Leoparddrengens
Public Key

fredag den 31. december 2010

Skrot Nytår

3 kommentarer
En hurtig nytårshilsen fra Leopardhulen. Er igang med en masse småretter på samme tid, så det går eftermiddagen med, så ingen dybsindige indlæg.

Blot håbet om et godt 2011 til alle. Selv har jeg en ganske god følelse for året kan jeg mærke, så det er en god ting!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 30. december 2010

Kejseren varsler reformer

2 kommentarer
Et dekret er netop udgået fra vor elskede Kejser Løkke Bonapartes hånd:

Lyt, oh tro undersåtter, til mine viise ord, på den første dag i det nye år. Vær beredt på at glædes!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google: Hvor lang tid varer Klovn - The Movie

Ingen kommentarer
Jeg får efterhånden utroligt mange hits på det spørgsmål. Jeg tror nok de fleste havner på min anmeldelse af Klovn - The Movie eller muligvis på indlægget om hvor gammel man bør være for at se Klovn,, men der kan man jo ikke finde svaret.

Så her er det, helt enkelt: den varer ifølge Kino.dk 1 time og 40 minutter, eksklusiv reklamer og forfilm. (Min fornemmelse var egentligt at det var tættere på halvanden time, men den er ihvertfald ikke overdreven lang.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 130: Hvilken cocktail

Ingen kommentarer
Denne (alkoholiske) drink var ekstremt populær i slutfirserne og starten af halvfemserne. Men med internettets udbredelse blev den for generende, og er derfor nu forbudt. Hvilken drink er der tale om?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Rivers of Babylon

1 kommentar
Bobby Farrel fra Boney M. er død. Og det er ikke fordi det sætter det store tudeorgie igang hos mig, men jeg kom til at tænke på, om der egentligt ikke er mange, som ikke kender den oprindelige udgave af Rivers of Babylon?

Mit indtryk er ihvertfald, at de fleste kender den i Boney M.s pumpede udgave - men jeg holder faktisk meget af den oprindelige af The Melodians fra 1970. Selv lærte jeg den at kende før Boney M.s version, fordi vi var inde og se reggae-filmen The Harder They Come i midt-70'erne, og siden havde saoundtracket i midt hjem. (Iøvrigt noget af en voldsom film at hive en 6-7 årig ind til, tænker jeg i dag.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 29. december 2010

Cowboys & Aliens

4 kommentarer
Jeg sad og rodede lidt rundt på Apples trailerside - egentligt fordi jeg ville se hvordan Thor 3D så ud - men stødte så også lige på den her Cowboys & Aliens.

Og titlen var så tilpas åndssvag, at jeg ligesom måtte se hvad det var for noget - og det ser faktisk ikke uinteressant ud. Silverado møder Independence Day, eller noget i den stil. (Jeg kan så iøvrigt se, at filmen bygger på en graphic novel af samme navn.)

Jeg tror nok lige der er dømt drengerøvsfilm...

Premiere til sommer, med blandt andre Daniel Craig og Harrison Ford.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Store Nørd

Ingen kommentarer
En reklame for at blive ingeniør. Jeg undrer mig lidt over at de ikke bare sender et afsnit af DRs Store Nørd - men fint nok.


(sponsoreret klip)

(Iøvrigt er Store Nørd et program som jeg synes forfalder mere og mere - de første værter var ok, men for hver sæson skifter de tilsyneladende værter, og for hver gang bliver det hele bliver mere og mere jackass-agtigt.

Noget andet, men lignende, har gjort sig gældende for programmet Lille Nørd - det kan jeg så slet ikke finde en side for nu, kun denne delvise beklagelse.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det Bornholmske Gummisvin

3 kommentarer
Oprindelsen for Danmarks mest populære eksportvare, Det Bornholmske Gummisvin, fortaber sig noget i tidens tåger.

Men en sejlivet myte fortæller, at det opstod ved et tilfælde for mange år siden, da Bornholm i en meget hård vinter var dækket af sne! Ja, det sneede faktisk i Danmark dengang, selvom det kan være svært at tro, men klimaet var koldere, og om vinteren skete det faktisk at temperaturen kom under 0 op til flere dage i træk.

Og denne vinter var helt usædvanlig, og Bornholm havde bedt om hjælp fra resten af Danmark, og de sendte 16 gummigeder. Det står ikke helt klart hvad en gummiged var, men man må gå ud fra at deres opgave var at spise sneen.

Billede af benzinstation
Samtidig befandt der sig på en benzinstation - benzin var noget man brugte til køretøjer dengang, og det er derfor vi har det så varmt i dag - en nødforsyning ornesæd.

Og ifølge sagnet skete der så et uheld ved denne benzinstation, som involverede ornesæden og de 16 gummigeder, som ved skæbnens gunst blev inseminerede. Og altså blev stammødre til vores bestand af gummisvin idag, som kun kan leve på Bornholm, og som er så lækkert at alverden vil betale formuer for det; og som jøderne har erklæret kosher, og muslimerne halal. Og mælken fra gummisvinet har som bekendt revolutioneret osteverdenen, hvor gummisvineosteløben måske er det værdifuldeste gastronomiske materiale, målt i kroner per gram.

I sandhed en forunderlig historie!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 28. december 2010

Det Gyldne Kompas

Ingen kommentarer
Jeg sad og så den film hertil aften, og var egentligt overasket over hvor god den var. Dunkel fantasy, sat i en parallelverden. Hvor alle mennesker havde en familiar, kaldet en dæmon, og verden kørte ved magificeret mekanik.

Desværre sluttede filmen noget abrubt - der var i den grad lagt i kakkelovnen til en to'er. Og jeg kan da også se at filmen åbenbart baserer sig på en bogtrilogi af Philip Pullman, hvoraf første bind hedder Northern Lights. Desværre kan jeg også se, at filmen åbenbart solgte for dårligt til at de fuldfører projektet.

Det var ikke en perfekt film - det virkede som om de prøvede at presse for meget ind på de to timer - og den krævede nok, at man kender fantasyformen rimeligt godt. Men jeg synes faktisk det er trist at der ikke kommer en fortsættelse, især fordi hende der spiller pigen Lyra, Dakota Blue Richards, gjorde det umådeligt godt, blandt stjerner som Daniel Craig og Nicole Kidman.

Men jeg tror det er nogle bøger jeg skal give til den ældste, med henblik på selv at læse dem! Så må jeg bare overveje om det skal være på dansk eller engelsk. For jeg kan se de er oversat.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Døn-alderen

Ingen kommentarer
Tidligere overhørte jeg den ældste prøve at forklare den yngste hvad teenager betyder - og hvad det kommer af. Med lange forklaringer om engelske tal, og hvad age betyder. Altsammen meget rigtigt, men jeg tror ikke den yngste fik så meget ud af det.

Men han forstod det lidt bedre, da jeg sagde at det også kunne hedde døn-alderen på dansk - fordi det er det tallene slutter med: tra-døn, fjor-døn, fem-døn, sajs-døn, sø-døn, a-døn og ne-døn.

Jeg er lidt spændt på om det holder ved, og det kommer til at hedde døn-alderen for fremtiden her i huset. De virkede begge meget glade for ordet.

Ellers er der gået lidt julekuller i den herhjemme, og begejstringen over den Wii jeg gav dem til jul er begydnt at lægge sig til fordel for skænderier. Og kælketuren som jeg ellers havde håbet kunne bryde stemningen lidt op endte efter 10 minutter i tænders gnidsel. Men ungernes irritation på hinanden blev vendt til vrede mod mig - jeg ved ikke rigtigt hvorfor - så nu hygger de sig fint med hinanden igen. Go figure.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 27. december 2010

Nu er WikiLeaks gode nok

2 kommentarer
Søren Espersen er ude med det hårde skyts imod Syrien i dag - fordi WikiLeaks-leakede dokumenter, viser at amerikanerne har gode formodninger om, at selveste den syriske regering havde en hånd med i angrebet på den danske ambassade under Muhammedkrisen.

Fint nok - jeg er sådan set enig, det er noget grisefy at brænde andres ambassader af, og det skal de have smæk for.

Jeg kan bare ikke lade være at finde det påfaldende, at Søren Espersen sådan uden videre går ud og reagerer på noget som stammer fra WikiLeaks. Når der har været lække om danske soldaters udlevering af fanger til mishandling og tortur, har Søren Espersen ellers altid taget tusinder af forbehold om man nu kunne stole på de oplysninger der kom fra WikiLeaks.

