Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 30. september 2009

Næste generation i gang

2 kommentarer
Så havde sønnike (den ældte) gæster, som skulle spille D&D i dag. Den første gang han var Dungeon Master med terninger, figureer og det hele (de har lavet noget freestyle ovre i skolen, men nu var det mere "rigtigt").

I virkeligheden havde jeg troet det var meningen jeg skulle være DM den første gang, og havde endda forberedt mig på det - men sådan skulle det ikke være, det ville han selv.

Så jeg holdt mig i baggrunden, og sagde kun noget hvis jeg blev spurgt; de kender ikke meget til reglerne, så mange ting bliver misforstået - men de havde det sjovt, og hvorfor gå ind og ødelægge det?

Godt at se næste generation nu for alvor er igang! :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kvindeverden!

2 kommentarer
Så sidder man her og ser Penge på DR, og så sidder der ved gud en dame, der mener det vil være mest økonomisk og bedst for klimaet, hvis der etableres en skrotningsordning "så man kan få udskiftet ens gamle fyr".

Jeg synes eddermame det er hårde krav der stilles til os mænd nu om dage - bare fordi man er kommet lidt op i årene og måske går og prutter lidt for meget, skal man skiftes ud med en yngre model?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 29. september 2009

Det er altså lidt sødt

Ingen kommentarer
synes jeg. Lidt sødt at Wonderful Copenhagen, VisitDenmark (skulle de iøvrigt ikke holde lav profil) og diverse medier, er ved at løbe over af begejstring for, hvor meget det her IOC møde på fredag kommer til at betyde for Danmark og Københavns kendthedsfaktor ude i verden.

Optimisme er selvfølgelig en god ting: men lad mig spørge ud i luften. Er der nogensinde nogen af mine læsere, der har bemærket i hvilken by OL tidligere er blevet afsløret? Jojo, man lægger mærke til hvilken by der får det, men hvor det bliver afsløret?! Eller har set lange indslag om denne bys fortræffeligheder, attraktioner og kommende-enlige-mødre-i-Nyhavn?

Jeg har ihvertfald ikke. Jeg tror de eneste der bemærker det foregår her, er vi benovede danskere, samt lige de 4 delegationer, med følge og journalister. De fleste medlemmer af IOC-komiteen er sandsynligvis for senile eller fordrukne til at vide noget som helst om hvor de befinder sig i verden.

Så stor reklame for København? Jeg tror det næppe.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et skud adrenalin

2 kommentarer
Så skete det. Jeg har undret mig over, hvordan der kunne gå så længe inden det skete, for han lever jo livet farligt.

Men den yngste fik sin ringfinger i klemme nede i den selvlukkende gadedør. Døren havde åbenbart ikke lukket ordentligt ved den tidligere gennemgang, og da han så begyndte at skubbe på den gik den fri af låsen og lukkede sig om han finger.

Og så står man jo der, med indkøb og nøgler og han skriger, og når man prøver at åbne skriger han højere, og man ved ikke rigtigt hvad der er bedst at lukke den lidt mere i så den kan komme op, eller bare åbne selvom han skriger, og man vælger heldigvis det sidste og så er døren heldigvis oppe.

Og så ser man jo at fingeren ikke er faldet af, faktisk ser det meget fredeligt ud, men han skriger naturligvis stadig - man ved jo godt hvor ondt det gør.

Og så er det hurtigst muligt op, bærende ham og indkøb, og af med det værste tøj, og på med våd & kold køkkenrulle og sidde og trøste. Og der er heldigvis kun kommet en lille rift, og der er plaster på, og nu er alt godt igen.

Men man får altså lige banket pulsen i vejret.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 28: Hvilken titel

Ingen kommentarer
Hvad kaldes direktørens stedfortræder, den daglige leder, på en fynsk støvsugerfabrik - med særligt ansvarsområde for kvalitetssikring?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 28. september 2009

En besked fra fortiden

Ingen kommentarer
Kradsemærker på en sten er nu blevet identificeret som værende en hidtil ukendt og meget tidlig form for runer, dateret til for 4-5.000 år siden. En tentativ oversættelse lyder som følger:

Hør mig, døtre og sønner af vor fælles forfader, udvalgte af solen og månen, beboere af Skandinavia. Nu må det være nok med truslen fra syd, og disse tilflyttere med deres blå øjne og lyse hår, som kommer med nye ugudelige skikke.

Lad jer ikke friste af deres tale om lange liv, og mad på den kolde tid når solen ikke skinner og kaninen gemmer sig under sneen.

Vid at deres skikke er fremmede fra vores, og vores er velsignet af den hellige sol, og hans kone, mørkets fyrstinde og betvinger, månen.

Vid at vores ædle måde at skaffe føde til vore er den eneste rette måde, nobelt at fange og dræbe dyr, og vise vi er mennesker og ikke af deres slags; at samle bær og frugter og svampe. At vide hvilke der gør syg, og hvilken der gør godt.

At kunne lave ild og brændeofre af vor fangst til Solen og Månen, at de må velsigne vores fangst, og give os mange børn og varme somre.

Plej ikke omgang med disse tilkommere: vid at enhver der blander sin sæd med en af deres skal lide døden ved stening. Ligesom en kvinde af vore stammer skal udstødes om hun bliver frugtsommelig med deres blege æt.

Og lær ikke af dem, deres måder er blasfemiske, og de vil snart dø ud. De bygger huler over jorden og putter ting ned i jorden - det er tydeligvis galskab, og ikke som fortalt os af Solen, vor hersker og beskytter.

Så siger jeg jer
Pi Kærhule
Klogekone over alle stammer i Skandinavia

Hvad det egentlig handler om er ikke godt at vide, men måske har det noget at gøre med disse nye genetiske opdagelser?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fint besøg

Ingen kommentarer
Kejserkronprinse, kongehuse, fodboldkonger og præsidenter. Det bliver da helt vanvittigt at være i byen torsdag/fredag.

Størst af alt er naturligvis at Mr og Mrs Obama kommer. Og jeg må da nok sige, at jeg er noget mere positiv overfor det besøg, end da Bush var her. Men med tanker på det cirkus der var dengang, bliver det lidt svært at se hvordan byen skal overleve denne uge.

Det er dog vel sagtens en meget god generalprøve på klimatopmøde. Men der er det egentlig jeg ikke forstår glæden over at Obama nu kommer, for jeg syntes en del kloge hovede forudsagde, at hvis Obama kom til IOC-tingen, ville han ikke også komme til Klimatopmødet; og der syntes jeg da nok det ville være mere relevant og positivt hvis han kom til Klima-tingen.

Så det ´synes jeg egentlig godt kan være lidt bekymrende.

Min ældste var oppe på de høje nagler da det gik op for ham Obama kom, og ville straks ud og se ham. Jeg sagde, at det kunne han vist godt glemme - men det er iøvrigt ikke mig, der kommer til at skulle tage mig af det, for jeg har afsat børn på fredag - skal spille D&D. Se det hele i TV vil han dog ihvertfald - og hvis han ikke kan komme til at være i nærheden af et TV, vil han se det på nettet!

Så han er ihvertfald meget optaget af det. Det er jo dog egentlig nok ikke så mærkeligt, han kom trods alt til at følge meget med i den amerikanske valgkamp, og har jo nok kunnet mærke vores forventninger til Obama i forhold til hans forgænger.

(Jeg ville da også gerne møde Obama, eller se ham tæt på for den sags skyld; men at stå som 8 kødrand omkring en lufthavn, eller lignende, kan jeg godt undvære.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Østerbro Mysteriet - Forbrydelsen II

4 kommentarer
Jeg har så lige - lidt forsinket - fået set første afsnit af Forbrydelsen II. Og jeg synes det virker som om den bliver bedre end 1'eren, selvom det selvfølgelig er svært at spå om endnu.

Men den virker skarpere i historien, og mere fængende. Det hjælper selvfølgelig også, at den ikke lægger fingrende imellem politisk - jeg foretiller mig at Søren Espersen og Ole Hyltoft er helt oppe i det røde sorte felt på nuværende tidspunkt.

Hyggeligt er det også for mig, at meget foregår på ydre Østerbro omkring hvor jeg er vokset op. Mindelunden, kassernen (jeg går ud fra det skal gå for at være Svanemøllen Kasserne), skolen på Sionsgade (vel, måske ikke så hyggeligt...) og Vibeke Lunds bopæl.

Jeg kan dog ikke lade være med at spekulere på, om vi nogensinde får Nicolas Bro i en rigtig gennemført usympatisk rolle? Jeg tror det ville klæde ham - og iøvrigt være godt for hans karriere på sigt, selvom den jo på ingen måde tegner dårligt... (Nu ved man selvfølgelig aldrig hvordan den nye justitsminister vil udvikle sig, men som tegningen ser ud er det næppe djævlen selv vi får at se.)

Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, at jeg altså godt kan blive lidt små-forelsket i Sofie Gråbøl som Sarah Lund - som efter min mening hele tiden udstråler en eller anden meget interessant latent seksualitet under sit is-ydre. Muligvis er det bare mig der læser ting som ikke findes, men jeg sad med fornemmelsen i hele* første inkarnation, og har den nu igen i anden.

Så jeg må da sige, at jeg ser frem til næste afsnit!

* Jeg så faktisk ikke hele første del; jeg tror først jeg hoppede på omkring 5.-6. afsnit i første sæson.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 27. september 2009

En aften der udartede

1 kommentar
Gik jo på Amigo igen i aften. Selvom jeg må sige jeg overvejede at blive hjemme, men jeg havde sagt at jeg ville komme. Og det skal ikke hedde sig!

Men det var til at starte med en meget død aften, på en eller anden måde. Der var mange mennesker, men ikke meget tryk på. Og jukeboxen var tom, hvilket jo så betød at jeg kunne få mine numre i hurtigt.

Og fint nok, og sådan set ok respons, men stemningen faldt tilbage. Og jukeboxen kørte stadig eget trip. Så jeg måtte hælde nole flere mønter i, og gi' en serie mere.

Hvilket så resulterede i, at en fyr der sad ved et af bordende ville blande sig i den første dans jeg havde puttet på, Like a Prayer. Og det var faktisk herligt, han gav den hele armen, og kunne godt finde ud af det - og det skal være ham tilgivet, at han vist nok prøvede at parodiere mig ind indimellem. Det endte op med at blive en rigtig fin dans os imellem, og han fik vist sit brystparti som var Tom Jones værdigt.

Det er sjældent jeg har stor fornøjelse af at danse med andre mænd, men det her var faktisk en fornøjelse.

Jeg kørste så resten af sættet videre, og så igen stilstand.

Jeg tænkte at det ikke kunne passe at jeg både skulle levere musik & underholdning, så jeg hjemsøgte området omkring baren, hvilket jeg jo ellers sjældent gør. Røg så ind i nogle givtige samtaler, og mindr danse. Men var efterhånden på nippet til at trille hjemad.

Da jeg bliver spurgt af en herre om det er mig der er Leoparddrengen... det må jeg jo tilstå, jeg prøver at placere ham, er det en jeg har snakket med i leopardragten - men jeg kan ikke lige komme på noget.

Han begynder at sige at vi kender hinanden, eller det gør vi egentligt ikke... jeg er på det tidspunkt lidt forvirret. Men det viser sig så at det er Steen AA - en jævnlig gæst her på bloggen, ligesom jeg er fast læser hos ham. Han kom fra Christianshavn med sin norske tidligere logerende - og ville nu se giraf... øh, leoparden. Og så blev stemningen straks noget hyggeligere, som det vist hedder i reklamen.

Det var faktisk særdeles hyggeligt - det er kun anden gang i min tid som blogger, at jeg (mig bekendt) møder en med-blogger. Det er jo interessant at få sat både ansigt og personlighed på de mennesker man på en eller anden måde kender og følger, og samtidig overhovedet ikke kender.

Jeg var lidt ked af at jeg ikke var dansende, og musikken ikke var til det, så det endte med at jeg fik Steen AA til at punge ud med en tier, så jeg kunne få noget ordentligt på. Og så prøvede jeg jo igen, og det blev vist også rimeligt, selvom det ikke var min bedste performance ever.

Men stemningen blev generelt løftet som natten skred frem, og der kom parykbeklædte fødseldagspiger og bedre musik. Og Steen AA var ude og danse til Abba, hvilket han heldigvis ikke vidste det var, for det er han åbenbart allergisk overfor.

Så som det nok kan læses og forstås endte det med at blive rigtigt festligt. Jeg gik da de var ved at lukke - og det skal ikke overraske mig om Steen AA stadig står med Kristoffer (don't ask) på Gl. Kongevel eller Guldregn og diskuterer om det er Kristoffer eller mig som bør tage på Leoparden i Hvidovre og omvende de homoobiske stamkunder dér.

Og nu? - skal jeg vist sove inden jeg overtager børn før tid imorgen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 27: Hvilket begreb?

Ingen kommentarer
Det dækker over en meget intellektuel, frankofil og litterær måde at sælge sin krop.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Trist & dumt

Ingen kommentarer
fik Mette Frederiksen overtalt socialdemokraternes kongres til at gå ind for et forbud af købesex.

Meget, meget trist, og meget meget dumt, efter min mening.

Både udfra et generelt ikke-formynderisk synspunkt - som man vil vide jeg har argumenteret for før, hvis man har fulgt med noget tid.

Og ikke mindst udfra et kynisk real-politisk udgangspunkt. Det er en tabersag. Heldigvis er de fleste i befolkningen imod det. Og det er ikke noget man vinder nogen stemmer på. Tværtimod; jeg må sige at det er en sag der potentielt kunne få mig til at stemme radikalt istedet for venstrefløjen, hvis det virkelig bliver hele venstrefløjens holdning.

Mette Frederiksen er en stor følelsesmæssig oratoriker; men hun er farlig, når hun bruger argumeneter som "Langt, langt hovedparten af danskerne bryder sig faktisk ikke om, at purunge kvinder fra Afrika, Asien og Sydamerika fragtes mod deres vilje for at servicere danske mænd på et sexmarked, der er kommet helt ud af kontrol".

For det første bruger hun Pia Ks metode med at definere hvad *hooost* langt hovedparten af danskerne mener. Og for det andet - nej, det er der da virkelig nok ikke ret mange der bryder sig om. Det er da også ulovligt i forvejen, under paragraffer om frihedsberøvelse, tvang og slaveri.

Eller argumenter som: "Det er så beskidt, det er så groft, det er så styret af rockere, hvorfor skal det være tilladt!" af Magnus Heinicke. Lad det ligge, at jeg slet ikke kan lide tankegangen om at spørge hvorfor noget skal være tilladt - det forudsætter at den naturlige tilstand er at ting skal være forbudt, og der kræves dispensation for at noget tillades - og nøjes med at konstatere, at sålænge én eneste myndig kvinde (eller mand for såvidt) på eget initiativ og af egen fri vilje kan finde på at gå ind i erhvervet, er det et overgreb for samfundet at forbyde det.

Et overgreb som er forfærdeligt og formynderisk i forhold til kvinden (eller manden). Og et overgreb som er et symptom på den sygelige indreguleringstrang som flyder igennem samfundet i disse dage. Og som blot er et burkaforbud om igen.

Og når "borgmester i Århus, Nicolai Wammen, fortalte, at han har mødt prostituerede, kigget ind i deres øjne, og derfor må gøre noget"... kan jeg ikke sige andet end: pladder.

Hvis alle disse pladdergode mennesker kunne få røven ud af eget røvhul, ville de se at: ja, naturligvis er der en masse sociale problemer kædet sammen med prostitution. Og der finder garanteret en masse misbrug sted, af prostituerede som opholder sig ulovligt i landet.

Men forbud mod sexkøb er ikke vejen frem. Det handler om socialt arbejde, bedre narko-behandlingsmuligheder (herunder gerne lovliggørelse af heroin), og et fokus på de virkelige indsmuglende bagmænd & kvinder, og en mindre restriktiv udlængelovgivning.

Og i øvrigt en diskussion der tager udgangspunkt i virkelige tal, og ikke dem som ukritisk slynges ud af en masse godhjertede, men ikke synderligt kildekritiske, mennesker.

Et sexkøbsforbud er en symptombehandling som ikke fører nogen vegne; udover mod et mere sygt samfund.

(Som sædvanlig skal jeg komme de som måtte mene jeg er en ulækker, hvid, gammel, led og kynisk sexkunde i forkøbet, og sige: ja, jeg er sikkert ulækker, hvid, gammel, led & kynisk. Men sexkunde er jeg ikke. Så det har ikke noget med sagen at gøre.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 26. september 2009

Nok lidt mere end jeg ønskede at vide...

Ingen kommentarer
... men der er stadig plads til undren.

Men vil den som søger efter "østerbro massage svensk urin" venligst holde op med at lede hos mig? Mig bekendt er der ikke noget svensk urin at finde her...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mål

Ingen kommentarer
Så fik jeg langt om længe taget mål til leopard jakkesæt i dag. Så dem mailer jegom lidt, og så skulle jeg gerne have resultatet indenfor et par uger... spændende.

