Leoparddrengens
Public Key

mandag den 28. februar 2011

Jubilæum

Ingen kommentarer
Egentligt havde jeg tænkt mig at markere dette jubilæum på en eller anden måde. Det er i dag præcis 2 år og 4 måneder siden jeg skrev første indlæg på bloggen (ihvertfald præcis på den måde, at det dengang som idag var sidste dag i måneden).

Og måske vigtigere, dette er indlæg nummer 2.500. Men ærligt talt, på grund af diverse ting kan jeg ikke koncentrere mig om et længere eftertænksomt indlæg i dag. Så det forbigås i stilhed.

Hvis man har lyst er det kun 500 indlæg siden jeg sidst lavede en opsamling.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 27. februar 2011

Efterlyst

2 kommentarer
Det er et stort mysterium - hvem er disse mænd? Politiet kan tilsyneladende ikke opklare det - nu bedes befolkningen om hjælp:

Det virker naturligvis absurd, at det skal være så svært at få opklaret hvem betjentene er - men som jeg forstår det, ligger i sværheden i at statsanklageren altså inden for 14 måneder ikke har fundet på at spørge politiet hvem der stod for terroranholdelsen - og så er det vel egentligt ikke underligt at det er svært.

Og jeg synes også, at det er forkert at gå efter de enkelte politifolk - de vanvittige anholdelser var sandsynligvis helt efter terrorbogen, og det er egentligt det der er det uhyggelige. Men det er klart, at man er nødt til også at få politiets version af det skete, også hvis der skal ændres på de procedurer i fremtiden.

Spørgsmålet er for mig, hvad det egentligt er statsadvokaten prøver at undgå sker? For det virker som om hun bevidst prøver at undgå at den sag skal blive undersøgt for grundigt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis der ikke vises login-felter til NemID

4 kommentarer
Det har jeg gennem nogle uger været ude for - hvis jeg skulle logge på NemID... så var der bare ikke noget login-billede. Hverken i Chrome og Internet Explorer.

Heldigvis kunne jeg gennem Firefox - den sagde ganske vist at noget java ikke fungerede, men så viste den alligevel login-felterne - og fungerede så som NemID nu engang fungerer.

Jeg blev noget irriteret over det, for det havde virket før - men tog mig ikke sammen til at kigge nærmere på det før nu, da jeg kunne ordne det jeg skulle i Firefox.

Nå, men i dag fik jeg så kigget nærmere på det, og har fundet ud af hvad der gik galt (tror jeg). Og det er sikkert noget der rammer andre end mig - sjovt nok især programmører/udviklere - så jeg ville lige gøre opmærksom på det.

For nogle uger siden hentede jeg nemlig de ting der skal til for at lave Android-programmer, herunder et Java SDK. Altså den store pakke af Java, som bruges til java-udvikling. Og det må næsten være den Java Runtime Environment som er blevet installeret på det tidspunkt, som NemID ikke kan lide.

Sikkert fordi den er så pernittengrynet med sikkerhed, at den vil have en bestemt signatur på JRE'et, eller lignende.

Ihvertfald har jeg hentet et standard Java Runtime Environment igen, og nu fungerer NemID som den skal - eller måske snarere, som NemID nu engang fungerer. (Sådan et standard JRE kan man downloade fra Sun.)

Om mine udviklingsværktøjer så vil brokke sig over, at det er en forkert JRE der er installeret ved jeg ikke endnu - men det tvivler jeg på, de er nok lidt mere fleksible end NemID.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sebastián Estevanez nøgen

Ingen kommentarer
Superclásico er en feelgood film som foregår i Argentina, skriver de. Med Anders W. Berthelsen og Paprika Steen. Og så skriver de ikke så meget mere.

Men jeg har lavet lidt mere research og fundet frem til blandt andet dette:
40-årige Christian (Anders W. Berthelsen) er ved at gå på røven med sin vinforretning og har i det hele taget ikke styr på særlig meget. Hans kone Anna (Paprika Steen) er skredet efter at have mødt stjernespilleren Juan Diaz (Sebastián Estevanez). Nu arbejder hun som succesrig fodbold agent og lever i sus og dus i Buenos Aires. Ægteskabet er tydeligvis slut, men Christian kan ikke engang finde ud af at få skrevet under på skilsmisse-papirerne, som nu har ligget og ventet i 11 måneder. Impulsivt hopper Christian på en flyver til Buenos Aires med parrets 16-årige søn (Jamie Morton). Påskuddet er, at de skal skrive papirerne under sammen, men sandheden er, at han vil forsøge at vinde Anna tilbage! Det udvikler sig dog ikke helt som ventet…
Så det er altså charmøren spillet af Sebastián Estevanez man kan se nøgen i klippet her - det krævede en del research, så jeg håber der er hits i overskriften! (Og man kan klikke her, hvis man er til mere med nøgne fodboldspillere.)

Superclásico er instrueret af Ole Christian Madsen og der er premiere 17. marts. Altså 2 dage efter Facebook sandsynligvis ikke lukker, den 15. marts.


(sponsoreret klip)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 26. februar 2011

A New Voice Tomorrow

Ingen kommentarer
Afsted til Düsseldorf:

John Farnham You're The Voice eller er det A Friend In London med New Tomorrow?


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Leoparddrengen får pip

Ingen kommentarer
Lidt inspireret af oprør i Nordafrika har jeg besluttet mig får at gøre noget mere ud af min twitterkonto. Som jeg har haft i et års tid, men aldrig brugt til andet end at lave feeds på mine indlæg her fra bloggen.

Og da jeg så samtidig befinder mig noget mere væk fra computer i øjeblikket end jeg har været vant til længe, tænker jeg at jeg vil eksperimentere lidt mere i det mobile pipperi, når nu jeg også har en smartphone med apps til den slags, etc.

Så må det vise sig hvad det ender med at blive til - nu har jeg ihvertfald annonceret det, og lagt sådan en tingest ind ude til højre, hvor man kan se det seneste jeg ikke kunne lade være med at pippe op om.

Hvis jeg ender med at se Melodi Grand Prix i aften, som jeg er bange for jeg gør, kan det jo godt være jeg kommer til at pippe...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 142: Hvilket TV-program

Ingen kommentarer
Det er den kommende store satsning indenfor reality/talentprogrammer. Denne gang er det døve som skal imponere os med deres optræden, inden de én efter én, program for program, bliver sendt hjem - hvad hedder programmet?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gyldig grund?

Ingen kommentarer
Danske diplomater er kommet i problemer på grund af regeringen og DFs pointsystemer. De har nemlig haft den - uheldige - tendens at gifte sig med udlændinge. Måske ikke så mærkeligt, når nu de sålænge befinder sig i udlandet, at de også møder deres ægtefælle der, men det er jo ikke desto mindrre en uheldig ting at gøre.

Og eftersom de kun er i Danmark i korte perioder, har de ikke rigtigt mulighed for at score point, så deres ægtefælle kan få fast opholdstilladelse. Hvilket så giver problemer, når de endeligt returnerer til Danmark, med deres udanske ægtefælle.

Og det vil de gerne have dispensation fra.

Hvis man er lidt blødsøden, kan man jo godt se deres problem. Men det er jo altså bare tough luck. For hvorfor skal de have en dispensation, som ikke gælder for andre? Hvis det handler om at holde ægtefæller ude, fordi de åbenbart ikke har opfyldt nogle betingelser som regeringen og DF i deres visdom har sat op - så kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle gælde for diplomater - hvis det gælder for FLSmidth eller Mærsk ansatte, eller alle mulige andre som rejser meget ud og omkring.

Sandheden er jo, at det er nogle horrible regler - men hvis man først begynder at dispensere bestemte grupper, så undergraver man principper om lighed for loven. Og det vil jeg såmænd ikke blive overrasket over, hvis regeringen og DF synes er en god idé.

Det der med at undergrave principper har de tidligere vist sig ikke at have så meget imod.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 25. februar 2011

Varetægtsfængsel, igen

2 kommentarer
Jeg har før brokket mig over dette lands brug af varetægtsfængsel, som jeg synes er ganske horribel.

Så når det nu sker for en person, som jeg finder ganske, overordentlig usympatisk - Erik Skov Pedersen - så føler jeg faktisk også det er vigtigt, at jeg gør opmærksom på jeg synes det er forkert.

Det er selvfølgeligt endnu langt fra så grelt, som den 15-årige - men principielt finder jeg det problematisk, at Erik Skov Pedersen fortsat skal varetægtsfængsels, med den begrundelse at politiet mangler at afhøre én person. Det har de haft 14 dage til - så synes jeg altså det må være deres problem, at de åbenbart ikke har fået fingeren ud.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 24. februar 2011

Det er selvfølgeligt lidt tidligt, men....

Ingen kommentarer
Jeg vil allerede godt nu, knap et par måneder inde i året, udnævne Informations Anton Geist og Ulrik Dahlin til favoritter til Cavling-prisen for 2011.

De har egenhændigt grebet fat i skandalen om statsløses manglende tildeling  af statsborgerskab - og i ganske lang tid ganske alene (og jeg har da også tidligere skældt ud over andre mediers træghed i sagen) fuldt op på sagen.

Og nu gennem de sidste par uger, hvor sagen endeligt har rullet i alle medier - formår de stadig at være spydspids i at finde nye oplysninger i sagen.

Igår havde de ganske fantasifuldt søgt aktindsigt i Sverige, for nu at finde ud af hvornår Birthe Rønn Hornbech vidste hvad, når nu hun ikke vil sige det til hverken det danske Folketing eller journalister. Og idag sørger de lige for at sætte DFs påstande om uvidenhed i relief.

Med andre ord, selvom det efter lang tid er lykkedes at sætte det store mediemaskineri i gang, lykkes det stadig for de to at være et skridt foran i afdækningen af denne større og større skandale (- som nogen (i al ubeskedenhed) dog opfattede det mulige omfang af relativt tidligt....).

Og det synes jeg sgu er imponerende. Og der er godtnok over 10 måneder til, at næste pris uddeles, men det bliver altså svært at overgå deres præstation i år.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

ROFLMAO

2 kommentarer
Det er altså ret god embedsmandshumor. Eller er det?

