Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 31. juli 2010

En interessant opgave

6 kommentarer
For nogle år siden mailede min far mig en interessant, logisk opgave, som involverede sandsynlighedsregning. Da jeg først hørte spørgsmålet, var jeg tæt på at afvise det, for svaret var jo indlysende. Men tænkte, at der nok var en grund til at han havde sendt den. Så jeg regnede på det - og havde næsten svært ved at tro på hvad jeg regnede mig frem til, for det talte imod alle mine instinkter og min intuition.

Også kom jeg af en eller anden grund til at tænke på den i nat, og tænkte jo så, at den opgave måtte jeg også udsætte jer, mine kære læsere for. For den kan være lærerig på flere planer - og så er den meget sjov.

Og nu er I jo ihvertfald advaret om, at I skal passe på med den første indskydelse. Men skriv gerne hvad I mener svaret er, og hvorfor. Og anbefal spørgsmålet på Facebook etc, the more the merrier. Hvis du kender gåden i forvejen, så vær venligst tilbageholdende. (Jeg har ændret i lidt detaljer i forhold til den kendte version, for at gøre det sværere at google.)

Jeg afslører svaret om nøjagtigt to døgn, med forklaring, her på bloggen. Hvis du ikke vil svare per kommentar har jeg også lavet en poll, øverst til venstre.

Here goes:

Casper C. har fået et nyt TV Show, I dette show bliver deltageren stillet overfor valget mellem 3 helt ens døre. Bag 2 af dørene befinder sig et æsel - hvis man åbner en dør med at æsel, kan man få lov til at tage æslet med hjem. Bag den sidste dør er en italiensk sportsvogn, en Lamborghini. Hvis man åbner døren til den, får man Lamborghini'en. Og vi går her i quiz'en ud fra, at det er deltagerens hedeste ønske.

Fidusen er så den, at deltageren vælger én dør. Men før døren åbnes, åbner Casper C. en af de to andre døre - og viser, at bag den er et æsel.

Nu spørger han så: "Ønsker du nu at ændre dit valg, til den resterende lukkede dør? Eller vil du fastholde dit valg på den dør du først valgte?"

Hvad giver deltageren den bedste chance for at få fingre i Lamborghinien?

  • A: Høn skal holde fast i sit første valg?
  • B: Høn skal ændre valg til den resterende lukkede dør, som han ikke valgte til at starte med.
  • C: Det er ret meget ligemeget. Om høn fastholder eller ændrer valg af dør - chancen er den samme.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvor er det dog rart...

7 kommentarer
... at være hjemme igen. I dejlig stille & ro, uden unger eller sin mor. Og kunne sidde stille og roligt med sit internet i fred - endda indendørs.

Og at kunne holde sig orienteret igen. Og... åh der er mange ting der er lækkert ved at være hjemme.

Om der så ikke var noget godt ved at være væk - joda - først og fremmest det at børnene (det meste af tiden) kunne li' det.

Men hvor er det altså bare dejligt, fantastisk at konstatere at ens lejlighed findes endnu, og at computeren stadig virker.

Så nu kan jeg også se på hvad der er sket i blogland. Har I savnet mig?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 29. juli 2010

Quiz 92: Hvilket beslutningsorgan

Ingen kommentarer
Denne gruppe medlemmer af Folketinget træffer beslutninger fødevare- og restaurationsspørgsmål. Især angående kvalitetssikring af, at købte/bestilte måltider virkeligt er som beskrevet.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. juli 2010

Svært at forestille sig

4 kommentarer
En artikel på CNN satte nogle tanker i gang hos mig, og jeg satte mig for at læse mere om sagen Cameron Todd Willingham.

Men kort: forestil dig at du ser dit hus brænde ned, med dine tre døtre inden i - én på 2, samt tvillinger på 1. Politiet mener der er tale om ildspåsættelse, og da de ikke kan finde nogle bedre egnet til at have gjort det end dig, bliver du hængt op på det. På trods af du hævder din uskyld, bliver du dømt, til døden. Og siden henrettet.

Ikke rart at tænke på, vel? Og da slet ikke hvis man er uskyldig.

Efter henrettelsen har flere uafhængige rapporter angiveligt godtgjort, at der slet ikke var tale om ildspåsættelse. At det var en brand som opstod naturligt - og den oprindelige rapport indeholder mængder af fejl. Disse rapporter forsøges tilsyneladende nu undertrykt af Texas guvernør, som også sad da henrettelsen fandt sted. (Han har dog ikke siddet da domfældelsen skete - dengang har det nemlig været George W. Bush, som sad - manden der fik antallet af henrettelser i Texas til at eksplodere).

Det er så hvad det er - justitsmord på baggrund af forkert fortolkede teknisker beviser. Men da jeg så læste artiklien på Wikipedia blev jeg alligevel rystet. For der er stort set ikke skyggen af andet, der kunne pege på farmand; udover at han engang har været voldelig overfor konen, og så har lavet lidt tyveri og den slags.

Måske ikke guds bedste barn, men intet tydede på at han var typen der brændte sine egne børn af - jeg ved så heller ikke lige hvilken type der er det.

Tilsyneladende har det vægtigste bevis været en cell-mate, overfor hvem Wilmington skulle have tilstået mordbranden. Og han har jo nok fået en væsentlig nedsættelse i sin straf for at være så kreativt samarbejdsvillig med anklagemyndigheden - for sådan fungerer det amerikanske retssystem, og det har det gjort længe.

Derudover er der en masse modstridende forklaringer fra vidner - mange taler om, hvordan Wilmington græd hysterisk, og kæmpede for at komme ind i huset for at prøve at redde pigerne, men blev fastholdt. Andre siger at han ikke gjorde noget (men den ene af disse var væk en del af tiden, da hun ringede efter hjælp).

Men typisk for en del vidner er, at de ændrer forklaring, da de hører Wilmington er blevet anklaget for mordbranden. Nu siger nogle, at de tog fejl. En anden - Father Monaghan - som først havde fortalt at Wilmington virkede knust over det skete, sagde efterfølgende at han fandt Wilmington var alt for emotionel (dine børn brænder - kan du blive for emotionel?) og at han havde en gut feeling om at Wilmington havde noget med branden at gøre. Og i Texas er en gut feeling som bekendt ikke til at spøge med hos en gudfrygtig mand - førnævnte George W. Bush styrede jo USA udfra gut feelings i sin regeringsperiode.

Et meget modsat vidneudsagn kom fra et unavngivent vidne (?!?! og hvad er det nu for noget), som ifølge anklageren fortalte at Wilmington havde ignoreret naboernes bønner om at han skulle hjælpe børnene, og virket ligeglad med deres død. Og da branden smadrede vinduerne, flyttede han sin bil, og ærgrede sig over at hans dartskive gik op i røg.

Jeg kan jo af gode grunde ikke vide om manden var skyldig eller ej - men fra hvad jeg kan læse er der ved grød ikke meget der tyder på at han skulle være det. Og at dømme nogen på den baggrund - for ikke at tale om, at slå dem ihjel - skriger til himlen (eller helvedet).

Desværre er det jo ikke første eller sidte gang man hører om den slags sager. Men det må aldrig blive rutine, de skal frem i lyset. Og viftes under næsen af dem, som påstår at det amerikanske retssystem fungerer.

Cameron Todd Wilmington blev dræbt af staten Texas med dødelige indsprøjtninger den 17/2 2004, 35 år gammel. Hans piger døde i branden lillejuleaften 1991, 12 år før.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er Bubber udenrigsminister?

2 kommentarer
Bubber
Lars Barfoed
Det slog mig i dag, da TV Avisen havde et indslag, hvor udenrigsministerjustistminister Lars Barfoed skulle forklare, at det bestemt ikke var racisme at vise 23 romaer ud uden at de var dømt for noget, at han da egentligt ligner Bubber utroligt meget. Og ikke bare ligner, hans mimik er også en tro kopi.

