Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Skal lige passe på min ånde ikke kommer for tæt på steder med stærk strøm. Den må være så fyldt med alkohol at der er eksplosionsfare, ihvertfald kan jeg ikke komme udenom den er antændelig.

Kom hjem fra min gamle vens 40-års dag i morges ved 6-7-8 tiden, efter at jeg af en eller anden grund havde valgt at gå hele vejen fra Søborg; op ved middagstid, hurtigt bad, og så hente unger og til familiepinsefrokost. Rigtigt, rigtigt hyggeligt - men med snapse og øller er jeg ærlig talt nu lidt ved at lukke ned for de fleste systemer.

Med andre ord - jeg kommer muligvis til at komme med lidt bemærkninger rundt omkring på blogs, og de kommer sikkert til at være upassende. Undskyld!

ehfku shkfe?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der var godt nok dødt i byen, ihvertfald de steder jeg var. Og det var mest mænd. For mænd løn en dag før kvinder, eller hvad sker der? Eller er alle til karneval i i fælledparken? Det tror jeg nu ikke på.

Okay, ikke mange i byen, og jeg var der ikke længe. Men dem jeg så mødte (piger!) var da bestemt søde, og der blev taget mange billeder, og jeg fik delt nogle sedler ud - så meget velkommen til eventuelle nye læsere!

Anyway, gik på Ideal Bar - hvor musikken faktisk var helt fin, mindede lidt om Mocambo i sen-80'erne; men jeg var den eneste dansende. Det vil sige, det ville jeg have det helt fint med, men der var en anden fyr der begyndte at danse lige efter jeg begyndte, og jeg tror nok at han troede han dansede med mig, eller prøvede at score mig; er lidt i tvivl om hvad. Jeg prøvede egentligt at undgå ham så vidt muligt.

Har ikke noget imod at danse solo - og har ikke noget imod at danse i en stor klump; men det bliver lidt trættende i længden at være to på et dansegulv, og skulle prøve at undgå den anden.

Så jeg endte med at gå videre til Amigo; som led under det sædvanlige på disse forkerte uger, med for lav musik; men søde piger. Prøvede at danse et øjeblik - men når musikken skifter til næste nummer, og man faktisk ikke rigtigt kan høre det, er det altså ikke sjovt. Jeg må få skiftet tilbage til de andre uger, snart - men det er svært at finde ud af i disse sommermåneder.

Men trænger til at komme i form igen; med dans og med løb og med styrketræning. Det hele har ligget lidt dødt den sidste måned, men nu må jeg se at få gjort noget ved det. Er ved at være tilbage i at være Nite Owl istedet for Spiderman.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fik en mail fra Sun Microsystems idag:

Dear Leoparddrengen,

Make plans now to attend CommunityOne West, June 1-3, in San Francisco. There’s no cost to attend, but space is limited. So register today.

Betyder det rejsen er gratis? Kan jeg nå at få en billet - og få ungerne passet? Sådan et hurtigt trip til SF kunne jeg sgu godt lige bruge. Så kunne man vel endda godt overleve et par Java-seminarer.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg skrev for nogle måneder siden, bruger jeg Google Analytics til at holde øje med hvor mange der besøger sitet her, og hvordan de finder hertil. Det er især morsomt fordi man kan se, hvilke søgeord folk er havnet her via - i går var der for eksempel en der fandt bloggen, fordi han/hun søgte på "divya das tis". Ved ikke helt hvad han/hun regnede med at finde...

Men blev så i går spurgt om jeg kendte nogle Blogger værktøjer til at holde statistik; det gør jeg så ikke - men besluttede mig for at lave en guide til hvordan man får oprettet en konto for Google Analytics (herefter GA) og brugt den i sin blog.

Det første du skal gøre er at gå ind på GAs hovedside: www.google.com/analytics/ og gå ind i Sign Up Now; da du jo allerede har en google konto (siden du bruger Blogger), er det bare at logge på med den.

Når du er logget ind, klikker du på Add Website Profile, og herefter på Add a Profile for a New Domain. Her indtaster du url'en på din blog, og sætter Land og Tidszone.

Klik Finish. GA skulle nu give dig en stump html-kode, der skulle se ud noget i stil med det her:

<script type='text/javascript'>
var gaJsHost = ((&quot;https:&quot; == document.location.protocol) ? &quot;https://ssl.&quot; : &quot;http://www.&quot;);
document.write(unescape(&quot;%3Cscript src=&#39;&quot; + gaJsHost + &quot;google-analytics.com/ga.js&#39; type=&#39;text/javascript&#39;%3E%3C/script%3E&quot;));
</script>
<script type='text/javascript'>
try {
var pageTracker = _gat._getTracker(&quot;UA-XXXXXXX-X&quot;);
pageTracker._trackPageview();
} catch(err) {}</script>

Gå derefter i Betjeningspanelet i Blogger, klikker på Layout-tabben, og derunder Rediger HTML.

Her finder du en form hvor du kan redigere html'en i din skabelon. Gå ned i bunden af den. Slutningen burde se ud nogenlunde som dette:

    </div> <!-- end content-wrapper -->
  </div></div> <!-- end outer-wrapper -->
</body>
</html>

Gå ind lige inden hvor der står </body> og kopier kodestumpen fra GA ind, så resultatet kommer til at se nogenlunde således ud:

  </div></div> <!-- end outer-wrapper -->
<script type='text/javascript'>
var gaJsHost = ((&quot;https:&quot; == document.location.protocol) ? &quot;https://ssl.&quot; : &quot;http://www.&quot;);
document.write(unescape(&quot;%3Cscript src=&#39;&quot; + gaJsHost + &quot;google-analytics.com/ga.js&#39; type=&#39;text/javascript&#39;%3E%3C/script%3E&quot;));
</script>
<script type='text/javascript'>
try {
var pageTracker = _gat._getTracker(&quot;UA-XXXXXXX-X&quot;);
pageTracker._trackPageview();
} catch(err) {}</script>
</body>
</html>

Klik på Gem Skabelon.

Det skulle sådan set være det. Du kan checke at ændringerne har virket, ved at gå ind på din blog, og lave Vis Kilde i din browser (det er lidt forskelligt hvordan du gør, afhængig af browseren). Søg efter din id-streng (altså det der står istedet for UA-XXXXXXX-X - markeret med gråt i mine kode-eksempler); du skulle så gerne finde kodestumpen nær bunden af html-sourcen.

Du kan også gå ind i Google Analytics igen - når GA begynder at modtage data skulle der komme et grønt flueben udfor sitet; såvidt jeg husker kan der gå op til et døgn før det kommer på plads.

Når GA begynder at modtage data, kan du så gå ind for sitet og vælge View Reports - og der er virkelig noget at gå på opdagelse i, vil du efterhånden opdage.

Det beskriver jeg måske lidt mere en anden god gang.

Men da nu Blogger har været så hård ved mine kodeeksempler, kan jeg også henvise hertil - sammenlagt bliver det forhåbentligt forståeligt.

[Opdatering]: Se også mit mere avancerede script, som også medtager søgeord for billedesøgninger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et kommentarspor ovre hos Belle Blues fik mig til at tænke på denne vittighed, som jeg nu deler. Beklager!

En mand kommer kørende ude på landet. Han kommer forbi en gård, og går ind for at prøve lykken:

"Goddag," siger han til gårdmanden. "Det lyder måske lidt pinligt, men... jeg har altid været så glad for grise... og har egentlig altid haft lyst til at... prøve at være sammen med sådan en. Var det måske noget det kunne lade sig gøre jeg kunne komme til her?"

Gårdnmanden kigger lidt på den tovlige Københavner, men hvis pengene er gode nok... "Jow, det skulle vel nok kunne lade sig gøre, for en lille erkendtlighed."

De aftaler en pris, og gårdmanden henter en so frem fra stalden, og efterlader så manden alene med den.

Men der går ikke lang tid, så hører gårdmanden en hylen og en hvinen og en skrigen, så man skulle tro jorden er ved at under. Han løber hurtigt hen for at prøve at finde ud af hvad der foregår. Han mødes af et frygteligt syn: manden har fået kastet svinet rundt så det liger på ryggen, og har prøvet at lægge sig oven på det, med bukserne nede om anklerne. Svinet kæmper desperat for at komme væk fra ham, så det kan komme på benene.

"Hvad fanden er det du laver, skøre bybo!" råber gårdmanden. "Det er sgu da ikke sådan du skal gøre, du skal da tage den bagfra!"

"Men," siger byboen, "jeg vil jo så gerne kunne kysse den imens!"

Som sagt, beklager...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det lader til at blive en weekend med en del planer og gensyn.

Fredag har jeg en 3/4 aftale om at mødes med min tidligere sambo fra for mange år siden, som flittige læsere vil have hørt om før, på vores g-g-gamle st-stamst-sted.

Lørdag skal jeg til 40 års fødselsdag for min ældste ven (også nævnt her før, fornylig) - som starter allerede tidlig eftermiddag.

Og søndag skal jeg have fat på ungerne, og til pinsefrokost med familien. Er lidt nervøs for hvordan jeg vil have det til den tid. Men heldigvis er jeg jo gjort af sejt stof.

Men alle de planer betyder jo også, at jeg er lidt usikker på, om jeg får luftet dragterne; i givet fald vil det nok blive fredag nat (aftalen med ex-sambo er om eftermiddag, men hvis det går som i gamle dage kan det udarte sig - meget. Meget meget!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I mine yngre dage, da der både var århusvittigheder og (tlf)områdenumre til, gik en vittighed således:

Ved du hvorfor der fødes så få børn i Århus?
-??
Det er fordi de har fået at vide, de bor i 06-området.