Departementschef Claes Nilas vil ikke udtale sig til Politiken i statsløse-skandalen. Med denne begrundelse:
Claes Nilas oplyser gennem ministeriets pressechef, at han ikke vil lade sig interviewe, fordi Birthe Rønn Hornbech tager sig af kommunikationen med pressen.
Det er godt nok absurd teater, de står for, derinde.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 23. februar 2011

Dr. Adamsen, I presume?

2 kommentarer
En behjertet anonym leverede en kommentar, som jeg i første omgang næsten troede var noget automatisk posted spam, og jeg regnede med at den ville slutte med at jeg kunne få millioner af $, hvis bare jeg sendte mit kontonummer med videre til en adresse i Elfenbenskysten.

Men det viste sig rent faktisk at være et CV for gode, gamle Billy Adamsen - undskyld, Doktor Billy Adamsen - placeret på et hockey-agent firma, hvor han åbenbart er partner. Naturligvis for den ikke for lidt i CV'et - man skal jo ikke sætte sit lys under en skæppe - eksempelvis fremstår han stadig som rådgiver for Tony Blair-regeringen. Realiteten i den historie er vist noget i stil med, at han sad ude i venteværelset og råbte "gode" råd.

Anyway, her er hele hans CV, skrevet i Dr Adamsens sædvanlige ydmyge stil:
Dr. Billy Adamsen serves as the Director of European Operations for O2K Worldwide Management Group. Dr. Adamsen will oversee all aspects of O2K's business, contract negotiations, sports marketing, player development and wealth management in Europe.

Dr. Adamsen recently was the Executive Director for the brand new multimillion dollar Malmo arena in Malmo, Sweden. The arena currently serves as the home for the Malmo Red Hawks. Dr. Adamsen is also a Partner in Denmark’s oldest Public Relation and Public Affairs agency, Sylvester Hvid & Co. and serves on various government boards and committees in Scandinavia and Europe.

Dr. Adamsen is well respected for his work in amateur and professional hockey throughout Scandinavia and Europe. In his past he’s served as an Executive Director for a Danish Ice Hockey Club and for various sporting events and organizations throughout the world.

In addition to Dr. Adamsen’s passion for hockey, he has also worked within politics and science. For more than 6 years he was the personal Adviser to the Danish Prime Minister and has been Adviser for The British Labour Government. Dr. Adamsen was a Professor at the University of Copenhagen and Copenhagen Business School where he conducted research on subjects such as Politics, Management and Communication, Culture, Media and Mass Communication and Sports Psychology and Language. He is an author and has published more than five books on these subjects and is an expert on how to turn organizations into a winning organization with a winning culture and image.

Dr. Adamsen has a Bachelor degree in Language Psychology, Master Degree in Mass Communication, Media & Culture and a PhD in Politics, Management and Communication from the University of Copenhagen. He has also been a research student at the University of California, Los Angeles (UCLA) where he conducted research on Media, Politics and Sports.
Jeg blev lidt nysgerrig omkring de her more than 5 books on these subjects - af Doktor Billy Adamsens bøger kender jeg nemlig kun til én, den berømte Spindoktor, hvor han gør det tydeligt, at han - naturligvis - var det eneste som fungerede i Poul Nyrups statsminiterium. Så jeg slog ham op på Wikipedia, hvor han står som forfatter af 5 bøger (det er jo næsten også mere end 5) - de 4 første lyder også ufatteligt interessante, nemlig:
  • TV - en god babysitter
  • TV og Computeren - gode babysittere
  • TV-valg og TV-vælger
  • En enkel sag - en tanke om enkeltsager og politik
Jeg håber bare at han en dag vil skrive en bog med Brian Mikkelsen, det tror jeg kan blive nærmest samfundsomvæltende litteratur. Ren Nietzche!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvorfor pokker skal vi betale for hende?

1 kommentar
Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor kammeradvokaten skal forsvare lichen, den tidligere velfærdsminister, Karen Jespersen for hendes svinske beskyldninger. Som sådan set ikke havde noget med hendes ministergerning at gøre, men blot var en udløber af hendes formørkede sind.

Endnu mere absurd er det, at den forurettede, Zubair Butt Hussain, som har vundet sagen i byretten (og jeg kan næsten ikke forestille mig, at han ikke også får medhold i landsretten) står til at blive den store taber, økonomisk. Han regner med at ende med at have brugt en kvart million på sagen - hvoraf Karen Jespersen skal betale 31.250, som sagen står nu.

Derudover er Karen Jespersen dømt til at betale 4 dagbøder af 250 kr..... - det vil sige hun ialt må slippe kr 32.250. En brøkdel af hvad den forurettede må bøde.

Og så kommer staten - skatteborgerne - til at have brugt over 300.000, sikkert tættere på en ½ million.

Det er ret svært at finde nogen rimelighed i det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 22. februar 2011

Quiz 141: Hvilket dyr

4 kommentarer
Der er tale om en Sankt Bernhardshund fra alperne, som er omskolet af ejendomsmæglere -  så i stedet for tønder med cognac bærer den rundt på vigtige papirer, som den kun udleverer på den rette befaling.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En splitterravende sindssyg mand

Ingen kommentarer
Da jeg for et par uger siden skrev et indlæg om Mubarak under overskriften En gal mand, havde jeg ærligt talt ikke regnet med, at jeg nu kort efter er nødt til at overtrumfe den overskrift, med en ny leder fra Mellemøsten.

Men de sidste dages billeder af Gaddafi levner desværre ikke meget tvivl om, at manden er bindegal.

Først billederne igår, hvor han sidder i en faldefærdig pickup-truck i en faldefærdig garage og en paraply, og regnen der drypper ned mellem huller i taget - og taler om at han da gerne ville passiare med de unge mennesker, men at det jo regner.

Og så billederne i dag, fra hvad der ligner en faldefærdig svømmehal, hvor han i 1½ time skælder ud på alt og alle - og mest af alt ligner en mellemting mellem en parodi på en lommediktator optaget til et lowbudget satireprogram og en scene fra Der Untergang.... (jeg er da også sikker på at den optagelse i fremtiden vil blive tekstet på mange kreative måder, ligesom med Der Untergang.)

Det ville være forrygende morsomt, hvis det ikke samtidigt var så tragisk. Især hvis historierne om de importerede lejesoldater fra det sorte Afrika er sande, hvad de desværre nok er. For under normale omstændigheder må man formode, at en hær ville sige fra, hvis den blev sat til at nedslagte egen befolkning - men det kan man ikke regne med med lejesoldater, som hvis Gaddafi har valgt dem omhyggeligt, sikkert endda nærer et had til arabere.

Så i Libyens tilfælde er det ikke nok at militæret forholder sig passivt, eller desserterer. De er simpelthen nødt til at gå over på befolkningens side, og imod den gale diktator, Gaddafi.

Der som tingene ser ud nu, om meget få dage vil få sit eftermæle. Og på den positive side, kan man sige at han ihvertfald ikke pralede af sin luksus - for det har godt nok været ydmyge omgivelser han har ladet sig fotografere i de sidste par dage.

På den negative side, vil han nok fremstå som Afrikas galeste diktator og slagter siden Idi Amin - og det er en bedrift, for der er for eksempel også en Robert Mugabe at konkurrere med.

Og med brugen af lejesoldater og bombninger af egen befolkning kan man godt frygte at han kommer til at overgå Idi Amin.

(Som afslutning ville jeg jo gerne finde en af de to taler - men jeg allerede kun finde ting i satiriseret version - jeg er ikke sikker på jeg ville have valgt klippet herunder, ellers, situationens alvor taget i betragtning. Men det er sådan set ramt meget godt på kornet.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jarmers Plads

2 kommentarer
Ungdommen i dag er som bekendt historieløs, ikke mindst naturligvis indbyggerne i vor hovedstad København. Derfor har jeg tænkt at lave nogle indlæg om mere eller mindre kendte steder i København, som jeg synes folk ved alt for lidt om.

Dette første indlæg skal handle om et sted vi alle kender, de færreste har dog i dag nogen anelse om hvilken uhyggelig fortid stedet har. Men allerede i 70'erne, i min barndom, havde jeg en anelse af frygt for stedet. For jeg kan huske min mor tog mig med til demonstrationer på Rådhuset mod nedskæringer i børnehaver - demonstrationer vendt mod den datidige borgmester på området, Pelle Jarmer. Pelle Jarmer havde jeg en opfattelse af var en meget ond mand, husker jeg - og han havde et meget specielt skæg, som gav ham et dæmonisk udseende, så ham frygtede jeg.

Og da det gik op for mig, at der var noget som hed Jarmers Plads tæt på Rådhuset, troede jeg det var Pelle Jarmer den var opkaldt efter. Og det undrede mig at man ville opkalde noget i København efter sådan en ond mand. Men den historiske sandhed bag dette område mellem indre by, Ørstedsparken og H.C. Andersens Boulevard er meget værre. Meget, meget værre.

Absalon og Valdemar ydmyger Svantevit
Historien tager sin begyndelse i det Herrens År 1168. Københavns grundlægger, biskop Absalon, og Kong Valdemar den Store, er på korstog mod det slaviske folkeslag, venderne, i Østersøen. Her ødelagde de vendernes storborg på Rygen, Arkona, i en massakre som bedst kan sidestilles med Karthagos ødelæggelse.

Men måske værst - danskerne ydmygede de hedenske vendere, og brugte deres statue af deres 4-hovedede afgud, Svantevit, som brænde til deres sejrsfest. Og øen Rygen - idag del af den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern - blev lagt ind under Roskilde Stift.

Men vendernes ypperstepræst, Jaruslaw, svor hævn over danskerne. Dette lod sig ikke i første omgang gøre, men eden går i arv, og 3 generationer senere kan Jaruslaws oldebarn, Fyrst Jaromar d. 2 af Rygen - også kendt som den danske Dracula - føre hævnen ud i livet.

