Derfor er det svært at få vestlig støtte

De arabiske (og persiske) forsøg på revolutioner får bemærkelsesværdigt lidt støtte fra Vestens ledere og befolkninger.

Hvis man er meget kynisk & konspirationsteoretisk kunne man få den idé, at folk & ledere i Vesten egentlig er ret ligeglade med at de arabiske lande styres af diktatorer, og alle de fine ord om demokrati og ytringsfrihed er netop det - fine ord egnet til festtaler. Så længe der kommer olie til Vesten, og diktatorerne er strategiske støtter - så kan de sådan set gøre som de vil.

Sådan kunne man tænke - men det er naturligvis ikke forklaringen.

Grunden til at vi ikke støtter deres oprør mere, er ganske meget enklere: stort set alle deres oprør starter efter fredagsbønnen - og det rammer præcis sammen med, at vi fejrer weekenden med at drikke os tæskestive, og se ligegyldig fredagsunderholdning i fjernsynet. Og vi befinder os derefter i en fuldemandsdøs resten af weekenden, som er behageligt fri for nyhedsopdateringer i fjernsynet, hvor man istedet kan se fodbold eller mere ligegyldig underholdning.

Om mandagen hører vi så om at der iøvrigt har været lidt opstand i et eller andet arabisk land, og vi trækker på skuldrene og mumler noget med at det da også er nogle frygtelige folk der sidder på flæsket dernede, men det er da godt at de i det mindste ikke er fundamentalister.

Så hvis arabiske oprør startede om mandagen ville de have meget større chance for at få international støtte. Heldigvis lader det til at de selv kan klare ærterne i denne omgang. Men hvis de arabiske befolkninger føler at Vesten er hyklerisk - så må vi forklare dem at det virkelig er deres egen skyld, fordi de laver revolution i weekenden.

De kan jo ligeså lære hvordan verden hænger sammen.

(Der kom iøvrigt efterhånden pænt med mennesker til demonstrationen tidligere - både etniske danskere og ægyptere. Og der var en fin stemning, så hvis jeg lyder bitter er det ikke derfor.)