Nu har jeg jo et eller andet sted en tanke om at denne blog skal afspejle min personlighed - og udfra det er der vel ingen vej udenom, selvom det et sted sårer min mandlige stolthed & forfængelighed:

Jeg har ikke haft sex siden undfangelsen af min yngste søn. Og han er i dag mellem 3½ og år gammel. You do the math.

Sex er her defineret på Clinton-metoden; jeg har haft et par hændelser med anden kønslig omgang end, men klassisk ind-ud, pik-i-kusse har der ikke været noget af.

Det er der mange grunde til; til at starte med var mit forhold med min eks på det punkt meget dødt de senere år, og de sidste 2 år skete der absolut intet. (Det sidste år var vi faktisk også slået op/skilt, men boede af forskellige årsager stadig sammen; forfærdeligt.)

Og i min single-tilværelse siden er det altså heller ikke blevet til noget. I starten (og sikkert tildels stadig lidt), er hele tanken om at skulle være sammen med en anden noget skræmmende. Eller egentlig bare det at skulle være sammen med nogen. Og mit selvværd var absolut nedbrudt i den første tid, krævede lang genopbygning. Og jeg skulle også overbevise mig selv om, at min psoriasis ikke nødvendigvis var jordens undergang, endsige min egen.

Men hvorfor er det heller ikke blevet til noget det sidste års tid, hvor jeg er gået jævnligt i byen, generelt har et fint selvværd, er midtpunkt og attrået i en masse sammenhænge?

Grundliggende fordi jeg ikke har særligt meget lyst til at score i byen. Eller rettere, ville egentligt gerne score i byen, gå hjem med vedkommende, og næste dag gå til makronerne, hvis det ellers kunne sættes i stand.

Er ikke 18 længere, og efter at have danset i 3-5 timer, drukket en del genstande + som nævnt værende nervøs for hele situationen - er jeg ærlig talt ikke særlig optimistisk i forhold til hvordan min performance vil være.

Og fra gammel tid, har jeg det ikke særligt maskuline udgangspunkt, at jeg ønsker at blive scoret, ikke at være den scorende; eller ihvertfald at der er en gensidighed. Og jeg ønsker jo også at danse færdigt. Så jeg er langtfra helhjertet i den retning, faktisk nok så ikke helhjertet man kan være. (Og så kender jeg bare heller ikke min besøgelsestid.)

Jeg har så som nævnt haft nogle enkelte træfninger, men de har (netop tildels med ovenstående for øje) været ren cunnilingus og hånd/fingerarbejde fra min side. Og ganske udmærket udført, hvis jeg selv skal sige det, ingen går utilfredse fra min seng. Og det er også fint, elsker smagen af fisse, og at tilføje orgasmer.

Og der har også været et par tilfælde på Amigo, en der kom på mit lår under dans (jeg var Zappo), og en anden der ligeledes kom på mit lår, dennegang i mørk del af baren (og dennegang som Corrosive).

Indimellem kan jeg selvfølgelig godt savne noget mere. Ofte. Men egentlig ikke så meget som man måske skulle tro. Og det jeg nok mest savner efterspillet, og at kunne mærke og smage den andens hud og krop, og selv blive mærket. Mere end selve akten.

Noget helt andet er tanken om forhold. Det savner jeg på ingen måde. Uden at jeg er specielt afvisende eller allergisk overfor et, hvis noget skulle dukke op. Men har det rigtigt fint med at være single - jeg er det jo så også kun rigtigt halvdelen af tiden; man føler sig ikke særlig single med to drenge omkring sig.

Så: så er den kat ude af sækken. Så nu ved I, når jeg kommer med "det sagde hun også i går"-lignende bemærkninger, her eller på andre blogs, at det ikke har meget på sig. Men det vidste I jo nok i forvejen...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En artikel på nettet fangede min interesse tidligere i dag: et mindre dansk firma har tilsyneladende haft held til at udvikle en metode, der kan isolere fosterets celler fra en blodprøve taget på moderen - således at der kan laves gendiagnostik på denne prøve.




Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu var det langt om længe lykkedes mig at se et afsnit af 90210 sidste søndag, og syntes sådan set det var gået hen og blevet sort-of okay. Og nu ser jeg så den ikke er på programmet i dag.

Er den allerede hevet af, eller er sæsonen slut? Det var da en kort sæson, så, var det ikke? Eller har jeg virkelig fumlet med børn så mange uger?

Nå, whatever - jeg overlever, ingen tvivl om det, blev bare lige lidt overrasket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

som jeg skrev for nylig, kunne jeg godt have lyst til at prøve en telefon der kan lidt mere end min gamle Nokia. Og helst en android-kørende, da jeg jo er meget til Google og ikke så meget til Apple (computernørden i mig).

Well, der er jo stadig ingen android-kørende telefoner i Danmark, men nu har jeg opdaget at man kan downloade et gratis SDK, og programmere applikationer til den.

Så nu har jeg foreløbigt downloadet det, og vil kigge lidt på dokumentationen. Det kunne faktisk være et ret spændende hobby projekt, det åbner jo for mange muligheder - i sær da der også er integration til en del google-tjenester.

Så nu mangler jeg bare lidt inspiration til hvad der kunne fikst på sin mobil, så laver jeg sgu en killer app!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

1. Hver spiller siger efter tur en station i det københavnske S-togsnet
2. Den første spiller til at sige Hovedbanegården har vundet.

Simplere kan det jo ikke gøres! Alligevel opstår der ofte misforståelser, og folk prøver at introducere regler, som ikke findes, fordi de tror de er logiske. For eksempel er der mange der vil hævde, at man ikke kan sige den samme station flere gange i træk, men naturligvis kan man det! Der står intet i reglerne om at man ikke kan!

Et eksempel på et spil med 3 spillere kunne f. eks. tage sig sådan ud:

1. A: Vanløse, B: Klampenborg, C: Solrød Strand
2. A: Peter Bangsvej, B: Høje Tåstrup, C: Køge(!)
3. A: Virum(?), B: Vallensbæk, C: Solrød Strand(!)
4. A: Holte(??), B: Dybbølsbro, C: Hovedbanegården

Her ses hvordan C med den kendte Køge/Solrød Strand manøvre åbner en flanke; a spiller mildest talt ikke synderligt godt, fjumrer lidt rundt, og gør intet for at dække op. B startede ud med at prøve at tage så mange endestationer som muligt - altid et fornuftigt udgangspunkt - men, må opgive, og prøve at forhindre C, men det er for sent, og C vinder i overlegen stil.

Jeg håber at den smagsprøve har givet folk lyst til at forsøge lidt selv, for det er et både lærerigt og fornøjeligt sted, som kan spilles på de fleste steder og i de fleste situationer; og man behøver hverken bræt eller terninger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er lidt forvirret over hvad status dagen idag egentligt har; i mine yngre dage var det i princippet en dag som alle andre, men det virker mere og mere som om den har fået status af semi-helligdag. Skoler og institutioner holder lukket, og nu er bankerne og børserne også begyndt på det(?).

Men hvis det skal være en helligdag skal den vel også have et navn, ikke? Men hvad skal det så være...? Jeg har et par forslag:

Dagen efter kristihimmelfut (mundret, og bruges allerede)
Vi-gider-sgu-da-ikke-arbejde-når-vi-kan-få-mega-lang-weekend Dag (det ærlige)
Ville-gerne-arbejde-men-er-nødt-til-at-blive-hjemme-og-passe-børn Dag (den mindre ærlige)
2. Kristi Himmelfarts Dag (den systematiske, men kræver også omnavngivning af Kristi Himmelfart, til 1. Kristi Himmelfarts Dag)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Vi var så på Bakken i dag; jeg, min mor og ungerne. Perfekt timet; ikke for varmt, ikke for koldt og ikke for mange mennesker. Og vi nåede (næsten) hjem inden regnen for alvor begyndte.

For den ældste var det jo et lykkeligt gensyn; for den yngste et herligt første møde. Han har ganske vist været der før, men det var han for lille til at kunne huske.

Og herligt at kunne se konturerne af, om et par år at kunne overlade dem til hinandens selskab, mens man som bonus pater familias sidder og pimper fadøl. Men indtil da er man jo tvunget til at være lidt aktiv, og tage del i nogle af forlystelserne.

Og det er også fint nok, så længe de endnu ikke er på de mest halsbrækkende og kvalmende ting; indtil videre er det hårdeste racer-bilerne, og de har også altid været mine egne favoritter.

Vi endte også op med at spise derude (det plejer vi ellers ikke), og jeg blev faktisk overrasket over at kvaliteten ikke var dårligere; faktisk rimeligt ok mad i forhold til prisen; ikke at den ville vinde nogle kokkekonkurrencer, men der var bestemt spiseligt, og god betjening. (Men meget mærkværdigt anrettet!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg har truet med er jeg i et retrospektivt hjørne for tiden; så lad os få dækket de 9 år, der har mærket mig mest fra barndommen - på godt, men især ondt. Vær advaret, beretningen vil til tider virke som én lang jammer, men det er svært at komme udenom.

Og den slutter positivt...

Den begynder en augustdag midt i 70'erne, i solskin. Jeg er spændt, men først og fremmest nervøs og skræmt, for det er min første skoledag. Men det går jo fint, og det gør den første tid også; og jeg finder ud af der ikke er noget at være bange for (tror jeg), og at jeg godt kan lide at lære, og at jeg godt kan lide at lege i skolegården.