På det tidspunkt, midt i 1250'erne, ligger den danske kong Christoffer I i borgerkrig med den onde biskop Jacob Erlandsen. Christoffer en gift med en vendisk kvinde, Margrete Sprænghest, som er kusine til Fyrst Jaromar - et forræderi, føler Jaromar. Fyrst Jaromar, som foregiver at være kristnet, men i virkeligheden stadig tilbeder sine forfædres afgud, går i forbund med biskoppen, og efter at have brændt kongens borg Lilleborg på Bornholm, får han afgørende nyt.

Han finder ud af at kongens søn Erik (den senere kong Erik Klipping) er på vej hjem fra det syvende korstog i det Hellige Land, og sender besked til dele af sin familie, som flygtede mod syd efter Arkonas ødelæggelse, at de skal tage Erik til fange. Dette lykkes for dem, Erik tages i Rumænien, og holdes fanget i en borg i Karpaterne. Det kan faktisk meget vel være samme borg som den senere notorisk berømte fyrst Vlad III - bedre kendt som Dracula - besad, da fyrst Vlad sandsynligvis var af vendisk afstamning. Men det vides nu ikke præcist.

Hvorom alting er, Eriks tilfangetagere klipper venstre ringfinger (med signetring) af ham (heraf får han senere navnet Klipping) og sender den til fyrst Jaromar som bevis på tilfangetagelsen.

Jaromar drager med sin hær til Sjælland og kræver forhandling med kong Christoffer. Hvor han fremviser beviset på at Erik er i hans magt.

Rystet trækker kongen sin hær tilbage, ind i København, mens Jaromar følger efter ham, og gør lejr uden for byen. Her beordrer han et tårn opført, 20 meter højt bliver det, med en enkelt vindeltrappe op, og et fladt tag, uden brystværn. Det er indrettet så beboerne i København kan se hvad der foregår. På taget opføres en statue af Svantevit, samt en mængde instrumenter til påførelse af smerte og ydmygelser.

Og de næste 2 år sker det dagligt at Jaromars folk kører i vogne til København og tager tilfældige borgere til fange, hvorefter de bringes op i tårnet, og torteres i 4 døgn - et døgn for hvert af Svantevits ansigter. Borgerne i København kan følge med i alt hvad der foregår, og kan høre skrigene fra de tilfangetagne, som oplyses med fakler om natten, så intet skal være dem skjult. Efter de fire døgn dræbes de af fangerne som ikke er gået til under pinslerne, og ligene smides i den nærliggende voldgrav - som idag er en sø i Ørstedsparken.

Efter nogle måneder inficeres København også af udøde som vandrer i byen om natten - levende døde som vil spise af de stadigt levende - måske endda deres familie - for på en eller anden måde at bevare en tilknytning til det liv som er blevet dem frarøvet. Eller måske er det blot en forbandelse kastet over dem, under tilbedelsen af Svantevit. Hvad årsagen til de udøde end er, byens borgere laver et værn, kaldet Soning (det senere Zonen, som blev slået sammen med Falck i det 20. århundrede), som skal holde de udøde ude af byen om natten.

Kongen har beordret sin hær til at være passiv - han er for bange for, hvad Jaromar ellers kan finde på at gøre ved hans førstefødte søn. Dette kunne have varet ved i mange flere år, men så får kongen glædeligt nyt - det er lykkedes Erik at flygte, og han er nu på vej hjem.

Straks kalder Christoffer hæren sammen, og gør udfald mod Jaromar. Men hæren er demoraliseret, og mange er sprunget fra, efter i flere år intet at have at gøre, bortset fra at se på Jaromars grusomheder. Det går derfor dårligt for kongens folk. Men en lille enhed, anført af kongen selv, kæmper sig vej til tårnet, og op i det.

Her lykkes det kongen at smide fyrst Jaromar ud fra tårnet. Ved synet af deres leders fald og død går der panik i de vendiske tropper, som derefter let hugges under fode - de få overlevende flygter mod Sverige.

Men Christoffer er blevet dødeligt såret af en vendisk klinge under kampene - sandsynligvis var den forgiftet, det kan dog også bare være en infektion. Men han ønsker at se sin søn inden sin død, og da han ved at denne vil komme hjem gennem Jylland, beordrer han, at han selv skal fragtes til Ribe.

Det må betegnes som et mirakel at han overlever turen, men det lykkes faktisk at nå frem, nogenlunde samtidig med at Erik når hjem til Danmark. Og de to genforenes, hvorefter kong Christoffer får fred.

Roskildes biskop, Peder Lang, messer for de døde, og dette får episoderne med udøde til at ophøre. Tårnet og området omkring erklærer han for evigt forbandet for de ugerninger som blev forøvet der, og han byder at området aldrig må bebygges. Hvilket det aldrig er blevet - selv ikke da Københavns volde gik ved området - da holdt man et område åbent der i hjørnet - Jaromars Åbning, som den kaldtes, hvor Pisserenden med Skt Pedersstræde endte.

Tiden gik, og Jaromars Tårn - som efterhånden blev kaldt Jarmers Tårn, faldt mere og mere sammen. Stenene blev ikke genbrugt, som man ellers normalt ville med sten af den kvalitet, men blev smidt ned i samme sø, hvor ligene efter Jaromars grusomheder endte. Men de nederste ruiner af tårnet er stadig at finde, midt på det som idag hedder Jarmers Plads - hvor et utal af mennesker i dag dagligt passerer forbi, uden tanke for de uhyrligheder som udspillede sig for 750 år siden.

Ruinen og pladsen er så iøvrigt ikke det eneste vidnesbyrd vi i dag har om ugerningerne. Ordet jammer kommer oprindeligt fra den klage man kunne høre fra fangerne på tårnet, og ordet vendekåbe - venderkåbe - var oprindeligt betegnelsen for et torturinstrument; en slags dragt med blylodder i bunden og søm som vendte indad.

Hvad mange ikke er klar over er, at der er ganske åbent til at gå ind og besøge tårnet - og sende en tanke til de som måtte lade livet der. Og det synes jeg godt vi kunne gøre en gang imellem!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Spørgsmålet er: hvem tør?

Ingen kommentarer
Information fremturer, og fortæller at det var i 2002 Integrationsministeriet begyndte at give afslag på ansøgninger om statsborgerskab til statsløse. Pudsigt nok lige efter at vi havde ratificeret endnu en konvention, om at statsløse skulle tildelses statsborgerskab.

Dengang var Integrationsministeren Bertel Haarder. Og han siger ganske vist, at det kender han ikke noget til.

Bertel og Birthe træner en antijournalist-kata.
Spørgsmålet er - hvem tør gå ham på klingen, og virkelig spørge ind til det? Måske mens der er Fjernsyn for dig eller noget andet Bertel Haarder virkelig meget nødig vil gå glip af...

Er der nogen journalister i dette land som overhovedet tør vove pelsen? Rasmus Tantholt hvis han er hjemme, måske? Eller en chance for et comeback til Jeppe Nybroe?

Men det helt, helt store spørgsmål for mig er - hvis nu Birthe Rønn Hornbech og Bertel Haarder indgår en alliance - ryg mod ryg tager de imod journalisterne. Er der overhovedet en eneste jornalist som ville turde gå ind til den duo?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 21. februar 2011

Frustrerende

Ingen kommentarer
Jeg er mindst lige så optaget af udviklingen i Libyen, som jeg var i Ægypten. Og begivenhederne virker til at være mindst lige så dramatiske. Og meget mere tragiske - dog tror jeg på en lykkelig udgang der, og et farvel til Gaddafi. (Jeg synes dog stadig Stones skulle tilbyde Gaddafi en plads i bandet - det mener jeg må kunne slutte hele situationen af på en fredelig måde!)

Men det er forbandet svært at få sin lyst til nyheder fra landet dækket - i Ægypten kunne man følge med 24/7 på Al Jazeera, i Libyen kan man ind i mellem høre mere eller mindre løse rygter. Og det gør det også ret svært at blogge om, selvom jeg egentligt gerne ville. Men det kan næsten ikke blive andet end en gentagelse af selvfølgeligheder grænsende til ligegyldigheder. Så det er frustrerende. (Og, ja, jeg ved det er luksusproblemer i forhold til de som rent faktisk gør noget dernede!)

Benghazi
- det kan ikke udelukkes det kan blive et turistmekka.
Men lidt fakta kan man da altid viderebringe. For eksempel blev jeg tidligt i forløbet ret nysgerrig omkring den her by, Benghazi, som har været den mest aktive i oprøret. Og det var også meget udmærket at få checket op på, for det fortæller lidt om baggrunden for at oprøret startede der, i Libyens næststørtse by: der har nemlig tilsyneladende altid været en form for konkurrence og måske endda had mellem hovedstaden Tripoli, og to'eren Benghazi.

Faktisk var det sådan, under det tidligere kongestyre, at Benghazi nærmest delte hovedstads-titlen med Tripoli, blandt andet fordi kongefamilien residerede i Benghazis provins, og havde et nærmere tilhørsforhold til området.

I det hele taget vil jeg ikke bare ignorere Gaddafis søns udtalelser, om at hvis man vælter styret (Gaddafi) vil det føre til borgerkrig. Det er sandsynligvis rigtigt at landet er meget stammeopdelt - ihvertfald i de sydligere regioner, men de er på det nærmeste mennesketomme. Tilgengæld er der masser af olie.

Under alle omstændigheder, hvad enten der er en risiko for ufred efterfølgende eller, giver det ikke Gaddafi ret til at blive siddende på en trone han selv har tilranet sig - når folket ikke vil have ham. Og at bombe befolkningen med MiG'er, eller hvad han nu bruger af fly (Berlusconi har vel også foræret ham nogle F16'ere?)... det hører ligesom ingen steder hjemme. Så er man en slem Gaddafi.

Og det synes jeg egentligt godt vore heltemodige ledere i den vestlige verden kunne fortælle ham en anelse klarere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

FC København vs Sjælsø F.C.

Ingen kommentarer
Jeg kan ikke forstå der er så meget røre om den kamp i morgen - burde FCK ikke være storfavoritter? Jeg er ikke engang sikker på jeg har hørt om Sjælsø F.C. før.