Ligesom Søren Espersen da også har langet ud efter WikiLeaks selv, og mener deres afsløringer går vores fjenders ærinde.

Lidt påfaldende hvordan oplysningerne åbenbart nogle gange er højst utroværdige og andre gange altså er sandheden ristet i sten. Og det selvom det åbenbart er højst overraskende oplysninger for Søren Espersen - som ligefrem er rystet over dem.

Hvilket så iøvrigt kan undre, da alle hele tiden har hævdet, at den afbrænding ikke kunnet have fundet sted, uden at den syriske regering havde en form for finger med i spillet... men det har Søren Espersen åbenbart ikke kunnet tro virkeligt skulle være sandt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 129: Hvilken fugl

Ingen kommentarer
Denne fugleart af kragefamilien hører især til i Sønderjylland. Den ses sjældent, da fuglene for det meste lever skjult i huller i jorden. Men ved oversvømmelser kommer de alle ud, og laver sort sol som de siger i det sønderjyske. Hvad hedder fuglen?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Billigere togbilletter - stå op

2 kommentarer
Transportminister Hans Christian Schmidt har tænkt dybe tanker, da han synes det er trist, at passagererne bliver sure over at stå op i toget, fordi der ikke er siddepladser nok - og foreslår at man kan få billigere billetter - hvis bare man lover ikke at sidde ned.

Der er enkelte problemer i forslaget - for eksempel at personalet skal gå og jage folk ud af sæderne, også når et tog ikke er fyldt; de sikkerhedsmæssige perspektiver; og det ret tåbelige, at folk vil komme til at stå og spærre i gangene, selv når der iøvrigt er siddepladser nok.

Og så vil gravide, syge og ældre jo iøvrigt komme til at opleve, at de skal betale mere for at køre med toget, fordi de ikke har mulighed for at stå op.

Nå, men bortset fra det er det jo et visionært forslag, som uden tvivl vil hjælpe til at flere skifter fra at køre i bil, til at køre med offentlig transport. Og det er jo en god ting.

Så her er lidt flere forslag Hans Christian Schmidt kan tænke over, og fremkomme med:
  • Tab dig og få rabat: fede folk fylder - tynde folk giver mere plads. Så det er jo oplagt.
  • Nyd turen i frisk luft på taget, få rejsen til halv pris.
  • Skid af inden togturen - få 5% rabat. (+ det det giver på vægten!)
  • Kør toget selv - få turen gratis. Det sparer en lokofører-løn, og hvor svært kan det være.
  • Sæt nogle gamle 3. klasses vogne på toget, eller eventuelt kreatur-vogne. 30% rabat. (Så er problemet også løst, med hvad udlændinge der skal ud af landet skal køres i.)
Hvem ved, med lidt kreativ tænkning kan det da være vi ligefrem kan få togbilletter som kun er lidt dyrere end i andre lande?

(Hans Christian Schmidt kunne jo iøvrigt eventuelt overveje, at passagerer som bliver tvunget til at stå op i toget, fordi der ikke er plads nok, tilbydes en kontant kompensation i stedet. Det synes jeg ville give mere mening. Men jeg er selvfølgeligt heller ikke vant til at tænke store tanker.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Vær god ved leoparder!

2 kommentarer
I Indien var en gruppe landsbyboere bange for den leopard, som dukkede op i deres nærhed. De prøvede at skræmme den væk, og da den gemte sig i nogle sukkerrør, prøvede de at ryge den ud. Men det skulle de ikke have gjort...:


Så lad det være jer en lærestreg, man skal behandle leoparder ordentligt og med respekt, og ikke komme rendende med brændende grene, og hvad ved jeg!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 26. december 2010

Fantastisk original tanke

2 kommentarer
Kan iøvrigt ikke lade være
at tænke på Wilhelm Freddie,
når DRs værter folder sig ud
med påspændt mikrofon
Igår aftes havde TV2 et årskavalkade program, hvor der blev set tilbage på året der gik. Blandt andet med et dobbeltinterview, som vist skulle være morsomt tænkt, med Lars Løkke Rasmussen og Morten Olsen, som skulle sammenligne hinandens jobs og situation.

Idag til aften havde DR et årskavalkade program, hvor der blev set tilbage på året der gik. Blandt andet med et dobbeltinterview, som vist skulle være morsomt tænkt, med Lars Løkke Rasmussen og Morten Olsen, som skulle sammenligne hinandens jobs og situation.

Altså - kan de ikke snakke lidt sammen. Eller kunne enten Morten Olsen eller Lars Løkke ikke lige have informeret om, at det havde de altså gjort én gang?

For der er vel ikke nogen grund til ligefrem at træde i ensheden? Eller det er der måske netop?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Yasmine Garbi nøgen

Ingen kommentarer
De sender Pigen Der Legede med Ilden i aften på DR1 (og DR HD), og efter der har været noget med en af filmene i trilogien plejer der altid at være mange søgninger på Noomi Rapace nøgen.

Noomi Rapace & Yasmine Garbi /
Lisbeth Salander & Miriam Wu
Men så er det jo, at min SEO-konsulent kom i tanker om, at der jo er noget med at Lisbeth Salander er ganske intim med en pige af kinesisk herkomst - og at der så nok efterfølgende vile blive en del søgning på Miriam Wu nøgen eller Yasmine Garbi nøgen eller Noomi Rapace og Yasmine Garbi nøgne eller Lisbeth Salander og Miriam Wu nøgne. Der er rigtigt mange kombinationer man skal tænke over, i forbindelse med den slags!

Og han mente, at det ville klæde mig at være på forkant med søgningerne, når nu folk efterfølgende får lyst til at se billeder af pigernes kærlige forening - og at det vel er meget godt at give dem det, i frisindets navn naturligvis. For der er da virkeligt tale om et opgør med fordomme, når man sådan kan vise billeder af en smuk forening af et lesbisk par, som endda er raceblanding.

Jeg har bortset fra det ikke set filmen - jeg syntes det hele blev lidt for meget, efter at have læst bøgerne indenfor ganske få uger, og så umiddelbart bagefter se Mænd Der Hader Kvinder. Men nu tror jeg det passer fint med timing at se 2. og 3. del, så det ser jeg frem til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En ny kalender

3 kommentarer
Hvis det stod til mig - hvis jeg var enevældig kejser, eller noget - så ville jeg rykke kalenderen ca 20 dage, så 1. marts falder der hvos den 21. marts - forårsjævndøgn - ligger i dag. Og så ville jeg gøre 1. marts til nytårsdag - så den 28./29. februar er Nytårsaften.

For så ville månederne passe med årstiderne, astronomisk set (og faktisk også reelt). Og månedsnavnene ville også give mere mening - da deres navne stammer fra den romerske kalender, hvor nytåret netop faldt 1. marts, og det er derfor for eksempel hedder december, fordi det var 10. måned.

De som tror på - eller interesserer sig det mindste for - astrologi ville også få det meget nemmere - for hver enkel måned vil passe sammen med ét stjernetegn. Det ville ganske vist være lidt forrykket i forhold til, hvad man som regel forbinder månederne med i dag - Marts ville passe med Vædderen, December med Stenbukken, for eksempel - men det ville man nok hurtigt vænne sig til.

I det hele taget ville rigtigt meget i kalenderen give mere mening. Men det ville nok kræve en enevældig kejser at få indført, for jeg tør slet ikke tænke på det ramaskrig der ville opstå. Og problemer med folk som kun fik halv løn i den måned hvor ændringen fandt sted - det ville blive endnu værre end dengang i syttenhundrede-hvidkål.

For ikke at tale om alle de computere, som ville skulle omprogrammeres - det ville få år 2000 problemet til at ligne en børnekrydsord.

Men man har jo lov at drømme. Mine drømme er så lidt underlige - jeg drømmer om nye kalendre. Som ikke engang indeholder specielt mange nøgne piger- det må man kigge andre steder efter.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Årets perineum

Ingen kommentarer
Jeg ved godt vi sådan set stadig er i juledagene, men for en ukristelig person som mig er julen først og fremmest juleaften. Bortset fra det betyder julen mest noget med andre TV-programmer og lukkede butikker (det er heldigvis ikke så slemt mere, som det var engang).

Men de her dage, mellem jul og nytår - de er altså sådan et lidt underligt ingenmandsland. Hvor man ikke rigtigt ved, om man er ved at geare ned efter julen, eller varme op til nytåret. Og det slog mig altså så i dag, hvad det må være - det er simpelthen mellemkødet for året.