Jeg kan huske vi leger meget hele klassen, også meget på tværs af piger/drengeskel - meget mere end det er mit indtryk det sker i min søns skole i dag.

Vores klasselærerinde er en sød, ældre dame, hedder Frk , så det er trygt og godt. Og min matematiklærer - som jeg kommer til at have længe, og er den lærer jeg har de bedste minder om, har et mega langt rødt skæg, og ryger pibe når han er gårdvagt.

Jeg lærer hurtigt - som jeg husker det havde jeg ikke rigtigt nogen skolefærdigheder inden skolen (i modsætning til for eksempel mine egne børn i dag), men det er som det skal være. Jeg kan huske, at jeg er meget stolt, da jeg vinder den kolosale musetrappe vi har lavet i fællesskab i klassen til jul; vi skal gætte på et tal mellem 1 og 21, og jeg tager det bogstaveligt og regner ud at tallet midt imellem er 11, så det gætter jeg på. Og gætter rigtigt (Frk siger ganske vist det ikke var sådan ment, men det er resultatet der tæller.)

Men efter nytår er der ikke mer Frk - hun går på pension. I stedet for vi en ung lærer (og nu er det ike længere lærerinde, selvom hun også er hunkøn). Hun er som sådan også god nok - men ikke den samme afslappede, jeg-ved-hvordan som Frk . Og efter vi har haft hende et par år, ser vi hende næsten ikke mere - hun er konstant på barsels- eller sygeorlov.

Men indtil engang i 3. klasse, er alt sådan set storartet. Det fungerer godt socialt; fagligt er jeg den bedste i klassen på alle punkter bortset fra idræt, men det er nu ikke fordi jeg er dårlig der; er altid en af de første valgte i fodbold, og er tredjebedst i løb og den bedste i længdespring. (Kast er dog altid min akilleshæl, der er jeg klart dårligst).

Men derfra begynder det at skride - af forskellige årsager. Men til at starte med, er det nok, at jeg får en ny interesse - bøger. Jeg gennemtrawler det lokale børnebibliotek for alt hvad de har; til at starte med klassikere som De 3 Detektiver, og Enid Blytons samlede værker; ikke kun De 5, men det hele S.O.S (syv og Sofus), "Den Hemmelighedsfulde "-serien og hvad de hedder allesammen. Min rekord er at læse syv (7) bøger på en dag. (Men det var vist også S.O.S bøger og de var ret korte, og med store bogstaver; egentlig under min værdighed på det tidspunkt, men hvad - det var ord på et papir).

Gik senere over til Science Fiction og mere esoteriske bøger.

Og det var jo fint nok - bortset fra, at jeg jo så ikke havde lyst til at deltage i socialt liv uden for skolen, jeg ville hellere bare hjem og læse.

En anden ting var at jeg begyndte at blive nærsynet; hvilket jeg først ikke var klar over, og jeg kom vist ikke til sundhedsplejersker nogle år. Men i tilbageblik kan jeg se, at mit idræt (fodbold!) begyndte at blive dårligere og dårligere - af den simple årsag, at jeg efterhånden ikke anede hvem jeg skulle aflevere til. Og det betød forbandet meget socialt dengang.

En anden ting der skete, var at flere elever begyndte at forlade skolen; og de hørte allesammen til de både fagligst og socialt mest velfungerende i klassen; jeg ved ikke måske havde deres forældre allerede opdaget noget var galt, eller måske skulle de bare flytte og det var tilfældigt det var sådan det ramte (til at starte med - sidenhen er der ingen tvivl om det var med vilje).

(En af dem der forlader klassen, midt i 4., er i øvrigt den pige jeg er forelsket i; og det var ikke fordi vi var kærester eller talte om det, men jeg tror faktisk det var gensidigt; hende tænker jeg stadig på indimellem - ville meget gerne finde ud af hvad der er blevet af hende.)

Det betød at skellet mellem mig, som altid havde været den bedste, og de som blev tilbage, blev mere og mere udtalt.

Så der er jeg: den mindste i klassen, den mere og mere udpræget klogeste i en mere og mere dysfunktionel klasse, som selvvalgt har skippet en del af det sociale liv udenfor skolen - det kræver ikke den store hovedregning at se, at der står mobbeoffer skrevet på min ryg og pande med meterhøje flammende bogstaver.

Hvad der hjælper en del, er at jeg i starten af 4. klasse for en ven - han går i parralelklassen - som er min totale soulmate. Vi har samme interesser, samme... alt muligt. Vi er bare som skabt for hinanden. (Og hans situation er meget lig min i hans klasse - som er om muligt endnu mere dysfunktionel end min; det var efterhånden en helt igennem forfærdelig skole.)

Så det at være isoleret bemærkes ikke så meget; vi finder sammen i hvert frikvarter. Godt det samme for timerne er ikke sjove længere. Jeg er noget for langt, og de andre er nået for kort. Det er blevet sådan, at jeg på de første dage af skoleåret laver samtlige opgaver for resten af året, og så er den prut slået, fagligt. (Da vi får engelsk i 5. giver det selvfølgelig for en stund lidt udfordring igen.)

Parolen for skolen i 70'erne er jo Ritt Bjerregaards berømte, kulturrevolutionsinspirerede: Det, ikke alle kan lære, skal ingen lære. Og sådan virkede min skoletid faktisk langt henad vejen, fra 4. til midt i 8. klasse.

Dog var min matematiklærer ok, han sørgede for at fylde bøger på mig, fra gamle systemer for højere klasser, som jeg så kunne sidde og arbejde med selv. Det var godt for mig, men gjorde jo sit til at jeg ikke hørte til i klassen.

Så da min vens mor efter et års tid, fandt ud af at hun skulle prøve at gen-finde sammen med sin mand - som uheldigvis arbejdede på Grønland - og hev ham med derop, stod jeg pludselig fuldstændig alene i en skole der ikke sagde mig noget, hverken socialt eller fagligt. Og hvor de andre elever - som heller ikke havde det for godt - jo så kunne bruge mig som offer.

Det var ikke fordi jeg fik bank, men der var verbale ydmygelser ret konstant.

Så - jeg finder det ikke så underligt at jeg var syg en del; noget af det sikkert reelt, noget andet psykosomatisk, men langt det meste decideret pjæk. Hvilket jeg fik lov til af både skole og min mor, for fagligt havde jeg jo ingen problemer.

(En note her, om min mor: for mange vil sikkert have stillet sig spørgsmålet, hvorfor hun dog ikke hev mig ud; det spørgsmål stiller jeg mig da også selv, nogle gange. Men langt henad vejen må jeg forsvare hende med, at jeg var skidegod til at skjule hvor galt det stod til; og jeg havde en eller anden underlig loyalitetsfølelse i forhold til klassen, så jeg ikke ville "bagtale" dem.)

Min ven kommer tilbage fra Grønland efter 1 år eller så, og det hjælper selvfølgelig noget; men ikke meget, for nu får vi ikke længere lov til bare at isolere os.

Efter et år - til starten af 8. klasse - bliver han flyttet over på en anden skole, hvilket får min verden til at bryde sammen. Samtidig får vi ny klasselærer, skolens skræk - med krop, stemme og udseende som Birthe Rønn Hornbech; hun skal vist sætte skik på klassen. Frygteligt, frygteligt synes jeg.

Men hun er ikke så dum; ved den første forældrekonsultation fortæller hun min mor meget direkte, at jeg skal skifte skole, og at jeg ville blive ødelagt hvis jeg blev dér. Det er et chok for mig at få at vide, men i løbet af et øjeblik forvandles det til en usigelig lettelse.

Og det går ret stærkt, så efter nytår skal jeg begynde i den nye skole, som ligger ca 100 meter længere væk end den gamle. Jeg kan huske, da jeg går hjem fra skole inden juleferien og lykkelig for mig selv synger Stones sangen This Could Be the Last Time.

Og jeg begynder i den nye skole, og det er herligt; en klasse med almindelige børn/unge som er åbne og venlige. Jeg får nogle rigtigt gode venner der - den ene ser jeg endnu, ligesom jeg også stadig ser min ven fra den gamle skole, som flyttede.

I modsætning til den gamle klasse er alle drengene her kommet i puberteten, hvilket jeg ikke er; så jeg er endnu mere den mindste end før; men det betyder ikke noget, for de har ikke noget at bevise.

Og en dejlig forårsaften kort før sommerferien er vi på fælles tur til Bakken, og på vej hjem til Klampenborg Station løber jeg forbi/ind i en gruppe af pigerne som går foran, og jeg råber eteller andet i stil med "Hvad så smukke" til den ene af pigerne - som jeg ikke kan huske jeg har bemærket før det øjeblik, og hun kigger på mig med sine smukke dybe brune øjne, og fra det øjeblik er jeg forelsket.

Ulykkeligt, ganske vist, og der kommer til at gå ganske mange år, inden jeg så meget som tør betro hende mine følelser - men ulykkelig kærlighed er bedre end ingen kærlighed. (Hende er jeg iøvrigt stadig på mail med; og helt tror jeg aldrig den kærlighed forsvinder.)

I det hele taget sker der utroligt meget det år jeg går i 8. klasse; det er også der jeg lærer at programmere, og der jeg begynder at spille Dungeons & Dragons; begge ting der betyder meget for mit senere liv.

Og 9. klasse fortsætter på mange måder, 8. sluttede - godt, godt, godt føles det for mig, som har været vant til noget ganske andet. Jeg er dog stadig syg en del, og kan huske jeg en periode er syg i 2-3 uger uden egentlig påviselig grund; for jeg var jo stadig glad for skolen. I dag er jeg ret sikker på det var en depression, og jeg er ganske sikker på de er blevet "indpodet" i mig de tidligere skoleår.