Hvis det nu var BK Esrum Sø, så ville jeg være mere nervøs på FCKs vegne!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

We don't make mistakes

Ingen kommentarer
Brazil er en af mine absolutte yndligsfilm, overhovedet. Jeg har dog haft det sådan med den de sidste 10 år, at det er som om den er blevet overhalet af virkeligheden. Som om det, som i 80'erne var langt ude sarkasme og fiktion i dag er den daglige virkelighed. Og det har på en eller anden måde lidt ødelagt filmen.

Tag nu Politikens vanvittige historie i går: nogle flyttefolk stoppes rutinemæssigt under klimatopmødet - da de skal checkes får de inde på centralen galt fat i den enes navn, og tror han er eftersøgt terrorist. Hvilket straks får alle alarmer til at bimle, flyttefolkene samt deres familie isoleres i total guantanamostil, med pisning i flasker med bind for øjnene og arme på ryggen i håndjern - og fru Pedersen på 65, som de skulle flytte for, udsættes for samme behandling, med sine 2 kunstige knæ.

Fuldstændig forrykt. Men det er beskrevet før i starten af Brazil - som handler om den eftersøgte VVS-mand Archibald Tuttle og myndighedernes forsøg på at fange ham. Men på grund af en bug i systemet - bogstaveligt talt - kommer de istedet til at gå efter Archibald Buttle. Med fatale følger til følge...

Se eller gense de første 5 minutter af Brazil herunder, og døm selv om det ikke i forbløffende grad minder om politiet i Danmark (med en Brian Mikkelsen smidt ind for good measure) anno 2009.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 20. februar 2011

Oh crap oh fuck oh crap oh fuck

11 kommentarer
Min morfar døde for 25 år siden. I en periode derefter var det som om hans enke, min mormor, livede op og begyndte at udfolde sig.

Ikke meget underligt i det. Men efter kort tid begyndte hun ikke at kunne huske ting, og hun begyndte at gentage sig selv. Hvilket var begyndelsen på et mareridt af demens der skulle komme til at vare små ti år, de sidste fyldt med had og forbitrelse hos min mormor og spejlet i hendes børn.

Det var virkelig ikke kønt, og jeg overvejede flere gange i fuldt alvor hvordan man kunne slå hende ihjel - uden at nogen ville lide og uden at jeg ville blive busted og uden at jeg ville fortabe min sjæl for evigt. Jeg fandt aldrig en måde. Men hun døde altså i sidste ende - fik fred er ikke et forkert ord, selvom hun absolut ikke var villig til at gå.

Idag er jeg og ungerne på besøg hos min mor. Hvor vi overnatter. Hvilket hun indenfor den første halve time vi var her, talte om vel nok var godt, fordi det bliver så koldt i nat. Og talte om igen. Og igen. Og igen. Og igen. Uden erindring om at have talt om det før - selvom det burde kunne huskes da det de første gange ledte til samme joke fra den ældste (at 15 grader da lød varmt - for der blev ikke sagt minus). En joke som efterhånden stivnede hos ham i undren.

Og i løbet af aftenen har der været mange andre emner, som er blevet taget op... igen og igen.

Og jeg kender det, jeg genkender det, og er lige nu fyldt med frygt. Og jeg fatter ikke hvordan korttidshukommelsen i den grad kan forsvinde på de 10 dage der er gået siden jeg så hende sidst - hvor hun virkede frisk nok. Men lige nu virker den godt på vej væk.

Jeg kan håbe og bede til, at der er tale om en endagsforestilling. Måske tager hun noget medicin, jeg ikke kender til? Måske... jeg ved ikke.

Jeg ved hvad jeg lige nu tror. Og det var ved grød noget jeg aldrig håbede skulle ske. Aldrig, aldrig, aldrig.

Og - det er vel også noget jeg ret hurtigt må prøve at erkende - og konfrontere hende med. For muligvis er der medicin, der i det mindste kan forsinke det. Ligesom der - hvis det er havd jeg frygter - nok også er ting, det vil være godt hvis hun får gjort, mens tid er.

Og et eller andet sted, som en egoistisk ting, ligger der den erkendelse - at hvis det skete for min mormor, og det sker for min mor - hvad sker der så for mig om 20-30 år. Og hvad vil jeg gøre ved det. Og bør jeg undersøge det nu.

Men selvfølgelig er de mest umiddelbare tanker hos min mor - som jeg virkelig ikke ønsker det skal ske for, og jeg ønsker virkelig ikke mine børns billede af hende som hun har været for dem skal ødelægges, som jeg ved det vil blive, hvis det jeg frygter, sker.

[Opdatering, 3/3 2011] Her er en lidt opdateret status på det hele.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 19. februar 2011

Googles reklamer og privatlivets fred

3 kommentarer
M havde et tillægsspørgsmål, efter mit forsøg på afklaring omkring reklamer på wordpress.com: hun havde jo nu hørt, at de reklamer hun så havde mere med hendes interesser at gøre, end om det site hun besøgte. Og det blev hun lidt paranoid over, da hendes størte last er hendes hang til Hansi Hinterseer og kålrabigratin.

For det første: M, du behøver ikke længere være bange - din hemmelighed er nu alligevel ude i det åbne, så der er ikke længere noget behov for at skjule noget!

Alle kan trænge til lidt frække kålrabi!
Men angående det egentlige spørgsmål: hvad bruger Google som grundlag til at finde ud af hvilke reklamer de skal vise til dig, når du er på en side som viser AdSense-reklamer?

Og det helt korte svar er: de bruger naturligvis så mange oplysninger de overhovedet kan.

Af åbenlyse parametre de kan bruge er: indholdet på siden - det vejer en del; hvis du har lyst til at læse den side, er du muligvis også interesseret i noget som relaterer til emner på siden.

Endnu mere åbenlyst: Hvis du er kommet til siden via en googlesøgning: det er et emne du helt konkret er interesseret i. Du har allerede fået annoncer om emnet ude til højre da du søgte, men nu gik du ind på den her side, og det i kombination kan muligvis ramme mere plet.

Derudover: Googles kendskab til dig iøvrigt. Og nu er det vi bevæger os ind i det område som som regel kan gøre folk paranoide. For jo, Google ved meget om dig - hvis du klikker på en reklame ved google det - og det tyder jo nok på du har intereser der. Hvis du går ind på sider med AdSense ved google jo også det - og kan bruge de emner i fremtiden, til noget som måske interesserer dig. Hvis du har en gmail kender google også til de nøgleord der er i din korrespondence.

Og hvis du ser videoer på YouTube kan Google sikkert også gætte en masse af dine interesser ud fra den musik du hører.

Altsammen noget som sikkert kan gøre enhver paranoid - og jeg har garanteret langtfra været i nærheden af hele sandheden om hvor meget Google kigger os over skulderen.

Så det er den slemme side.

Men her er den gode side, efter min mening:

For det første, er de data der opsamles anonymiseret - de kan ikke henføres til dig (og Google siger iøvrigt de ikke indsamler info om følsomme oplysninger som sexualitet, tro, helbredsinformationer, med videre). Det der bliver genkendt er den browser du er på nettet med, indtil/siden du sletter/slettede dens cookies. Det eneste tidspunkt det egentligt kan blive pinligt for dig, er hvis du lader gæster bruge din browser, og de hele tiden får reklamer om Hansi Hinterseer og hvordan man tilbereder kålrabi frem.

(Ikke alene derfor, men blandt andet derfor, vil jeg gerne slå et slag for at man har gæsteaccounts på sin computer, som man lader gæster bruge, ligesom håndklæder - det bør være oplagt at en browser er en privatsag. Når man begynder at indtaste you i adressefeltet kan det da godt være der komme youtube.com op - men det kan ligesågodt være youporn.com - så lad os alle få vores browsere ind under privatlivets fred!)

For det andet, er Google ganske åbne omkring hvad de gør - hvis man kigger lidt. Faktisk kan man finde al informationen her (men jeg bringer den alligevel + nogle videoer længere nede) på denne info-side. Hvor man også - hvis paranoiaen tager overhånd - kan vælge at klikke på at du ikke længere vil følges. Dette gør at du ikke vil få målrettede reklamer. Og så er der i øvrigt links til en masse andre opt-outs - hvis du ikke vil registreres alle mulige andre steder. Men vent lige lidt med det!

Det at Google er åbne omkring det - hvis man altså søger lidt/ved hvor man skal kigge - er i skarp kontrast til mange andre steder. Det mest eklatante er Facebook - jeg kan love dig, at alt hvad du siger og gør i Facebook regi bliver registreret og holdt øje med i 10'ende potens i forhold til hvad Google gør - men hos Facebook får du intet at vide om det, du kan ikke fravælge det, og de sælger iøvrigt gladeligt oplysningerne videre. Hvis du vil være paranoid, så vær paranoid omkring Facebook!

Nu til violinerne om Googles dataindsamling - for på trods af mine egne problemer med AdSense kan jeg faktisk lide konceptet: givet at du alligevel får reklamer smækket op - vil du så ikke hellere have at de er målrettet dig end tilfældige?

Hvis du rent faktisk har en interesse for Hansi Hinterseer, vil du så ikke hellere have reklamer får hans seneste udgivelse, end en tilfældig, gennemsnitlig reklame for for eksempel Einstürzende Neubauten, som alle får? Hvis vi skal have reklamer - så lad dem da være så relevante som muligt, siger jeg. Og som nettet fungerer i dag, er reklamer - på godt og ondt - en af de eneste måder folk kan blive betalt for at levere indhold.

(Da jeg selv var del af AdSense måtte jeg ikke opfordre til at folk klikkede på AdSense reklamer - men det vil jeg faktisk godt gøre nu, hvor jeg ikke er underlagt de bånd - hvis du er på et site du godt kan lide, så overvej om du måske ikke skulle checke deres reklamer ud. For de har fortjent det!)

Helt grundliggende: jeg ved mere om de fleste om hvor meget vi bliver overvåget, og hvordan reklamer fungerer. Og jeg kan ikke specielt godt lide reklamer, genrelt. Og jeg ved hvordan man fravælger googles reklamer, ligesom jeg ved hvordan man sætter en browser op til slet ikke at vise dem.