Faktisk så meget, at jeg tilsidst kom i tvivl: er Bubber faktisk Lars Barfoed? Eller er det Lars Barfoed som er Bubber? Og hvem af dem er det som er udenrigsminister? Og vidste Hillary, at Lars Barfoed var blevet fængslet under klimatopmødet? Indvirkede det på Danmarks chancer for at få fat på olien i Arktis?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Feriemode

Ingen kommentarer
Fra i morgen og en uge frem er jeg på Rømø med unger. Jeg har en laptop og et USB-modem med, så muligvis (aner ikke hvordan forbindelsen er i Udkantsdanmark) vil jeg stadig give lyd fra mig indimellem.

Men ellers er jeg på ferie - og jeg har ikke engang planlagt en ny hudorme-historie, eller andet der kan publiceres auto. Så, well. Der kommer det der kommer, og bortset fra det... må I hygge jer!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Medina: Lonely

2 kommentarer
Ensom på engelsk. Sjovt nok at se, men jeg kan nu bedre lide den danske udgave - både sangen og videoen. (Og så kan jeg ikke lade være at synes, at det ville lyde bedre og rigtigere hvis ordet var lonesome.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 22. juli 2010

Undercover of the Night

Ingen kommentarer
Når man nu ikke kan finde på andet at skrive, kan man jo altid smække en musikvideo på. Den her har jeg et lidt specielt forhold til, da jeg på det tidspunkt (i '83) var blevet fan af Rolling Stones. Og Undercover pladen var således den første jeg som ivrig fanboy gik og ventede på skulle udkomme.

Det er langtfra deres bedste plade, ejheller er titelsangen her deres bedste sang. Men jeg prøvede at pushe den på mine kammerater, i en tid hvor Stones på ingen måde var hotte i teens bevidsthed. Så det er meget sjovt at finde videoen her frem igen.

Og så opdager jeg efter alt det skrivning, at de gamle røvhuller åbenbart har stoppet for at embedde nummeret. Så I må nøjes med link til det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 21. juli 2010

Var det noget med et lån?

2 kommentarer
Så fik jeg et storartet tilbud i mailen i dag, fra en Mr Rudiger Ruff. Jeg har ganske vist aldrig forhørt mig hos Mr Ruff om lånemuligheder, endsige hørt om ham, men det gør det da bare ekstra venligt:
Get your reliable loan today.

we offer loan at low interest rate of 3%. If interested contact us via
email address
below :rudigerruff@gmail.com

Tell us which area that you wish us to be of service to you.

 LOAN APPLICATION FORM
 1)Full Names:___________________
 2)Country:_____________________
 3)address:_____________________
 4)State :______________________
 5)Sex:________________________
 6)Age:_______________________
 7)Marital Status:________________
 8)Occupation:__________________
 9)Phone Number:_______________
 10)Currently position in place of work:__________________
 11)Monthly income:______________
 12)Next of Kin:__________________
 13)Loan Amount Needed:____________________________
 14)Loan Duration yrs:____________
 15)Purpose of Loan:_________________________________
 16)Religion:___________________
 You are requested to send your application to this company email address
as follows(fidelityloans231@gmail.com). In us you are   guaranteed

 Best Regards
 Rudiger Ruff
Jeg gætter på, at når man har sendt sin ansøgning til Mr Ruff skal de småænd bare have ens bankoplysninger, samt en underskrift, og så vil de sætte pengene ind ganske kort efter.

Mr Ruff er nemlig ikke en roughian... Det virker dog lidt som om Mr Ruff har opereret under et andet navn tidligere, da han ikke har fået ændret alle email adresser. Men den slags kan jo ske. In us you are guaranteed, indeed.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Pas på hvad du siger, når du scorer i Israel

Ingen kommentarer
Dronningen af Saba
eller lader hun som om?
I Israel regnes det nemlig som voldtægt, hvis man romantiserer lidt (som Anna Castberg ville udtrykke det) på sit CV, når man er ude og støve noget nattehygge op.

Altså også selvom alt foregår frivilligt - hvis kvinden (eller manden, går jeg trods alt udfra) siden finder ud af, at du ikke ganske var hvad du gav dig ud for, kan hun (han) melde dig for voldtægt.

Således er senest en gift, israelsk araber dømt for voldtægt af en jødisk kvinde - fordi retten mener, at han svigagtigt udgav sig for at være jødisk ungkarl.

Så - hvis du er i Israel, og har lyst til at smage den lokale frugt - vær varsom. Men det sikreste er vel bare at holde sig fra landet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

DF: Opfordrer til hate crime?

Ingen kommentarer
Helene MacCormac fra DFs presssetjeneste, har rundsendt en mail til pressen, hvori hun blandt andet skriver, at de ekstremistiske homoseksuelles fraktionsgrupper skal have nogle tærsk. (Jeg håber de ikke kan lide den slags!).

Det var så ved et uheld at den kom rundt til pressen også - den skulle egentlig kun være modtaget af de to MF'ere for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt og Pia Adelsteen, som er inviteret til at deltage i Copenhagen Pride.

Det er endnu dummere end Venstre-pressefolkenes omgang med Facebook - faktisk er spørgsmålet om det ikke er dummere end politiet tillader. Det virker ihvertfald ikke langt fra en opfordring til en rask omgang gaybashing - en såkaldt hate crime, som er en skærpende omstændighed i følge straffeloven. Og jeg håber da egentlig at en homo-forening vil tage initiativ til en politianmeldelse.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 20. juli 2010

Quiz 91: Hvilket management-råd

Ingen kommentarer
Det konsulenter altid siger er det første som skal indføres, når de skal rådgive hospitaler om effektivisering.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lavthængende frugt II

Ingen kommentarer
Da jeg i morges så historien med, at Lene Espersen endnu engang ikke kunne komme til møde med Hillary & Co gibbede det jo i mig for at skrive noget satirisk.

Noget om ferie i Kasakhstan, og ikke kunne komme fordi man skulle overholde hviletidsbestemmelserne.

Men jeg besluttede mig for, at det ville jeg ikke - det var jo næsten synd for hende, når hun nu faktisk dennegang forsøgte.

Det er en beslutning jeg holder fast i. Selvom det har været svært i løbet af dagen, som historien har udviklet sig: for det kan jo godt være, at hun ikke var den eneste som blev fordrevet fra lufthavnen, men det lykkedes altså tilsyneladende for alle andre at nå frem, alligevel. Sådan kan det jo gå, og det har garanteret ikke været noget hun kunne gøre ved.

Og at gøre grin med at hun prøvede at nå frem til frokosten, efter mødet var forbi, ville jo virkelig være under bæltestedet, selvom det kunne lyde rigtigt morsomt.

Den usbekiske ambassadør?
Nu siger hun så, at hun vil indkalde den usbekiske ambassadør, og klage over at hun ikke kunne få tilladelse til at flyve over Usbekistan, og derfor ikke kunne nå frokosten. Der er så bare den hage ved det, at Danmark ikke har diplomatiske forbindelser med Usbekistan, og der derfor ikke er nogen ambassadør at klage til - men det ville virkelig være for meget forlangt, at en udenrigsminister skulle være klar over det, inden man begynder at varme op til diplomatiske skærmydsler.

Og Politiken synes jeg er rigtigt onde, når de påpeger at et større kontingent danske soldater ikke kunne nå hjem på påskeferie fra Afghanistan, fordi de ikke kunne få overflyvningstilladelse over Usbekistan - og at det ikke dengang gav anledning til diplomatiske samtaler - for dengang var det jo Forsvaret der klokkede i det, og glemte at udfylde de rigtige papirer.

Så alt i alt er jeg glad for at jeg ikke laver sjov med Lene Espersen i denne omgang - selvom det er svært at lade være.