Fagligt hører det med, at jeg selvfølgelig stadig var god; men ikke længere ubetinget den bedste til alt, der er en eller 2 der kan konkurrere med mig. Og geometri er jeg decideret bagefter i starten, en helt underlig følelse.

Nogle ting vender jeg måske tilbage til i nærmere detaljer - men det var grundlæggende den skoletid...

Tweet

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Med mit nylige indlæg, om en grundliggende barndomserindring, føler jeg lidt jeg har åbnet for Pandoras Æske. Jeg har en del af de her ufortalte historier, som nu pludselig presser på for at komme ud. Så det er meget muligt der kommer en del af den slags i den nærmeste fremtid.

Så er I advaret!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er Danmarks frækkeste bogstav. (Hint: det blev i Danmark frigivet i 1948, 21 år før pornoen i øvrigt.)

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og det i en grad at det indimellem senere har givet mig problemer - fordi jeg derudover har svært ved at indrømme det, når jeg har gjort det. Hvilket bestemt ikke altid er skide smart.

Jeg tror grundliggende det skyldes, at jeg faktisk dummer mig ret sjældent. Og derfor har jeg ikke været vant til at håndtere det som barn, hvilket altså hænger ved. Sikkert lommepsykologi, men hvad ved jeg.

Jeg tror muligvis også det er en af grundende til, at jeg opfører mig sådan lidt ekstremt afvigende, indimellem. Ved at påtage mig denne form for klovnerolle, kan jeg få lov til at dumme mig, men være i kontrol over det - og så er det jo ikke en rigtig dumhed. Mere lommepsykologi...

Anyway: mit første minde om en dumhed: jeg var kort forinden begyndt i fritidshjem (nogenlunde det der idag hedder SFO, dengang var de bare ikke del af skolen), så jeg har vist været lige over 7 år.

Vi skulle lave linoleumstryk - altså hvor vi først udskar motivet fra linoleumsplader. Jeg havde prøvet det én gang før; under alle omstændigheder fik vi igen lange forklaringer om hvordan vi skulle passe på knivene, og altid kød bag kniv etc.

(For de som ikke har prøvet at lave linoleumstryk: det er sådan nogle udhulede syle af forskellige størrelse, man kiler ned i linoleumen og drejer rundt, og dermed skærer motiverne ned i den.)

Når men dethavde jeg jo udmærket styr på, mente jeg. Jeg gjorde jo altid alting rigtigt, dummede mig ikke.

Men pludseligt - ved stadig ikke hvordan det gik til - befandt den her sylekniv sig altså i min venstre tommelfinger, som den jo flåede et godt stykke op.

Min første tanke har været vantro. Den næste (oversat til nudansk) oh fuck, hvordan kommer jeg ud af det her. Dernæst væk!

Så jeg skyndte mig, med den anden hånd dækkende såret, for at dets sprøjt ikke skulle blive for åbenlyst, ud og tog jakke og ike mindst vanter på (det var vinter), fik sagt et hurtigt farvel til en pædagog, og at jeg måtte gå nu.

Jeg må have været ret bleg, og jeg gad vide hvad de siden tænkte om blodet? Det har jeg aldrig fundet ud af.

Så gik jem, mens jeg stramt holdt om min venstre hånd med min højre. Kunne se hvordan den blå vante blev mørkere og mørkere som blodet spredte sig. Jeg vidste min mor var hjemme, men ikke hvordan jeg skulle sige hvad der var sket.

Jeg kommer hjem (det var ca 10 minutter et kvarters gang - i dag vil man nok undre sig over at en 7-årig gik turen selv, men ganske normalt dengang, på Østerbro). Hvor jeg råber Hej da jeg er kommet hjem, og at Jeg gik tidligt i dag.

Hilser lige på hende, med min hånd skjult, siger jeg skal på toilettet, så går der uden at tage overtøj af.

Hvor jeg lirker min venstrevante af - vel i det håb at kunne vaske blodet af og kunne lade som ingen ting. Men er ved at besvime af det syn der møder mig, med vanten nærmest fyldt med blod, som klistrer i foret, og min egen hånd så indsmurt at den for mig bare fremstår som en blodig kødklump.

Med spag stemme for jeg kaldt på min mor, som selvfølgelig bliver forfærdet. Som jeg egentlig husker det viser det sig ikke at være så slemt - hånden bliver vist skyllet, og plaster og gaze på eller sådan, og det var vist sådan set det.

Men det for mig typiske er, at jegaldrig over for hende indrømmer at jeg var klar over jeg havde skåret mig - jeg påstår, jeg ikke havde opdaget det, og det må være sket lige inden jeg gik (det var selvfølgelig også sandt nok, det sidste, men ikke på den måde).

Jeg ved ikke om hun bare troede på mig, eller lod mig "slippe". I retrospekt tror jeg nok det havde været en del bedre for mig, at få frem til overfladen, at jeg altså vidste det, men ikke turde indrømme det, og at det havde været ok, og alle dummer sig indimellem, og at det ikke var noget at skamme sig over. Men dertil kom den historie ikke.

Jeg gik halvhjertet i fritidshjemmet lidt tid endnu, men var aldrig rigtig glad for at være der siden; så jeg kom der mindre og mindre, begyndte at pjække fra det, og endte med at få lov til at droppe det.

En lettelse for mig dengang, men selvfølgelig medvirkende til mit tildels selvvalgte behov for isolering siden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg snakker om von Triers Antichrist.

Man bør da vel ellers være taknemmelig, når der kommer sådan en film med hård porno, som man nærmest er forpligtet til at se, hvis man gerne vil føle - eller lade som om - man er det mindste kulturelt indstillet.

Og det er ikke fordi jeg er nødvendigvis er skræmt af hverken sex, vold, voldsporno, klitorisafskæringer eller blodstyrtningsejakulationer. Fint nok.

Men jeg bliver sgu nervøs for de her omtaler af, hvordan filmen går ind og er en suggestiv surrealistisk billedeoplevelsesbudskab fra en depressiv hjerne, som mestrer det sprog.

Det kan - helt ærligt - godt bekymre mig om jeg kan holde til. Eller om det vil udløse en jekyll/hyde psykose; eller en total udfrielse; eller noget tredje.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I går harcelerede The City Girl på egne og kønsfællers vegne over mænds tilbøjelighed til brug af Sanex.

Interessant, for jeg var ikke klar over det var så udbredt. Men er selv én af dem, og bruger Sanex til det meste: flydende håndsæbe, showergel, hårshampoo, barbergel, deo'er. + sikkert mere jeg har glemt.

Så jeg måtte tænke lidt over, hvorfor jeg sværger så meget til det.

Jeg ved egentlig godt, hvorfor det startede - det er fordi jeg jo har en noget skrøbelig hud, og fik det indtryk at Sanex er rimeligt skånsom i forhold til huden; hvilket jeg også mener de er.

Og, ja, så har jeg da også fundet ud af jeg kan lide produkterne. Og det har altså ikke så meget med økonomipakninger at gøre - selvom, hvis det skal være, er det da ulige meget nemmere at slæbe en dunk hjem, end at skulle huske at købe hvert andet øjeblik.

Nej, det har med at gøre at de er forholdsvis uparfumerede - hvilket sikkert er derfor CG og andre piger ikke synes de lugter godt - for de lugter ikke af ret meget. Hvilket klart er hvad der tiltaler mig ved dem, udover at jeg føler de er rimeligt ok mod min hud.

I det hele taget forstår jeg ikke den overdrevne brug af parfume, jeg mener finder sted. Ikke bare i regulær parfume, men også i alle mulige andre produkter.

For én ting er, at jeg personligt ikke bryder mig om lugten af parfume; der er stort set kun en ting jeg hader mere end at være i IKEA, og det er at passere gennem parfumeafdeling i Illum eller Magasin; men det er muligvis bare mig personligt.

Noget helt andet er, at det ikke er skide sundt, og man risikerer alle mulige allergier, og sikkert også hormonforstyrrelser.

Noget tredje - og for mig det mest uforståelige - er, at de gør det sværere at finde en egnet partner darwinistisk set.

For, som adskillige undersøgelser har vist, er det jo sådan for heteroseksuelle at meget af den første tænding sker ved opfangelse af feromoner, altså duftstoffer. Hvor de i den forbindelse vigtige stoffer hos mænd afsondres gennem sveden, mens mænd tænder på stoffer i kvinders urin.

Så min påstand er, at overdreven brug af parfume kan skjule disse stoffer, og få dig til at fremstå som en anden "feromontype"; og det er ikke særlig smart, da feromonerne er sådan indrettet, at man tænder på immunforsvarsmæssigt komplementære typer - således at ens afkom kan få begge sider af immunforsvaret, og altså være betydeligt bedre dækket ind.

Mit råd er derfor, hvis man gerne vil score den der giver bedst overlevelseschancer for eventuelt afkom: at mænd selvfølgelig er rene, men ikke prøver at dække over frisk sved (men naturligvis sørger for den ikke bliver "gammel", da den lugt der kommer ud af det, ikke har noget med sved at gøre, men er bakterier der begynder at mæske sig, og ikke virker særlig hensigtsmæssigt i scoringsregi...) - og at kvinder eventuelt dupper sig med et par dråber tis bag ørerne, istedet for parfume.

Iøvrigt kan jeg ikke lade være med at tænke på: sandsynligvis er det i virkeligheden ikke så stor en del af den mandlige befolkning der bruger Sanex; det der for det til at fremstå sådan i pigers statistik, er fordi det er de mænd, som bruger Sanex, som scorer.