Hvad julen og nytåret så hver i sær repræsenterede var jeg lidt i tvivl om - indtil det gik op for mig, at nytåret jo er et nyt annus. Og så ligger resten jo klart som blæk.

Hvad køn af mellemkød vi så taler om ved jeg ikke, og det er egentligt også ligegyldigt, efter min mening. Men hvis man vil kan man sikkert finde noget symbolik i et juletræ. Men man skal nok tænke over hvordan man præcist drejer & vender den tanke. Et træ kan vel hurtigt blive en bush, hvis man vender det rigtigt.

Beklager, syrer lidt ud... :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 25. december 2010

Midwinter

2 kommentarer
De seneste dages vejr, og historierne fra Bornholm om PMV'er der kører fast, og jordemødre der må ud på ski, får mig helt til at tænke på spillet Midwinter.

Det var et af de første spil jeg købte, da jeg købte min egen første PC, sammen med Wing Commander (og Civilization kom først til senere, jeg huskede forkert da jeg skrev om Wing Commander).

Manden bag var en af mine store helte, Mike Singleton, som 4-5 år tidligere lavede nogle af de absolut bedste spil til Spectrum'en, nemlig Lord's of Midnight og Doomdarks Revenge. Så det skulle jeg jo have!

Spilmæssigt var det nu ikke helt så godt som Spectrum-spillene (men dog ganske fremragende!), men det havde meget af det samme, først og fremmest en - for tiden - enorm verden at udforske.

Spillet foregik på den tilfrosne ø Midwinter, et af de sidste beboelige steder på jorden, efter at en atom-vinter havde sat ind. Men en fascistisk inspireret despot var ifærd med at tage magten, og spilleren skulle ved hjælp af en lille gruppe frihedskæmpere prøve at forhindre det.

Ved at prøve at få flere af øens beboere på ens side, og så iøvrigt lægge sig i baghold og prøve at forhindre fjendens forsyninger i at nå frem.

Transporten rundt foregik enten i en form for snetank, på ski eller med drageflyvning. Jeg bliver simpelthen helt nostalgisk nu hvor jeg har lavet koblingen. Jeg må se at prøve at udnytte det der virtuelle PC lidt mere, og  fremfinde nogle af de gamle spil!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 24. december 2010

God Jul til Alle

2 kommentarer
Men især bornholmere... bliv nu inden døre!

Jeg tager med unger og eks til min mor om en times tid, og så overnatter jeg og ungerne der. Så I har sandsynligvis julefred for mig til i morgen. Medmindre jeg kaster mig over morens mac i nat.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 24. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra treogtyvende afsnit:
  • Mon Aase Andersen alligevel får fransk undertøj til jul?
  • Vil Fritz vælge at studere videre til Julemand, eller vil han være menneske så han kan få sin elskede Putte?
  • Hvordan kan Fritz nogensinde vise sig hos Familien Andersen, som han så groft har taget ved næsen?
  • Hvad har 39 opdaget i de genfundne annaler?
  • Følger heldet Julemanden, eller...?

Del 1/2


Del 2/2


Klik her for treogtyvende afsnit af Andersens Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvorfor får man en pelikan-figur når man har givet blod 100 gange?

Ingen kommentarer
Det er det sidste spørgsmål i donor-kalenderen, her den 24ende: Hvorfor motivet er en pelikan, når man har 100-doneringsjubilæum.

Med svarmulighederne at det er fordi der er plads til mange liter blod i en pelikans næb, eller fordi pelikanens næb har samme farve som blod, eller fordi at en pelikan-moder giver sit blod til ungerne hvis de sulter.

Og svaret er... nej, så enkelt skal det ikke være her i dag :) - det er trods alt jul. Vi skal have det lidt sjov. Så svaret ligger lagt som en slags mandelgave i denne historie. Hvem ved, måske kan I lide den - og får endda lyst til at dele den med nogen? For mig var det ihvertfald en opbyggelig og lærerig oplevelse.

God jul!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 23. december 2010

"Bush har solgt 2 millioner erindringer"

Ingen kommentarer
Bush fotograferet mens han finder en erindring.
Sådan lyder en overskrift på dr.dk.

Jeg kan ikke lade være at tilføje: Og ikke to af dem er ens!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Årets Nytårshit feat. Bertel Haarder

Ingen kommentarer
Det må blive det helt store hit til de store nytårsfester:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jamen, så afskaffer vi da lige tavshedspligten

Ingen kommentarer
Nu var det ellers lige før man var blevet bekymret for Liselotte Blixt fra DF - det er hende med småkagerne & saftevandet, og de rivende, bidende og flående muslimer - der er jo gået en hel måned siden hun sidst var ude med et hadefuldt udfald.

Men, nej, ingen grund til bekymring - inden julefreden når at sænke sig, kan hun lige komme med en svinestreg, man så kan sidde og gumle på sammen med alt julefedtet, mens man tænker på det gode i mennesket og hvad det nu ellers er det siges man skal her i højtiden:

Læger der behandler mennesker, der opholder sig ulovligt i Danmark, skal tvinges til at melde de illegale til politiet. Mener Liselotte Blixt. Som vil have reglerne ændret, så sundhedspersonalet ikke længere har tavshedspligt i forhold til illegale indvandrere.

(Hvis det forslag skal give mening, må det jo iøvrigt også betyde, at sundhedspersonalet pålægges at undersøge om deres patienter nu har lovligt ophold eller ej her i landet. Interessant.)

Resultatet af et sådant forslag er indlysende: det er i forvejen særdeles svært for illegale at få lægehjælp, da de jo ikke har nogen offentlig kasse til at betale for behandling, men hvis forslaget gennemføres vil det være helt igennem sidste udvej at søge lægehjælp. Og så kan de ellers ligge og dø af lungebetændelser eller få koldbrand på grund af banale infektioner, som ikke kan blive behandlet. Og iøvrigt også gå og sprede smitsomme sygdomme, også hos os rigtige danskere.

I det hele taget er det et rigtigt fint princip - lad os da endelig ophæve tavshedspligten - for sundhedspersonale, men hvorfor ikke også advokater, psykologer, præster - i alle de tilfælde hvor myndighederne kan være interesseret i nogle oplysninger. Det må være vejen til et dejligt, dansk samfund.

God appetit & god jul.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 23. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra toogtyvende afsnit:
  • Hvad var der i brevet til Aase Andersen?
  • Har Julemand 39 en trumf i baghånden?
  • Er det så modbydeligt at kysse den forkerte mand som Putte siger? Og får hun alligevel sin Fritz?
  • Opklarer Julemand 39 gåden og får familien til at fejre jul igen? Eller bliver han degraderet til ganske ordinær nisse?
  • Hvem er det der af al magt vil standse Fritz og Julemand 39?


Klik her for toogtyvende afsnit af Andersens Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her er næste - og sidste - afsnit: Andersens Julehemmelighed, 24. december

I må iøvrigt hellere kommentere hvordan I tror det hele ender inde på YouTube - ellers truer xskrappypof med ikke at bringe afsnit 24!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvor mange er med i GivBlods Facebook-gruppe

Ingen kommentarer
Det er dagens spørgsmål i bloddonor kalenderen, om man ved hvor mange der allerede er med i GivBlods facebook gruppe. Med svarmulighederne at det er mere end 500, mere end 1000 eller mere end 3000.

Og lad mig slå fast med det samme, som notorisk Facebook-hader: det bliver uden mig. Jeg har sagt farvelt til det tekniske makværk, det asociale mobbeværktøj. Hvorom det enenste gode man kan sige er, at Mark Zuckerberg holdt op.

Nåmen, det rigtige svar er at mere end tretusind er med. [Opdatering, Bemærk: Dette svar er fra 2010 - så der er flere i dag; jeg tror nok det var mere end 12.000 der nu i 2011 er det rigtige, men er altså ikke selv på Facebook, så kan ikke checke.]

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 22. december 2010

Everybody Hurts

Ingen kommentarer
Der meldes om folk, som parkerer deres biler i nødsporet på motorvejene på Fyn og forlader dem, fordi de er blevet trætte af at vente. Ikke nogen særligt god idé - det kan være livsfarligt i en kommende snestorm. For dem selv, men mest af alt for alle de mennesker, som de forhindrer at Falck med videre kan komme frem til.