Hvis det kan interessere nogen er dette mine mål (så kan jeg også selv finde dem igen en anden gang) - alle tal i cm:

Bryst: 96
Liv: 91
Hofte: 100
Skulder: 50
Arm: 56
Hals: 40
Lår omkreds: 50
Læg omkreds: 40
Benlængde yderligt: 97
Skridt til fod: 67
Skridtlængde: 69

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sikke en aften

Ingen kommentarer
Det var ikke fordi der var så mange mennesker - det vil sige, der var faktisk lidt for mange da jeg kom, og det tog noget tid at få nogle af dem væk fra dansegulvet.

Men udvalget var på mange måder udsøgt.

For det første var der min yndlingskasseassistent fra nærliggende discount-supermarked. Som jeg har været lige ved at skrive indlæg om tidligere, og har fantaseret om at droppe min "seddel" til diskret en dag, så hun ville finde den, og undre sig over hvad det var, og checke dette site. Nu har hun så fået den helt direkte i stedet for.

Hun er utrolig smuk - en selvfølgelig alt for ung til mig, så det må blive ved de flirtende blikke i kassekøen.

Og så derefter en pige, som begyndte at danse med mig, og kyssede mig, og derefter trak sig tilbage, og derefter kom igen... etc Vi endte op med at blive ret intime, hvorefter hun sagde hun havde kæreste på. Fair nok, sagde jeg.

Senere dansede vi så videre, og blev for alvor intime - jeg må tilstå, jeg kan godt lide at danse med piger dr har kæreste på (sålænge han ikke er i nærheden), for så behøver jeg ikke tænke så meget på videre forløb.

Men: tænke på videre forløb: hun var der igen. Jeg var først meget i tvivl om det var hende, for hun havde ændret hårfarve og andet. Men jeg tog mod til mig og spurgte, selvom det ville virke ufatteligt dumt om hun ikke var. Men hun var.

Og jeg skal ikke træde for meget rundt i det, og jeg ved naturligvis ikke om det fører til noget - vi virker begge som om vi har ufatteligt mange forbehold - men nu fik jeg i hvert fald også hendes mail, så jeg kan tage et initiativ. Hvilket jeg vil gøre.

Til sidst kørte der Shu-bi-dua på jukeboxen, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget - og hvis jeg blev ville alting blive meget forvirrende, med potentielle dates, og intim dans med piger med kærester. Så jeg valgte at gå hjemad.

Men altså - selvom jeg på ingen måde føler jeg har danset specielt godt, eller noget, så en aften der peger på interessante tider fremad. Som kineserne muligvis ville sige.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 25. september 2009

Vild med Dans

5 kommentarer
Det kan da godt være det er optrækkeri, og et antropologi studie værd, med de programmer her fredag aften. Men jeg ser det altså med en del glæde.

Nu er jeg måske også lidt mere interesseret i dans end de fleste. Selvom jeg må indrømme, at de her standarddanse aldrig har interesseret mig synderligt (og jeg bruger her ordet standard om alle dansende i VmD, for jeg mener dem der er opbygget på en bestemt måde). Jeg har jo altid danset min egen stil, som vel hører under begrebet freestyle, såfremt der kan snakkes om en stil overhovedet.

Men det gør mig faktisk mere nysgerrig: hvad ville der ske, hvis jeg var én af de ti dansere? Ville jeg være så låst i mine egne måder at gøre tingene på, at jeg slet ikke ville kunne komme ind i de der faste mønstre, eller ville jeg være en form for naturtalent, eller bare en lunken mellemvare?

Derfor blev jeg også lidt intrigeret, da jeg blev spurgt om at gå til den slags til fest fornylig. Egentlig har jeg ikke lyst, men jeg er samtidig altså lidt nysgerrig.

Og så har jeg også et latent mindreværdskompleks, eller hvad man skal kalde det, på området. Fordi: ganske vist er jeg vant til at blive rost og vække glæde med min dans.

Men en hændelse sidder dybt i mig: da min ex begyndte sin systematiske nedbrydning af mit selvværd for efterhånden en del år siden. En dag var jeg gået i byen (med hendes velsignelse, troede jeg) og havde genopdaget min glæde for dansen, og alle de andre turister havde været ganske imponerede.

Så jeg var vågnet op med tømmermænd, og en ganske god følelse. Og fortalte hende om natten.

"Leoparddreng, du kan jo ikke danse!", sagde hun så. "Det kan godt være du tror det, men det kan du altså ikke!"

"Øh, hvad..." var min reaktion. For det første over hendes fjendtlighed, for det andet over indholdet. "Det var da ikke lige sådan du syntes, da vi mødtes på Krasnapolsky?"

"Jo, det var. Du har aldrig kunnet danse. Det der er det gode ved dig, er at du gør det. Det er der ikke ret mange mænd der tør. Men du kan altså ikke."

Fedt nok... virkelig lækkert at høre fra en der efter sigende skulle elske dig. Og jeg troede ikke på det, hverken dengang eller nu - fordi der er lidt for mange roser jeg får fra andre sider. Og jeg får det lidt for godt af at danse til at tro på det.

(Det hører så også med til historien, at min ex gik til ballet i sine unge år - og da helt sikkert har ret i at jeg ikke kan danse, set i en teknisk/ortodoks kontekst. Men det er så også en meget begrænset kontekst at se ting i.)

Men - selvom jeg ikke rigtig tror på det - er det altså en eller anden tvivl der hænger ved. Så det kunne være ret sjovt engang at få nogle danse-autoriteters ord for hvad jeg kan/gør - som ikke nødvendigvis har en agenda med at køre mig ned i pløret.  

Iøvrigt er mit bedste bud på en vinder i øjeblikket Lisa Lents.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Arabisk

Ingen kommentarer
Jeg overvejede faktisk alvorligt at gå til arabisk på et tidspunkt. Det har været i 2003, omkring optakten til Irak-krigen, og tiden efter, hvor det for alvor var tydeligt at man ikke kunne stole på ret meget i vestlige medier - så jeg ønskede virkelig at kunne danne et mere nuanceret billede.

På samme måde som jeg i 80'erne ihvertfald ville gå på et gymnasium, hvor man kunne lære russisk. Jeg gik der så ikke sålænge, men det er en anden sag...

Det blev så aldrig til noget med det arabiske - noget med at finde tiden i en småbørnsfamilie, ligesom jeg heller aldrig rigtigt har fået genoptaget fægningen.

Men jeg kunne godt forestille mig at jeg kunne finde på det om nogle år - både det arabiske og fægtningen - jeg forestiller mig, at jeg godt kan være væk nogle aftener til den tid, og ungerne kan klare sig selv lidt.

Men det kan da også være man skulle checke markedet for gør-det-selv-kurser ud på nettet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Top secret

Ingen kommentarer
Endeligt indlæg (oversat via Google Translate til arabisk, og tilbage til dansk):

Dette er en post fortrolige og må ikke være offentligt tilgængelige.

Den beskriver, hvordan ledelse af forsvarsminister ikke havde til hensigt at undersøge den læk i systemet - mere specifikt, hvordan et internt dokument, som intet har at gøre for nettet i meget kort tid efter, at udformningen af de havne i et større dagblad.

Oplysninger, de selv taler om, hvor forfærdeligt det er, og ankom.

Som du trykker påstå noget andet, noget velkendt.

Denne lækage kommer ikke til at stå bag undersøgelsen. Meget mærkeligt.

Men de mest fremtrædende er, at folk kan være i ledelsen af forsvarsministeriet, der kan vise sig at lække den slags, og behøver ikke at kontrollere de oplysninger sektor og et dokument af ordet.




Oprindelig tekst:
Dette indlæg er top hemmeligt og bør ikke komme til offentlighedens kendskab.

Det beskriver hvordan Forsvarskommandoen ikke har tænkt sig at undersøge en læk i deres system - nærmere bestemt hvordan et internt dokumenter, som ligger uden forbindelse til nettet, meget kort efter det er dannet havnes hos en større avis.

Oplysninger man selv taler om hvor forfærdelige det er, er fremkommet.

Og som man iøvrigt i pressen påstår man intet kender til.

Denne læk har man ikke tænkt sig at undersøge, hvem der står bag. Højst besynderligt.

Men det mest utrolige er måske, at folk i Forsvarskommandoen, der kan finde på at lække den slags, ikke har styr på at man skal strippe dokumentinformationerne fra et Word-dokument.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fredagsplaner

Ingen kommentarer
Fredag... ingen børn... kom ikke rigtigt i byen for 14 dage siden.

Skal jeg mon ud i aften? Jo, det tror jeg nok jeg skal! Det bliver vist "bare" på Amigo fra ved 2 / ½3-tiden. Så skal der danses igennem. Forhåbentlig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 24. september 2009

Ups - hvad var nu det?

2 kommentarer
Da Søren Gade tidligere var ude og klage og hvine over den her arabiske oversættelse af "jægerbogen" - og især da det kort efter kom frem at den var lavet med Google Translate (uha!) - tænkte jeg faktisk, at det jo passede meget godt i hans hysteri-kram ("nu kan man jo se hvor interessant den er"; uh, ja, et tryk på translate?).