Men jeg har da bestemt lært noget af CGs indlæg - jeg vil sørge for at have nogle produkter stående, som er mere tiltrækkende for kvindelige besøgende end Sanex-dunken. Nogen forslag til hvad det skal være?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er ikke en mobil fetishist - langtfra. Jeg bruger i øjeblikket en ret gammel Nokia, som jeg købte på QXL for et års tid siden; da min tidligere Nokia blev tabt på Amigo, med en efterfølgende skade af en stilethæl gennem de indre dele. (Derfor tager jeg ikke længere mobil med i byen.)

Nokia har været mit mærke siden Matrix (og før havde jeg ikke mobil, så det vil sige altid). Det er nok den bedste og mest effektive product placement der nogensinde er lavet.

Men efterhånden kunne jeg godt tænke mig noget mere fancy - og da jeg jo gerne sælger min sjæl til Google, så jeg meget gerne at det var muligt at få en telefon med Android indbygget. Men det lader åbenbart vente på sig. Men forhåbentlig bliver tålmodigheden engang belønnet. Eller noget.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvorfor leverer leoparder konsekvent gazeller tilbage?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tv2 har filmen Déjà Vu på programmet i aften. Kan ikke lade være at spekulere på, har jeg ikke set den før?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sikke dog en herlig eftermiddag - har spist en god gang Lamb Korma (rester af take-away fra igår), med ris kogt i riskoger og indtaget med øl til 90210, som jeg ellers ikke har fået set meget af.

Men idag, med Korma etc, virkede den faktisk rigtig fint - og håber da at Obama kan gør det lidt lettere at blive gravid, eller rettere ikke-gravid, som teenager over there; apropos proklamerede demonstrationer i dag.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Puha - kan godt mærke det - bortset fra igår - er 3 uger siden jeg var ude og danse sidst. Og at jeg på grund af medicin ikke rigtigt har følt mig klar til at løbe/anden motion den sidste tid.

For er godt nok kørt ned nu, og det er usædvanligt hurtigt.

Men har da nået at være et par timer på Ideal Bar, med hardcore dans. Ikke fordi musikken rigtig var til mig, men lidt dirty funk kan da trods alt bruges i en snæver vending, når nu det skal være. Og det skal det jo disse uger.

Meget opmuntrende var tilråb fra diverse grupper af piger passeret på gaden. "Du har en god røv!" er på en eller anden måde altid godt at høre. Burde jo så nok have spurgt om de ikke havde lyst til at få en leopard med hjem, men det tænkte jeg ikke lige på. Nok godt det samme, er alligevel for træt til noget. Men det kunne nu være rart at ligge og spinde lidt.

Gik forbi Amigo på vejen hjem, men det er altså lidt for meget bodega, og lidt for lidt dansested i disse uger jeg i øjeblikket er forvist til. Så gik bare hjem. Igen nok meget godt, var vist egentligt for træt til mere.

Noget andet er, at jeg vist skal have nogle støøre indlæg i leopardskoene, som jo er lidt for store. Og det slider mere på mine storetæer end det bør gøre, tror muligvis jeg ender op med at vågne med vabler i morgen.

Og det var vist så den weekends byture.

Men når man nu er så tidligt hjemme, alene - kan man jo lige så godt bruge tiden på noget fornuftigt. Se noget porno for eksempel. Og man skulle jo være et skarn, hvis man ikke vil dele:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Én ting er, at verden åbenbart ikke har fået op for Brincks storhed - som sædvanlig må vi jo nok se i øjnene, at vi er nogle år forud for resten af Europa - men at der skulle være så massiv opbakning til en skrydende, violinmaltrakterende hviderussisk nordmand fatter jeg ikke. Det var da en forfærdelig sang?!

Tilgengæld stemte jeg på 2'eren og 3'eren - Island fordi jeg generelt synes det er synd for dem, og Azerbadjan fordi jeg syntes det kunne være sejt hvis MGP blev sendt fra Baku.

Nå, ellers hyggelig aften hos eks'en og børnene, med indisk takeaway; som har øget deres portionsstørrelse, så er ganske mæt, på trods af jeg har mad med hjem.

Ifører mig snart Leoparddragt med videre, og så vil jeg prøve at se hvad Ideal Bar har at byde på i aften.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg regner det jo for overvejende sandsynligt at Brinck vinder i aften. Der er jo dog nogle mulige bump på vejen.

Det kan for eksempel godt ærgre at hollænderne ikke gik videre - det var ganske vist en rigtig forfærdelig sang, men det har jo ikke noget at skulle have sagt. Mere vigtigt var, at de jo i givet fald ville have boykottet, hvilket kunne have fået andre til at følge trop; og des færre konkurrenter, des bedre - naturligvis.

En positiv ting - tror jeg nok - er det meget store antal tidligere sovjetrepublikker og østlande der er repræsenteret. Og hvorfor er det en fordel, spørger jeg så retorisk. Jo, for hvis det kun var en håndfuld ville stemmerne koncentrere sig om dem - som det nu er, kan man håbe at østmafiaens stemmer spredes ud, således at den samlede effekt formindskes.

I semifinalen gjorde Brinck lidt klar til at elske med kameraet, men dt blev ikke til det helt store. Jeg håber at han gennemfører det i aften, så hele Europa kan få den store rundtur han gav os i den danske udgave. Så vil de ikke-boykottene bøsser også stemme på ham, og så er sejren hjemme!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som sagt så gjort, jeg iførte mig anonyme gevandter - nærmere bestemt det turkise jakkesæt, en gulgrøn skjorte og rødt silkeslips, da jeg gik i byen. Vejen gik mod Floss, hvor jeg ikke har været siden kuppet i ølkælderen.

Jeg havde forventninger om, at møde en vis dukkepige samt hendes Companion in Crime, og blev ikke skuffet. Købte den obligatoriske guldøl (ok, skulle det være det obligatoriske køb, var det vel 2 guldøl), og satte mig hos dem. De kendte ikke Floss, udover at have gået forbi, så det følte jeg jo i sig selv var en stor gerning, at kunne sprede det kulturelle lys og åbne de unges øjne for et kulturelt monument af den størrelse. Eller noget. Fik ihvertfald fortalt om ølkælderen og fremvist den.

Hvor vi blev budt op til snak af en meget entusiastisk bager- og kokkelærling. Som af en eller grund syntes jeg adskilte mig på grund af mit tøjvalg - mærkeligt, jeg havde netop forestillet mig jeg ville gå i et med væggen. Men måske var det fordi stemningen var lidt mindre autonom, end sidst jeg var der? Vi blev enige om, at de nok var ude og træne på fælleden.

Floss lukker jo kl 2; hvilket overraskede mine meddrikkere - selv bliver jeg også stadig overrasket, men det er over det ikke længere er kl 12 - og mætte af indtryk(?) valgte de at tage hjemad.

Jeg besluttede mig for trods alt at besøge Amigo, hvilket var meget sundt, for jeg kom i tanker om hvorfor jeg sjældent er meget for det i lige uger. Musikken er alt for lav! I forvejen er musikken jo ikke høj der, men når man er på dansegulvet, og skal gætte sig til bare at finde rytmeslagene, er det altså et problem. Og et andet problem er, at den lave musik gør at dansegulvet ikke bliver brugt; til at danse på altså, hvorfor det bliver inddraget til almindelig øldrikning og bagagestilningssted. (Hvorfor helvede er der altid folk der har store rygsække med i byen? - er hele livet en stor Roskildefestival for dem?).

Hvilket altså levner mig ca 1/4 kvadratmeter at danse på. Og det gjorde jeg så, efter hvad jukeboxen nu havde valgt at bringe (en anden effekt af den lave musik - ingen proppede penge i jukeboxen; ville også være spild et sted). Hvilket så betød at folk begyndte at klappe og danne ring omkring mig - jeg havde helt glemt den effekt, når jeg er i dragt har folk det med at fokusere på den, og dansen kommer i anden række.

Nå, men gad ikke ritigt være der i længere tid under de forhold, og besluttede mig for at stikke snuden mod Andys Bar, som jeg fornylig er blevet mindet om eksisterer endnu; ville tjekke om det ser ud som det plejer. Efter lidt vandring kunne jeg konstatere, at det gør det, dog havde de skruet lidt op for lyset (hvilket jeg ikke er sikker på er en god idé), og klientellet er blevet noget yngre; nok en naturlig følge af at baren siden min tid er overtaget af næste generation.

Jeg var der som en flue på væggen, men var frygteligt tørstig, så kom til at inhalere en del øl. Men konstaterede at jueboxen stadig er der, men er sat ud af funktion: så det traditionelle Louis Armstrong og Laura Brannigan er ikke at finde der mere; en skam! Så vendte snuden hjemad på et tidspunkt.

Snuden kom dog til at bringe mig forbi Cozy Bar, men der skete nu ikke det store, så kom hurtigt på ret kurs igen.

Kom hjem og nuppede en godnatøl (eller godmorgen?). Vågner på et eller andet tidspunkt i løbet af formiddagen nøgen i min sofa, og vælter ind i seng; kan se på sengen at jeg ikke er nået til den tidligere, men har ikke rigtigt idé om hvad der er sket, eller rettere ikke sket.

Og vågner så igen her for en time side; larm i gården fordi min ABF har havedag; man burde jo gå og joine dem, men jeg føler mig ikke lige socialt anlagt i øjeblikket. Bestemt ikke.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er lidt i syv sind om aften i aften - og et eller andet sted hælder jeg mest til at gå ud inkognito, og altå ikke iført heldragt, som en af superheltene. Så jeg kan se hvordan byen er, set fra almindelige folks side.