(Og hvis man undrer sig over titlen på indlægget, er det fordi jeg før har været inde i nogle af de samme diskussioner med mig selv, i anledning af Lene Espersen.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Slap dog af!

1 kommentar
Danske nyhedsmedier - især dem der ikke har så meget styr på cykelløb - er gået i selvsving det seneste halve døgn i forargelse over Contador, der kørte kort efter Schlecks kæde røg af i går.

Men helt ærligt - der var intet galt i det. Ja, det var uheldigt for Schleck - og jeg ville meget gerne have set hvad der var kommet ud af det angreb, det så meget interessant ud.

Ganske vist er det normalt sådan, at man ikke må angribe den gule trøje, hvis denne har defekt. Men den regel gælder ikke - efter min mening - når den gule trøje netop selv har startet et angreb. Alt andet er jo latterligt.

Altså - havde Andy Schleck siddet i gruppen med Contador, og kæden var røget af, og Contador så kørte - jo, så ville der være grund til buh-råb, etc. Men i den givne situation er der ikke noget at udsætte på nogen - måske bortset fra en mekaniker.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Betal med giro eller kort?

Ingen kommentarer
Der har i dag været stor furore over at PostDanmark sætter prisen for at betale med girokort på posthuset op fra 20 kr til 25 kr. Jeg synes sådan set det er billigt sluppet, 25% er jo en lav stigning i forhold til de stigninger PostDanmark plejer at operere med.

Typisk medierne går de så glip af den rigtig interessante historie. For PostDanmark meddelte samtidig, at det fra september vil være slut med at betale med kontanter på posthuset. For at slippe for røverier bliver næsten alle posthuse nemlig gjort til "pengeløse" posthuse.

Så når man skal betale for sine frimærker, giro-gebyrer, konvolutter og hvad de nu iøvrigt sælger af underlige ting på posthuset nu om dage, skal det ske med Dankort eller credit card.

PostDanmark har forudset at dette vil medføre en del klager fra de personer som af en eller anden grund ikke bruger betalingskort. Men har også en løsning på problemet - for mod fremvisning af billedelegitimation med navn og adresse, kan man på posthuset modtage et girokort man kan betale, på beløbet. Det skal bare ske inden 8 dage (gratis kredittid!) - hvis man betaler senere får man naturligvis et mindre rykkergebyr.

Det koster ikke ekstra. Dog skal man selvfølgelig betale gebyr hvis man indbetaler girokortet på posthuset, som man skal med alle andre girokort.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ill-Gotten Gains

Ingen kommentarer
BP - som gribbene kaster sig over, mens der stadig er noget at hente - bliver nu mødt af civile søgsmål, som bruger den såkaldte RICO-lovgivning. En lovgivning som oprindeligt blev indført for at komme organiseret kriminalitet til livs, men man mener altså at der er nok lighedspunkter til at man vil køre en sag på det.

Og det er om noget dårligt nyt for BPs aktionærer. Muligvis kan det i længden vise sig at blive endnu værre end Deepwater Horizon katastrofen.

For RICO lovgivningskomplekset er notorisk usjovt at blive rodet ind i. Ikke mindst da det åbner mulighed for konfiskation af midler, som bare mistænkes for at være ill-gotten gains - altså penge man er kommet til, ved at bruge snavsede metoder. Og når man først når dertil hersker der omvendt bevisbyrde - det vil sige, at BP skal kunne dokumentere og godtgøre, at deres indtjente dollars ikke er fremkommet ved bestikkelse eller lignende. (Omtalen af bogen jeg bruger som illustration forklarer alvoren meget godt & kort.)

Og det der med omvendt bevisbyrde er ikke rart - det er nemlig stort set umuligt at leve op til. Staten Florida, som har været en af de mest aktive til at benytte RICO-lovene og konfiskationsmuligheden, har da også i flere omgange været anklaget for at komme med opdigtede anklager, for at kunne konfiskere folks penge.

Anklager som aldrig rigtigt er blevet afkræftet, og da Florida er en af USAs absolut mest korrupte stater vil det nærmest overraske mig hvis det ikke skulle være tilfældet.

Og sagerne? Ja, de er netop anlagt i Louisiana og Florida. Så selvom der muligvis ikke er fugls føde på juraen i sagen (aner jeg ikke), ville jeg ryste i bukserne hvis jeg var direktør eller bestyrelsesformand i BP - eller aktionær. Og håbe på at man kan lukke sagen med et forlig hurtigst muligt - hvilket sikkert også er hvad sagsøgerne håber på - men det bliver nok dyrt. Meget dyrt.

Da Deepwater Horizon historien for alvor begyndte at køre, sagde en økonomisk ekspert meget skråsikkert at det aldrig kunne blive et problem for BP. Jeg var tilgengæld lidt skråsikker den anden vej, og var tidligt usikker på deres overlevelse. Nu er jeg mere skråsikker: jeg tror ikke BP eksisterer i den form det har i dag, om et år. Enten er det overtaget, eller solgt i småbidder - og det eneste BP der er tilbage er en tom skal, der hænger på alle lortesagerne.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 19. juli 2010

En lidt for smart alkotrold

Ingen kommentarer
TV-Avisen havde et indslag, hvor blandt andet politiet advarede imod nogle håndkøbs promilletests man kan købe, ved navn AlkoTrol.

Og det var ikke så meget teknikken i den, der var problemet - men det, at man skulle tolke sin promille udfra hvilken farve et filter man sugede igennem fik.

En advarsel jeg godt kan forstå, for udfra billederne var det forskellige udgaver af skod-gul man skulle bedømme. Så jeg kan sagtens se for mig, folk der sidder på en mørk bodega i dæmpet belysning, eller står foran bilen i lyset fra gadelampen: "Jojo, djen er shgudda hel fin, højst 0,3 pro *hik* mille, far her kjan <bøvs> klare sine  bajsere ennu."

Virker ikke som den  klareste måde at fortælle folk, at de ikke skal køre. Men det er måske også noget som kan gøre den populær - og derfor meningen?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

@little miss phoenix

4 kommentarer
Håber du tilgiver jeg spørger på denne måde - måske det kan udvikle sig til ny leg i et sommerramt blogland. (Men har faktisk gjort lignende før...)

Anyway: jeg spekulerer lidt på dit navn? Er der nogen speciel grund til det? Er det inspireret af Jean Grey eller måske Rachel Summers?

Eller har det til dels noget at gøre med, at være vendt tilbage til et liv, man længe havde lagt bag sig? Lidt som navnet på bloggen her er.

Og til sidst dit "superhelte portræt"? Er det en man burde kende, eller hvor stammer det fra?

(Hvis det her skal gøres til en blogleg, kan du jo eventuelt svare hos dig, og så linke hertil. Og hvis du laver nyt spørgsmål kan du linke til dit svar, så der kommer en kæde, man kan gå tilbage igennem.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 18. juli 2010

Google-programmering

2 kommentarer
For første gang er jeg nu gået igang med et mindre projekt, hvor jeg direkte programmerer i forhold til nogle Google-services - og det er faktisk ganske sjovt.

Det er noget, som gerne skulle komme mine Blogger-kolleger til gavn så watch this space. Med lidt held har jeg noget parat inden jeg skal i sommerhus om en lille uge, ellers går der lidt længere.

Men hvis nogle Blogger-brugere derude har forslag til noget der kan gøre Blogger bedre i forhold til administration af ens blog, må I gerne sige hvad det for eksempel kunne være. For det er i det område jeg kigger  på nogle ting.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 17. juli 2010

Wing Commander (igen)

3 kommentarer
Er et par gange inde for det sidste døgn blevet mindet om spillet Wing Commander (+ efterfølgere).

Jeg tror det, sammen med Civilization, var det første spil jeg fik til min første state of the art PC i '90 (det var en 25 MHz 386 - hvor der endda udover MS-DOS var installeret det helt nye Windows 3.0).