Og mistænksom som jeg nogle gange er, tænkte jeg, at det da næsten kunne tænkes at "han" selv havde oversat den, og lagt den et sted.

Og nu viser det sig så, at den udgave BT altså har fundet, oversat af Google Translate, bærer spor tilbage til Forsvarskommandoen. Hvilket de ikke kan kan give nogen synderligt sammenhængende forklaring på.

Farce * Farce * Farce. Må være kubistisk farce.

(Og så kunne jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste tidligere sagde, at de ikke havde haft bogen ind over deres bord. Lidt fantastisk hvis den virkelig er af så stor betydning som det hævdes.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Farvel til Klovn

Ingen kommentarer
Jeg så så sidste afsnit i aften - da jeg ikke har Zulu har jeg jo måttet vente til de kom på TV2.

Og det er altså lidt trist at sige farvel til - for ingen tvivl hos mig om atdet er den bedste comedy serie nogensinde på dansk TV; ikke fordi konkurrencen er hård, men den er altså klasser over hvad der ellers har eksisteret.

Og jeg ved, at en del (hej Morfar!) brokker sig over den er konceptet er stjålet / for inspireret af / hugget fra HBO's Curb Your Enthusiasm. Og det skal jeg bestemt ikke afvise, for jeg har ikke set nogen af dem.

Men det er altså ikke noget der kan få mit pis i kog - hvis det er må det være den bedste adaptaion ever.

Så farvel, for nu - glæder mig til gensyn når båndsløjfen begynder igen!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lærkevej

2 kommentarer
En Taxa på Wisteria Lane var min første tanke omkring denne nye dramasatsning på TV2; og det er det også. Men den er også mere end bare det; hvis vi skal blive i de kendte(?) serier er der så også blandet noget Picket Fences ind.

Jeg er generelt ret positivt indstillet, uden at være helt solgt. Men af et første afsnit gjorde det faktisk ganske godt indtryk!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fogedforbud

Ingen kommentarer
Jeg har fremhævet dem før - reklamerne fra Autopartner.

Men helt ærligt - kan man ikke gøre noget for at stoppe dem? Et fogedforbud for eksempel - de må da med deres fordummende indflydelse være til skade for Rigets sikkerhed?

Eller i det mindste et tilhold, så jeg kan slippe for at få dem vist i mit fjernsyn?

Jeg bliver simpelthen så trist når jeg har set den.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Husker du Christian Christensen

Ingen kommentarer
Det gør du nok hvis du er lige så gammel som jeg.

Han var minjøminister i Schlüters oprindelige 4-kløverregering* i 80'erne, for Kristeligt Folkeparti. Han var en af de mere sympatiske medlemmer af den regering, men han var nok mest kendt for den her talefejl/sygdom han havde, som fik ham til at udskifte en del konsonanter med n'er.

Hans mest kendte udtalelse var således dengang han deklarerede, at København havde brug for flere nossepladser.

Anyway, der florerede dengang også nogle vittigheder om ham, den bedste (og den eneste jeg husker) er denne:

(Da den normalt skal høres, skriver jeg oversættelse i rødt efter CC's replikker)

Christian Christensen kommer ind til en oldschool barber.
CC: Jeg vil gerne kneppes å naneres. (Jeg vil gerne klippes og barberes.)
Barberen: Hvad siger De?!
CC: Jeg vil gern kneppes å naneres! (Jeg vil gerne klippes og barberes!)
B: Så må de altså gå et andet sted hen, hr, den slags gør vi ikke her!
CC: Onanér! (Åhr, la vær!)
B: Beklager, men det kan vi altså ikke tilbyde!
CC: Nå, så gnider jeg igen. (Nå, så glider jeg igen.)

* 4-kløverregeringen bestod jo af partierne V, C, Q og M. Hvorfor jeg og ligesindede yndede at kalde den WC-kumme regeringen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et ubehageligt svar

Ingen kommentarer
Jeg kender dig
tror jeg
desværre kender jeg din krop for lidt
jeg kender den lidt
men meget mindre
end jeg ville ønske
men jeg kender dit sind
jeg har hørt
læst
forstået
og ikke forstået
dit sind
i lange tider
nu
og jeg tror
ingen forstår
og misforstår
dig
så godt som
jeg
Og dit galpende gylle
og gyllende galde -
det er velkomment
hvis du får det bedre
Men ellers er det jo nok
lidt enerhverende
bare en smule
og så
synes jeg nok
jeg burde kende
din krop lidt bedre

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lettere sejt

Ingen kommentarer
Fyld strøm på digicam'et og din mobil, sæt kameraet til at tage et billede hvert 5. sekund, pak det ind i en flamingo-kasse, lad være at tænke for meget over de mulige konsekvenser, bind det sammen med en vejrballon af helium, og håb på du er heldig...

Hvis du er heldig får du det her - billeder op til 27.000 meters højde, og ned igen. Jeg må tilstå at beundre initiativet, selvom det lyder som om det kunne være gået rigtig galt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Bankbonusser

Ingen kommentarer
Der er jo en del debat om at forbyde bankfolks bonusser fremover. Efter de senere års udskejelser og ikke mindst resultaterne af dem.

Jeg har egentligt syntes det var en lidt underlig tanke - grundlæggende fordi jeg tænkte at bankerne vel sådan set vidste hvad der var bedst for dem - hvis det virkelig kunne betale sig med de vanvittige bonusser de kan finde på at udbetale, så fred være med det.

Men efter at have set Dags Dato i aften, har jeg nok ændret lidt holdning - selvom jeg synes det er absurd at det skal være sådan.

Men Cityboy forklarede det udmærket: for wheelers & dealers'ne handlede det sådan set bare om at opnå så store bonusser fra år til år som muligt. De vidste udmærket at det de handlede var noget junk - men hvad rørte det dem, det ville nok først crashe om nogle år, og hvad så? Det værste der kunne ske var at de blev fyret, og de havde jo for længe siden tjent hvad de skulle bruge resten af livet.

Så modtagerne går efter så meget de kan, uden moral. Det er sådan set ikke overraskende.

Det der virker mere overraskende er at bankerne tilsyneladende er uden for pædagogisk rækkevidde, og ikke kan se at det er betændt miljø de skaber, og en ond cirkel ved at konkurrere på den måde; det svarer jo til at betale dem der kan pisse mest i bukserne på kortest tid mest; men det er dine bukser de pisser i.

Men problemet er tilsyneladende at det system går hele vejen op igennem hierarkiet - det kan ikke betale sig for nogen at kigge langsigtet. Hvis de bonusser så bare blev udleveret i optioner, som først kunne bruges efter 5 eller 10 år ville filosofien nok blive en anden. Selvom jeg er skeptisk.

Jeg synes det er absurd - men for mig virker det som om en form for lovgivning på området er nødvendig. Mere fornuftigt ville det muligvis være at fyre samtlige besturelser og direktioner, og derefter gøre op med kulturen. Men det går nok heller ikke.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 23. september 2009

Cityboy

Ingen kommentarer
Det var en ret fascinerende Dags Dato i aften (Sex, druk og bankbonusser) - om boheme/bacpacker/hippien Geraint Anderson, der - da han løber tøt for penge - bliver foreslået at tage et job i London City.

Og uden nogen forudsætninger til at starte med tjener kassen på diverse bonusser; først og fremmest ved at gå på stripjoints med de potentielle kunder.

Men henad vejen føler han tilsyneladende en sådan lede ved det hele, at han begynder at skrive en anonymklumme om hvad der foregår: hvor korrupt og inkompetent det finansielle system er. Han vækker chok og forargelse i miljøet, men ingen ved hvem han er.

Tilsidst siger han op - efter et motorcykeluheld og en sidste bonus. Og kort efter crasher det hele.

Ret interessant historie, på godt og ondt. Så hvis den genudsendes vil jeg foreslå at se den.

Og jeg kunne godt finde på at få fat på hans bog: Beer and Loathing in the Square Mile.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Revanche

Ingen kommentarer
Jeg har haft børnene ovre i dag - de sover nu - og jeg har heldigvis kunnet tage delvis revanche for den kedelige weekend jeg udsatte dem for.

Fik blandt andet spillet D&D Miniature spil med den ældste - hvor jeg krafteddeme tabte, efter 1 heldigt slag fra hans side, og 2 uheldige fra min på det mest kritiske tidspunkt. Så han er ovenud tilfreds.

Og den yngste blev også glad fordi jeg klarede den næste boss i Zuma's Revenge.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blåbærvin

Ingen kommentarer
Jeg har denne sensommer virkelig fået en del mere smag for blåbær end tidligere - måske fordi jeg i det hele taget er mere på frugter end før, og så synes jeg også de har været meget billige i perioder.


