vi harden ret færdi gevækst-plan med tilbagevendende kræft!
Vi vinder valget på Titter!
Danskerne fortjener klar besked - Vi afskaffer Regionerne og erstatter dem med et-eller-andet!
Løkke. Danish for Noose.
Vi har gjort store fremskidt med den nuværende VC-regering!
Ingen jobs uden mobilitet. Ingen mobilitet uden biler. Ingen biler uden køer. Vi lover alle køers moder!

27. august:
Vi kommer boligejerne til udsætning!
Regn med klimaet!
Intet er virkeligt! Alt er tilladt! (stjålet med lidt albuerum fra Hassan-i Sabbah)
Vi vil jo bare have at I skal være trygge. Med os ved I hvad I får: mere af det samme!
Vi giver boligejerne tykhed!
Vores finamslov passer på koner og øre

28. august:
Med eller uden Konservative: Vi leder videre!
Vi tilbyder fit valg og tykhed til alle dansere!
Vi går skam også ind for det vrede samarbejde!
Vi fremlægger en vækst-finamslov som sparer røv!

29. august:
...og hvad angår grænserne: vi melder Pas!
Vi siger klamt hvad vi vil!
Nye tider, var rig vælfærd.
Nye varer. Nyrig adfærd.
Nye tider. Lorem ipsum.
Vi røster ikke på hænderne! (svar fra S: "Talk to the hand!")

30. august:
Det er fobi med ufinanserede valglyfter!
Vi var aldrig i ræsession og nu har vi ført Danmark ud af den! Er der ikke nogen der kan duppe mig for sved?

31. august:
Hellere skattestop end rygestop!
Vi indbyder til salig ros & rygklapperi i en hyggelig tone på Lars' Farcebook - kom glad!

1. september:
Vi står bag det populære NæmID!
Vi vil forfordele de udsatte!
Husk at stemme X den 15. september! (på valgplakat)
Vi støtter med skattefradrag, så udsatte kan renoverer sine ejerboliger!
Vi skal have ordentlige fårehold for børn i vuggestuer og børnehaver!
Vi vender hver en kone for at få råd!
Vi støtter fuskningen - for mere hviden og vælstand!

2. september:
I morgen kl 12:30 i kantinen vil Flødevareministeren fremlægge Regeringens forslag til en Madpakke.
Eleverne er blevet klogere takket være vores samarbejde med DF, som gjorde vi kunne indføre Nationale Tæsk.
Prøv Løkken - det kan jo være Matadorlegatet!
Danmark skal op i gir!
Vi skal nok få boligerne op i pis igen!

3. september:
Vi er opbagte over Danske Bank, men glade for opbagning fra Hvismændene!
Vores plan giver hvished!
Vi holder op med vajarbajde i København, så' der masser af plads!
Med huller i vejen glider trafikken lettere!
Stop vedligeholdelse af kloakker så vandet kan komme væk!
Nu trækker vi i vejarbejdstøjet!
De åffentligt ansatte er bare i vejen!
Man er simpelthen *nødt* til at lave skammelkampagner, hvis man vil bevare sine taburetter!
Vi fjærner busserne for bedre plas til bilerne!
Under Thorning vil økonomien få et kæk!
Danmark skal spænde livræmmen ind - derfor feder vi boligejerne!

4. september:
Vi todser gerne embedsmænd og "eksperter" - vi ved bædst!
Fuck betalingsringen - we're banging the table!
Gør Danmark en bjørnetjeneste - giv Venstre en hvalsejr!