Et rigtigt godt space skyde spil - som udover det ret fantastiske gameplay også havde en del rollespil i sig; man kunne tale med de andre piloter på moderskibet Galatea, og man kunne blive mere eller mindre populær hos dem - hvilket så siden ville vise sig i kamp med fjenden - de tiger-lignende Kilrathi.

I Wing Commander II blev konceptet udviklet, så der nu var animerede filmsekvenser, som naturligvis blev afspillet efter ens valg af konversation.

Og det blev så fuldendt i III'eren, der såvidt jeg ved er det første PC spil som indeholdt filmsekvenser. Med Mark Hamill (Luke Skywalker) som en selv, og derudover blandt andre Malcom McDowell og John-Rhys Davies.

Optagelserne var nogle af de første, hvor en computer siden fyldte baggrunden ud - som vel nærmest er standard i dag, ikke kun indenfor science fiction.

Meget imponerende, men som jeg husker det gjorde det også handlingen lidt for stiv. Måske var det også derfor jeg ikke købte den senere IV'er. Eller måske følte jeg bare jeg havde prøvet nok.

Jeg så heller ikke den film der blev lavet over spillet - den skulle efter sigende også være rigtigt dårlig. Men er vel tilgengæld også en af de allerførste film der er lavet over et PC-spil.

En anden første gangs ting ved spillet: det går op for mig mens jeg skriver det, at jeg allerede for et lille år siden skrev et meget lignende indlæg. Det er vist ikke sket for mig før - men ser nu ingen grund til at slette de nye ord af den grund.

For jeg synes faktisk det er en vigtig serie at huske, da den har betydet så utrolig meget for teknik på mange planer - og det er lidt synd, at den vist næsten er helt glemt i dag.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lacrosse

3 kommentarer
Lacrosse er en af de her lidt sære amerikanske sportsgrene, som ikke rigtigt dyrkes herhjemme, men som er relativt stort i USA - især fordi de dyrker det meget på college-niveau.

Første gang jeg stiftede nok bekendtskab med sporten, til at gide sætte mig ind i hvad det er, var da jeg læste  Tom Wolfes I am Charlotte Simmons - hvor Charlottes fyr er lacrosse spiller.

Men kort fortalt kan det vidst bedst beskrives som en slags luftbårent ishockey, hvor man bruger net på stænger til at kaste og gribe bolden, og prøve at score mål med.

Det er oprindeligt en indiansk sport - hvilket er en vigtig pointe, i forhold til grunden til at jeg blev mindet om sporten nu: et hold fra the Iroqouis Confederacy (indianer-nation på grænsen mellem Canada og USA (New York) er nemlig blevet nægtet indrejse i Storbritannien, fordi de insisterede på at rejse under deres indianske pas.

Men det måtte de ikke for først de amerikanske myndigheder, siden de britiske. De var ikke sikre nok. Amerikanerne - anført af Hillary Clinton, endte dog med at give dispensation, men briterne var ikke til at hugge eller stikke i.

Hvorfor de nu ikke kan komme til at spille et VM i en sport de selv er grundlæggere af, langt tilbage i tiden.

Og hvorfor kan de så ikke bare rejse under amerikansk pas, som de godt kan få udstedt? Det er vel sådan set meget naturligt - hvis de vil vedblive med at kunne fremstå som selvstændig nation, nytter det jo ikke noget, at de ikke selv kan udstede pas, men er nødt til at bede deres naboland om hjælp.

Så det er faktisk ikke en uinteressant sag, som handler om indianer-nationernes suverænitet rækker længere end til at måtte drive casinoer. Og om det nu skal være europæiske lande, der - efter at have skældt ud på amerikanerne over hvordan de dog behandlede indianerne i "cowboydertiden" - ender med at give det sidste dødsstød til de tilbageværende nationers eksistens.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En kæmpe, misformet pik

Ingen kommentarer
- som endda skulle være noget af en stinker.

Det venter de på i Houston, Texas. Og de kalder blomsten - som det handler om - for Lois the Corpse; den latinske betegnelse for blomsten er nok lidt for stærk kost for texanerne: amorphophallus titanum (=misformet penis i kæmpeformat).

Min første tanke - inden jeg lige fik tolket den videnskabelige betegnelse for planten - var også at den da så en anelse obskøn ud. Det er der så altså åbenbart også andre som har tænkt, da den skulle navngives. Jeg synes så bare ikke kun det er en pik den giver associationer til?

Men, men - nu skal vi jo ikke falde helt bag af dansen. De er selvfølgelig ikke helt så store, men på vore hjemlige bredde- og længdegrader har vi jo svampen Præstepik. Den synes jeg altså kan tage sig endnu mere imponerende ud, den er ihvertfald ikke altid så misformet som den sumatranske blomst.

Men den er så åbenbart også noget af en stinker - dens "pæne" navn er nemlig almindelig stinksvamp (og videnskabelig betegnelse er phallus impudicus).

Tænk bare at botanik kan være så interessant - jeg har ellers egentlig altid fundet det ret kedeligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg overvejer en iPhone 4

Ingen kommentarer
Det er jo ikke fordi jeg ellers er til Apples produkter, og jeg har slet ikke været til iPhones og den slags pjat - vil meget hellere have en Android, hvis det skal være.

Men jeg må indrømme, at det jeg har hørt om iPhone 4 virker ret tiltalende. Ihvertfald den der feature som gør, at man ikke kan bruge den til at snakke i - det synes jeg lyder ret cool, og som noget jeg vel altid har ønsket mig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 16. juli 2010

Cherry on Top Award

2 kommentarer
Sådan en er jeg ved grød blevet begavet med - og det er jo dejligt.

Men den slags er jo ikke kostenlos, reglerne er:
  1. Tak den du har fået awarden af, og giv vedkommende et virtuelt kram
  2. Kopier awarden
  3. List tre ting du elsker (holder af) ved dig selv
  4. Kom med et eller flere billeder af noget du elsker (holder af)
  5. Giv award'en til 5 andre bloggere.
Jeg kan se awarden oprindeligt er på engelsk - så har tilladt mig at tolke det derhen, at når de skriver love kan det også på dansk være holder af.

Anyway:

1) Tak & Vituelt Kram.

Tak til Little Miss Phoenix. Som i sin hidindtil korte blogkarriere allerede har fået en god plads i mit blogger-hjerte, da vi deler en del. For eksempel det at have delebørn (altså ikke de samme!), og det at have god smag (læs: være nørdet). Og så kan hun lide mine (løgne?!)historier og min folkeoplysning, og synes jeg er lidt fantastisk.

Udover at det naturligvis får mig til at rødme, er det jo svært ikke at holde af en pige som hende!!

Og så det (de!) virtuelle kram!


2) Kopier awarden.














3) List tre ting du elsker ved dig selv.
  1. Jeg elsker når jeg danser
  2. Jeg elsker at være pernittengrynet
  3. Jeg elsker at have obskur viden
Og ved godt det ikke nødvendigvis er ting man så elsker ved sig selv, men det strækker jeg det altså ud til at gælde.


4) Billede(r) af noget man holder af.

Det oplagte her vil jo være ungerne, men dem holder jeg altså helst uden for bloggen. Så lad mig blive ved det nørdede:

D&D og rollespil i det hele taget - den hobby jeg har haft i over 25 år, og stadig glædes over.

5) Videresend award til 5 andre.

Den tror jeg lige jeg springer over - jeg har vist videregivet nok fra tidligere awards - og de nye som er kommet til, som jeg kunne finde på at give den til, har vist allerede fået.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Riis: Nu kører Contador for Saxo Bank

Ingen kommentarer
Den dramatiske udvikling efter 12. etape, som endte med at Astana fyrede deres favorit til podiet, Alberto Contador, har taget en ny drejning:

For få minutter siden fortalte Bjarne Riis undertegnede, at han regner med at kunne præsentere Alberto Contador som ny mand hos Team Saxo Bank senere på aftenen.