Og indrømmet, det kan være let nok at sige i en relativt varm stue på Frederiksberg. Men det andet virker altså ret tankeløst.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Black Swan

Ingen kommentarer
Jeg kom gående forbi Imperial tidligere, hvor jeg så en plakat for en kommende film, Black Swan, med Natalie Portman. Og da jeg synes hun er en af de ganske få gode ting Israel har givet verden vakte det min interesse, ikke mindst fordi hun ser hammergodt ud på plakaten.

Måske er det igen noget med en genetisk tiltrækning? Jeg vil ihvertfald holde øje med den - det kan da godt være det ender med at jeg skal se en balletfilm! (Den har premiere 20. januar.)

[Opdatering]: Jeg har så set filmen - her er min anmeldelse af Black Swan. Storartet film! (Og, jo, Natalie Portman er lækker!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 128: Hvilket naturfænomen

Ingen kommentarer
Enkelte store myresamfund har udviklet en særlig bebyggelse, hvor de kan tage sig af individer med brækkede følehorn og lemmer, eller sågar med forbrændinger efter nærkontakt med et forstørrelsesglas' brændpunkt. Hvad kaldes dette specielle sted?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvor lang tid tager det at gendanne doneret blod?

Ingen kommentarer
Det er det 22ende spørgsmål i donorjulekalenderen: hvor lang tid det tager kroppen at gendanne det blod man giver som donor.

Med svarmulighederne at det tager 1 måned, ca ½ time eller at det tager 3 måneder.

Og jeg kan forestille mig, at der er mange der tænker at det er 3 måneder, for det er jo den tid der minimum skal gå mellem tapningerne. Men faktisk tager det kun én måned før alle blodlegemer er naturligt gendannet. Det tærer så tilgengæld på jerndepoter, så det er blandt andet også for at sikre at disse er bygget op igen, at man venter længere tid til næste tapning.

Der gælder så også forskellige regler i forskellige lande om, hvor længe der skal gå mellem tapningerne. I USA tillader de det for eksempel efter 56 dage.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 22. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra enogtyvende afsnit:
  • Hvem er den høje julemand fra selve Julemandsrådet, der har gjort så meget for at skjule sandheden om den julenat da Putte blev undfanget?
  • Aner vi den dystre baggrund for dette drama, der nu står foran sin opklaring?
  • Vil Julemand 39 nå det til tiden?
  • Og, hvis han når det, hvordan i alverden vil han få den julefjendske familie til at fejre, at det igen er blevet jul?
  • Og kan Fritz og Putte nogensinde få hinanden?


Klik her for enogtyvende afsnit af Andersens Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her for næste afsnit - Andersens Julehemmelighed, 23. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 21. december 2010

Billy Adamsen fravælger spindoktor-job

2 kommentarer
Billy Adamsen, som i øjeblikket er fungerende rådgiver for Brian Mikkelsen, har valgt at trække sit kandidatur til den endelige stilling tilbage. Det sker efter en del skriveri om hans person på det sidste, ikke mindst her på bloggen.

Jeg har spurgt telefonisk ham om årsagen til at han alligevel ikke ønsker at være spindoktor:

BA: Faktisk er jeg allerede blevet tilbudt en meget mere interessant stilling, som passer sig meget bedre til end mand mit format. Som passer til, at jeg - i al ydmyghed - er udset til at udrette noget stort!

LPD: Har det noget at gøre med et job som direktør for Eksport Kredit Fonden, måske?

BA: Jeg kan ikke udtale mig endnu, det bliver altsammen gjort officielt om et par dage.

LPD: Okay... så det har ikke noget at gøre med de breve som BT har lækket, til Poul Nyrup?

BA: Nej, det kan jeg godt afvise. Jeg kan selvfølgelig godt se, at de ikke for mig til at se så smart ud som jeg er - jeg er jo langtfra dum! - men jeg synes folk glemmer at huske, at de breve udsprang af det miljø jeg var i for 10 år siden. Faktisk ligger ansvaret for brevene hos Poul Nyrup og Socialdemokratiet!

LPD: Javel. Ærgrer du dig alligevel ikke bare en smule over ikke at blive Brian Mikkelsens spindoktor, sådan for good? I virker som et godt par?

BA: Det er rigtigt at det swinger rigtigt godt mellem mig og Brian - vi kan se formatet i hinanden, og kan nærmest afslutte den andens sætninger. Men altså... Brian er jo også på vej ud, jeg har skaffet ham et job i Estland, så det var under alle omstændigheder ikke blevet til mere end et par måneder.

LPD: Jamen, jeg takke for præciseringen så...

BA: Jamen, det var sandelig så lidt. Jeg kan se du sætter pris på mit intellekt, det er rart at være blandt ligesindede!

LPD: Farvel, farvel...

BA: Jeg sender måske en mail en af dagene, med et forslag til hvad du kan gøre med bloggen...

LPD: Det behøver du virkelig ikke, Billy...

BA: Jeg har tænkt over at du måske

Og her gik vores forbindelse pludselig død.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Megamind - Den Grimme Alien

2 kommentarer
Warning: may contain spoilers

Det var ikke meget jeg kendte til filmen Megamind, da jeg igår fandt ud af at jeg havde børn i dag. Og fandt på, at så kunne man da gå i biografen og se det sidste nye på animationsfronten i 3D - denne her fra DreamWorks (altså Shrek-skolen).

Men det var bestemt et positivt møde for os alle tre. Undervejs var jeg lidt nervøs for den yngste (på 5 år), hvor meget han fik ud af historien. Men han var ihvertfald efterfølgende glad for filmen, så den var god fin. Og det var den ældste naturligvis også, samt jeg selv.

Filmen læner sig heftigt op af Superman-historien: Døende planet, forældre sender deres spædbarn afsted i de sidste sekunder, spædbarn havner på jorden... i denne historie er det bare 2 forskellige det sker for, fra forskellige planeter.

Den ene af de to vokser op hos en pæn familie, ser godt ud, har en harmonisk opvækst (er måske lidt mobbende og ulidelig)... og ender med at bruge sine superkræfter til menneskehedens bedste som Metro Man.

Den anden vokser op i fængsel blandt hardcore kriminelle, er blå og skaldet, har talefejl og bliver mobbet under sin opvækst - og ender som superskurken Megamind, som bruger sit super intellekt på at bekæmpe sin ærkefjende Metro Man; men for det meste havner han i fængsel.

En dag lykkes hans onde planer, imidlertid, og han gør det af med Metro Man. Og overtager kontrollen med Metro City.

Men han opdager hurtigt at livet ikke er det samme uden Metro Man, at han mangler en Yin til sin Yang. Og han føler sig nærmest som Palle alene i Verden.

Derfor finder han på at gøre et menneske om til en ny superhelt, med Metro Mans egenskaber. Men det går rent galt... og Megamind ender op med, at måtte påtage sig rollen som superhelt. Og at gøre kur til historiens Lois Lane, som han før har kidnappet igen og igen, for at genere Metro Man.

Historien handler altså helt grundliggende om, at hvis man først er låst i en identitet, kan det være forbandet svært at slippe ud af den igen. Medmindre man har muligheden for at påtage sig en andens identittet, ihvertfald for en periode. (En pointe Leoparddrengen kan tilslutte sig!)

Og så kan man jo også sagtens trække en parallel til Den Grimme Ælling. Også selvom ordspillet i overskriften næppe er noget de har tænkt på hos DreamWorks.

Den er rigtig god, men man skal nok være 7-8 år for at få maksimalt ud af historien. Animationen og 3D'en er helt fin - og der er nogle virkeligt flotte scener med Megaminds tusinder af robotter - og musikvalget er storartet (AC/DC har en fremtrædende plads hos Megamind).

Og så kan man som voksen morer sig over referencerne til Superman - således genopstår Marlon Brando for eksempel for en stund som rumhelte-far.

4 store et eller andet ud af 6. (Jeg må vist snart til at lave et egentligt karaktersystem - hvad kan det være jeg skal give? Leopardklør? Vil det være positivt? Leopardhjerter er selvfølgeligt oplagt, men den med hjertet er ligesom brugt... går i tænkebox.)

Når Megamind ikke får mere, er det først og fremmest fordi den ikke rammer dybt emotionelt, som andre nylige man kunne nævne (I'm looking at you, Pixar). Så det er god ramasjang, og en storartet historie, gode grin - men den sætter sig ikke.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Karantæne, bloddonation og tandrensning

Ingen kommentarer
Dagens spørgsmål i bloddonor-kalenderen går på, hvor lang tid der skal gå, fra man har fået foretaget en tandrensning til man må give blod igen.