5. september:
Venstre - Danmarks rædning - Danmarks femtid
12 ugers tvången graviditet til mænd!
Vi er enige med Hvismændende i alt det vi er enige med dem i!
Én Betalingsring er over dem alle, Én Betalingsring kan finde de andre, Én Betalingsring kan...
Hypermobilitet vil redde Stadens finangser - stem Nej til Betalingsring!
Vi dropper snesaltningen så der bliver plads til flere biler i København!
Eleverne i folkeskolen har al den pas der er brug for.
Lars er klamkar - ER DU? (valgplakat)

6. september:
Tænk på klimaet på toalettet!
Hvis alle køre noget hurtigere behøver vi slet ikke en Betalingsring!
Hvis du "liker" os på Farcebook kan du være med i lodtrækning om fine hvalplakater med Lars eller Claus! (konkurrence)
Der er ikke nået at komme efter!
Danskerne ville have mere mindre end det mindre mindre de ville have hvis regeringen havde regeret mindre!
Haha. Pirathospitaler og Ågerbetaling - det pjat tror I da ikke på?
Husk: Vi gav fedt sugehusvalg!

7. september:
Vi giver håndtyk på Danmarks femtid!
Venstre - for sammenhældskraftens skyld!
For en æduelig Regering
Det skal ikke være så trist det hele!
Lad de små børn komme til os - de er Danmarks femtid!
Fedt valg - også i suremarkedet!
Vi slikker ikke på kravene!
Der er ikke fulds føde på den dag! (Om Løkkes tur i Grøften)

8. september:
Giv Lars dit kyds 15. september - han har kun haft 2½ år
Lid lettere - vær dag!
Lidt mindre mindre af alting!
Vi kan lække 2 og 2 sammen!
Vi lækker alt åbent frem!
Vi fejrer ikke noget under guldtæppet!
Vi syrer økonomien med sigger hånd!
Venstre - en stivfinger i vilnesset
Vi tager toppen af trykket på sugehusene!
Husk at glemme til valget d 15. september - demokratiets pestdag!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Opsummering af historien om Helle Thornings såkaldte "opgivne skattesag"

1 kommentar
  1. Skatteminister Peter Christensen taler med sin spindoktor om, hvor rart det dog ville være, hvis der dukkede en skattesag op mod Helle Thorning på nettet. Peter Christensen har jo tidligere kaldt Helle Thorning skattespekulant, og vil meget gerne have skovlen under hende.
  2. Spindoktoren taler i kantinen med en kontorchef om hvor rart det ville være.
  3. Kontorchefen opfatter det som en ordre om at han skal søge efter sådan en, og giver en IT-mand besked efter at søge efter en sådan skattesag på nettet.
  4. IT-manden konstruerer en skattesag i ministeriets systemer, for at han kan se hvordan sådan en ville se ud, og begynder at søge efter den.
  5. Han kan ikke finde nogen, men under søgning kommer kontorchefen forbi og ser den konstruerede skattesag. Han misforstår, og tror det er en ægte sag. Stærkt opmuntret beder han om en kopi på en USB-stick, som han straks styrter op til spindoktoren med.
  6. Spindoktoren forstår at alle skatteministerens ønsker er gået i opfyldelse, og mailer lynhurtigt filen med den konstruerede skatesag til BT, som han mener vil være meget interesserede, og som er en avis det er godt at lække den slags til, ved han fra kolleger.
  7. Og så ruller sagen ellers. Men ender som bekendt med at give bagslag.
Og hvis det lyder som en absurd & utrolig historie, vil jeg bare sige - stranger things have happened. Hvad laver Jacob Winther i øvrigt i dag?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 7. september 2011

Sådan får du links til at åbne i nyt vindue fra Blogger

Ingen kommentarer
Et spørgsmål jeg lige blev stillet: Hvordan får man i blogger et link til at åbne i et nyt vindue?

Det kræver en lille smule html. Lad os for eksempel sige vi ønsker at linke til Venstres Nye Hvalplakat, som jeg udgav for ikke så længe siden, men gerne vil have til at åbne i eget vindue. Så laver man først et link som sædvanlig. Som dette.

Bagefter går man i HTML-mode, ved at klikke på Rediger HTML-fanebladet.

Her finder man linket, som vil bestå af <a href="url">dette</a>. Se også her for mere forklaring - som ganske vist handler om kommentarer, men det er det samme når vi roder i html.





Hemmeligheden er så, at man tilføjer et target="_blank" efter url'en. Så der kommer til at stå <a href="url" target="_blank">dette</a>. Så åbner linket altid i et andet vindue - eller i moderne browsere i det mindte i nyt faneblad (det kan være lidt forskelligt).