Det har jeg faktisk ikke gjort siden nytår, så det må være ved at være på tide.

Og har faktisk købt en nydelig gulgrøn skjort, som vil passe fint med mit turkise jakkesæt. Så skal jeg bare finde et diskret slips, så vil der såmænd ikke være nogen der lægger mærke til mig.

Det vil så også betyde jeg kan gå lidt mere frit rundt end eg plejer, og måske kan besøge lidt andre steder jeg ikke har været længe - Floss for eksempel.

Så derhenad vandrer mine tanker i øjeblikket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som forventet gik Brinck jo videre i aften. Så man behøvede jo ikke engang stemme på ham (okay, man måtte heller ikke).

Stemte i stedet på Irerne og Cyprioterne - ingen af dem gik videre, go figure. Cypern fordi det var en god sang, Irland fordi den mindede mig (lidt) om Iggy Pop/Kate Pierson duetten Candy.

Iggy Pop & Kate Pierson -- Candy

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Politiet træner i at holde aktivister væk fra Bella Centeret til efteråret, og autonome grupper træner i at komme forbi politiet.

Så tænker jeg bare: hvorfor går de ikke sammen i træningslejr? Så kan begge parter arbejde under mere realistiske forhold, og blive meget dygtigere.

Og ikke mindst kan der vel blive opbygget en form for venskabeligt forhold og respekt for den anden part, som i den endelige kamps hede måske kan afholde parterne fra de værste ekscesser.

Og hvem ved, måske der kunne opstå en romantisk gnist; kunne det ikke være en smuk historie med den karseklippede, blonde, unge jyske betjent som blev gensidigt forelsket i den lillahårede gennempiercede pige fra Nørrebro under træningen?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis de tror de kan pisse det internationale homo-community af, og sende lige netop Melodi Grand Prix samme aften. Jeg kan ikke helt forudse hvad det vil udvikle sig til, men det kommer til at blive grumt - det er nok ikke helt er gået op for russerne, hvor meget homoer efterhånden har at skulle have sagt i Vesteuropa.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Var så inde og se Star Trek i aften. Altså den her prequel, der foregår inden de første sæsoner af den oprindelige TV-serie fra tresserne. Og det var da en god film - altså i den tredjedel jeg fattede en brik af. For resten af filmen måtte jeg bare læne mig tilbage, og håbe på det hang sammen - for jeg kunne ingen sammenhæng finde, whatsoever.

Og det er altså ikke fordi jeg er helt blank i forhold til Star Trek universet.

På den anden side er det heller ikke første gang jeg har haft den fornemmelse ved en Star Trek udgivelse. Så det er vel sådan set godt nok. Og fine effekter. Sort of.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Bispevalget i København skal som bekendt gå om, på grund af problemer med stemmesedler. Men dette valg kan pludselig blive meget vigtigt, da biskoppen skal tage stilling til om et lig på Assistens må flyttes, selvom det kun har ligget 10 år - normalt skal der i følge lov om gravfred mindst gå 20 år.

Og det har betydning for, om der kan opføres Metro-station som del af city-ringen på det planlagt sted ved Nørrebros Runddel, i indgangen til Assistens.

Og hvor kommer Ruth-pigen så ind i billedet? Jo, hendes sekt råder jo som bekendt over en idéelt beliggende grund lige i nærheden, som hun jo passende kunne lægge ind i puljen - så kan liget blive liggende, Nørrebro kan få sin metro, hun kan reformere kirken, alle vil være glade.

Er der noget jeg har overset?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, jeg har været i tvivl siden første gang jeg så den på Lorry; den har det hele: sex, sofistikeret humor, et klart budskab.

Hvor ville jeg være stolt hvis jeg havde lavet den reklame!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Regeringen Løkke Rasmussen har i sin visdom fundet ud af, at ministrenes kalendre ikke længere skal være offentligt tilgængeligt - og har endda fået bred opbakning i Folketinget til det.

Det kan man mene om hvad man vil - hvad jeg finder særdeles interessant er at loven skal gennemføres med tilbagevirkende kraft - det vil sige, at allerede indgivne forespørgsler om aktindsigt vil kunne afvises efterfølgende - og at loven skal hastes igennem, uden den sædvanlige tid til høringssvar og ekspertudtalelser.

Det kan ikke andet end gøre en meget nysgerrig efter, hvad det lige er, der står i en af de kalendre i øjeblikket, som absolut ikke må komme ud til offentligheden.

Man skulle måske starte med at søge om aktindsigt i, hvad der i øjeblikket findes af forespørgsler på aktindsigt i ministerkalendre, det kan måske give et hint. Og dog næppe, for jeg forestiller mig da, at nogle journalister har været vakse nok til at søge om aktindsigt i samtlige kalendre, såsnart forslaget blev luftet. Men de når jo næppe at blive behandlet inden forslaget gennemføres.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det lader til at Bubber kan mere, end jeg umiddelbart ville have givet ham credit for - ihvertfald har han ifølge Evangelist helbredt 5 mennesker ved et bønnemøde; og det må vel være ganske vist så.

Ifølge nyhederne.tv2.dk skriver Evangelist om det ene tilfælde "'L' var skizofren og ikke rigtig troende, men blev ør i hovedet og udfriet under bøn." Det kan jeg egentlig godt genkende, jeg plejer også at blive ør i hovedet når jeg ser Bubber, og føler mig vældig udfriet når jeg skifter kanal.

Men så er det jo bare at vente på, han kommer med i pavens kanon.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er altså noget af en ørkenvandring at komme igennem sådan en MGP semifinale - især når Danmark ikke er med. Så jeg tror jeg står af.

Men til dem der hænger på, kan jeg da lige hjælpe med at lade Danmark være med:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er åbenbart lidt problemer i den danske Grand Prix lejr - de kan ikke finde ud af om Brinck skal være klædt i sort eller hvidt tøj!

Tænk dog uden for boxen - giv ham en leopardragt på - jeg skal nok ofre mig for landet, og lade være med at brokke mig over plagiering.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

TV2 Nyhederne har netop oplyst at politiet advarer om en farlig mand, der render rundt i Aalborg: stukket af fra retspsykiatrisk, 1,95 m høj, 140 kg, bevæbnet med adskillige knive og betegnes som særdeles farlig...

Ach, det lyder nærmest tegneserieagtigt. Eller Stephen King'sk.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg lavede lidt research på noget psoriasis-medicin og havnede lidt tilfældigt via Google her. Skal da love for at man føler sig rolig ved at købe medicin dér?!

Gad vide om det bliver standarden for pan-europæiske sites i fremtiden? Så er det europæiske babelstårn da ihvertfald blevet en realitet!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg nu er blevet specifikt spurgt om hvordan man gør - og det tog mig også selv lidt tid før jeg opdagede hemmeligheden - skriver jeg en guide til det; så kan flere eventuelt få fornøjelse af det.

Det er sådan set meget enkelt. skriv først indlæg, og find video ovre på det der YouTube. På YouTube, til højre for videoen er der to felter, et med URL, og et med Embed. Klik i Embed-feltet. Nu kommer der forskellige tilvalg og options, såsom størrelse af video, og om der skal være en ramme omkring.

I Blogger gør du så det (og her er hemmeligheden), at du opdager at redigerings-fidusen du skriver i, i virkeligheden er et faneblad. Den fane du skriver i normalt hedder bare Skriv (hvis du bruger Blogger på dansk); ved siden af den, oppe til højre i redigeringstingen er en anden fane, Rediger HTML. Klik på den - der vil du så se hele dit indlæg, men som HTML i stedet for WYSIWYG.

På det sted du synes videoen skal ind, kopierer du så Embed koden fra feltet ovre på YouTube ind i Blogger HTMLen. Og det er sådan set det hele - når du så udgiver skulle den gerne være der.

(Samme metode kan man naturligvis bruge med alt muligt andet som skal embeddes det begrænses ikke til YouTube.)

Opdatering: Som det også vil fremgå af kommentarer til indlægget, har jeg siden fundet en mere officiel forklaring, med billeder.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis man nu kommer jordbær i ens søn madkasse torsdag før St Bededag, og han ikke spiser, endsige åbner sin madkasse - og man iøvrigt glemmer (ikke lige gider?) at checke og vaske den madkasse. Hvad får man så?

Jo, så mødes man mandag morgen, når ny mad skal i kassen, af det nydeligste snelandskab, bestående af fine spindelvævsagtige svampetråde som i bølger dækker alt med en massiv tilstedeværelse.

Synet fik mig til at ihukome science fiction serien fra 70'erne, Månebase Alpha (Space: 1999) - ved ikke om der er nogen af mine læsere der er gamle nok til at huske den? - men der var vist også et afsnit hvor månebasen blev mere eller mindre overtaget af svampetråde.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I min boligforening bor et par af mine gode venner, som jeg har fået ind der; well, jeg fik den ene af dem ind, og han blev så kæreste med den anden, som så senere flyttede sammen med.

For et par dage siden fik jeg så mail fra den ene af dem, der havde problemer med at aktivere deres antivirus - han havde købt det, men kunne ikke aktivere. Og da jeg er deres faste IT-hjælper, var det naturligvis mig han henvendte sig til.

Kunne så ikke kommer derover før her til aften, og kiggede på sagen. Det viste sig så, at det der skulle til var at kopiere den licenskode, de havde modtaget per mail, over i aktiveringsboksen, og klikke på aktiver-knappen. Ikke ligefrem synderligt kompliceret.