(Og til dem der er bange for nåle, vil jeg altså apropos lige sig, at jeg ihvertfald personligt hellere vil stikkes end til tandlægen...)

Svarmulighederne er at der ikke er karantæne, eller at der er 1 døgns karantæne, eller 1 uges karantæne.

Hvis man har fået foretaget et mere omfattende indgreb hos tandlægen, som at få trukket en tand ud, eller fået rodbehandling er karantænen 1 uge. Men tandrensning og andre fredelige ting, giver ét døgns karantæne - som altså er det rigtige svar.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 21. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra tyvende afsnit:
  • Hvem kender sandheden om Putte? Gør Tage? Gør Aase? Eller gør den julemand der har gjort sig så stor umage med at slette sine spor for 19 år siden?
  • Det er åbenbart kun Aase Andersen som bærer familiens juletraume! Kan det have noget med at gøre, at Putte har nisseblod i årerne?
  • Er Julemand 68 kun en svindler, der har drænet det høje Julemandsråd for egen vindings skyld?


Klik her for tyvende afsnit af Andersens Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Klik her for næste afsnit - Andersens Julehemmelighed, 22. december.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 20. december 2010

Quiz 127: Hvilken juleporno

4 kommentarer
Klassisk hardcore homo-erotisk film, med et tema hentet fra antikkens myter, tilsat et twist af Shakespeare og Lolita. Denne bøsseporno er især populær op til jul - hvad er titlen.

Svar findes her.

Hint: Der er ikke tale om Last Christmas!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Meget interessant optagelse

7 kommentarer
I fredags blev sundhedsminister Bertel Haarder interviewet af DR, i anledning af at der blev givet nye retningslinier hvad angår fedmeoperationer. Som skulle mindske tilgangen til fedmeoperationer for folk som er overvægtige - så de kun bliver opreret når de begynder at få følgesygdomme.

I løbet af dagen i fredags var der en del undren over, at de nye retningslinier kom netop nu, og man ikke ventede 2-3 måneder til en nedsat ekspertgruppe havde udtalt sig om emnet.

Det havde Bertel Haarder åbenbart undgået at høre om. For han flipper ganske grøn da han bliver spurgt om den vinkel af sagen. Og skælder journalisten ud på alle mulige måder, for ikke at have afklaret spørgsmålene på forhånd. Hvilket journalisten, Kristian Sloth, siger han har - men med Bertels spindoktor. Det er jo ikke til at vide, hvem der har ret.

Men sikkert er det, at Bertel Haarder ikke har ret i, at det spørgsmål var stillet mange gange før. Tilgengæld var der mange gange stillet spørgsmål til konsekvenserne for privathospitalerne - som sandsynligvis kommer til at miste indtægter, hvis der skæres i fedmeoperationerne - og det var under disse spørgsmål han begyndte at blive alvorligt knotten, kan man se på hans kæbe og kropssprog. Det sidste tændte vist så den sidste lunte - eller han trængte bare til at afreagere.

Men DR har lagt interviewet ud i sin helhed - og jeg opfordrer til at man ser det, og helst i helheden, for ellers kan man jo dårligt bedømme Bertel Haarders påstande om unfairness. (Men hvis man kun vil se fra hvor han begynder at blive arrig er det ca 5½ minut inde, hvor det går helt galt omkring de 7 minutter.)

Grunden til at jeg opfordrer til det, er for det første at det er ganske spektakulært at se Bertel Haarder gå grassat. Og det er i øvrigt så sjældent at politikerne får lov at komme til orde, hvor de ikke klippes ned til ganske få sekunder - det plejer de at klage meget over, her har Bertel så virkeligt fået chancen...

Men det er ikke kun underholdning - for diskussionen mellem Bertel Haarder og Kristian Sloth fortæller meget om, hvor styrede sådan nogle interviews med ministre som regel er. Og det er altså meget godt at vide, når man skal lægge til og trække fra, og bedømme hvor meget man kan stole på medier og ministre.

Og så er det også meget godt at få lov at se det - TV2 slettede jo på opsigtvækkende vis et lignende klip med Lars Løkke for ikke så længe siden.

Bertel Haarder har også siden sendt et undskyldende brev til Kristian Sloth, hvor han forklarer omstændighederne. Og man kan da også godt forstå sagen udfra hans synspunkt - det er da surt at blive afbrudt midt i sin risengrød - men under alle omstændigheder er indslaget interessant, fordi man kommer bag facaden på adskillige ting.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvor gammel skal man være, når man skal stoppe med at give blod

Ingen kommentarer
Det er dagens relativt enkle spørgsmål i bloddonor-kalenderen - med svarmulighederne 65 år, 67 år eller 70 år.

Og så skal man ikke forveksle svaret med, hvor gammel man må være, når man begynder at give blod. Da skal man nemlig være mellem 17 og 60 år. Men man skal stoppe inden man bliver 67. Altså hvis helbredet med mere iøvrigt tillader det indtil da.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 20. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra nittende afsnit:
  • Hvordan kan Putte være halvt nisse, når hverken Tage eller Aase har nisseblod i årerne?
  • Tillader EF virkelig at kloakrør føres rundt om huset i stedet for under huset? Og skal det påvirke Puttes og Fritzes mulighed for at få hinanden? Og kommer vi så aldrig ned i den kælder?
  • Julemandsrådet har stoppet udbetalingerne til den hemmelige konto på Bahamas. Hvad betyder det for Julemand 39? Og er der norgen i Julemandsrådet der har noget at skjule?


Klik her for nittende afsnit af Andersens Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her for næste afsnit - Andersens Julehemmelighed, 21. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 19. december 2010

Fejltolkning af Brian Mikkelsens vås

Ingen kommentarer
En del medier beskæftiger sig i dag med hvad de mener er en kovending fra Brian Mikkelsens side. Strengt taget burde jeg vel prale af, at det egentligt var mig der breakede den nyhed, men istedet har jeg egentligt lidt ondt af Brian - i det omfang jeg på nogen måde kan have ondt af ham (og det er ikke meget)!

For han har faktisk ikke sagt det, som medierne lægger ham i munden i dag - at han ville trække sig fra politik, hvis han ikke blev minister efter et valg. Sagen er, at det interview i Altinget.dk var bygget over en skabelon, af typen hvad er din yndlingsbog, hvad er din yndlingsfarve, og i den stil. Og et af spørgsmålene var altså, hvor han så sig selv om 5 år:
Er du stadig politiker om 5 år? Og hvis du en dag ikke er politiker længere, hvad laver du så?

Det afhænger meget af, om vi er i regering eller ej, så jeg kan ikke sige, om jeg er politiker om fem år eller ej. Hvis jeg ikke er politiker, er jeg direktør et sted, eller også arbejder jeg i udlandet. Hvis jeg forbliver minister, bliver jeg i politik.
Det er totalt nonsens & vås, som man kunne forvente fra ham - men han har altså ikke rigtigt sagt det han får skudt i skoene i dag. Faktisk siger han ikke nogetsomhelst.

Men jeg synes det er imponerende, af Brian Mikkelsen, at han selv i et poesibogs-interview kan komme galt afsted i den grad.

Og så, bare hvis man savner mere Brian-vås:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Civilization V - indtryk/anmeldelse

2 kommentarer
Da den ældste havde fødselsdag for 3 ugers tid siden, fik han blandt meget andet Civilzation 5. Officielt af min mor, men idéen og indkøbet var mit. Og selvom han bestemt blev lykkelig for det, og det var noget af det han mest ønskede sig, var det måske ikke helt uselvisk fra min side. For så kunne jeg jo også benytte det...

Jeg har nu fået spillet et helt spil igennem, og sendt et rumskib til Alpha Centauri - den traditionelle, oprindelige måde at vinde. Og føler jeg er rustet nok til at give en form for vurdering. Men en helt dybtgående analyse kan jeg ikke give, der er for meget jeg ikke har prøvet, samt at jeg spillede den igennem på for lav sværhedsgrad til at sige noget om AI'et, when the going gets tough.

Men altså: det der slog mig først, var hvor meget der var forandret i forhold til IV'eren. Det er et helt nyt spil - naturligvis bygget over samme koncept, at opbygge en civilisation fra steanalderniveau, og bringe den frem til moderne tid - og længere.