Man kan også navngive sit vindue - lad os sige man vil vise opskrifter særskilt, men vil ikke åbne nyt vindue hvergang en besøgende vil se ny opskrift, man vil bruge det samme vindue/faneblad. Så kan man skrive: <a href="url" target="opskrift">dette</a> - det navngiver et vindue/faneblad "opskrift" og første gang vil det blive åbnet som nyt; senere klik på et link som åbner et "opskrift"-vindue vil så fornye indholdet, istedet for at at åbne et helt nyt. Som den besøgende hurtigt kan blive træt af.

Og her er så et eksempel på det oprindelige link - som åbner i eget vindue/faneblad.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 6. september 2011

Ny hvalplakat fra Venstre

Ingen kommentarer
Lars Løkke: Flere tømmermænd?


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 4. september 2011

Svar fra Radikale og Enhedslisten omkring sexkøb

7 kommentarer
Forleden gav jeg udtryk for min tvivl op til det kommende Folketingsvalg - hvor jeg vaklede mellem Radikale og Enhedslisten. Og jeg beskrev hvordan den udslagsgivende faktor nok ville blive deres holdning til sexkøbsforbud - som, hvis man ikke gider læse indlægget, vil være en dealbreaker for mig, hvis de går ind for. Senere sendte jeg så mail til Radikale og Enhedslisten, for at få svar på spørgsmålet.

Det her jeg nu fået fra begge, jeg bringer dem i sin helhed herunder, hvorefter jeg kommenterer:

Fra Radikale:

Hej

Tak for din henvendelse.

Vi mener, at det skal være ulovligt at købe seksuelle ydelser fra handlede mennesker. Dermed vil vi holde sexkøbere juridisk ansvarlige, såfremt de har handlet i ond tro eller burde have vist, at de købte sex fra et menneske, som ikke frivilligt har valg at være prostitueret.

Vi vil samtidig styrke indsatsen mod trafficking og menneskehandel. Vi vil bl.a. give ofrene for menneskehandel muligheder for at få en opholdstilladelse i Danmark, såfremt de medvirker til at rejse sag mod bagmændene eller såfremt de kan sandsynliggøre at det vil være forbundet med meget stor risiko for yderligere overgreb såfremt det udvises. Vi vil ikke lovliggøre rufferi, det at nogen tjener penge på andres prostitution.

M.h.t. om vi vil fritstille medlemmerne i forbindelse med afstemning om sexkøb, så må jeg forblive dig svar skyldigt. Det afhænger af mange faktorer bl.a., hvordan et evt. lovforslag vil være udformet, når der skal stemmes om det i Folketingssalen.

Jeg håber mit svar er tilfredsstillende. Ellers er du velkommen til at henvende dig igen.

Med venlig hilsen

Niels Bundgaard


Fra Enhedslisten

Kære ?

I Enhedslisten har vi altid ment at prostitution er et stort socialt problem og samfundet derfor skal arbejde på at komme af med prostitution. Vi har haft en grundig debat om spørgsmålet om kriminalisering af sexkøb. Og vi er nået frem til at vi ønsker en dansk model, hvor vi først sikrer at de sociale forhold er i orden. Bl.a. ved at afskaffe fattigdomsydelserne og sikre ordentlige exitprogrammer for mennesker i prostitution. Så de kan få råd og vejledning og hjælp til en ny tilværelse og så der bliver givet frit lejde i forhold til eventuelle anklager om social bedrageri og skattesnyd, hvis man har modtaget kontanthjælp samtidig og ikke har oplyst, at man havde indtægter fra prostitution. Når de sociale tiltag er på plads, så støtter vi en kriminalisering af sexkøb.

I forhold til partidisciplin så har vi det sådan i Enhedslisten på alle punkter at hvis et folketingsmedlem ønsker at stemme anderledes end partiets politik, så kan man meddele det til vores hovedbestyrelse. Vi har ikke udvalgt særlige politikområder, for vi mener det kan være relevant på alle områder. Så vidt jeg husker er det dog kun sket en enkelt gang at vores folketingsmedlemmer har stemt forskelligt.


