Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 29. november 2008

En stor cadeau

Ingen kommentarer
....skal gå til Signe & Anders + Wigge & Rasmussen + resten af holdet bag Far, Mor og Børn (det hedder altså Bjørn). Og til Bruno, selvfølgelig, undskyld Bruno, dig må vi da ikke glemme.

Det har været nogle fornøjelige uger, og virkelig noget som hele familien så sammen og af lyst, ikke af pligt. En præstation i sig selv at kunne ramme så bredt. Det eneste jeg synes var lidt synd: at nabokonen HH dog ikke fik noget med hjem her i sidste afsnit.

Men det har sgu været godt. Så herfra er blot at sige: Hihaa, det' bar' iordn!

(Og så vil jeg iøvrigt også have en truckerkup.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

eBay

Ingen kommentarer
Har lige budt på 4 heldragter - hvis buddene går igennem - og hvorfor skulle de ikke det - bliver det godt nok sjovt. De ser fede ud. Det ene er ny leoparddragt, og så nogle stykker i helfarver, bl. a. et i sølv.

Og så er prisen vanvittig lav - det er simpelthen direkte bestilling fra leverandør i Kina. Hvis kvaliteten viser sig at være god kommer jeg nok til at bestille flere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det kan være svært at være anonym

Ingen kommentarer
Jeg prøver at styre hvordan & hvorvidt jeg kan findes på Google bedst muligt; og har berhersket det til stort set ikke at være søgbar på mit navn, bortset fra en henvisning til LinkedIn - faktisk præcist som jeg helst vil have det.

Bortset fra der altså lige er en fucking entry fra fucking kvindebiografisk leksikon, som åbenbart synes, at bare fordi min mor altså skal nævnes i deres leksikon, skal jeg, min bror og min far også nævnes i samme sætning. Det pisser mig af - men der er ikke meget jeg kan gøre ved det. Absurd nok - hvis jeg googler min farfars rigtige navn - som jeg tildels er opkaldt efter - så finder man ham som første entry som ex-mand til min farmor - i kvindebiografisk leksikon.

Er der ikke nogen der kan fortælle de kvinder - at nogen gange vil vi bare være i fred?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 28. november 2008

Begyndelsen - fortsat

Ingen kommentarer

Og her er det andet billede. De må være fra '92 eller '93 - og det passer meget godt med printet på billedet.
Og det er før psoriasis. Er kommet til en form for overenskomst med det, men kan altså godt savne dengang før.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Leoparddrengen - Begyndelsen

6 kommentarer

Der er faktisk en grund til denne blog hedder hvad den gør - for det første lyder det som en historie, som kunne have kørt i Fantomet. Men det er ikke den egentlige årsag.

For længe, længe siden begyndte jeg at gå i byen; det udartede sig til at være en serie af stunts eller happenings, sådan føltes det ihvertfald for mig. Jeg endte op med at bo sammen med en sambo i 3 år; og hun og jeg fungerede på mange måder som soulmates - og det accelererede. Jeg boede en overgang stort set på Floss; hvis jeg ikke var der var jeg på Krasna (ihvertfald efter Umatic lukkede, og jeg altså ikke var der).

Men my thing var, at jeg klædte mig i ting de færreste turde; fede ting, hvis jeg absolut selv skal sige det, men altså noget der ikke er mange der vil ses i. Min sambo skal have en del credit for at finde tingene (er dog stadig lidt sur over at det grønne sæt skulle lide sådan en krank skæbne, det havde det ikke fortjent!).

Men, Leoparddresset fandt jeg selv - oprindeligt var købet af overdelen til min mor, på hendes fødselsdag; kom så til at prøve den selv, og blev forelsket i den; så jeg endte med at købe underdelen til mig selv også, og give min mor en anden overdel.

Anyways, alting har en ende, også denne periode. Nok meget sundt. Og jeg kom i forhold, fik børn med videre. Lang tid gik - og jeg skal bestemt ikke tale ned om forholdet eller det der kom ud af det, det er blot ikke det dette indlæg handler om.