Men det at det var et nyt spil, burde måske ikke overraske mig - i alle de inkarnationer jeg har prøvet (og det er dem alle, bortset fra III'eren) har skiftet i forhold til tidligere været massivt. Der har virkelig aldrig været tale om opgraderinger.

Af helt basale forandringer i V'eren kan nævnes, at kortet nu er baseret på hexagoner (hvorfor jeg konsekvent spiller med grid på, ellers kan det godt være lidt svært at overskue hvor felterne går). Og at det traditionelle kors, der viste hvilke felter en by kunne udnytte, er væk. De kan nu sprede sig meget længere, men selvfølgelig ikke bruge felter udnyttet af en anden by.

Og de kulturelle grænser er en del mere formbare - man kan købe felter, som man lægger til sine grænser, istedet for at vente på at ens kultur spreder sig. Felterne koster så mere, des længere de er fra en by.

Men den helt store forskel er, hvordan man kan bruge sine hære. I IV'eren handlede det grundlæggende om at opbygge nogle gode store stakke, af assorterede enheder, og være forberedt på at man mistede en del enheder ved angreb.

I V'eren er der ingen stakke! Der kan kun være en kampenhed (og en civil) i hvert felt! Hvilket gør at man skal se kampene på en ganske anden, og - synes jeg - mere taktisk interessant måde. Enheder med ranged weapons - fra bueskytter til artilleri - kan så angribe fjender flere felter væk; men skal helst have en nærkampsenhed til at beskytte sig fra at komme i nærkamp.

Og byer har et indbygget forsvar - væk er den tid, hvor man sendte en enhed på togt, og der så pludseligt kom en uset barbar til hest, og to ens hovedstad. Eller noget. Som hurtigt kunne gøre at man mistede lysten til at spille videre. Det forsvar kan så forstærkes en del, hvis man sætter en enhed som garnison, men man føler sig ikke tvunget til at have en der konstant.

Et nyt koncept er Social Policies. Som sådan set er en modificering af tidligere tiders civics. Men disse policies køber man, efterhånden som man får mere kultur, og har stor betydning for hvordan ens civilisation udvikler sig - ihvertfald hvordan den udvikler sig mest effektivt. Man kan specialisere sig mere eller mindre i forskellige områder - og man kan sågar vinde spillet, ved at få nok af dem - det er den nye kulturelle sejr.

Ellers er spillet på en del områder blevet simplificeret og mere overskueligt. Væk er hele religionsdelen, som der ellers var gjort meget ud af i IV'eren. Og jeg kan ikke lade være at føle, at der er ting man savner. Men sådan må det jo være, når der er tale om et helt nyt spil, med anderledes fokus.

Er det så bedre eller dårligere end tidligere udgaver? Tja, bom. Noget af det fantastiske ved Civ serien, er at hvert enkelt spil har været fremragende. Og stadig har været det efter der kom et nyt nummer. Jeg kan stadig indimellem savne at spille det oprindelige, til DOS. Ikke mindst fordi et spil gik så hurtigt, dengang.

Det her, Civ 5, er et fantastisk spil. Men Civ 4 er også stadig et fantastisk spil, og kan sagtens spilles endnu. Jeg vil dog nok komme til at spille Civ 5 mest, ihvertfald i øjeblikket, da der stadig er meget at udforske.

Men et område, hvor jeg syntes IV'eren gjorde det bedre, var Wonders - hvor man så dem blive opbygget. Man føler det ikke så fantastisk at få et Wonder nu - og de virker heller ikke helt så seje, i det hele taget. Det synes jeg er lidt synd (men muligvis godt for spilbalancen).

Der er lagt op til, at der kan laves mods - modificeringer - som kan lægges på nettet, centralt. Og hentes. Det er en del jeg ikke har kigget på endnu, men jeg går udfra der kommer mange, og sikkert nye civilisationer man kan spille, med nye ledere. Og meget andet.

Rent teknisk har jeg haft et par problemer med det - engang var jeg ude i Windows, og da jeg kom tilbage i spillet var musen helt ude af sync; min søn har haft et problem med et spil som gik ned; og så synes jeg generelt det tager utroligt lang tid at loade et spil.

Og det er lidt en anke. Men under alle omstændigheder - er man til Civ - og det er man vel?! - så er Civilzation V noget man vil nyde at udforske. Og se at der er endnu flere måder at gøre det på. Og at gøre det godt.

Og - så er der i øvrigt også en helt ny enhedstype i spillet, den sdiste og sejeste: Giant Death Robot (kræver Nuclear Fusion, såvidt jeg husker). Den er sej - man kan se den i klippet herunder - hvor man iøvrigt også kan se lidt af spillet iøvrigt, i en sen fase:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Billy Adamsens skriverier

4 kommentarer
Da jeg forleden dag skrev min Billy Adamsen-satire, var det uden at have læst de oprindelige breve - jeg havde kun læst BTs indledende omtale. Og i betragtning af, at BT vistnok først senere har lagt nogle af brevene online (<-- anbefalet link), synes jeg egentligt jeg ramte meget godt - ihvertfald på nogle punkter.

For jeg havde godt nok ikke gennemskuet, hvor dårligt manden kommunikerer sprogligt - for pokker, han skulle trods alt gå for at være medierådgiver? Og hvor oppustet et ego han havde - grænsende til storhedsvanvid blandet med en Heepsk tilgang. Og hvor lang i spyttet... jeg skulle jo have gjort brevet tre gange så lang, med ydmyge oplistninger af eget værd...

Tilgengæld forstår jeg udmærket, hvis Nyrup faktisk ikke har reageret på brevene - for jeg tror da nok at jeg havde droppet at læse videre efter de første 3-4 linier.

Hvad jeg derimod stadig ikke fatter er hvordan han har kunnet holde fast i jobbet så længe - hvorfor Nyrup ikke fyrede ham undervejs. For selvom han muligvis er blevet ignoreret har han jo stadig kostet en slat penge i aflønning.

Nå, men altså - jeg kommer til at gentage mig selv, men han og Brian Mikkelsen - de er som skabt for hinanden, de to. Et smukt par! (Så må vi bare håbe Henriette Kjær ikke stempler "De Konservative" tre gange i en bog, når Billy Adamsen skal låne den, ligesom Pia Gjellerup var så ond at gøre!)

(Så er det iøvrigt også ganske underholdende at læse Informations godt tre år gamle anmeldelse af bogen Spindoktor, set i lyset af de offentliggjorte breve.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blod redder liv!

Ingen kommentarer
Dagens spørgsmål i blod-kalenderen giver næsten sig selv, synes jeg: det handler om hvad en analyse viste var den mest motiverende begrundelse for at give blod.

Svarmulighederne var: at det kun tager 15 minutter; hvis det gav penge at give blod (det gør det ikke, skal lige slås fast), eller det faktum at blod redder liv.

Nok ikke så overraskende er det rigtige svar, at flest synes det er en rigtig god grund, at blod kan redde liv; faktisk den bedste (af de nævnte ihvertfald).

Og det havde da også overrasket mig, hvis svaret var noget andet. Men bloddonor folkene mener, at mange får lyst til at melde sig, når det går op for dem, at det blod der gives rent faktisk er med til at redde liv. Og det vil jeg da gerne medvirke til - så lad mig bare sige det en ekstra gang:

Blod redder liv!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 19. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra attende afsnit:
  • Er en ramponeret fiskekasse ikke perfekt som beautybox? Og er det den slags stads Tage gemmer i sin mystiske kælder?
  • Puttes blodprøve viser nissus-positiv, det vil sige halvt nisse. Betyder det, at hun og Fritz sammen kan bære værktøjskassen gennem livet?
  • Er der ingen grænser for hvad EF blander sig i?


Klik her for attende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her er næste afsnit - Andersens Julehemmelighed, 20. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 18. december 2010

Brian Mikkelsen: Lars Barfoed er blevet misforstået!

Ingen kommentarer
Dagen igennem har det givet rystelser i det politiske landskab i Danmark, at Lars Barfoed muligvis har undsagt en VK-regering efter næste valg. Samtidig har Brian Mikkelsens meldinger om, at han muligvis ikke er at finde som minister i en ny regering givet anledning til chok og bestyrtelse på højrefløjen i dansk politik.

Jeg har derfor dagen igennem forsøgt at få et uddybende interview med Brian Mikkelsen, og det er endeligt lykkedes:

LPD: Brian, du siger til Altinget.dk, at hvis du forbliver minister, bliver du i politik? Skal det tages som et ultimativt krav?