Med venlig hilsen

Line Barfod
MF


Kommentar til Radikale / Niels Bundgaard

Mange tak for svar!

Jeg er ganske enig i at det skal være ulovligt at købe ydelser fra handlede mennesker, det kan vel sidestilles med slaveri, og hæleri fra samme. Det gælder så for mit vedkommende både hvis der er tale om handlede mennesker som leverer seksuelle ydelser, eller hvis der er tale om arbejdskraft. Der hvor jeg kan se et problem i dette forslag er angående bevisbyrde. Men det ændrer ikke på min enighed.

Trafficking/menneskehandel (hvad er forskellen?) vil det da også i min optik være fint hvis der kan gøres en indsats imod. Og jeg har ingen problemer med at der gives opholdstilladelser, hvis nogen er handlet og vil ud af det. Jeg kan dog igen se for mig, at det kan skabe problemer i en eventuel retssag mod en formodet trafficker, idet denne kan påberåbe sig at den angiveligt handlede, siger som høn gør, fordi det kan skaffe hømme opholdstilladelse.

Rufferiet - vel det havde jeg heller ikke forventet - og jeg er enig i at det naturligvis kan være et svært spørgsmål. Jeg håber dog at der over de kommende år, vil vise sig alternativer til den nuværende lovgivning. Måske med en form for partnerskaber/interessentselskaber lig advokatkontorer, hvor ingen kan siges at tjene på andre. Problemet ved dette kan først og fremmest være, at det er en selskabskonstruktion det kan være svært at trække sig ud af.

Igen - mange tak for svar, som var så fyldestgørende som jeg kunne håbe og forvente!


Kommentar til Enhedslisten / Line Barfoed

Også mange tak for svar. Ihvertfald for så vidt at du gør rede for Enhedslistens holdning.

Det skuffer mig måske lidt, at du ikke forholder dig til de spørgsmål jeg stiller op; men fint nok, jeg får at vide hvor I står.

Dét skuffer mig så tilgengæld forfærdeligt meget, dit svar er vel nærmest hvad jeg frygtede mest.

For det at I åbenbart har det som et fast dogme at prostitutioner er et socialt problem,  ikke at det kan være et socialt problem, eller måske endda at det kan være et symptom på et socialt problem. Det faktisk både overrasker og skuffer mig. Og jeg synes I skal overveje jeres menneskesyn, om I lytter til dem I siger I beskytter - eller om lytningen umuliggøres af fasttømrede dogmer?

At I så vil sikre at de sociale forhold er i orden til at komme ud af prostitution er naturligvis fint. Jeg forstår bare ikke logikken - for hvis de sociale forhold virkelig kommer i orden - og de som er i prostitution på grund af sociale problemer bliver hjulpet ud - så må de som er tilbage vel i højere grad være de som er i erhvervet frivilligt? Hvorfor så skabe problemer for dem?

Udover, jo, I har altså besluttet jer for at det per definition er et socialt problem. Og så hænger logikken altså sammen?

Jeg takker mange gange for svar, Line. Det var ikke hvad jeg håbede - og det var værre end hvad jeg forventede. Men det gav mig det svar jeg ønskede - så tak!


Konklusion

Det står efter dette ret klart at det må blive blandt de Radikale min stemme falder i år, underlig fornemmelse. Og det på trods af, at jeg godt syntes de kunne overveje dagpengereformen en ekstra gang - der er altså ingen sparede penge i, at mellemtidsarbejdsløse går socialt på røven, og muligvis tvinges fra hus og hjem.

Jeg vil prøve at høre nærmere hos de radikale kandidater jeg kan stemme på i næste uge.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis Delve Deeper ikke vil starte efter installation

Ingen kommentarer
Jeg købte fornyligt spillet Delve Deeper på Steam. Og det så ud til at blive installeret fint, men når jeg prøvede at starte det sagde det blot Forbereder start af Delve Deeper - og så skete der ikke mere.