For denne periode havde også en ende, og jeg finder nu at jeg igen har mulighed for at gå i byen - på en anden og noget mere disciplineret måde end før; jeg ender ikke med at bo i byen.

Men min lyst til at være lidt udenfor er åbenbart den samme - så da jeg i et klædeskab opdagede alle mine weird kostumer, som min ex åbenbart havde valgt at gemme længst muligt bort, var det en glædelig oplevelse. Og ikke længe efter var jeg igen iført leoparddresset for første gang i mange, mange år.

Det er ikke det eneste underlige jeg går i byen i - men det er nok det mest opsigtsvækkende. Og er for mig på mange måder symbolsk.

Så derfor titlen, som en anden fugl Fønix: Leoparddrengen Vender Tilbage.

Well, men grunden til denne lange smøre, er at jeg har fået fat i nogle billeder af hvordan jeg så ud dengang. Der er et tredje, men i første omgang kun de to - det sidste billede vil jeg have tilladelse af en "involveret" før jeg bringer.

Sic transit gloria mundi.

(fortsættes her)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 26. november 2008

Mundkurv

Ingen kommentarer
Det er sguda lidt morsomt, at Birthe Rønn Hornbech stiller sig op til interview uden at ville åbne munden; tydeligere kan det vist ikke illustreres at have fået mundkurv på -bortset fra hvis hun i nattens løb havde strikket en og taget på. Det kan næsten undre hun ikke gjorde det, bare for at skære det helt ud i pap.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 25. november 2008

Det hedder altså Ørstedsparken!

Ingen kommentarer
Har lige siddet og gennemgået tidligere indlæg, for at komme tags på. Kom så til at tænke på, ved h.c. ørstedsvej, i forbindelse med hummus'en.

At jeg så tit & ofte hører folk omtale parken ved Nørrevoldgade/Jarmers Plads, Griffenfeldtsgade som H.C. Ørsteds Parken.

Men den hedder altså bare Ørstedsparken - sagen er nemlig at den er opkaldt ikke blot efter H.C. Ørsted, men også hans lillebror Anders Sandøe Ørsted; den første er jo, ihvertfald idag, den mest kendte; men lillebror var på sin tid også ganske kendt - jurist, og bl.a medlem af den grundlovsgivende forsamling.

Så ved du det - glem det ikke!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mis Med De Blå Øjne

Ingen kommentarer
http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product-10001-10002-15103-100

Må vel nok være den bog jeg har læst flest gange - som højtlæsning for mine drenge + de gange jeg selv har fået den læst op som barn, må vi efterhånden nå over de 1.000 gange - det er mange.

Men det mest fantastiske er jo nok at den stadig er god! Så hvis du ikke kender den, og trænger til noget lødig børnelitteratur for de 1+ årige kan den anbefales.

Op ad bakke... og ned ad bakke...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 24. november 2008

Skingrende vanvittig eller total exhibitionist?

Ingen kommentarer
Må lige runde weekenden af.

Endte jo - som også var planlagt - op med at gå på Amigo lørdag nat. Iført leopard-suiten. Det må snart være sidste gang ihvertfald i den inkarnation, den har efterhånden et kæmpehul på højrelår (især - der er flere huller). Så har den nu også tjent mig flittigt.

Der var nu ret dødt den lørdag, ihvertfald til at starte med; det gør godt nok man føler sig en smule mere idiotisk, når man så går igang med sit solotrip - men samtidig er kicket også lidt større.

Anyway, aftenen udviklede sig, og blev ganske vellykket - det gør den jo næsten altid iført leoparden.