Men jeg vælger at "deltage" i googles "overvågning", ligesom jeg vælger at modtage de reklamer de ønsker at bringe - for jeg ser det som en form for information de bringer til mig, som jeg kan vælge at bruge hvis jeg har lyst, og lade være hvis jeg ikke har. Og helt grundliggende er det den bedste form for reklame, når det virker - den hvor sælgeren af et produkt finder præcis den kunde som er interesseret i produktet.

Tilgengæld vil jeg slet ikke være med i Facebooks hejs - for jeg ved ikke hvad der sker, jeg ved ikke hvordan informationen om mig bliver brugt - og jeg ved slet ikke hvordan den bliver misbrugt.

Og, så igen - har du lyst til ikke at blive fulgt så meget af Google, kan du klikke på knappen Opt Out på denne side. Men overvej om ikke både du og nettet går glip af noget, hvis du vælger det - og glem paranoiaen et øjeblik. På samme måde kan du iøvrigt fravælge Google Analytics og en masse andet google-hejs (det kan du også finde links til på den side) - men igen gør det egentligt ikke dig meget mindre overvåget, det gør bare andre mere uvidende.

Tilsidst bringer jeg lige Googles egne forklaringer af hvad de gør - inklusive hvad en cookie er. (Bare vær klar over at Google bruge den samme forenkling her, som stort set alle andre også gør: at en cookie genkender din computer. Reelt genkender den en specifik browser under den bruger du er på computeren.)

Og så lærte jeg sågså lige noget nyt, i denne video som taler generelt om emnet - man kan selv være med til at bestemme hvad man får af reklamer, ved selv at gøre opmærksom på hvad man synes kan være interesant. Og her kan man også opt'e out. På google.com/ads/preferences/!


Om Cookies:


De basale grunde til at 3rd party advertisers (=AdSense/AdWords eksisterer)


Nu begynder det frække...


3. del er kompliceret, men også informativ:


Det her handlede så om Goolge siden af reklamer - men husk, det er den pæne del!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 18. februar 2011

The Cars vender tilbage!

Ingen kommentarer
Og ja, næsten match på titlen på bloggen her, dér!

Men, anyway: The Cars er et af mine mesteste favoritbands fra 80'erne. De fleste kender dem nok ikke - de kender kun deres hits, men ved ikke hvem de er, og enstor del af de resterende ved hvem de er, men kender også kun deres hits. (Drive, You Might ThinkHeartbeat City)

Men får det første er de hits gode - for det andet var resten af deres albums af ligeså høj kvalitet, og de havde en kunstnerisk kvalitet, som stak dybere end den overflade deres poplyd måtte give af indtryk. Det er ikke tilfældigt at Andy Warhol var inde over deres videoproduktion - ligesom de har samarbejdet med rigtigt mange af de store New Yorker navne fra dengang.

Nu vender The Cars altså så tilbage, efter næsten 20 års (og et dødsfalds) tavshed, foreløbig med nummeret Blue Tip, og så et album, Move Like This, 10. maj. Og at dømme efter Blue Tip lyder de som The Cars!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Til LegoWorld i BellaCenter

Ingen kommentarer
Hoth-tableau -bemærk de små Lukes under AT-AT'erne
Puha, der var vi ude i dag. Puha, fordi jeg altid findeer det anstrengende at være i rum med så mange mennesker, også selvom der i princippet er meget plads. Men når det er sagt, var det faktisk ganske behageligt, alt i alt.

Og så var det ret pudsigt at være der, for har jo været på mange con'er i forbindelse med rollespil i tidens løb - hvor nørderne har været nørder. Men her var det næsten de samme ting - men det var pludseligt mainstream. Lidt mærkværdigt hvordan den slags hænger sammen.

Men der var masser at se på og prøve. Og ganske vist rystede den yngste på hovedet, da jeg spurgte om det havde været en god dag, da vi gik derfra - men det var vist mest fordi han stadig var sur over at vi gik.

Så, jo - det kan man godt bruge kr 140 pr næse og ca 5 timer på - det kommer vi nok til igen næste år.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 140: Hvilken betegnelse

Ingen kommentarer
I øjeblikket skyller en hel bølge af ulovligheder ved ukvemsord over landet - hvad kaldes denne kulpøse måde at udtrykke sig på, blandt fagfolk?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 17. februar 2011

God dømmekraft

Ingen kommentarer
Danmarks Dronning og Bahrains Konge
- giver den som Poul og Fritz i Rytteriet
Det er i dag 14 dage siden siden vor Dronning Margrethe II rejste til Bahrain på et 3 dage langt statsbesøg. Hvor de to monarker kunne tale om arkæologi, og hvor godt Bahrain og Danmark har det sammen, og at livet er herligt. Og dronningen kunne ved samme lejlighed overrække Storkorset af Dannebrogordenen til kong Hamad ibn Isa Al Khalifa.

Alt imens der var oprør i Ægypten, og alle tegn på at det oprør ville sprede sig i regionen. Og der var debat herhjemme, om man egentligt ikke burde overveje at tilbagekalde Mubaraks Elefantorden.

Nu var Bahrains hær og politi så i nat ude og ordne demonstrerende, hvoraf en del ihvertfald ikke kommer til at demonstrere mere. En form for fokets kærlighed min styrke, demonstreret i praksis af Margrethes gode ven.

Det tegner til at kunne blive en rigtig, rigtig pinlig sag for monarken (vores, altså). Og der er det så jeg ikke forstår, hvem det er i Statsministeriet eller Udenrigsministeriet, som ikke kunne forudse den potentielle fare der lå i et officielt besøg på det tidspunkt, og fik stoppet det.

Der er da godt nok nogen som har sovet i timen? Eller været på ferie?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Libyen og Gaddafi

8 kommentarer
Da jeg, i starten af det ægyptiske oprør, gættede på Libyen som næste land i rækken, var det først og fremmest baseret på hvor længe Gaddafi (Muammar al-Gaddafi, معمر القذافي) har siddet. Og tilsyneladende ved ingen i danske medier, hvor længe han faktisk har siddet - der bliver talt om "over 30 år".

Men det gør det på ingen måde - han har været i spidsen for landet siden 1969 - altså omkring 42 år, og er dermed den længst siddende ikke-kongelige leder i verden - og en af de længst siddende i historien.

Allerede i 80'erne hvor jeg husker ham fra - og hvor Mubarak kom til.... - havde han siddet længe. Men dengang må jeg sige jeg så på ham med en vis sympati. Ikke mindst fordi han var en af de eneste arabiske ledere som reelt bakkede op om palæstinenserne; og fordi Ronald Reagan hadede ham som pesten. Mellemøstens gale hund, kaldte Ronny-Boy ham, og prøvede at bombe ham i småstykker. Det lykkedes ikke, men Gaddafis 15 måneder gamle adoptivdatter blev dræbt ved angrebet. (Forholdet mellem Reagan og Gaddafi er sammenligneligt med forholdet mellem W. Bush og Saddam Hussein - men i 80'erne var Saddam en af USAs nærmeste allierede.)

Og så opførte Gaddafi sig altid ganske excentrisk, og gav et indtryk som en blanding af en beduin og en rockstjerne - havde Rolling Stones ønsket et nyt medlem, efter Bill Wyman trådte ud, ville Gadaffi have været et genialt valg på bas.

Men - siden dengang er gået 25 år - og det være tid for forandring. Ganske vist husker jeg, at jeg så et interview med Gaddafi for nogle år siden - naturligvis optaget i det beduin-telt han stadig foretrækker - hvor han hævdede at det sandelig ikke var ham der styrede Libyen. Han havde trukket sig tilbage efter ganske få år, og overlod nu styringen til andre. Han kom allerhøjst med at par gåde råd engang imellem.

Men det er vist kun på papiret situationen er sådan. Og selvom jeg et eller andet sted stadig har svlrt ved at droppe min sympati for ham... så må det være tid at sige farvel. Om det så rent faktisk bliver Libyen der er next in line må tiden vise. Der er jo røre mange steder - men jeg tror i morgen vil give et tydeligere billede, efter fredagsbønnen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

At læse indenad II

3 kommentarer
For nogle uger siden mobbede jeg Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech får hendes dårlige læseevner, da hun skulle bruge mange dage på at læse sin hemmelige rapport.

Men jeg var nok lidt for kålhøgen, kan jeg i dag se. For jeg kan heller ikke finde ud af at læse indenad. At jeg deler problemet med mange indvandrere, samt politiet burde muligvis berolige mig... men det gør det alligevel ikke rigtigt. Det er jo trods alt indvandrere og politiet.

Derfor vil jeg godt spørge ud i blogland - kan I finde ud af at læse teksten herunder?

Sagen handler om, at indvandrere som søger permanent opholdstilladelse, har fået at vide af politiet - som har deres viden fra Udlængeservice's hjemmeside - at man samtidig med ansøgning om permanent opholdstilladelse, skal søge om forlængelse af midlertidig opholdstilladelse. Og dette kan man tidligst ansøge om to måneder før den hidtidige udløber. Derfor er sagerne blevet afvist - fordi ansøgningen skete for tidligt.

Nu vil Integrationsministeriet muligvis dispensere i de sager hvor det er sket - for tidsfristen på de to måneder har intet med permanent opholdstilladelse at gøre, mener de - men ser ingen grund til at rette på hjemmesiden. For det er jo klart som blæk, hvad der står der, synes de...

Og det er der jeg må spørge ud i blogland - læser jeg & politiet helt forkert, indenad. Kan det læses anderledes and at man skal indgive sin ansøgning om permanent opholdstilladelse samtidig med ansøgning om forlængelse. Og at der tidligst kan ansøges 2 måneder før udløb? Det er sakset fra vejledningen til ansøgning om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse:
Bemærk: Når man ansøger om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, skal man samtidig udfylde og vedlægge en ansøgning om tidsbegrænset (midlertidig) forlængelse af ens nuværende opholdstilladelse. Man skal benytte det forlængelsesskema, som passer til ens nuværende opholdsgrundlag.