Men jeg kom til at tænke på den anden dag, om der egentlig nogensinde er nogen der har prøvet at lave vin af dem? (Dumt spørgsmål, for selvfølgelig er der det - jeg tror ikke der er noget organisk, som der ikke er forsøgt at få alkohol ud af på et tidspunkt.)

Jeg kan ihvertfald forestille mig, at man kan få et ganske godt resultat ud af dem, for på mange måder minder de jo om druer i samg og konsistens, og den mørke skal med et lyst indre. Og så er de af naturen kernefri.

Så måske man skulle begynde at prøve at lave vin selv - ligesom min far gjorde da jeg var barn, og altid havde nogle balloner stående og bløbbe - vist som regel med tvivlsomme resultater, men han drak det da alligevel.

Det kunne være et interessant eksperiment.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 22. september 2009

Olieindsmurte kroppe

2 kommentarer
Nu sidder jeg så og ser brydning - ikke noget jeg er vant til at se i større stil, men nu sender de det jo pludselig i TV fordi det foregår på dansk grund.

Og udover at reglerne virker underlige, er det faktsik meget sjovt at se på, når man lige overvinde de første homofobiske tanker & associationer...

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på... det må jo være en kæmpe fordel, hvis ens krop er indsmurt i olie eller fedt - så det går jeg udfra der er regler imod. Men hvad så hvis man har naturlig meget fedtet hud? Findes der regler for hvor præcis hvor fedtet ens hud må være, og doping-tests af det? Og hvad hvis bryderne spiser mange flæskesvær, for at få eksploderende bumser og hudorme, er det så også ulovligt?

For ikke at tale om, at det nok ville blive en mere yndet publikumssport, hvis der blev brugt lidt mere olie. Og måske et nyt dragt design, det har de haft så meget held med i beach-volley. Og så måske nogle mixed-doubles... så jeg tror jeg for alvor det ville udvikle sig til en publikumsmagnet!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et hårdt miljø

2 kommentarer
Kontant handlede til aften om metoderne indenfor Studerhue & Blåbog-branchen... og det var godt nok hårde sager: rygtespredning, korruption, kickback-kommision, dårlig kvalitet og manglende levering.

Hårde sager. Jeg er glad for jeg aldrig har skullet have sådan en hue - sikke noget snavs man ville kunne komme ud i.

Og så sætter det jo tanker i gang, om det ikke ville være en idé med et forbud mod studenterhuer, så den slags kriminalitet kan forhindres - og vi kan forhindre vores børn & unge at blive involveret i den slags?

Eller vil det bare resultere i et sort marked for studenterhuer på Christiania, med bandekrige og skuddrab til følge?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Udmærket, W.C!

Ingen kommentarer
Eyvind Vesselboe, Venstres svar på W.C. Fields, har været ude med riven i forhold til sine partifæller og regeringen. Og kritiserer deres håndskyhed i forhold til Dansk Folkeparti.

Og det er jo storartet. Vesselboe er da også en af de Venstre-politikere jeg har mest sympati for; jeg synes dog han i lighed med andre ligesindede har haft en tendens til at springe op som en løve og falde ned som et lam. Jeg kunne godt tænke mig noget mindre partidisciplin og noget mere principfasthed fra den interne position i Venstre.

(I Konservative er der vist ikke længere nogen intern opposition, hun meldte sig ud for noget tid siden. Jeg tror ikke man kan kalde Charlotte Dyremose en opposition.)

Så ødelagde det også en del af argumentationen da Eyvind Vesselboe i TV Avisen til aften kl 21 kom til at kalde Dansk Folkeparti for Danmarks Statistik - det kom ligesom til at forvirre begreberne en del, i sær da han blev spurgt hvad han mente, og ikke mente han havde sagt Danmarks Statistik. Så var de 20 sekunder ligesom gået...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Equinox

Ingen kommentarer
Det er så efterårsjævndøgn i aften - det vil sige det er nu efteråret rigtig begynder (det der med at det begynder 1. september er efter min mening noget vrøvl). Og vinterhalvåret. suk.

Jeg må tilstå at dette sol-pejlemærke er det jeg bryder mig mindst om. Forårsjævndøgn er nok mit foretrukne, for da begynder man at kunne mærke lyset, og kan se frem til et dejligt langt forår og efterfølgende sommer.

Sommersolhverv foregår i en dejlig tid, og er rart selvom der er lidt tristesse over at dagene nu igen bliver koldere.

Vintersolhvervet er midt i mørket, men man kan da glæde sig over, at nu bliver det ikke værre.

Men Efterårsjævndøgnet... jeg har svært - forærdeligt svært - ved at finde noget som helst positivt i det. Beklager i forhold til alle efterårselskere (selvom jeg da må indrømme at bladene på en god dag kan være meget pæne).

Jeg har derfor også haft noget svært ved at tage det her med at årstiderne skifter ved solhverv/jævndøgn til mig - selvom jeg synes det giver meget mening. Men det betyder at jeg pludselig er født om efteråret i stedet for om vinteren - og det bryder jeg mig ikke om, hellere vinteren trods alt. Og i virkeligheden skulle jeg have været det - jeg er født 10 dage for tidligt, så det burde have været vinter!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 21. september 2009

Kugler og maling

Ingen kommentarer
Ja - jeg prøver at lokke husarerne og husarinderne til med mine overskrifter :)

Men som jeg nævnte i sidste uge, har jeg en historie om noget paintball jeg vil ud med.

Første gang jeg prøvede paintball var det dødssygt. Det var en polterabend (som iøvrigt var helt fin), og der var lejet et indendørs arrangement et sted. Et sted der var meget mørkt og klaustrofobisk, og jeg brugte briller i den periode, som ikke rigtig kunne sidde under beskyttelsesbrillerne, så jeg rendte rundt uden - og kunne ærlig talt ikke se en skid.

Så det havde jeg ret negativt billede efter.

Nogle år efter vil min arbejdsplads på det tidspunkt lave sådan en lad-os-komme-hinanden-ved-dag for hele arbejdspladsen (vi er ca 15 på det tidspunkt).

Denne gang foregår det udenfor, og jeg bruger linser på det tidspunkt. Så der er ingen undskyldninger.

Og hvad sker der? Det viser sig at den ellers gennemført pacifistiske Leoparddreng morer sig gevaldigt over det, men endnu mere chokerende - tilsyneladende har store evner inden for det dér.

Der var mange situationer hvor jeg klarede dagen for holdet - jeg tror vi vandt 7-1 i forskellige kampe, eller sådan - men især to fremstår tydeligt i hukommelsen.

Den første: jeg kommer snigende af en sti mellem nogle buskadser. En modstander dukker op for at prøve at få ram på mig, men inden han har nået at sigte ordentligt på mig har jeg ramt ham; en anden modstander, der har gemt sig nogle meter fra ham rejser sig op, og vender sig mod mig, men også ham for jeg inden han kan gøre noget.

Med et pletskud lige midt i panden, lige over beskyttelsesbrillerne. Som giver ham et blåt mærke han må gå rundt med i 2-3 uger derefter, og nærmest ligner en indisk kvinde. (Pletskud skriver jeg. Man må faktisk slet ikke sigte efter hovedet - men det havde jeg helt ærligt glemt i min blodrus.)

Derefter var sejren let for at få.

Den anden situation: vi spiller "indtag fortet", og vi er kun 2 tilbage i live på hvert hold. Jeg er løbet tør for ammo, så er i princippet ikke noget værd mere. Bortset fra - der er jo den her regel med, at når man er indenfor 1 eller 2 meter, må man ikke skyde, men skal i stedet sige "BANG".

Så jeg sæter min partner til indimellem at skyde fra et skjul mod fortet, mens jeg sniger mig ind på det; og da jeg er komme helt tæt på åbning laver jeg et Rambo/Bauer rul ind nede ved jorden, finder ud af jeg er ½ meter fra den ene modstander, retter geværet mod ham: BANG, ser ud af øjet den anden 3 meter væk, som det først nu går op for hvad der foregår, er henne ved ham på et sekund, BANG.

Herligt - havde en umådelig god følelse bagefter (og med skam at melde, hvergang i de næste uger jeg så vores chef-designer med blåt mærke i panden blev min glæde vækket igen. Sammen med en lille bitte sort samvittighed. Men glæden var langt størst.)

Og jeg kom til at tænke på et afsnit af L.A. Law, hvis der er nogen der kan huske den serie fra sen-80'erne; Advokaterne hed den på dansk?

Hvor partnerne også en dag er på paintball/overlevelsestur. Og Stuart Markowitz, den lille, forsagte jødiske skatteekspert pludselig går amok med sin paintgun - og tilsidst er ved at ende med at slå de andre ihjel.