Blev så også spurgt, af en pige der var ved at gå, om jeg var skingrende vanvittig, eller bare totalt exhibitionist. Svarede at det nok var en blanding, men det er da godt nok noget jeg også selv har spekuleret over, for egentlig føler jeg mig jo som ingen af delene - snarere tværtimod. Men det handler nok et eller andet sted om kompensation, da jeg i mange andre henseender er så modsat - eller måske er det simpelthen den gamle Dr Jekyll & Mr Hyde historie - så gad jeg bare vide hvad det udløsende serum er(?).

Anyway, for at gå et skridt videre i exhibitionismen havde jeg lavet hjemmelavede visitkort, som bl. a. henviste hertil - så hvis der er (nye?) læsere på den baggrund, så velkommen... Og har også linket hertil fra min LinkedIn profil, så bloggen er nu lidt mere exposed end jeg er helt sikker på jeg bryder mig om. Men det er jo så også del af eksperimentet - eller hvad det er.

Nå, aftenen/morgenen endte så med at en (svensk viste det sig) hev mig med i Taxa til noget der hedder Dunkel Bar i Vester Voldgade; et rimeligt - ja, dunkelt - sted, med en del Technomusik kørt af egne dj's. Hun mente jeg ville passe godt ind kostumemæssigt, eller også ville hun have mig med som fremvisbart trofæ.

Men det var da ikke helt forkert, der var en del interessant påklædning - men stort set kun hos de kvindelige gæster. Nå, hyggede mig nu meget godt, og vakte da en del opsigt - der blev også taget nogle billeder, som jeg mistænker for at være ret gode - var desværre løbet tør for "kort", ville ellers gerne have fået dem mailet. Men følte mig også meget gammel - og tror jeg var den eneste på stedet som ikke var på coke.

Endte med at gå hjem - alene, desværre, tror ellers godt ting kunne have udviklet sig, men endte op med at være for smadret - en "erhvervsrisiko" når man danser konstant (uden at være på stoffer), men sådan må det jo nødvendigvis være.

Totalt smadret i ben og især tæer om søndagen, og fik ikke lavet en skid. Men er da kommet mig nogenlunde.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fakta

Ingen kommentarer
Må altså tilstå jeg holder meget af den forretning - også selvom de har ødelagt Dansk Pilsner i deres uhellige alliance med Harboe.

Men kommer f. eks. ind i min lokale butik idag, hvor to medarbejdere står og diskuterer hvor ulækre varerne er - især havde de kastet deres kærlighed over nogle dåser med fiskeboller. Jeg roste dem så for at de lovpriste varerne så imponerende, hvortil de svarede at det var sgu ligemeget, der var da alligevel ingen der kunne finde på at købe dem.

Hæ. Et eller andet sted minder fakta mig mest af alt om de små supermarkeder/købmænd man finder et væld af i New York; den samme ligegyldighed i forhold til kunderne og varerne - ikke at de er direkte uvenlige (som regel da - selvom det da også forekommer) - bare en total ligegladhed i forhold til jobbet. Giver ofte en herlig stemning og en snert af absurditet (ikke ironisk ment).

Og den, selv for vore dage, meget blandede medarbejderstab, etnisk set, er med til at fuldende indtrykket af New York. (For the record, de føromtalte medarbejdere med fiskebollerne var pæredanske.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 22. november 2008

Civilization IV

Ingen kommentarer
Herligt at have fået PC fra arbejde - kan nu spille det ordentligt :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er Leoparddrengen i virkeligheden Lånehaj?

Ingen kommentarer
Er jo lidt involveret i MyC4 - et koncept jeg godt kan lide. En ny investor have samvittighedsskrupler over sin rente - og syntes vist også vi andre skulle have det. Er egentlig ganske glad for mit svar:
http://www.myc4.com/Portal/WebForms/Forum/DisplayForumPost.aspx?ForumPostId=5298

Dine overvejelser er nok nogle de fleste der investerer her har haft - jeg tror det er de færreste der kommer her af udelukkende profit-mæssige grunde; så tror jeg de ville finde andre steder hvor gevinst ifht risiko giver et væsentligt bedre afkast. (I øjeblikket er short selling på aktiemarkeder klart at foretrække....)