Man kan desuden vælge at ansøge om tidsbegrænset (midlertidig) forlængelse af ens nuværende opholdstilladelse, hvis man kan se, at man ikke opfylder alle betingelserne for tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, dvs. hvis man ikke kan opnå 100 point.

For at finde det rigtige forlængelsesskema kan man benytte skemaguiden.

Ansøgningen om forlængelse kan tidligst indgives 2 måneder før, opholdstilladelsen udløber. Det er af afgørende betydning, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse indgives inden, ens tidligere opholdstilladelse udløber.

Hvis ansøgningen indgives for sent, skal man forvente, at den bliver afvist, fordi man opholder sig ulovligt i Danmark. En ansøgning, der indgives for sent, vil ikke blive behandlet af Udlændingeservice, medmindre det drejer sig om familiesammenføring, og Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette gælder uanset, hvor kortvarigt ens ulovlige ophold måtte være. Man vil skulle forlade Danmark og ansøge om en ny opholdstilladelse fra sit hjemland. En sådan ansøgning vil da blive betragtet og behandlet som en helt ny ansøgning om opholdstilladelse, dvs. den vil blive behandlet efter de regler, der gælder for personer, som ansøger om opholdstilladelse for første gang, og man mister retten til at opnå en forlængelse af den tidligere opholdstilladelse.

Hvis man opholder sig ulovligt i Danmark, risikerer man desuden at blive meldt til politiet eller at blive udvist med indrejseforbud, dvs. at man ikke må indrejse i Danmark i en bestemt periode.

Gebyr for at indgive ansøgning

Fra d. 1. januar 2011 skal der normalt betales et gebyr for, at man kan få sin sag behandlet i Udlændingeservice. etc
Fremhævelser: fed skrift er Udlændingeservices egen, kursiv er min.

Det skal siges, at jeg jo aldrig har bestået en danskprøve, som giver ret til ophold i Danmark. Måske er det derfor jeg ikke kan forstå det her?

[Opdatering]: Udlændingeservice har sendt en kommentar til Information. Efter at have læst den forstår jeg da næsten endnu mindre hvordan man skal læse et oplysninger på et statsligt website - men det må vist være noget med at læse det hele, og så gætte sig til hvad der hænger sammen med hvad?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 16. februar 2011

Reklamer på Wordpress.com blogs - som kun kan ses af nogle

4 kommentarer
Jeg fik en henvendelse fra M, som ville høre om jeg havde nogen idé om hvorfor hun kunne se reklamer på andres blogs - alle wordpress.com blogs, skulle det vise sig - når andre tilsyneladende ikke kunne.

Jeg var selvfølgeligt stolt over at hun havde så meget tiltro til at jeg kunne hjælpe - jeg fornemmede at hun følte sig lidt som drengen i The Sixth Sense: I see Google Ads - og det ville jeg jo gerne opklare. Umiddelbart lød det for mig som om hun måske var kommet til at samle noget spyware op, som i hendes browser gik ind og lagde reklamerne ind.

Men hun henviste til et blogindlæg, hvor hun altså så reklamer - og som endda handlede om, hvorvidt andre nu kunne se de reklamer. Og da jeg læste kommentarerne viste det sig, at jeg ikke behøvede søge ret meget efter forklaringen - for den havde denlangeneger allerede fundet.

Men jeg skriver lige lidt om det her - for jeg syntes udfra de google-søgninger jeg nåede at prøve, ikke det var noget der var særligt nemt at finde. Og så fandt jeg ud af lidt mere om hvem der ser reklamerne og hvem ikke.

Det ser nemlig ud til at der er 3 typer besøgende, som aldrig bliver præsenteret for reklamer; andre bliver det  - vist mere ellere mindre tilfældigt - nogengange. De 3 typer, eller grupper om man vil, er:
  1. De som bruger Firefox til at besøge bloggen
  2. De som er logget ind på en wordpress.com konto (i praksis wordpress.com brugere)
  3. De som ankom til bloggen fra en anden wordpress.com blog. (Jeg er faktisk ikke sikker på at det behøver være wordpress.com, måske gælder det også fra en selv-hosted wordpress blog.)
Dertil kan jeg tilføje, at jeg ikke synes jeg plejer at se de reklamer det drejer sig om - og sjældent opfylder en af de tre betingelser, spekulerer jeg på om min gravatar-konto - som er lidt i forbindelse med Wordpress - gør at jeg tæller som værende logget ind på en Wordpress-konto. Det tror jeg næsten. Så hvis man vil slippe for reklamerne kan man jo lave sig en gravatar - det kan der under alle omstændigheder være god grund til.

Hvis man som blog-ejer ikke ønsker reklamerne, kan man købe en no-ads upgrade - men den koster små 30$ per blog per år - og så har jeg ærligt talt svært ved at se, hvorfor man ikke istedet skulle have en selvhosted-wordpress løsning, hvor man selv har fuld kontrol - over det og meget mere. Og det kan gøres billigere.

For det skal understreges, at ovenstående kun gælder for blogs, som ligger hos Wordpress.com - altså ikke wordpress blogs man selv hoster - såkaldte wordpress.org blogs.

Er det så i orden, at Wordpress.com gør som de gør - smækker reklamer på overfor nogen besøgende?

I udgangspunktet synes jeg det er helt fint - Wordpress.com leverer en på papiret gratis ydelse, og selvfølgelig koster hostingen en blogsne. Og de skal jo have penge ind fra et eller andet.

Men jeg synes de har et problem i, at de ikke oplyser klarere om det - og af kommentarerne på Marens blog var det tydeligt, at ikke mange var klar over det. Og at de så sørger for at wordpress.com brugere ikke ser reklamerne, kan det da godt være de tænker på som en service - men det afholder jo netop blogejerne fra at vide, hvad der foregår.

Og det synes jeg er noget af et etisk problem for dem - for jeg er overbevist om, at langt de fleste wordpress.com brugere tror de har en reklamefri blog, og helst vil have det sådan. Og ihvertfald ikke har lyst til at levere indhold til AdSense.

Ikke at jeg har noget imod AdSense, Wordpress.com med videre - men der bør være rene linier.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Råbekonen

1 kommentar
Anne-Grethe Bjarup Riis ved hvad hun mener - tilgengæld ved hun ikke ret meget andet. Men hun forstår at råbe og bræge det ud meget, meget højlydt og skingert.

Det var efter sigende en debat der var i Go'Morgen Danmark, mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller - men at kalde det det er ærlig talt et fornærmelse mod sproget. Ligesom det er at kalde Anne-Grethe Bajarup Riis for debattør. Råbekone er hvad hun er.

Se indslaget her - at kommentere det yderligere virker egentligt som spild af tid, for der er ikke rigtigt andet konkret at forholde sig til end Anne-Grethe Bjarup Riis uforskammede råberi. Tilgengæld fortjener det også at blive udstillet.

[Opdatering]: Idag - dagen efter - fik Susanne Møller rent faktisk lov til at sige noget i Go'Morgen Danmark - de havde sendt Anne-Grethe Bjarup Riis ud af studiet - det indslag kan man se her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Historien bag Esrum Sø

3 kommentarer
Den er så lang og kroget og interessant, og har endda betydning for sproget den dag i dag, så jeg synes jeg ville fortælle den her, da ikke ret mange vist kender den.

Fredelig ser den jo ud i, Esrum Sø...
Historien starter i Frankrig ca år 800. Karl d. Store har netop grundlagt det kejserrige som bliver Det Hellige Romerske Imperium. Som en del af de handler som ledte til hans vej til tronen, har han solgt de kanariske ø'er til maurerne på Iberia.

Indtil dette tidspunkt har de kanariske øer været en guldgrube fordi man har dyrket sukkerrør der, men inden salget får Karl d. Store fældet alle sukkerrørene og sejlet dem til Frankrig. Her inddampes, gæres og destilleres de til deres essens, som Frankerne kalder Rhûm - en særdeles alkoholrig drik på omkring de 75%.

Karl ser de mange millioner af liter af denne væske som en af sine største skatte, og er bange for at de skal falde i forkerte hænder. Derfor giver han sin paladin de Vaillant (som iøvrigt siden bliver forlæg for Hal Fosters Prins Valiant) den opgave at bringe rhümen - rommen - i sikkerhed hos barbarerne mod nord.

de Vaillant sender folk ud for at lede efter et passende sted til rommen, og de finder et stenbrud (som efter alt at dømme blev brugt til at skaffe sten til opførelsen af Dannevirke) i det der i vore dage er Nordsjælland, som efter deres beregninger netop kan rumme rommen. Derefter iværksættes et af datidens største transportopgaver: et vogntog bestående af titusinder af vogne læsset med tønder bringer rommen op gennem Europa - hvor den bliver fyldt i stenbruddet.

Den resulterende sø af næsten ren alkohol bevogtes til hans død af de Vaillant, men derefter virker det som om den er gået i glemmebogen nede i Europa.

Imens har danerne døbt søen Syarlmawnes Rhum (=Karl d. Stores Rom), hvilket over tid - århundreder - bliver kortet ned til S's Rhum, derefter ß-rum, og tilsidst blot skrevet Esrum. Men da dette nu bruges til at betegne hele området, specificeres søen som Esrum Sø.

Men her slutter historien ikke. Under Kaudervældet opføres to søfartsskoler: den ene ved Arresø, og den anden ved Esrum Sø.

Den ved Arresø er for begynderne, og dem der skal lære at sejle i indre farvande. Mens den ved Esrum Sø er beregnet på at træne havsejlads under sikre forhold: for det første er den dybere end nogen anden sø vi har i Danmark, men den havde også den specielle egenskab, at alkoholdampene effektivt simulerede, at de søfarende var ude i heftig bølgegang, ligesom den hurtigt gjorde folk immune for søsyge. Og det er grunden til, at vi i Danmark havde så mange mænd, som gjorde det godt til havs - Tordenskiold, for eksempel, blev sendt til Danmark for at studere på Esrum Sø.

Og det er også her et andet søfartsudtryk opstod - lærerne på Arresø skræmte gerne deres begynderhold med at tale om bare vent til i kommer i 'Rum Sø - en henvisning til de barske forhold på Esrum Sø. Og siden ville sømænd på de syv have tale om at de var i rum sø - svarende til det engelske high seas.