Noget irriterende - men jeg var lige ved ikke at gøre mere ved det, da spillet ikke kostede det store. Men i dag tog jeg mig sammen til at kigge nærmere på det, og her er løsningen, hvis andre skulle støde på det samme:

Gå til Steam-folderen på din PC - højst sandsynligt er det C:\Program Files (x86)\Steam\; herunder går man i under biblioteket steamapps\common\delve deeper\redist. Her ligger der 2 filer: dotnetfx35setup.exe og xnafx31_redist.msi. Kør dem - kræver administratorrettigheder - og prøv at starte Delve Deeper igen.

Det skulle gerne have løst problemet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 3. september 2011

Hvad er det Søren Espersen siger?

3 kommentarer
Ifølge Information har Søren Espersen givet et interview med VG, hvor han siger at kun personer med dansk blod i årerne kan få statsborgerskab. At man skal være barn af en dansker - enten faren eller moren skal være dansk.

Det nægter han selv, der er udsendt denne pressemeddelelse:

DAGBLADET INFORMATION BRINGER FALSK ARTIKEL OM INFØDSRET

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen er rasende og chokeret over dagbladet Informations forsidehistorie i dag, lørdag den 3. september, hvori han citeres for at foreslå, at kun personer, som har “dansk blod” i årerne skal kunne opnå dansk indfødsret.

“Det er en nedrig artikel med rent ud falsk indhold, som Information her bringer til torvs. Stik imod alle anstændige journalistiske principper har Information end ikke ulejliget sig med at ringe til mig for at bede om min kommentar,” siger Søren Espersen.

“Jeg kunne aldrig nogensinde få de ord i min mund at tale om “dansk blod”, siger Søren Espersen. “Sådan snak er ren nazistisk tankegang og sprogbrug, og det er forfærdeligt, at Information vil synke så dybt, at de lægger sådanne ord i min mund. Det stinker ærligt talt fælt af DF-bashing!”

“I et månedgammelt interview med den norske avis, Verdens Gang, har jeg sagt, at det er min personlige holdning, at loven om dansk indfødsret måske kunne strammes, således at indfødsret som overordnet princip kun kan erhverves, hvis enten far eller mor er dansk statsborger. Nøjagtig den samme formulering fremgår af min hjemmeside – under rubrikken “holdninger”, hvori det ordret hedder: “Der skal strammes yderligere op med hensyn til tildeling af dansk indfødsret. Jeg foretrækker personligt, at loven ændres, således at dansk indfødsret som overordnet princip kun kan erhverves, hvis enten far eller mor er dansk statsborger.”

“Det forholder sig eksempelvis sådan i USA, at man i dag som overordnet princip bliver amerikansk statsborger, hvis enten far eller mor er amerikansk statsborger – men det betyder jo ikke, at man ikke af anden vej kan få amerikansk statsborgerskab. Det kan man få, hvis man ellers lever op til en række stillede krav. Det er det præcist samme princip, jeg personligt som en mulighed kunne se indført i Danmark”, siger Søren Espersen, som i øvrigt oplyser, at Dansk Folkepartis folketingsgruppe for et års tid siden diskuterede muligheden, men der var enighed om ikke at fremsætte forslaget.

Jeg ville meget gerne høre de oprindelige udtalelser til VG - om han taler om blodsbånd og i hvilken forbindelse.

Men det Søren Espersen giver udtryk for i pressemeddelelsen er noget ævl - for vores statsborgerskabsregler siger allerede, at man som udgangspunkt skal være barn af en dansk statsborger. Så der er intet nyt i et forslag som formuleret i pressemeddelelsen.

Der hvor kæden for alvor hopper af for Søren Espersen i interviewet er, når han taler om at man kun kan blive dansk statsborger, hvis man er barn af en dansker. At det er en betingelse. Så er der ikke længere tale om at det er som udgangspunkt.

Så kan man ikke længere kommer hertil - eventuelt som barn - blive gift med en dansker, arbejde en årrække, få børn, føle sig som dansker - og blive dansk statsborger. Ens børn kan blive det, for de har det fine danske blod - nånej, det siger Espersen han ikke sagde, same shit - men man kan aldrig selv.