Sagt på en anden måde, jeg tror ikke der er nogen der kommer her, der som udgangspunkt ønsker at udnytte Afrika.

Når det er sagt tror jeg ikke på velgørenhed (bemærk: velgørenhed er ikke det samme som nødhjæp i min optik). I langt de fleste tilfælde ødelægger velgørenhed den lokale økonomi.

(Eksempel: hvis du forærer en t-shirt til velgørenhed, er det muligt der er en afrikaner, som kan købe den billigere end ellers - der er kun udgifter til transport, og penge til at drive den velgørende organisation, samt hvad der skal stikkes i lommen undervejs; tilgengæld er det umuligt at opretholde en lokal tøjproduktion, da de ikke kan konkurrere med de velgørende priser.)

Det er derfor jeg kan lide MyC4; her fungerer tingene på nogenlunde markedsøkonomiske vilkår; jeg har ingen idé om hvad renten på et lån ligger på i Uganda eller Rwanda - men jeg går ud fra, at hvis låntager kan få lånet billigere et andet sted, vil han gå et andet sted hen.

Jeg går så også ud fra at låntager mener det er et lån, der selvom det lyder dyrt i danske ører, er en fornuftig investering for ham - han har selv, i samarbejde med den lokale Provider, sat en max-grænse for hvad han vil betale i rente.

Og så må jeg stole på at Provider sikrer sig, at der er en rimelig chance for at lånet kan betales tilbage - altså at det rent faktisk er en fornuftig investering; igen har jeg ikke selv viden nok om Afrika til at kunne lave en fornuftig vurdering.

I virkeligheden er min bekymring snarere at renterne kan blive for små, ifht de lokale banker - og at MyC4 kunne gå hen og udkonkurrere den lokale bankverden, jvf mit eksempel med t-shirten. Jeg er derfor glad for, at MyC4 ikke bare kommer som organisation udefra, men bruger lokale til at formidle lånene - at der kun bliver stillet kapital til rådighed.

Som andre så også har været inde på i svar i din blog, hører det med til billedet at de penge man får i renter her, som regel reinvesteres - som platformen er indrettet i øjeblikket kan det ikke rigtigt betale sig andet. Så renterne kan så hjælpe andre.

Til sidst kan man så diskutere hvor høje renterne er: når man indregner skatter betalt i Afrika (som der stadig er nogen usikkerhed om vi i sidste ende kan trække fra), kursudsving, risiko for konkurs (ikke bare hos låntager, men også Lender/Provider eller for den sags skyld MyC4) hvor der ikke er statsgaranti, som der jo ellers er på stort set alt i øjeblikket (sådan virker det ihvertfald) - så synes jeg såmænd ikke den rente man kan opnå ved hele tiden at reinvestere er totalt ublu.

Så - med god samvittighed går jeg efter at få den højeste rente jeg kan på lånene her - med enkelte mulige undtagelser, hvis der er et projekt jeg virkelig har lyst til at støtte, hvor jeg så vil byde ind med lavere rente end ellers. Og så glæder mig over, at hvergang jeg investerer, vil en person få et lån en smule billigere end han elelrs ville - hvis han da overhovedet kunne få et lån.

(Husk: lånene bliver altid billigere: selvom du byder over den aktuelle gennemsnitsrente, betyder det at du skubber en anden ud, som har bedt om endnu højere rente.)

Men MyC4 er sådan indrettet, at du selv kan vælge den investeringsmetode/grad af velgørenhed du ønsker. Jeg har valgt min.