Riis har skudt papegøjen med lynindkøbet af Contador
"Vi skulle jo alligevel ud og finde et nyt topnavn som erstatning for Schleck-brødrene," fortæller han, og sætter dermed samtidig en stopper for yderligere spekulationer om deres fremtid hos Riis. "Og så var det jo oplagt at overtage Contador i denne situation. Og når vi samtidig kommer til at besidde både 1. og 2. pladsen i løbet er det jo ekstra fint."

Men Contador kan vel ikke køre for Saxo Bank i dette Tour de France?

"Jeg fik nogle af vores regeleksperter til at kigge på det, og det kan han faktisk godt. Der har nemlig ikke været nogen holdkørsel i år, og det er forudsætningen. Samt at vi har et ledigt nummer til ham, og det har vi jo i og med at Fränk måtte udgå, så fra imorgen kører Alberto med nr 16."

Og hvem skal der så køres for? Andy eller Alberto?

"Det må dagsformen afgøre. Jeg håber bare de kan komme på podiet sammen. Men i og med at Alberto vil være den vi satser på de kommende år, vil det da ikke være nogen skade til hvis han vinder i år."

Du er ikke bange for at de andre hold vil føle I er for dominerende, med både 1. og 2. pladsen?

"Nej, det er da set før at det samme hold ender på både 1. & 2. pladsen, og det var der da vist ingen der havde ondt af dengang.... hvis bare den rette ender øverst." (Bjarne Riis hentyder her til sin egen tour-sejr i 1996, da han vandt for Telekom foran holdkammeraten Jan Ullrich.)

Aleksandr Vinokourov anklagede Contador for at være illoyal, hvad siger du til det?

"Jeg synes ærligt talt Aleksandr har hidset sig unødigt op. Men det er jo udmærket, når det på den måde kan være til fordel for os."

Har du clearet indkøbet med dine nye sponsorer?

"Jada. De var ganske begejstrede!"

Og du har ikke et lille hint om hvem din endnu hemmelige hovedsponsor er?

"Så bliver det helt off the record?!"

Selvfølgelig!

"Ok - det er ......" - og her kan jeg så ikke referere mere. Men det skal nok vække opsigt når det kommer frem!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Touren: Contador fyret fra Astana

4 kommentarer
Tolvte etape af Tour de France havde ikke været slut ret længe, før en rasende Aleksandr Vinokourov indkladte til pressemøde.

Contador og Vinokourov
"Jeg kan meddele at ethvert samarbejde mellem Astana og Alberto Contador fra dags-dato er ophørt," meddelte han kort. "Der kommer nok et juridisk efterspil, men Contador vil ikke være at finde til start fra 13ende etape."

En chokeret presse prøvede at få en uddybning. "Alberto har i lang tid haft loyalitetsproblemer," uddybede Vinokourov. "Og i dag stjal han min etapesejr, og gav den til en af sine landsmænd. Hvis det ikke er fyringsgrund ved jeg ikke hvad er!"

Hvorefter Vinokurov til den forsamlede presses højlyde protester erklærede pressemødet for slut, og gik ind i hold-bussen.

Det Vinokurov taler om, er at han i lang tid førte løbet i dag, men med godt 2 km til mål stak Contador fra feltet med blandt andre Andy Schleck. Det medførte at han gik forbi Vinokourov, men samtidig trak spanieren Joaquin Rodriguez fra Katusha holdet med - og det var Rodriguez der endte med at vinde etapen.

At Contador på manøvren tjente 10 sekunder i forhold til Andy Schleck var altså ikke nok til at formilde den iltre kazakhstaner - og da Vinokurov er suverænt bestemmende på Astana-holdet er det altså forklaringen på, at rytteren som var favorit til at genvinde Tour de France i år, den aktuelle andenplads, ikke længere vil være at finde i feltet.

[Opdatering:] Bjarne Riis har meddelt at Contador nu kører for Team Saxo Bank.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip: Se Tour de France idag

Ingen kommentarer
Jeg tror 12. etape i dag går hen og bliver særdeles interessant - det meste af dagen på grund af det kuperede Massif Central terræn, og så afslutningen hvor der virkelig er lagt op til duel mellem Contador og Schleck - en 3 km sprint stejlt opad.

Så den er anbefalet, og især fa ved 16:30-tiden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 15. juli 2010

P!nk nøgen

3 kommentarer
P!nk optræder i Parken den 24. juli, og derfor er min SEO-konsulent efter mig - han mener at det må være rette tid for et indlæg om en nøgen P!nk (eller en nøgen Pink, hvis vi skal gøre det lidt lettere for søgemaskinerne - det kan godt være det er meget cool med sådan et udråbstegn, men det er ikke smart for computere).

Efter at jeg i sidste halvdel af 90'erne stort set ikke hørte musik, var P!nk en af de unge kunstnere jeg fik øjnene op for i starten af det nye årtusind. Og jeg synes især M!ssundaztood pladen er gevaldigt fængende, med mange gode numre i mange genrer.

Og videoen herunder holder jeg meget af, for dens syrethed - og fordi hun netop fremstår emotionelt nøgen i den.

De senere år må jeg så sige, jeg ikke har fulgt så meget med i hendes udgivelser, i dag er det nok mere en som Lady Gaga der trækker. Men jeg har stadig stor respekt for den gode P!nk, og håber det bliver rigtig god koncert, for de som skal ind og se den.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad sker der for EU

Ingen kommentarer
De vil have mig til at bringe nedenstående film - og vil betale for fremvisningen.

Og det gør jeg så - men altså mest fordi jeg har lyst til at dele min forundring over elendigheden i deres "markedsføring". Er det noget som sker, fordi det skal være den samme kampagne til alle EUs lande - og humoren (hvis man overhovedet kan tale om det) så bliver laveste fællesnævner?

Eller er det bare noget med at man har fået et budget, og så giver man ukritisk pengene til et eller andet reklamebureau.

I dette tilfælde er resultatet altså ikke bare ikke sjov, det er også meningsløst - og næsten det værste, det kommer for sent. Altså - hvis nu sådan noget rygestop & fodbold var kommet inden VM eller i starten, kunne det give en form for mening. Men når det hele er forbi, og de fleste mennesker er totalt mættet af alt hvad der har med fodbold at gøre?!

Fantastisk!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hey sucker!

Ingen kommentarer
Jeg kom pludseligt i tanke om dette oprindelige Wham!-hit. Fra en tid hvor rap stadig kun var noget ænder sagde i parken, og Gunnar Nu og Steffen Brandt endnu ikke havde ført det til Danmark.

Sgudda meget sjovt at gense - på en lidt tåkrummende måde?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 14. juli 2010

Glemte sexpartnere

3 kommentarer
Moffe kom med et interessant spørgsmål den anden dag : Kan du huske navnene på (alle) dem du har haft sex med?

Til hvilket jeg måtte svar Nej.

Men andre besvarelser viser tydeligt, at det er noget der er delte meninger og erfaringer med og omkring. Nogle kan (naturligvis!), andre kan som jeg ikke, nogen mener man må have haft vildt mange partnere hvis ikke, etc. Nok noget i den stil Moffe håbede på.

For mit vedkommende skyldes den manglende hukommelse lidt kombination af forskellige ting - men jeg kan konstatere, at der eddermame er mange jeg ikke kan huske navn på.

En grund er, ja: mange partnere. Jeg var sent ude, men i et par år opnåede jeg at være sammen med en del dejlige piger. For få, følte jeg godt nok dengang - især i perioder - men det var da nogle stykker.

En anden er: ja, jeg var tæskestiv meget af tiden - ingen tvivl om det.