Og hvis man ikke kan blive dansk statsborger, er der forskellige ting man ikke kan. Man har for eksempel ikke stemmeret til Folketinget, for slet ikke at tale om at stille op til at blive medlem af Folketinget.

Det er en sag det er lidt svært at lægge bag sig, men det er også en det er svært at komme videre fra - fordi det ikke er til at afgøre præcis hvad Søren Espersen har sagt. Derfor håber jeg virkeligt meget på at den optagelse bliver lagt ud af VG.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 2. september 2011

Lad os bruge Betalingsringen rigtigt

4 kommentarer
De som har fulgt med her på bloggen vil vide at jeg ikke har noget kærlighedsforhold til hverken biler eller bilisme, og vil næppe blive overraskede over at jeg naturligvis går ind for en Betalingsring.

(Ja, for min skyld måtte det gerne være et bilstop - en af mine ynglingsgraffitier ca 1980 lød: "Lortene ind i hundene. Hundene ind i bilerne. Bilerne ud af byen." Det har siden da hjulpet på lorteproblemet, men bilproblemet er forværret.)

At FDM er imod en Betalingsring er sådan set klart nok, de vil jo per definition gerne have så mange biler på vejene som muligt. Faktisk er de nok først rigtigt tilfredse, når der er motorveje mellem samtlige byer i landet, som er fuldstændigt tilstoppede af biler.

Mere forundret blev jeg af logikken i en leder i Berlingske, som argumenterede for at mere mobilitet per definition var forudsætning for flere arbejdspladser. Hvis man tog konsekvensen af logikken i den leder, burde der rent faktisk komme flere arbejdspladser hvis man sendte folk ud på en 100 km omvej på vej på arbejde.

Og lederen sprang selvfølgeligt det faktum over, at flere biler på vejene i samme tidsrum ikke giver øget mobilitet, kun øget kødannelse og dermed ventetid. (Og forurening, kan man sparke ind.)

Anyway, det var bare generelle betragtninger om modstanden mod Betalingsring.

Forestiller mig at Better Place - placeret lige
udenfor Betalingsring - vil synes godt om mit forslag.
Og det skal de ha' lov til.
Men - én indlysende ting man kunne gøre med sådan en Betalingsring er slet ikke blevet berørt, synes jeg. Jeg har ihvertfald ikke set det, og slet ikke fra bannerførerne for forslaget, S-SF: Nemlig en rabat på betaling for elbiler.

Det vil for mig at se være en stor drivfaktor i form af at få folk til at skifte til el-biler, også for de som ikke har tænkt sig at skifte foreløbig, fordi de har betalt benzin-registreringsafgift. Og det vil især være incitament for pendlerne i Københavns forstæder, som netop vil kunne køre frem og tilbage på en batterioptankning.

Det er jo ikke fordi elbiler er løsningen på alt. Men de forurener ihvertfald ikke hvor de kører, så for københavnerne som bor langs Åboulevarden eller en af Søgaderne vil det være en overordentlig god ting - både hvad angår partikel- og støjforurening.

Klimamæssigt åbner elbiler på sigt op for at være væsentligt bedre end benzin/dieselbiler, under alle omstændigheder er det en fordel at energiproduktionen kan lægges centralt og ikke i den enkelte motor, så de mest effektive metoder kan bruges. Og efterhånden som elproduktion bliver mindre kulbaseret og renere og renere, CO2-mæssigt.

Med andre ord - når der nu kommer sådan en adfærdsregulerende tingest rundt om København, kan den ligesågodt fungere i flere dimensioner. Jeg mener dog det er vigtigt at elbilerne får en rabat på afgiften, ikke fritagelse, så den kan reguleres hen ad vejen. Hovedsigtet er stadig at der er tale om en trængselsafgift, så i takt med at elbilerne kommer til at fylde mere og mere, bør de også betale mere og mere.

Men som katalysator til at få flyttet flere over i elbiler omkring byerne? - synes jeg da det er oplagt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.