Velkommen til :)

/Waya

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Himmelsk Hummus

Ingen kommentarer
Hummus kan være noget af det kedeligste - men indimellem får man en hvor balancen mellem de forskellige smage er sublimt afstemt, og så er det en simpel hen himmelsk oplevelse. Jeg kan anbefale "Det Sunde Køkken" på H.C. Ørstedsvej - de har et par gange formået at ramme den perfekte balance... (andre gange er den bare god).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Noget andet jeg ikke forstår ved Verden

Ingen kommentarer
Hvordan kan det være trusselsvurderingen er højere for Obama end Bubber?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mars & Venus

2 kommentarer
Lidt betragtninger om hvordan jeg skriver denne blog: tror nok jeg forestiller mig jeg taler/skriver til en pige jeg vil i bukserne på - for det er som regel dér jeg har mest lyst til at formulere mig.

Så du skal nok læse dette, vidende jeg har lyst til at slikke din fisse - hvis du har problemer med den tanke (whatever køn du er), skal du nok ikke læse denne blog.

Det med hvornår man gider formulere sig minder mig så lidt om en tanke der slog mig den anden dag: at kvinder/piger ønsker sig en veninde de kan fortælle alt; hvorimod mænd/drenge leder efter en ven, de kender og forstår så godt, at de slet ikke behøver snakke.

Jeg mener, der ligger en sandhed begravet der.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kuppet i Ølkælderen

Ingen kommentarer
Har ellers besluttet mig til at jeg ikke vil skrive om arbejde eller relaterede ting her, men kan vel godt få lov at forklare bagskid med at jeg var til årets første julefrokost i går?

(Ganske udmærket, og fik fortalt både Strandvaskeren og Spytbakken, og lært dem at spille Hovedbanegård (mere herom senere) ).

Går jo så en anelse bedugget hjemad ved ½ 11 tiden om aftenen, og hvor kommer jeg forbi andre steder end krydset Studiestræde/Larsbjørnsstræde? Og kan det så - min tilstand taget i betragtning - betragtes som underligt, at jeg kort efter står på Floss med to guldøl til 30 kr i hånden? (Tror egentligt slet ikke der var Happy Hour, for det er ikke længere til at finde ud af - men Peter gav vist til mig som i gamle dage).

Og dér er jo så (igen, stadigvæk) en af de piger jeg virkelig ønskede i de unge dage - har set hende derinde før på et af disse sporadiske besøg - og hun er godtnok blevet gammel. Det er vi jo alle, men det virker nok stærkere med hende, fordi hun var yngre end mig dengang; iøvrigt var hun også lidt leopardet.

Anyway, der sker ikke det store, så besluter mig til at se ned i Undergrunden derinde. Jeg mener bestemt jeg har været dernede før - synes der plejede at være et par forkølede franske spilleautomater, og et par fulde unge, ditto forkølede. Nu kommer jeg ned ad vindeltrappen, og til en kæmpe Lounge, hvor Helge Adam Møller ville kunne spille golf i en våd drøm.

Fucking stort og fyldt med goths omkring de 20 - føles som et sted der befinder sig på grænsen mellem Subway og Underworld. Danser lidt mellem et par pool-borde, og folk kigger sultent på mig, eller som om jeg er idiot (det sidste er der ikke noget nyt i).

(Det mest utrolige er nok, at man ikke får noget indtryk af hvor mange der befinder sig dernede, når man er ovenpå - bor de der? - og det er ikke en joke, har selv mere eller mindre boet på Floss.)

Fortrækker så efter et par numre - men kan ikke rigtig komme mig ovser stedets størrelse - jeg ved nu hvor de rigtige 69'ere gik hen, NV er kun et skalkeskjul. Og jeg er sikker på de plotter en magtovertagelse - det varer ikke længe, så skal vi alle gå i sort.

Så det skal nok blive interessant. Tror jeg må derhen/ned igen - må finde ud af om det hele blot var en drøm - eller et mareridt.

('Cause in my dreams
it's always there
the evil face that twists my mind and brings me to despair
- Iron Maiden, The Number of the Beast)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad er det for en Verden...

Ingen kommentarer
...vi har skabt?

Sidder med bagskid og skulle egentligt skrive om noget helt andet.