En tredje god grund: jeg har siden de vilde dage dengang været i et monogamt forhold i 13 år, hvor jeg ikke (særlig ofte) tænkte tilbage på den tid.

Men den vigtigste er: jeg er simpelthen elendig til at huske navne. Hvilket nogen gange kan synes ret mærkeligt, da jeg har noget som minder om fotografisk hukommelse omkring stort set alt andet. Men navne... og det har altså ikke noget med om det er en tidligere sex-partner at gøre, eller andet - men jeg har det virkelig svært med dem. Heldigvis har jeg lært metoder, så når jeg ikke kan huske et navn, kan jeg slippe afsted med det.

Men jeg sværger - hvis jeg ikke kan huske nogens navn, er det ikke nødvendigvis fordi jeg ikke har tanker for dem - det hæfter sig bare ikke. (Og der er sgu kvinder jeg har været i (korte) forhold med, som jeg i dag ikke kan huske navnet på. Håber ikke jeg støder på dem.)

Jeg kan så huske andre ting - for eksempel tænker jeg på en af dem, jeg ikke har nogen idé om hvad hed, som Spidsmås - og det er da egentlig også et meget godt navn?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

5 år = stor dreng

2 kommentarer
Den yngste blev 5 i dag - og så føles han altså ikke så lille mere.

Okay, det har han ikke gjort noget tid, men nu er der kommet tal på. Det var en okay hyggelig dag, hvor vi samledes hos hans mor, og siden gik ned ved søerne. (Og jeg legede lidt frisbee med ungerne, sjovt som det har fået en revival for mig.)

Jeg gav ham et kroket-sæt - nok ikke verdens største gave, men jeg er egentlig ganske glad for at jeg fik idéen - for han har gået og beundret kroket-spilere, og villet være med. Så det skal vi nok få noget sjov ud af i løbet af sommeren (inklusive den ældste). Og så er det faktisk også noget, jeg kan huske jeg altid ønskede mig som barn, men aldrig fik - så det kan der også blive rådet bod på.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 13. juli 2010

FIFA afslører: flere mode-sponsorater

2 kommentarer
Efter at det i går kom frem, at Burberry bliver en af hovedsponsorerne for VM 2014, viser det sig i dag at det lader til at blive en hel trend ved det kommende VM.

Først har Alexander McQueen i dag i en pressemeddelse fortalt, at de har ehvervet eneretten til at levere fodboldstøvler til VM. Noget der nok vil skabe en del kontrovers, da det traditionelt har været et område hvor spillerne stod frit, og mange stjerner har haft lukrative aftaler med Adidas og Puma, med videre.

Alexander McQueens fodboldstøvle, forår 2011
Men det er altså slut under næste VM - der kommer der til at stå Alexander McQueen på det hele. I pressemeddelelsen hedder det blandt andet:


Det er os en stor glæde at kunne deltage ved VM, og kunne bringe lidt stil til det klassiske spil. Samtidig er vi triste over, at Alexander ikke selv kunne præsentere nyheden, det var noget han arbejdede meget på sine sidste måneder, og vi ved at han ville have været stolt over resultatet - se det vedhæftede billede af en McQueen fodboldstøvle, klar til forårssæsonen 2011.

En Vuitton ref-bag
Kort efter denne nyhed var kommet frem, var det så Louis Vuitton der kom på banen. Ved en stor ceremoni i Dubai, fortalte de, at de har fået eneret på et helt nyt koncept - dommertasker (Referee Bags, eller bare ref-bags). Som dommerne kan have deres forskelligt farvede kort i, samt pen og notatpapir og kommunikationsudstyr, herunder fløjte. Louis Vuitton forsikrer, at der er sørget for ekstra plads, hvis mere teknisk udstyr bliver indført, som der har været snak om.

Jeg havde en snak, off-the-record, med Sepp Blatter - om han ikke var bange for at dette ville skræmme noget af det traditionelle publikum væk. Han udtrykte den holdning, at det kunne da godt være. Men at det snildt ville blive opvejet af et meget mere købedygtigt segment. Og ævlede noget om at man bare kunne set på the walking fridge og bøsse-øller.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 90: Hvilket geografisk område

Ingen kommentarer
Silkevejen endte oprindeligt her, i det nordlige Afrika, hvor den importerede silke blev omdannet til tekstiler i enorme dynger, inden det blev udskibet til skræddere i Europa. Hvad kaldes området?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Uinspireret

Ingen kommentarer
Jeg ved ikke om det er varmen, men jeg har usædvanligt svært ved at få skrevet et fornuftigt indlæg om noget som helst i dag (og i aftes, for den sags skyld).

Jeg synes ellers der er nok af emner: Saxo Banks direktører der truer med ikke at sige mere - (jeg er sikker på Lars Seier føler sig som den rene John Galt, vi andre kan bare få lidt fred); Tour de France; en boganmeldelse der har ventet en uge, den bestilte henstilling til Danmark, Amagerbanken og hvordan jeg ihvertfald ikke ville skyde flere penge i den, mere VM-satire... og meget, meget mere.

Men når jeg nu ikke kan finde inspiration til det, kan jeg vel bruge et af de ældste trick i bogen og skrive om manglende inspiration. Og det være hermed gjort.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 12. juli 2010

Burberry ny FIFA-sponsor ved VM 2014

5 kommentarer
Knap er VM overstået for denne gang, før FIFA offentliggør hvem der bliver den nye hovedsponsor for VM i Brasillien i 2014: nemlig modehuset Burberry of London.

"Det er vort håb at dette sponsorat kan være med til at tiltrække et større kvindeligt publikum," udtaler FIFA-præsident Sepp Blatter, "i det de jo vil få noget mere at diskutere med deres mand eller kæreste om, end blot hvad off-side betyder, og hvem der har lækre ben."

Også Burberrys CEO Angela Ahrendts er fortrøstningsfuld: "Vi har jo kunnet se hvor stor omtale Adidas har fået på for eksempel deres Jabulani-bold - og vi mener der er et kolossalt uudnyttet potentiale i at forene sportsverdenen med high fashion. Så vi glæder os, og regner med at udvide vores kundegrundlag og markedsandel enormt."

Det er dog ikke bolden Burberry satser på at gøre mest ved, ved det næste VM:

"Vi har allieret os med nogle japanske gartnere," fortæller Angela Ahrendts. "Det er absolutely amazing hvad de folk kan gøre. Og med enkle midler - noget med at tørste græsset på de rigtige tidspunkter - kan de få forskellige farver i græsset, som igen bliver fremhævet når græsset slås korrekt. Så vi kan allerede nu præsentere dette!"

Angela Ahrendts løfter en planche op - som, fortæller hun, viser et luftfoto taget af en hemmelig prototype-fodboldbane i Japan.

"It's going to be absolutely fabulous!" slutter hun.

Den fremviste fodboldbane - med græs i de kendte tern.

[Opdatering:] Det viser sig, at FIFA har indgået flere mode-relaterede sponsoraftaler.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Holland efter finalen: "Iniesta tyrede!"

3 kommentarer
Det var en tydeligt forbitret Wesley Sneijder, som sad og kiggede på de jublende spanske spillere, efter Spanien vandt 1-0 i VM-finalen - en finale som først fandt sin afgørelse 4 minutter før tid i forlænget spilletid.

Wesley Sneijder er ikke ked af det - han er vred! Og efter kampen forklarer han hvorfor: "Det var så tydeligt at Iniesta tyrede på det skud! Derfor kunne Maarten (Stekelenburg, Hollands målmand, red.) ikke holde bolden. Dommeren stod ellers godt placeret - jeg kan ikke forstå han ikke underkendte målet!"

de Jong forsvarer sig mod Alonso.
Han er ikke ene om at være sur på dommeren. John Heitinga, som blev vist ud i overtiden, brokker sig også: "Den første advarsel fik jeg for at bruge mund - det er jo latterligt, når man tænker på hvordan dommerens søster bruger sin!"