Så langt ud røg jeg dog ikke; men det mindede mig lidt om.

Min konklusion: paintball kan komme utroligt meget an på, hvor man er, og hvem man er med. Og man kan ikke helt regne med hvordan folk vil være.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Please, ikke mere

3 kommentarer
Som den nyhedsjunkie jeg er, tror jeg jeg i dag (siden kl 18) er røget ind i 4 eller 5 interviews med Michael Maze. Og altså til lykke med EM, men jeg må indrømme at bordtennis altså ikke interesserer mig det mindste - udover måske til nød at spille det selv.

(Det er endda en af de ganske få sportsgrene jeg rent faktisk engang har gået til, i min skoletid.)

Og Michael Maze interesserer mig nok om muligt endnu mindre.

Så, altså - tillykke. Men nu er det også slut, ikke?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

"Danish mother" revisited

Ingen kommentarer
Det gik lige op for mig, hvorfor YouTube indslaget med Karen - og hvorfor jeg ikke burde være hoppet på den:

I den virkelige verden ville Karen jo være gået til Sporløs på DR - og udover exponeringen have fået hjælp til at finde farmand. Først hvis det ikke virkede ville man gribe til YouTube.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

"forfatteren til leoparddrengen"

Ingen kommentarer
Det er så en af de google-søgninger der er havnet hos mig, som jeg ikke kan lade være at undre mig over. Denne gang ikke over at den er havnet her - men hvad er det der ledes efter?

Er det oplysninger om mig - som både er og er forfatteren bag/til Leoparddrengen.

Eller findes der en bog, der hedder Leoparddrengen (det tror jeg ikke, og ingen søgninger har vist at det skulle være tilfældet) - og det er forfatteren til denne der menes?

Eller er det den italienske roman Leoparden (Il Gattopardo) af Giuseppe Tomasi di Lampedusa (senere filmatiseret af Luchino Visconti med bl.a Burt Lancaster og Claudia Cardinale på rollelisten) der egentlig er tale om? Og hvordan kommer man så til at forveksle det med Leoparddrengen?

Jeg finder nok aldrig svaret - men jeg kan altså ikke lade være at spekulere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sleeping my day away

Ingen kommentarer
Efter at have afleveret børn i morges, og lige hængt lidt foran computeren gik jeg i seng. Læste nogle sider i en bog , og vågnede så kl lidt i 3. Så der røg lige 5-6 timer ind på kontoen. Og det var ikke fordi det var for meget, kunne jeg mærke.

Og jeg kan heldigvis også mærke at det har hjulpet, føler mig en hel del friskere nu. Nice!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Læser de overhovedet deres egne artikler?

2 kommentarer
Nyhed på tv2.dk, under overskriften Voldtog og mishandlede hestepiger: handler om at en mand er blevet dømt for sexuelt samvær med to piger på hhv 12 og 13 år på gerningstidspunktet. Men artiklen slutter med, at manden samtidig er blevet frifundet for anklager om mishandling, vold og trusler.

Og hvordan hænger det så lige sammen med overskriften?

(Jeg skal som sædvanlig i den slags sager understrege at jeg ikke sympatiserer med den dømte - men derfor kan man vel godt synes det på sin plads at redigere ordentligt alligevel?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 20. september 2009

Får hun ret?

Ingen kommentarer
Jeg tror det ikke. Jeg håber det ikke. Jeg tror at hun denne gang har forregnet sig - eller med vilje tager fejl, af kortsigtede, taktiske årsager.

På den anden side har jeg så meget respekt for Pia Kjærsgaards evne til at læse både sit eget bagland, og en mindstefællesnævner i befolkningen, at jeg bliver bekymret, når hun udtaler som hun gør, at klimaet er den nye udlændingepolitik.

Forstået som, at det vil være DFs nye satsning (udover at de jo ikke dropper udlændingene), at få drejet debatten hen i, at det slet ikke kan betale sig med alle de penge til vedvarende energi med videre, men at man hellere skal bruge nogle penge på højere diger med videre.

Og hun mener, at befolkningen støtter hende i det. Og her håber jeg ved gud at hun mislykkes. Ikke at hun behøver have et flertal bag sig, men hun er jo god til at bruge teknikken med: "Vi er mange som... *host* ... mener at...." med stort held.

Og man må jo lade hende og Thulesen Dahl, at det er godt i tråd med resten af partiets politik: hamrende uintelligent og udelukkende gående på at lukke Danmark af.

Jeg nævnte fornylig i en kommentar, at vi trængte til politisk kystsikring i Danmark. Det var godt nok ikke sådan ment.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tandløs

Ingen kommentarer


Det burde jeg ihvertfald næsten være nu, for det har godtnok være en uge der har trukket tænder ud; med feber, hovedpine med mere til mig, børn der også skiftevis har været hjemme syge, og i weekenden overopsatte på at jeg skulle lave alt muligt med dem, som jeg dårligt var i stand til.

Så jeg må tilstå, at jeg ser frem til de er afleveret i morgen tidlig, og jeg kan prøve at komme mig lidt.

Og det der med godt vejr & solskin? Det er ikke spor sjovt, når man ikke kan nyde det. Faktisk var jeg helst fri for al det lys.

Og - ja, beklager klynk endnu engang - men man får sgu ikke meget medlidenhed fra sine børn, så må man jo klynke ud i cyberspace.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip til knuder

Ingen kommentarer
Nej, jeg er ikke pludseligt gået bondage-vejen. Men kom i tanker om et af de nyttigste fund jeg har gjort på det her internet, og ville så lige dele det med dig (eller din significant other).

Indtil for nogle år siden gik jeg stort set aldrig med slips, men fik så pludselig smag for det - det hang egentlig mest sammen med, at jeg opdagede jeg skulle bruge størrelse Large i skjorter i stedet for Medium, og så pludselig kunne holde ud at have øverste skjorteknap knappet.

Mit problem var så, at det der med slipseknuder ikke var noget jeg var særlig ferm til, og jeg googlede derfor opskrift til hvordan det nu er. Og fandt denne - som er ganske suveræn, synes jeg, der lærer man alle de klassiske knuder, og den er udført spejlvendt, så man hænger den bare op ved spejlet, og så er det pærelet.

Så det er hermed givet videre. (Selv bruger jeg som regel nu en lille Windsor, kan jeg afsløre, hvis du skulle være nysgerrig...)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 19. september 2009

Alphabet Street

2 kommentarer
Nu smækkede jeg jo et Prince nr på den anden dag. Og det har så givet mig lyst til også at lægge Alphabet Street fra Lovesexy-pladen op. Det er nok min yndlings-Prince sang.

Mange var de gange, hvor jeg i sen-firserne ville gå mod Svanemøllen station, med godt med makeup i ansigtet, og synge
I'm goin' down 2 Alphabet Street

I'm gonna crown the first girl that I meet
I'm gonna talk so sexy
She'll want me from my head 2 my feet




Det er så også en forkortet version, ser jeg nu - der mangler midter-rappet. Men hvad, man får da genoplevet den lidt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tid til et navneskift?

Ingen kommentarer


"Vi er de ægte socialdemokrater," siger Pia K på DFs landsmøde. Og understreger, at det var DF der så rigtigt, da de satte danskheden og patriotismen øverst på dagsordenen.

Jeg synes så bare ikke rigtigt Dansk Folkeparti er dækkende længere, hvis de virkelig er de rigtige socialdemokrater, og danske og patriotiske. Kan de ikke finde på noget mere rammende?

Jeg tror jeg har et godt og dækkende navn: NationalSocialisterne?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

What's in it for me?

Ingen kommentarer
I stigende grad bliver jeg tilbudt medvirken i meningsmålinger, kvalitetsmålinger og hvad ved jeg, når jeg klikker rundt på nettet.

De vil "kun" tage 5-15 minutter af min tid....? som om det ikke er er en del.

Og i stigende grad klikker jeg "Nej" til om jeg vil deltage. Jeg har nok engang klikket ja, for hvem ville da ikke gerne være med til at gøre nettet bedre? Men tiden for idealisme på nettet er altså forbi, så hvis jeg ikke tilbydes noget for at bruge min tid for jer, hedder det altså nej!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Min første gang

Ingen kommentarer
Tja, det kræver nok lidt svinefeber at skrive om, for det er ikke en historie som jeg føler booster mit ego. Og rent teknisk er det ikke min første gang, men mentalt. Men en historie... det er det vist, rent teknisk...

Som jeg husker det var jeg lige blevet 19. Jeg tror det var mellem jul og nytår 1987. Jeg hang ud ved gammeltorv - solo - som jeg ofte gjorde, men denne eftermiddag kom jeg så i snak med to amerikanske turistinder. Vi snakke om steder man kan gå hen, og de vil meget gerne se Christiania.