Hører så ud af ørekrogen børnereklame (tak Brian M.!) på TV2 om et eller andet (Barbie eller noget i den stil) sted på nettet "...man kan surfe sikkert - men husk at spør' Mor og Far om lov før du går online!" med fucking barne/pigestemme.

Jeg får knopper!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 20. november 2008

Ny tlfbog

Ingen kommentarer
Der er kommet ny Fagbog fra TDC (tænk at de stadig gider bruge penge på at trykke & distribuere dem!).

Men så kan man da i oversigten se ting som det her:
Intimbarbering; se Måtte-service

(Ok, det passer så ikke helt - men den er da meget god...)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 15. november 2008

Sær kørsel

Ingen kommentarer
Okay, kommer fredag morgen gående på vej på arbejde. Da jeg skal til at gå over Nørregade er jeg ved at blive torpederet af en bilist; det er i sig selv ikke så usædvanligt, men ham her havde jeg knap set. Han kom nemlig fucking bakkende i mod kørselsretningen (bilen vendte altså "rigtigt").

Jeg går udfra han havde opdaget at han var kommet til at køre for langt, og syntes så der var for trafikeret(!) til at lave et u-sving, og valgte i stedet at bakke. Efter mig var han ved at køre ind i et par andre biler, og derefter nogle cyklister som kørte over vejen i den naive tro at der var fri bane.

Ved godt det er en mindre ting, og det sker tusinde gange hve dag - men jeg fatter altså ikke hvad det er der sker med nogle folks hjerner når de får et rat melem hænderne.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Serier

Ingen kommentarer
Oplistning af favorit tv-serier:

Rome
Fantastisk serie fra HBO i (desværre kun) 2 sæsoner om tiden fra Julius Cæsar og Pompejus kommer i klammeri, til Oktavian Cæsar er enevældig hersker. Fantastisk manuskript og store skuespillere (engelske - det er en co-production med BBC). Serien er blevet beskyldt for at spekulere i sex & vold, men det er noget vrøvl - yes, det indgår, men det er på ingen måde spekulation. Glem alt om Caligula.

Deadwood
En anden serie fra HBO, og hvem skulle have troet en western kunne laves så intelligent - men det kan den altså. Handler om opbygningen og udviklingen i en lille (autentisk) guldgraver by i Black Hills - såvidt jeg husker er det i South Dakota idag, men på tidspunktet uden for USA - den foregår kort efter Custers store fejltrin ved Little Bighorn - men indianere spiller nu ikke den store rolle. Det gør derimod de mere eller mindre skumle og sære eksistenser som befolker byen, og deres dagsordener. I særklasse er replikkerne, der kunne virke som var Shakespeare stået op fra graven, for lige at ryste en western ud af ærmet.

Twin Peaks
Den holder måske ikke helt hundrede idag, men i starten af '90erne var det serien - Special FBI Agent Dale Cooper, damned good coffee - black as midnight on a moonless night, og de mere og mere syrede hændelser i byen gjorde mig totalt afhængig. Fire walk with me.

The Singing Detective
Dennis Potters mesterværk af en TV-serie, i kun 6 dele. Det er efterhånden længe siden jeg har set den, må snart få gjort det igen. Men udover at være fantasisk serie første gang jeg stiftede bekendtskab med psoriasis - desværre ikke sidste. Dennis Potter har i det hele taget været manden bag nogle af Englands bedste serier, ofte med en del selvbiografiske historier - der kan nævnes Lipstick on your Collar (med en meget ung Ewan McGregor!), Pennies from Heaven, og ikke mindst hans sidste, nærmest skrevet på dødslejet Karaoke og Cold Lazarus.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lad mig slå det fast: jeg er ikke bøsse!