BAM: Ja, det kan du godt sige, men det er egentligt forkert stillet op. For selvfølgelig bliver jeg i politik, hvis jeg forbliver som minister - det andet er jo noget vås at sige. Det det handler om er, at jeg muligvis får tilbudt en meget attraktiv international toppost, som jeg ikke kan komme nærmere ind på hvad er, og den vil jeg naturligvis sige ja til!

LPD: Burde du ikke sige det lidt klarere til vælgerne, inden et eventuelt folketingsvalg - så de ved om det er dig de stemmer på, eller om de måske hellere skal stemme på en anden, fordi du alligevel forlader tinget?

BAM: Jomen, det er jo sådan set også det jeg gør nu...?

LPD: Hvad er det så for en toppost?

BAM: Ja, det kan jeg i sagens natur ikke komme nærmere ind på. Men det er noget min nye personlige rådgiver, Billy Adamsen, har fået tunet mig ind på. Og det er i sportens verden - den har jeg jo før været involveret i, da jeg var kulturminister og næstformand for WADA.

LPD: Er det den Olympiske Komité? Eller FIFA?

BAM: Jeg kan ikke komme nærmere ind på det. Men det er ikke fodbold - der er ikke græs på banen, og det foregår om vinteren.

LPD: Curling?

BAM: Nej, haha, men tampen brænder...

LPD: Okay, så tror jeg vi stopper, og overlader gætteriet til læserne. Lad os hellere snakke om situationen i dansk politik i øjeblikket, som du ser den. Hvad mener du om, at Lars Barfoed siger I muligvis skal træde ud af regeringen?

BAM: Det har han aldrig sagt, det er en misforståelse som jeg meget gerne vil rette. Det Lars sagde var, at en VK-regering muligvis ikke ville være det rette.

LPD: Så I vil blive i regeringen - men uden Venstre?

BAM: Præcis!

LPD: Sammen med hvem så? De radikale eller NyLiberal Alliance? For det er vel ikke DF?

BAM: Ja, der er jo forskellige konstellationsmuligheder. Men vi kunne jo også danne en ren Konservativ regering.

LPD: Ren Konservativ? I står til 5% af stemmerne, måske 10 mandater hvis I er heldige?

BAM: Nu skal man jo ikke lægge for meget i meningsmålinger - de Konservative er altid gået frem under en valgkamp.

LPD: Passer det virkelig?

BAM: Aner det ikke, men det lyder godt.

LPD: Så fremtidsscenariet, som du ser det, er altså at enten bliver du i politik eller også gør du ikke. Og uafhængigt af det vil de Konservative muligvis gå efter regeringsmagten alene, efter næste valg?

BAM: Ja, det er vist nogenlunde dækkende...

LPD: Hvad nu hvis I slet ikke kommer ind - I skal jo over 2%?

BAM: Haha...

LPD: Det var sådan set ikke noget jeg sagde for sjov. Under alle omstændigheder, hvis Lene Espersen bliver tvunget til at gå af, hvem skal så efterfølge hende?

BAM: For det første, det bliver hun ikke. Vi har allesammen stor tillid til Lene Espersen, hun er partiets eneste formand, og hun gør et kæmpestort stykke arbejde. Men altså - jeg regner da egentlig mig som den naturlige arvtager efter Lene Espersen - jeg er jo fulgt i hendes fodspor i samtlige ministerier ind til videre, så det vil vel forekomme naturligt.

LPD: Hvad med Lars Barfoed?

BAM: Vissevasse med Lars Barfoed... vi kan sgudda ikke have Bubber som formand?!

LPD: Nej... hmm, så tror jeg også vi er ved at være noget hele vejen rundt. Så slutter vi interviewet her, og jeg takker.

BAM: Det var så lidt.

LPD: Helt off the record og til dyb baggrund - det der sportsjob... hvad går det ud på?

BAM: Nå, det er Billy... Billy Adamsen? Han har nogle kontakter i ishockey-verdenen. Og han mener godt han kan skaffe mig et job der. (Til gengæld for et job jeg prøver at skaffe ham.)

LPD: Hvor? I det Internationale Ishockey Forbund?

BAM: Næ...

LPD: NHL?

BAM: Nej, jeg ved sgu ikke om jeg kunne få familien med til USA eller Canada...

LPD: Det kunne du nu nok godt - de har ikke så stramme udlændingeregler der. Men hvor så?

BAM: I Estland...

LPD: Okay... eksotisk?! Som hvad om jeg må spørge...?

BAM: Jeg skal assistere med vedligehold af banen. Køre fejemaskinen og den slags. Og så får jeg fri adgang til at se kampene.

LPD: Okay, sejt! Held & Lykke med det, så!

BAM: Jeg håber virkelig jeg får det!

LPD: Vi krydser fingre!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En leopard-ente?

1 kommentar
Det sker jo at jeg får breve fra jer læsere - og nogle gange indeholder de billeder. Og de er ikke allesammen af en beskaffenhed som jeg er nødt til at holde for mig selv.

For eksempel har jeg en læser, som før har sendt et inspirerende billede - og nu gør hun det igen. Med spørgsmålet om jeg nu har været ude at føjte.

Og jeg må sige - jeg er lidt i tvivl. For den sidste uge kunne jeg sværge på, at jeg bare har været under dynerne og plejet en forkølelse. Men når jeg ser billedet, så svarer det egentligt meget godt til hvordan jeg føler jeg har haft det. Så måske er det simpelthen enten en materialisering af mine drømme (jeg har også sovet samtlige dagtimer), eller en meget speciel form for søvngængeri?

Men egentligt tror jeg faktisk at der er tale om en ente - de træ-agtige træ-væsner fra Ringenes Herre - som har forklædt sig som leopard.

Men tak for billedet, ihvertfald - det giver endnu engang stof til eftertanke!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 18. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra syttende afsnit:
  • Der er konstateret svind i Julemandsrådets kasse. Hvem dækker over det? Og hvorfor?
  • Kan Notarius finde svaret? Og har Julemand 39 portvin nok?
  • Skal den stakkels Fritz virkelig blive ved med at være jaloux på sig selv? Hvor ond kan verden være?
  • Har Posten afleveret så meget gris, at det har påvirket hans tankegang?
  • Hvad er det som Julemand 39 har opdaget om Putte - og som han ikke tør fortælle Fritz?


Klik her for syttende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her er næste afsnit: Andersens Julehemmelighed, 19. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Akupunktur og bloddonation

Ingen kommentarer
Spørgsmålet i dagens låge i bloddonor kalenderen går på, om man får karantæne, hvis man har fået akupunktur. Med svarmulighederne Ja, Nej, eller I visse tilfælde.

Og svaret er, at man godt må give blod uden at få karantæne efter akupunktur - i visse tilfælde. Det kræver nemlig, at det er en læge som har udført akupunkturen. Så kan man være nogenlunde sikre på, at der er brugt sterile nåle, og der derfor ikke er smitterisiko.

Ellers - hvis akupunkturen ikke er udført af en læge - er der for stor fare for smitte, så man får karantæne fra at give blod i 6 måneder.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 17. december 2010

Billy Adamsen klarer ærterne

Ingen kommentarer
Jeg må jo tilstå, at jeg er blevet en anelse scooped af BT tidligere i dag, som kom i besiddelse af Billy Adamsens korrespondence med Poul Nyrup. Heldigvis har jeg op til flere kilder i forsvarskommandoen, som straks har lækket et helt friskt brev, fra Billy Adamsen til Brian Mikkelsen:

København, mandag d. 13. december 2010
Kære Brian -

Som vi talte om ved behagelig ansættelsessamtale, har der jo været et problem med forskellige erhvervsfolk som ganske illoyalt har talt nedsættende om regeringens politik. Muligvis fordi de ikke ved hvad der er bedst for dem selv, eller måske har de en skjult dagsorden. Og jeg lovede at tænke over hvad man kunne gøre ved det problem.

Det har jeg så nu tænkt over i det meste af en uge - og efter en grundig analyse, tror jeg nok at jeg er nået frem til den helt rette løsning. Hvis nu du får igennem, at jeg bliver direktør for Eksport Kredit Fonden, så er jeg i en position, hvor jeg kan give de forskellige selskaber mere eller mindre gunstige vilkår, når de handler med udlandet. Og så skulle jeg nok mene at jeg vil være mand for at presse dem, så piben får en anden lyd! Yowza, jeg glæder mig allerede helt vildt til at lukke luften ud af Niels Due Jensen, m.f.l....!