Så der følger jeg dem jo ud, som den loakle guide - selvom jeg aldrig er kommet der synderligt, ved da hvad volden og Pusher Street er, kender Nemoland etc, men meget mere stedkendt er jeg ikke.

Som jeg husker det havner vi i fælleskøkkenet og får drukket nogle bajere og røget noget hash. Jeg finder ud af at de er fra Californien, og på rundtur i Europa - og før har de været i Amsterdam.

Der er ingen tvivl om at der er tættere kontakt mellem 2 af os end den tredie, og på en eller anden måde får hun meget taktfuldt reddet sig ud af det, og sendt os hjemad, til mig.

Og det er på alle mulige måder nyt for mig... ikke som sådan at have pigebesøg, men at være i nærheden af et touchdown?

Vi snakker om forskelligt - jeg husker ved grød ikke hvad, men sikkert ting om Danmark - og på et tidspunkt nærmer hendes hoved sig mere og mere mit. Og er tilsidst så tæt at jeg ikke længere kan holde mig fra at føre mine læber til hendes, og pludselig er vi i færd med at kysse.

Meget interessant og på mange måder rar følelse!

"God, I thought you were never gonna do that!" sagde hun, da vores læber skiltes. Og så var jeg jo pludselig klar over at det faktisk var i orden og velset det jeg gjorde.

Og vi begynder at afklæde hinanden - jeg kan huske hun var meget begejstret for sin bra, og gerne ville have min anerkendelse af den - som hun bestemt fik, selvom jeg ikke anede hvad hun talte om - og så ligger vi ellers der.

Og jer er totalt flaccid - slap. Ikke lige den fedeste eller traditionelle historie om deflorering. Men har vist fået en gal kombination af alkohol og hash og præstationsangst.

Så det var jo lidt nederen.

Men hun opfordrer mig til at gøre mig bekendt med alle områder af hendes anatomi, og jeg får smag får hende og hvad hun repræsenterer. Og hun siger på et tidspunkt "I can feel you're going to be a great lover - I know that is in your future" - eller noget i den stil; meget nice af hende. Under alle omstændigheder har jeg stadig den smag i dag, og det jeg foretrækker mest ved sex er klart smagen af fisse. Og uden at skulle desavouere min pik, vil jeg sige mine største evner ligger i min tunge.

Anyway - vi har en lang og begivenhedsrig nat, men kneppe hende, det er jeg aldrig i nærheden af at være i stand til. Men jeg vil vedholdende påstå at det var en stor nat for os begge.

Vi mødes så med hendes veninde næste eftermiddag, og de skal videre i Europa. Så mit sidste minde er af at kysse hende meget, meget længe, og mange mange gange ved et busstoppested.

Historien slutter så ikke der. Desværre.

Nogle dage efter opdager jeg kriblen og krablen i mine nedre hår. Jeg har simpelthen fået fladlus af mødet. Californiske, hollandske eller whatever - det ved jeg ikke. Men må på fucking apoteket og få fucking luseshampoo mv.

Nogle uger eller måneder senere får jeg så et brev fra hende. Et meget meget smukt brev, hvor hun taler om hvor meget vores møde betød, og at jeg minder hende så meget om Bowie.

Og hvad gør jeg? Jeg fryser - i betydningen gør ingenting. For jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, med de fladlus indeover.

Skulle jeg ignorere dem? (Ja, det skulle jeg have gjort!) Og bare svaret som om intet var hændt, og have sagt hvor meget natten også havde betydet for mig... den havde jo nok betydet mere for mig end hende, alt taget i betragtning.

Eller skulle jeg advare hende: It seems I somehow got this bug... so you might want to check yourself??

Eller anklage hende: You dirty fucking whore, spreading bugs & diseases all over Europe?

Så hun fik aldrig noget svar.

Jeg husker stadig hendes navn, men det er ikke så usædvanligt. Googling af det i USA eller Malibu har ihvertfald ikke givet resultat.

Så det er reduceret til skibe i natten. Men lærerigt var det ihvertfald. Og godt var det også. Og dejligt. Så hvorfor er det det ikke føles særlig mandigt?

[Opdatering]: Læs også om min anden gang...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Snyd!

Ingen kommentarer
I dag i Rema 1000 købte jeg en DVD med "The Happening" - skrevet/instrueret af M. Night Shyamalan kendt for bl. a. 6th Sense og The Village. Så når man ser en film af ham forventer man et twist mod slutningen, som gør at man opdager man har set en helt anden film end man tror.

Egentlig så meget over samme læst at jeg var begyndt at blive træt af det; men nu købte jeg så den her, og var rigtig glad for det, og så den med stor fornøjelse, for jeg tænkte at grunden til jeg ikke havde set den i biografen var dens indledende teori om terror, som jeg i de "glade" Bush år ikke gad høre mere om.

Men desværre er twistet i denne her, som jeg sad og opbyggede større og større forventninger til, at der ikke er noget twist. Og så er den ærlig talt bare dødssyg og kedelig. Ja, jeg beklager for eventuelle nye seere, for undervejs følte jeg mig ret godt underholdt - men det var netop i forventningen.

Så, ja, det ødelægger jeg for andre - forventningen. Men jeg sparer også for skuffelsen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 18. september 2009

T*Å*G*E*R

Ingen kommentarer
Som nogen måske har bemærket, fik jeg i morges i en kommentar et venligt Anonymt link til H*A*S*H klippene på YouTube; hvilket jeg egentlig nu er lidt stolt over, for det må have været noget af den første promovering af klippene - der var ihvertfald endnu ikke kommet nogle kommentarer på YouTube på det tidspunkt.

Og jeg havde egentlig syntes at titlen var ret genial, så var lidt spændt på dem, og så straks klippene. Desværre må jeg, som jeg også svarede den Anonyme, give Arne Notkin ret i, at det bare ikke er sjovt.

Jeg synes konceptet må have lydt sjovt, for det kunne det have været. Så der kan jeg godt forstå det er gået igennem, og de har fået Go.

Og jeg synes den tekniske, dukkemæssige udførelse også ser fin ud - ikke noget at komme efter der.

Voice-actingen virker forfærdelig; jeg forstår ikke halvdelen af hvad der bliver sagt. Om det er den endelige udgave er jeg så ikke sikker på, så det er næppe det der har væltet læsset.

Men hvor jeg synes kæden må være hoppet af, er på manuskript-siden. Jeg synes, udfra de klip jeg har set, at det virker både pointe, plot og historieløst. Og persontegningerne er utrolig uskarpe, hvor de i karrikeret satire skal være barberbladsskarpe (udover overdrevne).

Så jeg forstår godt det blev stoppet - og den med censur er der vist ikke meget kød på her. Jeg forstår bare ikke hvorfor det nåede så langt; eller egentligt: hvorfor det ikke blev reddet længe før, og manuskriptet blev hejlet igennem nogle gange, så det var til noget.

Jeg synes der må være en redaktør med meget røde ører. Og jeg har ondt af dukkeførerne, for jeg kender en der arbejder inden for faget, og jeg ved at det er et arbejde som kræver blod, sved og tårer - og bestemt ikke er noget man får meget ud af økonomisk; når an er så heldig at der overhovedet er noget at lave.

Så må det være ekstremt frustrerende at se det hele blive skrottet.

Men døm selv:

Afsnit 3:


Afsnit 21:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er det for indlysende?

Ingen kommentarer
Der var et indslag i TV-avisen her 18:30 - om et test-bølgeenergianlæg som skulle sættes op i aften / nat, fra Wave Star Energy.

Og det ønsker jeg dem da alt muligt held & lykke med - ethvert tiltag som kan skabe vedvarende energi må da påskønnes i min optik.

Og de håbede jo at det med bølgeenergi med tiden kan blive lige så stort som vindmølleindustrien. Og det kan jeg da godt forstå de håber på, og det vil da være fint.

Så er det bare jeg tænker: det der anlæg var pænt stort, og skulle monteres på 4 sokler som skulle ned i vandet her i nat. Og mens soklerne var oppe lignede det lidt en miniature-boreplatform - hvorfor ikke bruge det areal som er ovenpå anlægget til at montere en vindmølle på?

Jeg forestiller mig at det meget vil være de samme steder man vil montere havvindmøller, som disse bølgeanlæg. Og infrastrukturen med kabelføring og transformering må være meget det samme. Så ville man ikke kunne spare en hulens masse ressourcer og plads, og opnå større forsyningssikkerhed ved at kombinere de to ting i et anlæg?

Skulle de ikke prøve at snakke med Vestas eller Siemens (som vidst er bedst på havet) om et langsigtet samarbejde og arbejde henimod sådan et kombianlæg?