Ingen kommentarer
Jeg ved ikke helt hvorfor så mange bliver ved* at tro det? Well, måske skyldes det at jeg har det med at gå singularis på bøssebar og danse mærkværdigt iført stramtsiddende tøj? Jeg ved det ikke - hvis det er rigtigt, synes jeg godt nok folk er noget hæmmet af deres faste rammer. Fred være med det - men er altså ikke bøsse.

*bliver ved - i de "gamle dage" på Umatic, da jeg som regel var iført øjenskygge & mascara var der godt nok også mange der troede det. Dengang syntes jeg også det var underligt. Så det betyder vel sådan set bare at verden forbliver underlig.

(Obligatorisk meddelelse: ovenstående skal ikke tages som udtryk for nogen ringeagt ifht minoriteter eller majoriteter af nogen art, herunder gældende, men ikke begrænset til, personer af homoseksuel observans - og meget mere bla bla)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et Limerick Haiku

1 kommentar
Egentlig meget misvisende titel - for må indrømme det hverken er et limerick eller haiku. Men synes selv det er ganske godt, og der er et eller andet haiku over opbygningen.

Smagen af fisse kan snart fås på flaske
men indtil da
må man få den fra dåse

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 14. november 2008

Mærkværdigt ord

Ingen kommentarer
Studsede lige over ordet 'receptpligtigt' - ser det ikke bare underligt ud med alle de g'er, p'er og t'er??

Bare for en ordens skyld - har altså ikke taget syre eller røget hash (i aften... :) ).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lidt reklame

Ingen kommentarer
Hvis man holder af at spille, men sjældent har tid til de dybe spil, som kræver tid & tankevirksom hed, kan jeg anbefale PopCap Games. De har virkelig lært mig at sætte pris på casual gaming!

Det første spil vi prøvede derfra var Insaniquarium - det gælder om at passe sit akvarie & fodre sine fisk, mens man beskytter dem mod aliens. Er lidt mere sindssygt end det lyder.

De fleste spil kan spilles online, eller downloades i deluxe udgave til en times test; og koster ingen herregård. Og vi har ihvertfald fornøjet os med de spil vi har købt i mange timer hver: af favoritterne kan nævnes (udover Insaniquarium): Zuma, Rocket Mania, Peggle og Peggle Nights. God fornøjelse :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 9. november 2008

Ooh Papaloma Bianca

Ingen kommentarer
Det var det store hit på hotellet, da vi var i Jugoslavien i 1975. Sangen blev spillet hver aften af det faste orkester på hotellet, og hvis vi ikke allerede var der, ville jeg og min bror stryge afsted for at se på med beundrende øjne når det blev spillet. Især trommeslageren havde høj status hos os.

siden hørte jeg indimellem nummeret i radioen - selvfølgeligt ikke helt så godt som "originalen" (altså udgaven på hotellet), men dog noget som gav mindelser om. Men jeg fandt aldrig ud af hvad nummeret hed, eller hvem der havde lavet det.

Indtil jeg fornyligt (igen) prøvede at google det, og åbenbart har fået flyttet rundt på de rette bogstaver, for det viser sig at det hedder (Una) Paloma Blanca - en hvid due - og er lavet af et hollandsk band med det tillidsvækkende navn The George Baker Selection.

Det er selvfølgelig stadig ikke helt så godt som det var på hotellet i Herceg Novi - men har man lyst til en tur godt 30 år tilbage i tiden er muligheden altså her:
Una Paloma Blanca

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mine favorit blogs (IRL)

Ingen kommentarer
Jeg har to personer jeg husker og søger efter - de forsvinder indimellem fra verdens overflade men er hidtil altid dukket op igen.