Nigel de Jong fik en advarsel for et højt løftet ben, som endte i brystet på Spaniens Xabi Alonso: "Det var selvforsvar," forklarer han. "Hvis jeg ikke havde gjort det havde Alonso slået mig til lirekassemand, han havde mordi i blikket. Jeg synes det er for meget, at dommeren ikke skunne gøre noget for at dæmpe spaniernes voldsomme temperament."

Hollands anfører, Giovanni van Bronckhorst, har ikke meget sympati for den spanske sejr: "Ok, de fik så et mål mere end os, og dermed har de jo vundet. Men vi havde fortjent sejren! Det var jo os der havde bolden hele tiden, og vi havde virkelig presset Spanien i bund. Det var bare for meget at de skulle ødelægge vores fine spil, ved hele tiden at lægge sig ned og pive. Spis en tudekiks, helt ærligt!"

Bert van Marwijks, Hollands træner, ser også dommeren som en væsentlig årsag til det hollandske nederlag: "Vi burde i det mindste have fået Fair Play-pokalen," mener han. "Men det kan vi jo ikke engang - vi blev simpelthen bortdømt af Webb (kampens dommer, red.). Han kan tydeligvis ikke lide hollændere - han er åbenbart, som alle englændere, fuld af fordomme." Og han tilføjer: "Og så har han pigelus!"

(Jeg skal lige understrege at ovenstående er skrevet inden denne artikel udkom. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 11. juli 2010

Olé

Ingen kommentarer
Okay, det var langtfra nogen prangende kamp for Spanien. Men hvor er jeg dog glad for det ikke blev Nederenlandet der vandt - de spillede godt nok usympatisk, og det havde næsten ikke været til at bære.

Og medlidenhed med at de 3 gange har tabt en finale? Forget it - det her var en skamplet på 70'ernes Cruyff-hold.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 10. juli 2010

Nej, de skal da ikke være så tykke i ansigtet!

3 kommentarer
Er på besøg hos min mor, hvor jeg med unger overnatter til i morgen. Vi så så anden halvleg af fodbold i aften, senere Deadline, med videre.

Og min mor har hvad hun mener er et ret nyt fjernsyn - det er også kun ca 10 år gammelt, og i betragtning af at hendes tidligere fjernsyn holdt i 25 år (med mangefarvede streger på kryds og tværs) er det nye fjernsyn jo en ren årsunge.

Men altså - vi taler rent billedrørsfjernsyn, i 4:3 format. Som ganske vist kan stilles lidt om.

Og indtil digitaliseringen for et halvt år siden var alting helt fint. Men efter skiftet er hele billedrammen blevet brugt, ligemeget hvilket format ting sendes i.

Med det resultat at, det som sendes i 16:9 format (og det er vel efterhånden det hele) trækkes ud lodret, og giver meget lange ansigter.

Jeg spurgte hende så en af de første gange efter skiftet, hvordan hun kunne holde det ud?

"Holde hvad ud?"
"Jo, de der lange ansigter?"
"Nå - jo der var vist en forandring fornylig. Men jeg synes da det står helt fint nu!"

Og så gjorde jeg ligesom ikke mere ved det. Indtil i aften da jeg lige pillede ved fjernbetjeningen, og fik sat fjernsynet til at vise ting i det rette format. Hvorefter min mor, da hun så det, udbrød: "Nej, de er da blevet helt vildt tykke i ansigtet allesammen."

Jeg prøvede at forklare, at det altså var sådan folk ser ud - eller bør se ud - i fjernsynet. Men det ville min mor ikke høre tale om:

"Nej, de skal da ikke være så tykke i ansigtet! Tænk hvis Tøger Seidenfaden kommer på. Det går da slet ikke!"

Til hvilket jeg måtte svare: "Ja, eller Lars Løkke Rasmussen... men altså - det er sådan de ser ud!"

Hun: "Nej, det kan jeg altså ikke holde ud - du må sætte den tilbage!"

Hvilket jeg jo så gjorde. Men jeg synes et eller andet sted, at det er en meget god lektion i, hvor meget fjernsynet kan fordreje virkeligheden. Og hvor meget man kan vende sig til at det skal være sådan. Og det kan nok være meget godt at huske på.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En stille dag

Ingen kommentarer
Jeg og ungerne tager på besøg hos min mor her lidt senere, med planer om overnatning. Og da hendes internet er ustabilt er det meget sandsynligt der ikke kommer videre herfra i dag.

Men nu har jeg da advaret om det - og samtidig sørget for at der kom et indlæg i dag...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 9. juli 2010

Der kan man da ellers tale om askesky!

1 kommentar
Det brænder i en lagerbygning i Heathrow Lufthavn, men trafikken fortsætter ufortrødent. Det ser ellers en anelse mere dramatisk ud, end da alle fly blev grounded for et par måneder siden, på grund af aske...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Avatar Special Edition

Ingen kommentarer
Der er blevet smækket 8 minutter ekstra på Avatar - primært fra Pandora - og det skulle så være nok til, at folk går i biografen og ser den igen. I 3D naturligvis - der er verdenspremiere 27. august.

Om konceptet holder må tiden vise - jeg synes umiddelbart nok at det er lidt kort efter, at filmen gik af i første omgang. Og den har også næsten lige haft DVD premiere.

Så hvis det var mig ville jeg nok have ventet et halvt år mere - men jeg har på den anden side heller ikke så meget styr på det som James Cameron. Om jeg selv skal se den (igen) - tja, det er jeg faktisk lidt usikker på. Og det er jo ellers bestemt ikke fordi jeg ikke kunne lide den oprindelige Avatar.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad kan kvinder lide ved mænd?

Ingen kommentarer
Gæsteindlæg af little miss phoenix, pandekagebager og superheltinde - Leoparddrengen takker

Nu kan jeg jo ik svare for hele kvindekønnet… men jeg kan svare for mig. Og der er bare rigtig rigtig rigtig mange ting jeg godt kan lide ved mænd. For dem der kender mig vil det her jo næppe komme som en overraskelse… Jeg er stor fan af mænd. Og hvorfor? Fordi i er skønne. Fordi i får mig til at smile, til at grine, til at undres, til at græde, til at vokse, til at udvikle mig, til at elske, til at hade, til at leve.
Jeg kan lide den måde i går op i fodbold på. Jeg ved der sidder hundredtusindvis af kvinder som hader det, men jeg elsker den entusiasme, den uskyldige glæde, den livsvigtige betydning det har for jer.
Jeg kan lide, at i er vilde med kvinders ben i sommervarmen. Vi er også vilde med jeres arme, jeres brystkasser og jeres sommersmil.
Jeg kan lide fornemmelsen af en mands krop tæt op af min, uanset om det er et knus, eller en tæt omfavnelse efter at have elsket.
Jeg er vild med den naive måde i tror i kan ordne alting på. Måske det ikke er naivitet, nærmere optimistisk positivisme blandet med en meget stærk tro på jer selv.
Jeg kan lide at i tænker helt anderledes end vi gør.
Jeg kan lide at i er praktiske når jeg selv er lost.
Jeg kan lide at i er ærlige, også selvom det ikke er altid jeg har lyst til at høre sandheden.
Jeg kan lide når i tør være sårbare, men også når i er stærke.
Jeg kan lide den måde i kan se på en hysterisk kvinde og tørt spørge om hun er færdig.
Jeg kan lide den måde i kan overraske mig på. Lige når jeg tror i overhovedet ikke har en romantisk knogle i kroppen, gør i et eller andet som bare får mig til at smelte.
Jeg kan lide når i giver mig et indblik i jer selv. Når i åbner op og pludselig deler noget med mig, som får mig til at holde endnu mere af jer.
Jeg kan lide de mænd som overhovedet ikke kan danse, men som gør det alligevel, fordi de bare bliver fanget af musikken i øjeblikket.
Jeg kan lide de mænd som har en eller anden nørdet hobby som de bare går sindssygt meget op i, på trods af at det umiddelbart virker tåbeligt.
Jeg kan lide de mænd som tør være dem selv.
Jeg kan lide den måde i dufter på.. især på en sommerdag
Og jeg kan lide den måde i smager på, i hvert fald for det meste;)


Men det jeg allerbedst kan lide ved mænd? At i får mig til at føle mig som kvinde.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 8. juli 2010

Google: Hvad er en uighurer

Ingen kommentarer
Uighurerne er et central-asiatisk folefærd med rødder i det tyrkiske og tokhariske. Størstedelen af den anslåede befolkning på 15 millioner bor i Xinjiang (新疆维吾尔自治区) regionen i det nordvestlige Kina, men de bor også i områder i  Kasakhstan, Kirgisistan og Uzbekistan, samt i mindre grad i Pakistan, Afghanistan og Mongoliet - samt Rusland og Tyrkiet. Uighur-folket er for de flestes vedkommende sunni-muslimsk.