Jeg kan rigtig godt lide dem, og de er ikke uintelligente; og det er ikke fordi de ikke kan engelsk (kæresten er amerikaner). Men jeg er altså imponeret over hvor teknisk inkompetente de er. Gad vide om det har noget at gøre med at de er bøsser? Ved nærmere eftertanke har jeg aldrig mødt en programmør eller computernørd, som jeg fik bøsse-vibes fra - så måske er det bare en ikke mulig kombi?

(Og det er nok meget godt at de har fået antivirussen op at køre - de bliver ret ofte inficeret; kommer nok af at surfe for meget på bøsseporno sites; hvilket de iøvrigt også kan få en del skænderier ud af. Hæ.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kongehuset er lidt oppe at vende igen i disse dage, på grund af prinsefødsel og frygt for manglende stemmer til tronfølgelov.

Så jeg føler det er på sin plads, at jeg siger hvad jeg mener om at vi har et monarki. Og det er sikkert noget der kan overraske en og anden som har fulgt med her.

Men jeg er monarkist. Totalt!

hvorfor? Fordi jeg synes det er så absurd og anakronistisk at det sætter hele vores demokratiske system i et fornuftigt perspektiv. Og burde fortælle folk, at det hele ikke skal tages alt for alvorligt. Jeg er så udmærket klar over, at de fleste mennesker rent faktisk tager det alvorligt, og måske endda mere endnu alvorligere på grund af netop kongehuset - men det er deres problem.

For mig giver det mening at nye ministre skal ind og velsignes af nogle blåblodede. Det burde ligesom sætte noget på plads for enhver.

Og pengene? Rolig nu, selvfølgelig koster det. Men det ville ikke være være fucking billigere hvis vi havde en præsident, som endda skulle udskiftes indimellem - tværtimod. Og tænk tanken til ende, hvis vi skulle have sådan en, var vi nok aldrig sluppet af med lystløgneren og krigsforbryderen - så havde han fundet et nyt fint job han ville have.

Så, nej - giv os vort oldgamle monarki, med dens fuldstændig latterlige traditioner. At vi indimellem må afskrive en tv-dag til barnedåb eller bryllup er så en del af prisen - og det kan sikkert også være meget sundt at skulle finde på noget andet at lave.

(Noget andet er, at jeg nok aldrig helt har kunne opgive min barndoms fantasi, at jeg i virkeligheden var en forbyttet prins, og en Frederik eller Joachim har taget min plads (de har fødselsdag på hver side af mig); og i øvrigt også som RPGer synes det er meget fint med et monarki og en adel.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Enhedslisten ændrer rotationsreglerne, så Per Clausen kan få lov til at genopstille. Yderst mærkværdigt. For man kan mene om rotationsreglerne hvad man vil, men de har tidligere forhindret meget store hjerner i atgenopstille - nok mest tydeligt ved Preben Vilhjelm, dengang VS.

Per Clausen derimod er ikke en stor hjerne. Han er faktisk en meget lille hjerne, og efter min mening en af grundende til partiets problemer de seneste år. Så hvis jeg var Enhedslisten ville jeg have indført et rotationsprincip bare for at komme af med ham.

Så det er altså et træk jeg ikke helt forstår.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så var jeg og ungerne på vej til Vesterport, da vi opdager en Nokia mobil ligge på fortovet. Det er jo lidt surt at miste sin mobil, så hvad kan man gøre for at hjælpe?

Lade den ligge? Tjoh, men chancen for at folk finder den igen er måske ikke så stor; andre mindre hæderlige kan tage den op; eller det kan begynde at regne (som det har set ud tilat ville næsten hele dagen).

Indlevere den til politiet? Tja, men var ikke på vej den vej. Og ved ikke hvor meget de gider gøre ud af det.

Tage den, og vente på nogen ringer? Jo, men så virker det også som om det kan blive misforstået og folk kan tro det er for egen vindings skyld.

Så jeg tjekkede telefonen. Der var et ubesvaret opkald. Jeg prøvede at ringe til vedkommende ("Øldrikkeren" stod han til i telefonen). Og forklarede denne fremmede mand situationen. Han vidste godt hvem telefonen tilhørte, og kunne endda få kontakt til hende - for hun var del af et par, og han havde også nummer på manden.

Så vi aftalte at jeg indleverede telefonen i den Q8 tank, jeg havde fundet den udfor, og han gav dem besked om det.

Som sagt så gjort. Og jeg håber da at alt går godt for telefonen og ejeren. Men nogen mulighed for at vide det har jeg egentlig ikke - hverken gav eller fik/tog nogle numre. Så det føles lidt mærkeligt uafsluttet - men stadig meget fedt at føle sig som en spejderdreng.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det har været en nat i starten af 90'erne. Jeg var på Krasnapolsky - som så ofte før; denne aften med min bror.

Kronprinsen stod i baren og snakkede med folk omkring sig - det ar såmænd ikke så usædvanligt i de år. Vi befandt os ude ved bordene. Da jeg opdager en mand der sidder ved siden af os, som har hvad jeg identificerer som en pistol under jakken.

Jeg undgår at gå i panik, og spørger ham om han er fra politiet og bodyguard for Kronprinsen. Det vil han ike svare på, siger noget med "skrid nu bare".

Jeg diskuterer sagen lidt med min bror - der på det tidspunkt studerer jura - og vi bliver enige om, at vi er nødt til at gøre noget. Det er trods alt en situation, der minder om den der udløste første verdenskrig, som potentielt er under opsejling - udover at Kronprinsen er meget fin fyr, og der nødig skulle ske ham noget.

Så vi bliver enige om, at vi er nødt til at lave en civil anholdelse af den potentielle attentatmand, hvilket min bror begynder på, mens jeg bevæger mig ud for at kontakte politiet fra Gammeltorv.

Da min bror begynder at remse op, hvad klokken er, og at manden er anholdt skifter han dog mening, og fisker et politiskilt frem, som han viser os.

Han er synligt meget irriteret, for ikke at sige skide sur - og det forstår jeg ærlig talt ikke. Jeg mener vi gjorde vores borgerpligt, og rent faktisk vel burde have en tapperhedsmedalje. For tænk bare hvor galt det kunne være gået!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg på ingen måde er medlem af folkekirken rager det mig sådan set ikke, men jeg synes det er lidt morsomt med de der bispevalg, som åbenbart altid går galt.

Skulle de ikke overveje at mure nogle præster inde i Vor Frue i stedet, og så kan de brænde nogle salmebøger af, når de vil ud - eller have mere altervin? Det fungerer rigtigt godt for katolikkerne...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg for nogle år siden købte mine første aktier, var det for at se hvordan systemerne fungerede, ikke som reel investering.

Jeg var på det tidspunkt villig til at ofre 100 kr på projektet, og mit valg faldt så på Olicom aktier. Hvilket mest var en joke, for de var et yndet ventureselskab inden for IT, indtil boblen brast i 2000-2001, og rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker brændte fingrende på den varme luft de havde investeret i.

Men med en pris pr aktie på kr 3,80 kunne jeg købe 21 aktier, betale kurtage og stadigt blive indenfor mine 100 kr.

Ca ½ år efter jeg havde gjort min investering fandt selskabet ud af at det ikke længere gad (havde mulighed for?) at beskæftige sig med venturebusiness, og ville istedet beskæftige sig med ejendomsinvestering(?!?). Et rigtigt godt tidspunkt, at gå ind i den branche - lige inden boligpriserne ramlede...

Mine 21 aktier svinger nu mellem at være kr 0,04 og kr 0,05 værd pr stk, og er således sammenlagt ca kr 1 værd. Det vil således medføre et tabe at sælge dem, da kurtagen er højere. Men er egentligt også meget glad for stadig at have selskabet i min opmærksomhed, for jeg er sikker på, når den næste store boble opstår, vil de søge ind i den branche med usvigelig sikkerhed, lige inden den brister. Og kan således tjene som en god advarsel.

Check i øvrigt selskabet website - det har nu været under ombygning rigtigt længe; en imponerende portal for et børsnoteret selskab.

[Opdatering 9/6 2010]: Så skete det endelig - Olicoms bestyrelse har idag indgivet konkursbegæring, og har bedt NASDAQ OMX om at suspendere selskabets aktier. Her er Olicoms selskabsmeddelelse (PDF til download) om konkursen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Trofaste læsere af denne blog vil have set adskillige forskræp for dette spil fra min side - ikke fordi jeg havde nogen idé om hvad det egentligt gik ud på, men det så sjovt ud; og var fra PopCap Games.

Nu udkom det så i går - i forgårs for os som havde skrevet os op til at være de første til at modtage nyt om spillet. Min ældste har allerede spillet det en hel del, meget overvåget af min yngste - og de er ihvertfald glade for det, meget endda.

Selv har jeg da også fået spillet noget; er måske en anelse mere skeptisk i forhold til om det bliver lidt for ensformigt i længden. Men PopCaps absurde humor lever ihvertfald i spillet i bedste velgående, og der er en del udvikling i det der hele tiden præsenteres nye enheder på både plante og zombie siden.

Spillet er det mest taktiske jeg kan komme på endnu fra PopCap, og kan vel bedst beskrives som en blanding af Command & Conquer spillene, og PopCaps eget Insaniquarium.

Kort fortalt går spillet ud på at man skal forsvare sit hus mod de invaderende Zombier. Til at beskytte huset kan man plante diverse planter, nogle hjælper med resourcer, andre med forsvar - på forskellig vis. Der er Ærtebøsser og Kødædende planter, de eksplosive Cherrybombs og meget mere.