Det virker næsten for oplagt - så det er meget muligt at der er nogle indlysende grunde til det er en dårlig idé, som jeg bare ikke kan se.

Så jeg tror sgu jeg skriver til dem og foreslår dem det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 17. september 2009

Når duer græder?

2 kommentarer
Jeg er blevet lidt træt af at høre den her fordanskede udgave af Prince's When Doves Cry i spots for TV2's primtetime lørdagssoap satsning, Store Drømme. Eller egentlig, om det er primetime soap, eller forsøg på at eftergøre Fame på dansk er jeg ikke rigtig klar over.

Så jeg skal egentlig også passe på med at skælde ud på den, inden jeg har set den - men bliver altså lidt irriteret over spottet.

Men her er the real thing:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Zuma is a state of mind

2 kommentarer

Der kom en fortsættelse af Zuma fra PopCap Games den anden dag - Zuma's Revenge. Som jeg har downloadet, og ungerne nu tvinger mig til at spille, når de kan slippe afsted med det.

Og på den ene side er det en nydelse - på den anden side er det ultrahårdt for en feberhed hjerne.

Men det er ubetvinget et genialt spil - genialt simpelt, naturligvis, vi taler ultimativ casual gaming - og samtidig så udfordrende for ens perception, mouse control og reflekser og overblik.

Jeg kan kun anbefale det. Kr 145,- er sgu ikke meget. Man kan som med de fleste PopCap Games downloade det og prøve det en time. Ellers kan man spille en meget begrænset udgave af den oprindelige Zuma gratis online.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er nu rart med gode naboer

2 kommentarer
I Australien har en mand gennem 30 år voldtaget sin datter og fået 4 børn med hende; det er der jo snart intet usædvanligt i, heller ikke at pigens mor påstår ikke at have haft mistanke om noget.

Lidt usædvanligt er det dog, at naboerne ikke som sædvanlig siger at de ikke havde nogen idé om det - næ, de siger de længe havde haft mistanke om at han misbrugte sin datter; men ikke turde gå til myndighederne fordi "de var bange for at skabe problemer".

Dér må man sige de sætter pris på de gode dyder, som godt naboskab jo nu engang er. Det ville da sikkert også skabe en dårlig stemning ved barbecuen, hvis man blandede sig i den slags!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 16. september 2009

Venstre - Danmarks grønne parti!

Ingen kommentarer
Det gjorde partiets forhenværende leder ihvertfald meget ud af at slå fast at de var eller skulle være. Og det må vel være derfor de kommer med sådan et progressivt forslag, som at fjerne statsstøtte til vindmøller?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Herligt

Ingen kommentarer
Den ældste har været syg her til aften, og eg har fået kraftig hovedpine og vist også feber, så der er sgu nok svin på vej, eller noget.

Og så har den yngste tisset i min seng, så det bliver en nat i sofaen.

Havde ellers et satirisk indlæg i tankerne, men det kan jeg ikke rigtigt samle mig om.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Paraguayo

Ingen kommentarer
Jeg kom til at købe en bakke af nogle frugter som hed Paraguayos i Irma. De lignede nærmest noget nogen havde trådt på - på en god måde. Anede ikke hvad det var.

Jeg prøvede så at slå dem op på det storartede site for eksotiske frugter jeg bruger. Men der stod ikke noget om den?!

Men forklaringen er vist at den (på trods af navnet) ikke er så eksotisk - den er i familie med fersken. Og den kan jeg altså anbefale - dens kød-til-sten ratio er meget mere fordelagtig end fersknens, og den doughnut agtige form gør den ganske enkel at spise. Og kødet er saftigt uden at være for saftigt. Så det var et positivt møde!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. september 2009

Næsten for meget

Ingen kommentarer
Jeg studerede min ældste søn, da han spillede et online multiplayer krigsspil i dag (Battlefield Heroes) - som han iøvrigt er sur over jeg ikke vil spille, men det er bare ikke min stil. (Men mind mig om jeg skal fortælle om engang jeg deltog i noget Paintgun...)

Anyway, i det her spil er der chat mellem deltagerne på holdet. Chat som foregår på engelsk. Og han sad ved gud og tastede løs, jeg tror næsten hurtigere end jeg ville kunne - på engelsk. Som han ikke har nogen forudsætninger for at kunne, udover spil og hvad dertil hører, og så et års engelsk i skolen.

Jeg syntes det var ret utroligt. Ikke at jeg kunne se alt han skrev, men det virkede ret rigtigt. Og selvfølgelig er det nogle begrænsede ordforråd der kræves, men alligevel. Jeg blev sgu lidt chokeret.

(En anden historie er jo så hans udtale - han må jo gætte sig til alle de her ord han støder på i skrift som han aldrig har hørt - og da engelsk jo ikke ligefrem er særlig konsekvent hvad det angår, bliver det nogle gange nogle ret sjove ord, som jeg må vende mange vokaler og kononanter frem og tilbage, for at finde ud af hvad han mener.

Et sted minder det mig lidt om Miss Piggy - som mente hun havde lært fransk fra at læse bagsiden af parfumeflasker. Men jegtror roligt jeg kan sige det har været lidt mere effektivt for min søn.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mens vi venter på leopardkondomer...

Ingen kommentarer
Når nu jeg ikke kan finde dem - og heller ikke er sikker på jeg ville bruge dem - så er det her måske en mulighed at investere i.

Det er da vel nærmest noget jeg bør have, i fald eventuelle gæster skulle gå hen og blive skuffede over manglende pletter & rosetter?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kommissærens Dagbog II

Ingen kommentarer
Jeg synes som sådan Politiken har udmærket og fine argumenter for at trykke den her Jægersoldat-bog i morgen. Som, så vidt jeg kan tolke ikke indeholder det store hemmelige; jeg har selv kendskab til nogle væsentligt mere interessante oplysninger, som jeg desværre ikke kan komme nærmere ind på.

Men jeg synes det er mærkeligt, at TV2 i Nyhederne her til aften slet ikke berørte det faktum, at Politiken jo har gjort det før - nemlig da de udgav Ritt Bjerregaards "Kommissærens Dagbog" i 1995. Og sindenhen blev dømt for at gøre dette uden forfatterens tilladelse - en brøde de jo gentager nu, så vidt jeg kan forstå.

Ikke at jeg skal gøre mig til dommer over, om det Politiken gør er forkert; men det er da trods alt et aspekt mere, udover ytringsfrihed og rigets sikkerhed: nemlig ophavsret.

Men jeg skal da ud og have Politiken imorgen. Ikke fordi jeg tror jeg gider læse bogen, men min ældste var straks fyr & flamme da han hørte den indeholdt hemmeligheder, Forsvaret ikke ville have ud. "Den vil jeg læse!" udbrød han straks. Så kan han få god fornøjelse med den....

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Afklaring uddybet

4 kommentarer
Jeg glemte lige at pointere omkring min afklaring: jeg skal også samtidig finde ud af, hvilke muligheder der er i A-kasse systemet - for jeg skal passe på, jeg ikke pludselig står uden det sikkerhedsnet.

Der er mange regler og ting at forholde sig til, og jeg har ikke prøvet det før. Og det bliver ikke enklere af, at det tildels var af helbredsmæssige grunde jeg stoppede. Hvilket på den korte bane kan være en fordel, men som gør at der kan være flere kasser og flere skranker og flere regler man ender op i mellem.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En ikke-jobsamtale

Ingen kommentarer
I sdiste uge skrev jeg en ansøgning, eller rettere hvad jeg kaldte en ikke-ansøgning. Hvor jeg forklarede, at det job de havde slået op lød særdeles interessant, og at de kender mig fra deres fora; men beskrev også min nuværende situation med coders-block, og at jeg ærlig talt ikke vidste hvad jeg kunne lave for dem. Men foreslog at det måske kunne være noget på konsulentbasis, eller nogle tidsbegrænsede ansættelser.

Hvorefter jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at komme til en uformel samtale - et non-interview, som de kaldte det.

Og dér var jeg så idag. Særdelese positivt, må jeg sige. De virkede ret interesserede i mig, selv med alle mine forbehold. Også fordi de kendte mig så meget fra deres fora, hvor jeg har hjulpet en del andre brugere gennem tiden.

Så enden blev at vi begge parter ville overveje hvordan vi kunne bruge hinanden, og at jeg ville vende tilbage når jeg var mere afklaret omkring hvad/hvordan jeg vil hvad.

Sgudda ret positivt! Alt er åbenbart ikke tabt. Så mangler jeg bare lige at finde den der afklaring.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 14. september 2009

Botox

Ingen kommentarer
Jeg har hele dagen haft en fornemmelse af at overdelen af min mund og ansigt har været lammet. Gad vide om for meget alkohol kan have samme foryngende og rynkefjernende effekt som botox?

Det er jo gift det hele...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.