Men efterhånden dampede alkoholen helt af, og søfartsskolen blev nedlagt - og idag er styrken i Esrum Sø desværre ikke stærkere end en lys pilsner. Men jeg synes da stadig det er en fascinerende historie!

[Opdatering: Denner historie er også at finde i min bog, Til almeen Dannelse, blandt andre lærerige fortællinger.]

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 139: Hvilket nationalklenodie

3 kommentarer
En mindre kendt runesten, fundet og placeret i et gadekær på en ø i Kattegat.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. februar 2011

This one's for Silvio...

Ingen kommentarer
...by special request:


Oh, Ruby... don't take your love to town - word for the wise at this late hour, moving into the night we have a caller, Barbara, is that you, how are you doin' this fine night?

Etc.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 14. februar 2011

I kamp mod spam-sider - content-farms

13 kommentarer
Når du søger på nettet har du nok været ude for, at hvad der lignede et relevant søgeresultat viser sig at føre dig til en side som mest af alt består af reklamer. Og det indhold der tegner lovende er måske et lille klip, stjålet fra en anden side, eller det er indhold som er mere eller mindre automatisk genereret så det rammer nogle nøgleord, men ikke indeholder nogetsomhelst af relevans. Faktisk er det volapyk, som en dårlig maskinoversættelse.

Sådan nogle sites kaldes content-farms - de bidrager ikke med noget, stjæler med arme og ben - og i bedste fald er de et irriterende mellemled for dem der klikker ind på det, før de klikker videre til der hvor indholdet kom fra i første omgang.

Men de kan være ganske indbringende for dem der kører dem - derfor er der også så mange af dem. For de kan have programmer til at stå og køre, og danne indhold ud fra nøgleord, som analyser viser der bliver søgt på. Og hvis blot en lille del af os, som havner på de millioner af sider de genererer, klikker på nogle reklmaer (fordi reklamerne er mere relevante for os end spamindholdet) tjener de pænt - på grund af mængden.

Nu har Google leveret en extension til Chrome, Personal Blocklist, som i første omgang kan hjælpe den enekelte søgende. Men på sigt gøre noget ved disse content-farms.

Hvis man installerer Personal Blocklist kan man sørge for at sites man føler spammer ikke i fremtiden dukker op i ens søgninger - ved at klikke et lille block-link efter hvert søgeresultat. På den måde slipper man for det i fremtiden.

Samtidig sendes en lille besked til Google om, at det site er blevet blokeret af en bruger. Og hvis nok brugere blokerer et site, kan det udløse at sitet opfattes som spam, og derefter kommer i bunden af søgeresultater leveret af Google.

Dette er algoritmer og metoder som der stadig eksperimenteres med - men det viser noget om hvad der er på vej. I virkeligheden minder det meget om spamfiltre til mail - her foregår det bare på site-basis. Man kan dog også forestille sig problemer ved metoden - for eksempel at der laves kampagne mod et - reugulært - site, for at få tilstrækkelig mange brugere til at blokere sitet, og det derfor bliver straffet af Google; det er for eksempel metoder man sagtens kunne forestille sig blive brugt mod og af politiske sites. Men det gør det endnu vigtigere at Google kan lære af erfaringer med brugen.

Jeg har ihvertfald hentet og installeret den extension. Man kan læse mere om content-farm blokkeren her, og downloade/installere Personal Blocklist her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Valentines kysse-flashmob

4 kommentarer
Jeg har ellers været ved at gå ud af mit gode skind over Valentines i år. Og nej, det er ikke fordi jeg har noget imod at nogen er kærester, eller at nogen gerne vil have penge ud af at andre er romantiske.

Men hvorfor pokker skal det hele være så gyseligt lyserødt? Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Og hvad er det i det hele taget for en monopolisering af romantik fra kvindekønnets side - her tænker jeg også på TV2 gyselige pre-valentins programmer igår.

Nå, men her er så en reklame for Anthon Berg, optaget som en flashmob i dag i metroen mellem Nørreport og Kongen Nytorv. Her er det i det mindste ikke synderligt lyserødt, og det er ikke specielt kvindemonopoliseret. Treefight for Sunlight leverer musikken, og Metroen har leveret toget.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Yndlingsindlæg (?)

Ingen kommentarer
Onkel Anne har sat en blogleg igang, hvor man skal skrive om et yndlings/humorindlæg på sin blog.

Og den springer jeg på med det samme - hvis det er noget med at fremhæve egne indlæg kan jeg ikke stå imod. Så er det store problem jo nok at udvælge ét - men jeg har umiddelbart i dag lyst til at fremhæve Kneppekortet.

Og ellers er der hele Prince eposet, som i to omgange udviklede sig fra nyheden om at Prince' koncert på Roskilde blev aflyst på grund af regler fra EU, til Prince måtte optræde med tobaksadvarsler, til han i efteråret skiftede navn og flyttede sin koncert til Skandinavisk Tobakskompagnis gamle fabrik, til dramaet i Ikast efter hvilket Brian Mikkelsen kidnappede Sheila E - indtil Brian Mikkelsen til slut blev fanget på Bornholm.

Og der er flere indlæg end det, dem kan man finde links til i historierne. Et drama skrevet mere eller mindre i realtime. Det er jeg egentligt lidt stolt over.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 13. februar 2011

Lady Gaga: Express Yourself?

1 kommentar
Det her er Lady Gagas seneste, Born This Way. Jeg holder jo meget af Lady Gaga - men det er altså lidt svært ikke at tænke på Madonnas Express Yourself, når man hører det her. Men det er jo så heller ikke det værste udgangspunkt.

Jeg ser frem til der kommer en video til nummeret! [Opdatering]: Den kan så ses her...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Endelig en succeshistorie!

Ingen kommentarer
Det kan godt være, at det har set skidt ud for de Konservative. Og vi husker vel stadig allesammen Lene Espersen, når hun skulle fortælle om alle de Konservative mærkesager, som var blevet gennemført - det lød ærligt talt noget skingert & hult.

Men nu: nu er der nye nøgletal, som de Konservative virkelig kan være stolte og tage æren for.

De danske fængsler er fyldt til mere end bristepunktet - en ren Konservativ succeshistorie!

10 år har de Konservative haft justitsministerposten - først var det Lene Espersen, så Brian Mikkelsen og nu trumfkortet Lars Barfoed - og langt om længe bærer deres arbejde frugt: flere varetægtsfængslinger, minimumsstraffe, nedsat kriminel lavalder, længere straffe - de har ikke ligget på den lade side. Men nu viser det sig også at indsatsen kunne betale sig.

Og det er jo ikke fordi der er tale om udenlandske kriminelle - som man sikkert ellers let kunne komme til at tænke. Nej, romaer og den slags pak bliver jo elegant smidt ud af landet, så de ikke skal fylde op i statistiken.  Så det er gode danske indsatte, som der produceres flere og flere af, år for år.

Det er da værd at ønske tillykke med!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Associationer

Ingen kommentarer
Jeg læste en artikel på Information, som slutter med At der bliver færre skoleledere er ikke ensbetydende med, at der bliver mindre ledelse. Men det vil være en anderledes form for ledelse, siger hun til Jyllands-Posten.

Og det kan man jo så mene om hvad man vil - men udtalelsen fik mig til at tænke på et gammelt semi-hit, med omkvædet - som jeg huskede det - It's life, sure, but not as we know it, not as we know it, not as we know it.

Tilbage fra Radio Luxembourg-dagene. Og det er egentligt et jeg har ledt efter siden, i al dens nørdethed - så nu googlede jeg den igen. Og fandt så ud af, at det (naturligvis) ikke var life, sure - men life, Jim. Klart.

Nå, men her er nummeret i al sin pragt - 80'erne var godt nok hippe. Og det kan skolelederne jo så tænke lidt over!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 12. februar 2011

Tip: Popups på links

Ingen kommentarer
Når nu man linker så meget som jeg gør - og ind i mellem på andres blogs, og ind i mellem til mig selv (her), og ind i mellem synes folk det er for meget - så kan det måske ind i mellem være en god idé nærmere at specificere hvad det er man linker til. Altså udover selve ankerteksten - den markerede tekst. For det er ikke altid man ud fra det, kan gætte hvad linket indeholder.

En sådan uddybning af linket kan både fungere som en form for teaser - til at overbevise folk om, hvorfor de bør besøge stedet. Eller måske lidt en advarsel - altså jeg kan jo synes et link er relevant, men måske andre ikke er interesseret, hvis de ved hvad det er - og slipper så for at spilde tiden.

Og det er faktisk muligt at gøre. Prøv for eksempel at holde musen over linket herover med teksten synes folk det er for meget. Der skulle gerne dukke et et tooltip op, med information om at det er et indlæg om det at linke til sig selv.

Måden man gør det på, er at udnytte title-attributen i linket (a-tagget). title-attributen - ikke at forveksle med title-tagget - bruges for eksempel således:
<a href="url.der.linkes.til" title="Den uddybende tekst">ankertekst</a>.

Man kan gøre det både på sin egen blog, og i kommentarer på andres blogs; især det sidste tror jeg jeg vil prøve at gøre konsekvent fremover - jeg synes egentligt det er ganske fikst. (Jeg kan ikke udelukke at der er blogsystemer, som "skræller" title-attributen fra linksne (det vil sige, det ikke virker), men jeg er endnu ikke stødt på nogen.)

Man kan eventuelt også læse dette indlæg om hvordan man i det hele taget linker i kommentarer.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når man har så meget man gerne vil sige

Ingen kommentarer
Når man er ivrig efter at fortælle det, som ingen andre vil, kan man let komme til at snuble i ordene. Især når man iøvrigt ofte lægger bånd på sig selv, om hvornår man må sige noget.

Birthe Rønn Hornbech
Således også for Birthe Rønn Hornbech: for det viser sig, at da hun på samrådet den anden dag - lige inden hun ikke længere kunne styre sin lyst til sang og måtte slukke mikrofonen - skældte hendes udspørgerere hæder og ære fra, og sagde at hun skam adskillige gange fra Folketingets talerstol havde gjort opmærksom på hele miseren med de statsløse som imod konventionerne ikke fik statsborgerskab, men at oppositionen snorksov, og det var først da Information begyndte at skrive om det de vågnede op... så var det ikke helt sandt.