De invaderende zombier findes også i utallige afarter, fra standarden til de armerede med vejarbejdskegler eller spande på hovederne, til de mere atletiske stangspringere og amerikanske fodboldspillere, plus de mere kulturelle som Elvis-zombien.

Kampen udspilles også forskellige steder, fra plænen til swimmingpoolen til husets tag.

Der er som i de fleste PopCap spil forskellige ekstramodes, når man har gennemført forskellige dele af standardspillet - således kan man også spille Zombies i et minispil.

Så med det forbehold, at det muligvis kan blive ensformigt når man har fundet alle de mærkværdige enheder, kan det kun anbefales til prisen - 20 $. (Og det kan downloades og prøves gratis en time.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så skal Brian Arthur Mikkelsen for Gud ved hvilken gang, spørges om det da ikke er helt slemt med den der politireform. Dennegang er han åbenbart blevet hevet ud fra gallapremiere på Engle & Dæmoner, for han stod over for Imperial.

Og som sædvanlig syntes han alting går helt fint nu, det var jo før i tiden (læs: under hans forgænger) det var helt galt. Og han må have været inspireret af filmen, og hvad der bliver sagt i vatikanet, for han talte om det annus horribilis, 2008.

Dronning Elizabeth II slap ikke synderligt godt fra det, da hun brugte udtrykket. Jeg ville også have frarådet Brian Arthur Mikkelsen at bruge det - for, for det første får man jo associationer, for det andet, når man ser bort fra associationerne, virker det bare komplet tåbeligt.

Men på den måde er det jo sådan set meget passende...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så kommer der en ny havfrue; og fred være med det. Men kan ikke rigtigt se, fra det billede jeg saksede fra nyhederne.tv2.dk, hvad det er hun har i munden - og ikke mindst, hvad det skal symbolisere?

Såvidt jeg husker fremgår der ikke noget om blowjobs i HCAs historie - på den anden side ligger det måske mellem linierne, at det var den eneste måde de kunne være sammen på - inden hun altså påtog sig smertefuld menneskeskikkelse.

Og posituren ser også lidt ud som om hun kaster/spytter noget op - hvad symboliserer det så?

Og hvad laver alle de mænd omkring statuen? Er de med i installationen, og skal de gøre det ud for at det er deres tur næste gang? Er det i virkeligheden et indlæg i pornodebatten?

Eller er det hele bare en hilsen til Clinton, om Lewinsky?

Det er rart når kunst kan få en til at stille spørgsmål!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Vores naboejendom, som vi deler gård med, har i de seneste uger fået udført noget arbejde på deres gårdfacade - først nedspuling og maling, men vi kunne jo godt se der foregik noget mere. Og idag kom de så op, altanerne.

Ret store, noget med 1½ x 3 meter, tror jeg - måske endda lidt mere. Og det går jo op for mig at sådan én vil jeg da godt have!

Kunne godt lige forestille mig at komme ud dér sen formiddag, med nattens erobring. Med en Bloody Mary eller Vodkasmoothie, og en brunch/tapas platte. Iført solbriller og silkeslåbrok/kimono sidder vi og læser avis (Financial Times eller International Herald Tribune), eller går på nettet og tjekker aktiekurser. Eller noget; et eller andet. Mens en let sommerbrise leger med vores endnu trætte og lidt ømme kønsdele.

(Og der er det så filmen knækker lidt, eftersom min ex bor i samme abf, og deler gård med mig; hvilket muligvis kan komplicere det hele lidt.)

Det gode er, at der vist ikke er nogen i min forening, der er bange for vores hus skal synke, og jeg sporer generel interesse for altaner, nu hvor det så tydeligt er blevet demonstreret hvor hurtigt det kan gøres, og hvor rart det ser ud. Så mon ikke det faktisk kommer til at ske relativt snart? Håbet er der ihvertfald!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Denne grønne bælgfrugt er, såvidt vides, den eneste art indenfor planteriget med homofile tendenser.

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De sidste dage har diverse nyhedssites igen været præget om artikler om Madeleine... men jeg fatter altså ikke hvorfor vi skal blive ved at høre om netop hende?! Der forsvinder tusinder af børn hvert år - hvorfor skal der fokuseres så meget på den sag?

Hvis det var et dansk barn kunne jeg endda forstå det; men det er det jo ikke. Det eneste moderat interessante ved sagen, er at forældrene opførste sig på en efter min mening totalt uansvarlig måde. Ikke at de af den grund fortjener at deres barn skal forsvinde - men det er det eneste jeg kan hæfte mig ved.

Men fatter ikke what the big deal er. Kunne være smart hvis diverse nyhedssites indførte et ignore-filter, så der var nogle emner man kunne slippe for.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kommer til også at have børn i næste uge; oprindeligt var det kun weekenden jeg skulle have haft dem, men det har nu udviklet sig til at være hele ugen. Har jeg fået besked om i dag, af deres mor. Det er jo meget rart at vide...

Men det betyder også, at ihvertfald her i maj, vil vores sædvanlige uger være byttet rundt, så jeg har dem i ulige uger. Hvilket måske gør, at jeg får mere lyst til at undersøge andre territorier end de sædvanlige, når jeg næste gang får mulighed for det - det vil sige om små 14 dage.

Kunne godt finde på at opsøge Dunkel Bar igen - det var faktisk lidt pudsigt sted, på trods af at det var svært at se noget for alt det hvide pulver i luften, og trods det meget ungdommelige publikum.

Men hvis nogle ellers kan komme med forslag til, hvor en dansende leopard i øvrigt kunne være velkommen og velset, tages de gerne op til overvejelse!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Var til middag hos moderen idag, med børnene. Gik dertil gennem blandt andet Blågårdsgade, hvor der åbenbart varen eller anden form for gadefest i dag. Og det var da godt at se noget mere liv end sidst jeg gik igennem, hvor der var totalt øde - det var der bestemt ikke i dag!

Men i den ene ende, var der så en gruppe 2. g'ere, som åbenbart var noget ved musikken. De havde ihvertfald skudsikre veste på, og førte sig frem. Og så kan jeg altså ikke lade være at tænke - ja, de synes sikkert det er ultracool at være der, og vise sig; men hvis de er så skidebange for at blive ramt af kugler, at de synes de skal have veste på, så er det måske ikke det fedeste at rende rundt midt imellem et kæmpemylder af uskyldige mænd, kvinder og børn.

Sikkert en naiv tanke at få - men synes sgu det er ulækkert at de ikke tænker længere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så kom posten i dag med en pakke. Kunne se den var fra min amerikanske tjære-pusher. Men den var mistænkeligt let... Kunne se den havde været inspiceret af tolden... begyndte at få mistanke...

Modtog også et brev fra Lægemiddel-fucking-styrelsen. Et svar på en skide parts-høring(?!) - hvori de finder frem til at mit dejlige tjære er omfattet af fucking lægemiddel-crap-loven og er latterligt ulovligt at indføre, fordi det tilfældigvis ikke kommer fra et skide EU-land.

Fuck jer narhoveder, det er krafteddeme så typisk, når man endelig finder noget ikke fucking receptpligtigt, som rent faktisk virker, må man ikke få lov til at bruge det på grund af jeres fucking bureaukrati. Hvis det var et eller andet vildt receptpligtigt middel kunne jeg forstå det, men det er da jo for helvede netop ikke!

Ja, jeg er fucking sur - har gået og ventet på det tjære i en uge nu, og mine skæl er begyndt at komme tilbage, dem jeg troede jeg var fri af. Nu må jeg jo så se hvad jeg ellers kan finde på. Men nu er jeg jo begyndt at se min læge, så kan det da være jeg får noget på recept af ham. Så kan staten da også komme til at betale - narhoveder.

Eneste positive var at der tilsyneladende ikke fulgte en bøde med, det var jeg ellers nervøs for - men hvem ved, det kanda være jeg ikke har hørt det sidste fra dem endnu.

Blærerøve, bladanblandere, bæmikler, badutspringere, børnelokkere, brugtvognsforhandlere, bøllespirer, brakhjerner...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Her til morgen lå jeg og tænkte lidt. Udover at tænke på, at det altså kunne være meget rart med nogle arme omkring mig, tænkte jeg på at det altså kunne være meget sjovt at være med i sådan en Pride Parade, iført en af mine dragter. Men selvom det jo kunne være meget sjovt, ville jeg jo nok føle mig lidt ved siden af, i og med jeg jo altså ikke er homo.

Så hvad der kunne være fedt ville være, hvis man kunne lave en ting henad Pride'n, men for heteroer - hvorfor skal det være homoerne der har alt sjoven? Problemet er selvfølgelig nok, at den gennemsnitlige hetero er dødkedelig, og ikke vil have det sjov, så det kunne nok være svært at få stablet på benene.

Men man kunne jo starte i det små - kan lige se mig alene dansende på en ladvogn kørende nedad Nørre Voldgade med et skilt med Hetero Pride på siden. Gad vide om man kunne finde en chauffør? Og gad vide om 2. g'erne ville undlade at kaste sten efter mig, når jeg jo nu reklamerer for deres (officielt) foretrukne sexualitet?

Nå, men kom så til at spekulere på hvad musikken skulle være? Homoerne har jo deres bøssedisko, og det er effektivt, og det meste kan jo i en snæver vending falde ind under betegnelsen. Så hvad er det mest hetero-agtige musik?

Jeg nåede frem til Meatloaf's Paradise by the Dashboard Light - og det er jeg glad for, for det fik mig til at finde den på YouTube; der findes åbenbart en video til den, men man kan godt se det er fra før MTV...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.