Den ene er Billmon - som jeg har fået stykket det sammen er han økonom og familiefar. Lavede utroligt spiddende og rammende og fortællende blogs, især i W. Bushs første periode; efter genvalg forsvandt han (efter sigende til Alaska), men er igen at finde - nu under dailykos, hvor han vist også startede (men havde en lang tid eget site, billmon.com - hans egen Whiskey Bar).
http://billmon.dailykos.com/

Den anden blog er en meget mærkværdig kvinde; malice kalder hun sig. Stødte på hende engang relativt kort før 11. september, og har fulgt hende (lurking) siden. Hun er ganske smuk, ligger til tider til højre for Djenghis Khan, og er part-time racistisk (hun er selv et mix af lidt af hvert) - men hun er sgu ikke dum! Og iøvrigt lidt af en geek. Sidste meldinger går på at bloggen kun er for de indviede, eller hun helt vil stoppe, men det tror jeg ikke på, så watch this space:
http://malice-bd.livejournal.com/

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dansk Pilsner...

Ingen kommentarer
...smager rigtigt skidt efter Harboe har overtaget det. Håber fakta kommer til fornuft!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Datoer

Ingen kommentarer
Så... idag er 9/11 (på den eneste logiske måde). Gad vide om amerikanerne nogen sinde vil lære, og traumet flyttes til at hedde 11/9? Fatter ikke hvordan mm/dd/yy formatet har fundet rod i selv den mindst nørdede person. Only in America...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvorfor...

Ingen kommentarer
...har jeg sådan en lyst til at spise couscous i Kusadasi?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

X-Files

Ingen kommentarer

Sguda et fantastisk billede af Nancy der telepatisk fortæller McC hvad han skal gøre ("Sarah Palin... Sarah Palin.. Vice-President... Sarah Palin") - og fantastisk lys i baggrunden.


Hvad kan man sige? Sandheden er derude!

(Gad iøvrigt vide om hun brugte samme teknik med Ronald McDonald?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 8. november 2008

Kunsten at finde en form

Ingen kommentarer
Har nu leget lidt med farver & skrifttyper. Er ganske glad for valg af Georgia-font og farverne; signalerer for mig gammel drengebog, som gerne skulle matche titel.

Må jo så se om skrivestil også finder en form henad vejen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Silke

Ingen kommentarer
Men er lidt fascineret af silke for tiden. Må tænke over det ultimative silkeoutfit.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mærkevarer virker åbenbart

Ingen kommentarer
Var på Amigo i nat (surprise), havde som outfit brungule bukser med matchende vest (fra QXL), gråbrun filthat (QXL), lyseblå skjorte (Føtex), samt helt klassisk farvet Burberry slips (QXL).

Alt i alt ganske stilfuldt, hvis jeg selv skal sige det (og der er jo ikke andre til det), og fik da også en del komplimenter for det; men især slipset blev bemærket.

Hvilket et eller andet sted er lidt utroligt, da det vel drejer sig om ca 3 cm synligt stof i den kombi.

Men gider ihvertfald ikke "upgrade" til halstørklæde, af to grunde; hader halstørklæder (og kommer iøvrigt altid til at glemme dem). Og så lader det iøvrigt ogsåå til at gud & hvermand & deres spedalske tanter render rundt med Burberry halstørklæder i øjeblikket.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gunnar Nå?

Ingen kommentarer
Nå - efter at have set de to første indlæg under hinanden, kan jeg godt nok se at det ikke virker fucking smart at starte sine indlæg med "nå" - selvom man vel er fra den generation. Så dette er sidste gang.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 2. november 2008

Spammer

Ingen kommentarer
Nå - mit første indlæg var åbenbart for tvivlsomt (??) - er ihvertfald kommet på Bloggers observationsliste over spam-blogs.

Gad vide om det er noget der sker for alle - og hvis ikke, hvilke kriterier der gør man bliver udvalgt til revision. (I mit tilfælde er det nu nok fordi jeg endnu ikke har udfyldt noget profil-info - er ihvertfald mit gæt.)

Men, kære blog-revisorer, hvis I rent faktisk ender op med at læse dette, ønskes I velkommen & hav en god dag, og kom snart igen - vi elsker jer & det i gør.

Okay, blev måske lidt rørstrømsk... men ha' det godt, ikke :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.