I Xinjiang har der periodevis de senere år været etniske og religiøse spændinger mellem blandt andre uighurerne og andre muslimske folkefærd og Han-kineserne. (Som tidligere har affødt dette indlæg af Leoparddrengen, om kønskampen i området.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Invitation til gæsteindlæg

3 kommentarer
Jeg har modtaget et google spørgsmålHvad kan kvinder lide ved mænd?

Og det er selvfølgeligt noget jeg godt kunne væve og gætte lidt på - som jeg gjorde ved spørgsmålet om de nøgne mænd - men jeg ville ikke føle mig rigtigt kvalificeret, og ville ikke føle jeg kom ind i alle kroge (det sagde hun også i... nånej).

Så jeg tænkte, at det sikkert er noget nogle af mine læsere* har bedre bud på - og hvorfor så ikke gøre et eksperiment med sådan nogle gæsteindlæg?

Så forfat meget gerne et indlæg under den overskrift, de vil så blive publiceret løbende, med navn & link etc. Jeg forbeholder mig ret til ikke at bringe indlæg, men man skal være ret ihærdig for at slippe udenom nåleøjet (medmindre man spam'er). Der er ingen deadline som sådan, hvis jeg får tilsendt noget om 10 år, vil jeg sikkert også gerne bringe det...

Mail-adresse kan man finde ved at trykke på kontakt-knappen i øvre, venstre hjørne - eller hvis den ikke virker, hvad den åbenbart pt ikke gør for alle: leoparddrengen -at- gmail -dot- com.

* Jeg hører selvfølgelig også gerne fra de som ikke er mine læsere, hvis ordet om muligheden for gæsteindlæg skulle sprede sig - det er ikke et must :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

God bankmoral

2 kommentarer
Den nye trend i bankverdenen er, at ignorere afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet som går bankerne imod. Startende med Jyske Bank, men nu har blandt andre Nordea valgt at følge trenden.

Et eller andet sted kan man jo godt forstå det, for det må jo være dejligt at have sådan et nævn, som man bare kan ignorere, hvis afgørelsen går en imod. Man kunne så argumentere for, at nævnet burde nedlægges, men det er bankerne næppe interesseret i - de kan jo spare en masse tid & penge i de sager, hvor afgørelsen rent faktisk ikke går dem imod.

For forbrugeren er det imidlertid ikke nogen særlig fed situation. Man kan selvfølgelig altid gå direkte til domstolene, men det er en meget lang og tidskrævende proces. Eller man kan forsøge sig med ankenævnet alligevel - men det er jo stadig ikke uden omkostninger, ikke mindst i tid. Men hvis resultatet er, at man bare står med en lang næse + måske en moralsk sejr, er det nok ikke det værd - hvis man så skal hele møllen igennem ved domstolene bagefter.
De er så glade hos Jyske Bank

Så der er nok mange forbrugere, som simpelthen vil opgive at klage over deres bank. Hvilket bankerne nok ikke har noget imod, især ikke på et tidspunkt hvor utilfredsheden med bankerne har været større end nogensinde.

Det er smukt - og virkelig udtryk for god moral hos bankerne.

Sådan nogle ankenævn er jo i sagens natur frivillige - det er en del af idéen i dem. Så man kan ikke juridisk tvinge bankerne til at følge afgørelserne. Men der synes jeg så Finansrådet (bankernes brancheforening) må træde i karakter, og pålægge medlemmerne at følge de afgørelser, og ellers true med eksklusion - det er jo heller ikke smart for de banker, som rent faktisk er ok, at hele branchen for et (endnu mere) blakket ry. Udover man vel også kan argumentere for at det er konkurrenceforvridende.

Alternativt må man vel indføre en mærkningsordning, så man kan se om den bank man går ind i, er en som har tænkt sig at følge ankenævnets afgørelser - også hvis de går dem imod.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 7. juli 2010

At få tilsendt mail med nye kommentarer på din Blogger-blog

2 kommentarer
Det er så endnu et af de ret basale spørgsmål jeg besvarer her - men jeg er stødt på flere som har haft problemer med det, så jeg ville alligevel lige videregive som tip.

Jeg tror nok problemet som oftest skyldes, at det bliver rodet sammen med kommentarmoderation, og det er noget andet.

Anyway - du vil garanteret gerne modtage en mail, når nogen skriver en kommentar på din blog. Og hvis du ikke har nogen øsnker om kommentarmoderation gør du det på følgende måde:

Fra Betjeningspanelet i Blogger vælger du fanen Indstillinger, og under denne punktet Kommentarer. Du går helt ned i bunden af siden . I feltet over knappen Gem Indstillinger skriver du den emailadresse, som skal modtage beskederne. Du kan godt skrive flere adresser (op til 10) så skal du bare sætte komma mellem hver adresse.

Når du har gjort det, trykker du Gem Indstillinger - og så skulle det være det!


Ønsker du derimod at slå kommentarmoderation til, og modtage besked når der kommer nye kommentarer, som der skal tages stilling til om må komme på bloggen skal du gøre det længere oppe på samme side:

(Husk stadig Gem Indstillinger efter udfyldning.)

Man kan også have begge email-forme aktiveret - men jeg har svært ved at se relevansen, medmindre man er mange som skriver på bloggen.

Og - lad nu være med at skrive min mailadresse, ikke... ;)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Donut-fersken

3 kommentarer
Da jeg åbenbart er blevet nettets, eller ihvertfald Googles, ekspert på paraguayo-frugt, skal jeg gøre opmærksom på, at de her donut-ferskner som Netto altså sælger i denne uge, retteligen hedder paraguayo. Også selvom de er fra Spanien.

Ikk'os, Netto?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Skib eller båd

Ingen kommentarer
Jeg har ofte, især når en kaptajn i en film fornærmet har udbrudt "Det er ikke en båd, det er et skib!!" - tænkt: ok, men hvad er egentlig forskellen?

Jeg har jo udfra det forstået at et skib ligesom var finere end en båd, men om det svarede til forskellen på et hus og et skur var jeg ikke sikker på. Dog havde jeg nok en fornemmelse af, at både ikke var nogen man stod til havs med, ihvertfald ikke langt fra kysten.

Nu tog jeg mig så sammen til at checke på Wikipedia, og det er så heller ikke ganske forkert: skibe er fartøjer man står til havs med, både er fartøjer som enten er i søer, floder eller kystnære områder. Eller, hvis de kommer til havs, er det fordi de kan tages ombord på et skib. Redningsbåde, for eksempel.

Det er også årsagen til at U-både kaldes både - fordi de første u-både blev sat ud fra skibe, og ikke sejlede ud selvstændigt.

Hvorfor Oslobåden kaldes sådan ved jeg så ikke. Men kaptajnen bliver sikkert fornærmet hvis man gør det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.