Faktisk var det slet ikke sandt. Det var faktisk lodret forkert. Det var faktisk løgn. Men nu er det der med at lyve for folketinget naturligvis ikke noget Birthe Rønn Hornbech - Danmarks mest retskafne menneske - kunne finde på. Forklaringen er naturligvis den, at Birthe så gerne har villet fortælle om tingene... at hun troede hun rent faktisk havde fortalt dem. Ikke bare én, ikke bare to, men tre gange har hun troet hun fortalte det.

Det er selvfølgelig så trist, at Folketingets optegnelser fortæller noget andet - men hvad: vi ved jo alle, at Birthe er der ikke en finger at sætte på.

Hun vil ikke selv udtale sig om sagen - hun har jo endnu engang lagt bånd på sig selv, og vil ikke sige noget før hun "er færdig" (og jeg kan ikke lade være et få et uønsket billede af Birthe Rønn Hornbech i sin opulente gribbe-dragt, siddende på et toilet og råbe fææærdig) - derfor må det jo være op til os andre, at tolke hvad der ligger til grund.

Og det kan vel næppe være glemsomhed og skyklapper det hele?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De grønne grises tid

6 kommentarer
Jeg forestiller mig, at i den generelle glæde over udviklingen i Ægypten, skides der rundt omkring grønne grise. For eksempel i Søren Espersens træningsbukser - han har været en af de argeste fortalere for, at det ville være bedst for alle, hvis Mubarak blev ved magten. Den umiddelbart mest indlysende grund er jo nok, at det ville sikre Israel - landet som er hans personlige ven - stabilitet længe fremover.

Men den virkelige, dybe frygt er sgu nok: hvad nu hvis Ægypten går hen og bliver demokratisk? Hvis Mellemøsten begynder at nærme sig demokrati? Nu har vi i et årti gået og hængt alt hvad vi sagde på, at muslimer, islam, muselmænd,  muhamedanere ikke er, ikke kan være demokratiske. Det vil jo være en nedsmeltning hvis det viser sig ikke at være rigtigt. Så naturligvis må heppes på diktatorerne. Trist, Søren, virkelig trist.

Andre som jeg kunne forestille mig skider lidt grønne grise, er de dele af USAs black-ops, som har udleveret fanger "ekstraordinært" til især Ægypten - så de kunne blive tortureret der, og måske komme med oplysninger som kunne være interessante i the War on Terror.

Jeg er ret sikker på Bush jr, Karl Rove, Dick Cheney og Donald Rumsfeld sidder på tønden lige nu. De prøver sikkert at berolige sig med, at der har været næsten 3 uger til at makulere det værste. Og der sikkert går adskillige måneder før der er styr på dokumenterne. Men samtidig ved de jo også godt, at der er mange der har tegnet nogle livsforsikringer i de dokumenter - de er ikke bare pist-væk allesammen. Og de skal nok komme for en dag- før eller siden.

The Haag is calling!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 11. februar 2011

11. februar 2011

1 kommentar
Når man har været så optaget af den ægyptiske/mellemøstlige/nordafrikanske opstand & revolution som jeg har været de senste 3 ugers tid, så er det godt nok noget bevægende at se billederne fra Tahrir-pladsen - som nu virkelig lever op til sit andet navn, Befrielsespladsen - i dag; eller rettere til aften.

For efter Mubaraks galimatias tale igår var der intet der tydede på, at dagen i dag skulle blive en glædens dag. Men en ting må man sige om Mubarak - han forstår at tage røven på folk.

Og efter alt hvad jeg kan tyde, er udkommet det mest positive man kunne håbe på: hæren tager magten med det formål at gennemføre en demokratisering, som vel indbefatter en ny grundlov og frie valg. Fantastisk.

Mohandas Gandhi - jeg fornemmer hans ånd
Når man tænker på det styre som har siddet, er det utroligt at det har forløbet så fredeligt. Ikke at de flere hundrede som har måttet lade livet skal glemmes, men når man tænker på hvordan det kunne være gået. Den største fortjeneste for det ligger naturligvis hos de demonstrerende, som har været forbilledlige i deres ikke-voldelighed - kun når de blev direkte angrebet af stenkastende kamelryttere hyret af Mubarak, har de måttet forsvare sig.

Så det er svært ikke også at tænke på Mahatma Gandhi - han ville være stolt af hvad der var sket.

For præcis 9 år og 11 måneder siden var det en sorgens dag, som ændrede verden til det værre. Idag er en glædens dag - med et potentiale til at ændre verden - til det bedre.

(Jeg har bemærket, at mange af Kairos broer, pladser og boulevarder er opkaldt efter en dato - gad vide hvilken som skal få 11. februar på sig?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google: Hvor gammel er Erik Skov Pedersen

5 kommentarer
Det spørgsmål begynder nu at tikke ind. Men jeg må tilstå, jeg kender ikke Erik Skov Pedersens alder - og Wikipedia siger ikke noget. Men hvis jeg skulle komme med et slag på tasken - og jeg understreger, det er et gæt, og jeg ved ikke noget - så er Erik Skov Pedersen cirka 47 år.

Ligesom ham der omtales her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 10. februar 2011

En gal mand

3 kommentarer
Så sad man ellers der, nærmest med popcorn & chips (men da jeg kører frugt-diæt nogle dage kun i overført betydning), og ventede på at Mubarak skulle træde tilbage. Som det har været annonceret fra mange sider- blandt andet NDP, Mubaraks eget parti - at han ville her til aften, i en tale kl 21 dansk tid. Altimens millitæret tilsyneladende har sagt, at det er dem der kører bixen nu.

Og hvad sker der så? Well, for det første kommer han alt for sent på. Og så giver han ellers fingeren til alle - gu går jeg ikke af! - også til USA, læser jeg mellem linierne, for han ævler om at fremmede magter ikke skal komme og lægge pres på ham.

Hvis ægypterne er blot halvt så skuffede og vrede som jeg blev af at se det, så er det et mirakel hvis de kan forholde sig fredsommelige. Og de går jo trods alt nok lidt mere op i det end jeg gør... Så jeg håber virkelig, at millitæret imorgen - eller i nat - går ud, og siger at fra nu af er Mubarak og Suleiman irrelevante, at de har udspillet deres rolle.

De havde chancen - men jeg tvivler på, at det kan blive ved at gå fredeligt. Det stunt idag var for langt ude. Men det er desværre muligvis også hvad Mubarak ønskede. Do not go gently into that good night, og alt det der.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den Kæmpestore Bjørn - anmeldelse

Ingen kommentarer
Det er et lille dansk mesterværk indenfor animationen jeg lige har været inde og se med den ældste - Den Kæmpestore Bjørn havde premiere i dag. Og som tidligere nævnt havde jeg en fornemmelse af den kunne være interessant.

Den handler om søskendeparret Jonathan og Sophie som skal på besøg hos deres bedstefar. Som bor i udkanten af Storskoven - en gammel, vild skov, hvor der såvidt vides ikke færdes mennesker. Det siges at der er bjørne - ja, altså ihvertfald én, men den skulle også være noget for sig, og stor - og ligeså gammel som skoven selv.

De to søskendes forhold er ikke uden problemer - Jonathan, den ældste, betegner Sophie som en gave man ikke vil have, men som man ikke kan bytte - og efter et skænderi forsvinder Sophie ind i Storskoven - og Jonathan må følge efter for at finde & redde hende.

Storskoven er et forunderligt sted, og filmen hører til i fantasy-genren. Men jeg vil ikke give spoilers for hvad de to oplever derinde - blot nævne at Jonathan på togturen til bedstefaren læser Moby Dick, en ikke uvæsentlig detalje.

Men historien er meget medrivende, og kan vel siges at være en fabel over kampen mellem natur og civilisation - med Bjørnen (for, jo, der er en bjørn!) som inkarnationen af skoven - den mystiske, uberørte skov.

Animationen er efter min mening generelt skideflot, men man skal vænne sig lidt til den - det er ikke standard amerikansk animation, vi er snarere ovre i noget Miyazaki-agtigt. Og det veksler mellem det sublime (især de meget detaljerede baggrunde) til at man tænker, at det ansigt kunne de da godt have gjort lidt mere ud af - og rent teknisk er der også nogle brølere indimellem.

Den Kæmpestore Bjørn er sat til Frarådes under 7. Da jeg så forfilmen følte jeg, at det ikke var noget for min yngste (på 5½) som ellers plejer at kunne tåle det meste - men da jeg så det med under 7 - og på plakaten står der for hele familien - fortrød jeg næsten, for det ville jeg tro han godt kunne være med på. Men undervejs i filmen glædede jeg mig over han ikke var med, jeg vil faktisk sige at jeg vil fraråde den under 8-9 år - man skal ihvertfald overveje det med sit kendskab til barnet.

Det er ikke på grund af filmens action - men fordi den første tredjedel af filmen nærmest minder om en gyser: med en lurende stemning af at noget uhyggeligt vil ske, effektfuldt tordenvejr og direkte chokeffekter. Så det skal man være klar over.

Filmen varer ca 1 time og et kvarter - og det syntes jeg var en ganske passende længde. Min medseer, sønnen på 11, ville på en skala fra 1-5 give den 5, og på en skala fra 1-6 også give 5. Hans største anke var animationerne (som beskrevet herover). Og jeg selv rammer vist de samme karakterer.

Så jeg kan kun anbefale, at man går ind og ser den her i vinterferien. Jeg kan frygte at ikke så mange vil gøre det - som den ældte sagde efter filmen: da du viste mig forfilmen, forstod jeg faktisk ikke helt, hvorfor du syntes den så spændende ud - og jeg kan frygte, at de anderledes tegninger vil afholde en del fra at se den.

Men bliv ikke afholdt - den er rigtigt god!

(Jeg slutter lige med en sidste reklame for filmen - et klip fra hvor Jonathan første gang møder Bjørnen.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.