Og hvis jeg får den direktørstilling er jeg forøvrigt også ganske sikker på, at jeg inden for et par år kan 3-4 doble den danske eksport - og det udelukkende fra virksomheder som støtter regeringen!

Jeg ser frem til at høre fra dig! Men jeg er nok ikke til at træffe i morgen, for da er jeg ude og spise en heldagsfrokost på ministeriets regning. Det synes jeg ærligt jeg har fortjent!

Din hengivne ven
Billy

P.S.: Hils din kone og dine børn fra mig. Hun er så smuk, og børnene er allesammen så kære!

P.P.S.: Jeg har stadig nogle billetter til kampen på næste lørdag, hvis du skulle være interesseret - du siger bare til!
[Opdatering]: Se også interviewet med Brian Mikkelsen, om fremtiden for dansk politik.

[Opdatering 2]: Se også, hvorfor Billy Adamsen fravælger spindoktor jobbet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er der flest mandlige eller kvindelige bloddonorer i Region Hovedstaden

Ingen kommentarer
Det er dagens spørgsmål i bloddonor kalenderen om der er flest mandlige eller kvindelige donorer, eller om der er ligemange. Og det kan jo godt være lidt svært at gisne om, får traditionelt har det mest været mænd som donerede blod, men på det seneste - som vi har været inde på - er unge mænd åbenbart i dag bange for nåle.

Spørgsmålet er selvfølgeligt om balancen så er tippet så meget over, at der i dag er flest kvinder som donerer blod - og, jo det er den. Det er idag lige over halvdelen af donorerne som er kvinder.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 17. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra sekstende afsnit:
  • Vil det lykkes den sexede nabo at sælge fransk undertøj til Tage? Og er han en værre én?
  • Nogen har sørget for at Julemand 68 kan leve i sus & dus på Bahamas - og hvem er det?
  • Og hvad med Tages hemmelige kælder - er den bare blevet glemt?
  • Hvad er det Julemand 39 har opdaget i Puttes blod?
  • Var Putte også uimodståelig som lille?
  • Får Aase Andersen nu igen et af sine alvorlige anfald - eller har filmen bragt fortidens minder frem i lyset?


Klik her for sekstende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her for næste afsnit - Andersens Julehemmelighed, 18. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 16. december 2010

Tron

7 kommentarer
Tron Legacy har premiere i dag. Og det er en film, jeg ikke tror jeg skal se - medmindre omtalen skulle være overraskende positiv.

For jeg syntes faktisk ikke den oprindelige film var særlig god (ligesom det efterfølgende arkade videospil heller ikke var det - selvom jeg kom til at bruge alt for mange penge på det. Man kan iøvrigt finde et online spil til Tron Legacy her. Det fatter jeg ikke meget af.).

Men i betragtning af den teknologi filmen står for, synes jeg samtidig det er på sin plads med en form for hyldest - det var dengang i 1982 et banebrydende forsøg, at lave en film hvor stort set alt, undtagen de medvirkendes ansigter - var skabt på computer. Lidt synd historien ikke var bedre.

Anyway - her er den oprindelige trailer til filmen - det kan da være ganske pudsigt at gense den nu.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvilket gudbenådet fjols

Ingen kommentarer
Nyrups spindoktor - den første i Danmark af slagsen - Billy Adamsen forekom mig altid at være noget af en gang varm luft. Og jeg undrede mig altid over, hvad Nyrup egentlig ville med ham. Alene navnet - helt ærligt. Det kan man selvfølgeligt ikke selv gøre for, men det varsler ikke godt hvis ens forældre kan finde på den slags.

Men da Billy Adamsen så nogle år senere blev direktør for en ishockeyklub, tænkte jeg, at nu havde han da nok fundet sin rette hylde - jeg har nemlig aldrig haft ret meget interesse for ishockey, så nu var han da parkeret et sted hvor han ikke kunne gøre skade på min verden.

Billy & Brian...
Da han så igen fornylig blev spindoktor, nu for Brian Mikkelsen, tænkte jeg, at det var vel sådan set fint nok. For han og Brian Arthur Mikkelsen passer faktisk ganske fint sammen. De er på nogenlunde samme niveau intelligensmæssigt, og har nogenlunde lige tåbelige navne.

At de så også har nogenlunde samme tilgang til demokratiske principper var jeg ikke klar over. Men det dokumenterer BT nu ganske fint.
...dansk politiks svar på Gøg & Gokke

Først afslører de et brev, som Billy-drengen har sendt til Poul Nyrup, dateret 22. maj 1999, hvor han ganske sleazy mener at Nyrup skal udpege ham som medie-minister. (Medie-porteføljen plejer ellers at ligge som del af statsministeriet.) Så han kan få presset pressen, som han åbenbart ikke synes opfører sig ordentligt. Eller hensigtsmæssigt.

I forhold til hvem fremgår ikke rigtigt, men man kan jo gætte på, at det havde noget at gøre med, at Billy Adamsen faktisk ikke var særligt god til det der spindoktori - og at det var en af grundene til, at Nuryp havde mange dårlige sager i pressen.

Alternativt, hvis nu Billy ikke måtte blive Medieminister, kunne Nyrup så udnævne Billy Adamsen til "Særlig EU-kommisær for medier"...!?! Og det forslag alene viser lidt om hvor lidt denne Billy Adamsen fatter af noget som helst. For det er ikke ret meget op til Nyrup sådan bare lige at udnævne en EU-kommisær, og slet ikke at finde på nye porteføljer for EU-kommisærer.

Men Billy Adamsen glæder sig allerede til jobbet: Gosh, hvor ville jeg se frem til at punktere Seidenfaden m.f.l... (sic), skriver han.

Meget kan man sige om Nyrup, men han udnævner altså ikke Billy Adamsen til hverken minister eller kommissær. Men man kan jo spekulere en del over hvad han har tænkt, da han læste brevet. Og hvorfor han ikke gjorde noget for at slippe af med Billy-drengen.

Men selv om Billy Adamsen altså ikke fik noget ud af det i 1999, er han ikke færdig med at komme med kreative jobforslag. I januar 2001 sender han nemlig et nyt brev til Nyrup. Nu er det Anders Jerichow den er gal med. Han var dengang chefredaktør på Det fri Aktuelt (idag er han på Politiken, sammen med førnævnte Seidenfaden).

(Og hvis man skal have en reminder var Det fri Aktuelt en avis drevet af LO, som traditionelt var socialdemokratisk støtteavis, men nogle år før var det blevet sat journalistisk fri (deraf navnet, før var det bare Aktuelt). Bladet var konstant nødlidende, og skulle have postet flere penge til sig fra fagbevægelsen. Derfor endte det også med at pengekassen blev smækket i i april 2001. Men i januar kørte bladet altså endnu.)

Det fremgår ikke helt, hvad han er sur på Jerichow over - men ihvertfald er løsningen klar: Nyrup skal bare få LO til at fyre Jerichow, og så sørge for at Billy Adamsen bliver chefredaktør istedet. Så skal Billy nok sørge for, at den bliver ren socialdemokratisk igen - og han vil iøvrigt sørge for at læserskaren bliver 3-4 doblet.

Billy slutter så brevet med at fortælle, at han dagen efter vil gå ud og spise en frokost på partiets regning, for det synes han nok han har fortjent.

Sørgeligt for Billy nåede han aldrig at gennemføre sine planer. Om det var fordi Nyrup endnu engang var kontrær, eller om det var fordi LO nåede at trække stikket ud inden, fortæller historien (foreløbig) ikke noget om.

Man kan blive helt trist ved tanken om, at regeringen næppe holder så længe endnu. For det makkerpar, Brian og Billy - det kan der nok komme en del morskab ud af!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 16. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra femtende afsnit:
  • Hvad finder Julemand 39 i Aase Andersens blodprøve? Og hvad med Puttes? Og Tages?
  • Og hvad har det med jul at gøre?
  • Har førtidspensionerede julemænd råd til at leve i sus & dus på Bahamas?
  • Tror Tage virkelig at læger vil skrive bøger om raske mennesker?
  • Og hvornår kommer han til at se den sexede nabo igen?
  • Og hvad er det der får Putte til alligevel at ville bedøves af Fritz? Og vil han komme til at lege doktor med hende igen?


Klik her for femtende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her er næste afsnit: Andersens Julehemmelighed, 17.december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.